Greinasafn

2017
 »aprÝl

 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

10.2.2016
äSOLIDARITY OF SMALL NATIONS: UTOPIAN DREAM OR PRACTICAL POLITICS?

Read more

All articles in English

1.11.2008

FYRIRBYGGJANLEGT? - J┴

Var hruni­ fyrirbyggjanlegt?Svari­ vi­ ■essari spurningu skiptir mßli, ■ˇtt seint sÚ, af ■vÝ a­ af svarinu mß draga lŠrdˇma um hva­ beri a­ gera og hvert skuli stefna Ý framtÝ­inni.

Fyrir Al■ingiskosningarnar 1995 ľ ßri­ eftir a­ EES- samningurinn gekk Ý gildi ľ bo­a­i minn gamli flokkur, Al■ř­uflokkurinn, ■ß stefnu, a­ ═slendingar Šttu a­ sŠkja um a­ild a­ Evrˇpusambandinu ß nŠsta kj÷rtÝmabili (1995-99). ═ framhaldi af ■vÝ Šttum vi­ a­ gerast a­ilar a­ peningamßlassamstarfinu (EMU) og taka upp evru. Hef­i s˙ stefna nß­ fram a­ ganga ■ß vŠri Ýslenska ■jˇ­in ekki Ý ■eim sporum, sem h˙n stendur Ý n˙.

┴ ßrunum 1988 ľ 1994 gengu ═slendingar Ý gegnum lengsta samdrßttarskei­ lř­veldistÝmans. Vi­ bjuggum vi­ umtalsver­an samdrßtt Ý ■jˇ­arframlei­slu og ■ungbŠrt atvinnuleysi um skei­. RÝkisstjˇrnum SteingrÝms Hermannssonar (1988-91) og fyrstu rÝkisstjˇrn DavÝ­s Oddssonar (1991- 95) tˇkst vel a­ vinna okkur ˙t ˙r kreppunni og a­ leggja grunninn a­ nřju framfararskei­i. Ůar muna­i mest um EES-samninginn, sem tˇk gildi 1994.

EES-samingurinn gerbreytti Ýslensku samfÚlagi til hins betra. Me­ samningnum ger­ust ═slendingar a­ilar a­ innri marka­i Evrˇpusambandsins, ■.e. hinu svokalla­a fjˇrfrelsi. Fjˇrfrelsi­ snřst um frjßlsan marka­sa­gang, ■vert ß landamŠri, fyrir v÷rur, ■jˇnustu, ■.m.t. fjßrmßla■jˇnustu, vinnumarka­ o. fl.. Ůar me­ stŠkka­i heimamarka­ur ═slendinga ˙r 300 ■˙sundum yfir Ý 350 milljˇnir neytenda. Ůetta skapa­i Ýslensku atvinnulÝfi nř og ß­ur ˇ■ekkt tŠkifŠri. ┴rangurinn lÚt ekki ß sÚr standa. Hef­bundnar ˙tflutningsgreinar styrktu st÷­u sÝna og nřjar bŠttust vi­. Me­ auknum hagvexti sk÷pu­ust nř st÷rf, atvinnuleysi hvarf eins og d÷gg fyrir sˇlu og nřjar atvinnugreinar, sem bygg­u ß sÚr■ekkingu og sÚrhŠfingu nß­u fˇtfestu. Samkeppnisskilyr­i fyrirtŠkja og ■jˇ­arb˙sins Ý heild ß stˇrum og vaxandi marka­i b÷tnu­u til muna.

Eitt af ■vÝ sem breyttist me­ EES-samningnum var a­ vi­ tˇk gagnkvŠmur rÚttur til fjßrfestinga og stofnunar fyrirtŠkja.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷fundur var forma­ur Al■ř­uflokksins 1984-1996 og leiddi samninga ═slands vi­ Evrˇpusambandi­ um evrˇpska efnahagssvŠ­i­ ß ßrunum 1989-1993)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit