Greinasafn

2017
 »oktˇber

 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

8.8.2009

┴FALLAHJ┴LP?

Hvers vegna Štti Evrˇpusambandi­ ľ e­a einst÷k a­ildarrÝki ■ess ľ a­ hafa af ■vÝ ßhyggjur, ■ˇtt ═sland ľ fßmennt eyrÝki Ý Nor­ur-Atlantshafi, ß ja­ri Evrˇpu - ver­i fyrir efnahagshruni, sem ■jˇ­inni er ofvi­a a­ rß­a fram ˙r ß eigin spřtur? Eru einhverjir hagsmunir Ý h˙fi, sem rÚttlŠti ■a­, a­ Evrˇpusambandi­ leggi ß sig fyrirh÷fn og jafnvel kostna­ ľ ■ˇtt hreinir smßaurar sÚu ß mŠlikvar­a sambandsins ľ til a­ hjßlpa ═slendingum til a­ komast ˙t ˙r tÝmabundnum erfi­leikum?

Breytir ■a­ einhverju, a­ ═sland hefur n˙ seint og um sÝ­ir, lagt fram a­ildarumsˇkn, ■ˇtt rß­andi ÷fl hafi hinga­ til tali­ hag ■jˇ­arinnar betur borgi­ utan sambandsins en innan?

Eva Joly, ■ingma­ur ß Evrˇpu■inginu og rß­gjafi sÚrstaks saksˇknara vegna bankahrunsins ß ═slands, gerir ■essar spurningar a­ umrŠ­uefni Ý athyglisver­ri bla­agrein, sem h˙n birtir Ý virtum bl÷­um Ý Frakklandi, Bretlandi og Noregi ľ og Ý Morgunbla­inu. Vegna frŠg­arferils sem sÚrstakur saksˇknari Ý stŠrsta fjßrsvikamßli Frakklands ß eftirstrÝ­stÝmanum, er hlusta­ ■egar Madame Joly kve­ur sÚr hljˇ­s. FrumkvŠ­i hennar a­ ■vÝ a­ reifa ■essar spurningar vi­ ßhrifamenn og almenning Ý ■essum l÷ndum er ■akkarvert.

Joly tekur ■a­ skřrt fram, a­ h˙n sÚ ekki talsma­ur Ýslensku rÝkisstjˇrnarinnar. Hvatinn a­ skrifum hennar er einlŠg sam˙­ me­ fßmennri ■jˇ­, sem rata­ hefur Ý ˇg÷ngur. Me­ grein sinni er Joly a­ bi­ja Ýslensku ■jˇ­inni gri­a. H˙n er ßkall til al■jˇ­asamfÚlagsins Ý okkar heimshluta um a­ rÚtta hjßlparh÷nd ■jˇ­, sem er saklaust fˇrnarlamb Ý ■eim skilningi, a­ almenningur stofna­i aldrei til ■eirra skulda, sem Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn og Evrˇpusambandi­ krefja hana n˙ um a­ borga, e­a sŠta h÷r­um vi­url÷gum ella.

Hverjum Ý hag?

Eru einhverjir hagsmunir Ý h˙fi, sem rÚttlŠtt gŠtu slÝkan bj÷rgunarlei­angur? ┴ tÝmum kalda strÝ­sins var ═sland herna­arlega mikilvŠgt fyrir BandarÝkin og NATO og ■ar me­ Atlantshafstengslin milli Evrˇpu og Nor­ur-AmerÝku. Margt bendir til, a­ ═sland muni endurheimta ■ß st÷­u Ý nßinni framtÝ­. Brß­nun heimskautaÝssins vegna hlřnunar jar­ar gerir grÝ­arlegar au­lindir ■essa svŠ­is a­gengilegar. Ůegar siglingalei­in me­fram str÷ndum R˙sslands og SÝberÝu ver­ur grei­fŠr allan ßrsins hring, opnast flutningalei­ milli hinna rÝsandi efnahagsstˇrvelda AsÝu og Evrˇpu, sem mun, ef a­ lÝkum lŠtur, valda byltingarkenndum breytingum ß heimsvÝsu.

ôEngum dylst aukinn ßhugi R˙ssa ß svŠ­inu,ösegir Madame Joly. Hafa ■essar framtÝ­arhorfur fari­ framhjß Evrˇpusambandinu? Er Evrˇpusambandi­ svo uppteki­ af innri vandamßlum, a­ a­ste­jandi breytingar, sem geta skipt sk÷pum fyrir framtÝ­arhorfur ■ess, sÚu utan sjˇnarsvi­s lei­toga Evrˇpu? Ůrßtt fyrir fßmenni­ er ═sland au­ugt a­ nßtt˙ruau­lindum: Au­ug fiskimi­, hrein og endurnřjanleg orka Ý i­rum jar­ar, ˇgrynni vatns og umtalsver­ar olÝulindir, ef marka mß ni­urst÷­ur nřjustu rannsˇkna. Ekki fer milli mßla, a­ R˙ssar, og ekki sÝ­ur KÝnverjar, fylgjast grannt me­ ■rˇun mßla ß nor­urslˇ­um. Hva­ me­ Evrˇpusambandi­?

Allir vita, a­ heimsbygg­in hefur um skei­ ramba­ ß barmi ■ess a­ ver­a fˇrnarlamb nřrrar heimskreppu, sem um margt gŠti minnt ß efnahgshruni­ Ý a­draganda seinni heimstyrjaldarinnar. Hitt vita fŠrri, a­ ═slendingar hafa or­i­ har­ar ˙ti Ý kreppunni en flestar a­rar ■jˇ­ir. Ůeir hafa or­i­ fyrir ■ref÷ldu ßfalli: Allt fjßrmßlakerfi ■jˇ­arinnar, eins og ■a­ lag­i sig, hrundi; gengi gjaldmi­ilsins hefur falli­ allt a­ 100% og ■ar me­ tv÷falda­ h÷fu­stˇl erlendra skulda. Loks hafa Ýslenskir skattgrei­endur or­i­ a­ taka ß sig innistŠ­utryggingu til sparifjßreigenda hjß ˙tib˙um Ýslenskra banka erlendis, einkum Ý Bretlandi og Hollandi, sem nemur br˙ttˇ um 4 millj÷r­um evra.

Aflei­ingin er s˙, a­ ═slendingar munu ß nŠstu ßrum ■urfa a­ skera ˙tgj÷ld til heilbrig­is- og menntamßla inn a­ beini og snarhŠkka skatta til a­ eiga fyrir v÷xtum og afborgunum skulda. Tv÷f÷ldun ß h÷fu­stˇl erlendra skulda vegna gengisfalls krˇnunnar veldur ■vÝ, a­ flest fyrirtŠki eru n˙ ■egar tŠknilega gjald■rota og um fimmtungur heimila mun fyrirsjßanlega tapa Ýb˙­arh˙snŠ­i sÝnu. ┴ ═slandi rÝkir efnahagslegt ney­arßstand. Joly nefnir Ý grein sinni, a­ innistŠ­utryggingin til erlendra sparifjßreigenda ein og sÚr sÚ ôsambŠrileg vi­ ■a­ a­ Bretar tŠkju ß sig 700 milljar­a sterlingspunda skuld e­a a­ BandarÝkjamenn tŠkju ß sig 5600 milljar­a dollara skuldö: MÚr er sem Úg sjßi stjˇrnv÷ld Ý ■essum l÷ndum komast upp me­ a­ krefja kjˇsendur sÝna um a­ grei­a ■vÝlÝkar upphŠ­ir af skuldum annarra,til erlendra rÝkisborgara, sem almenningur Ý ■essum l÷ndum haf­i aldrei stofna­ til.

Heimsmet

Ůa­ gŠti vafist fyrir utana­komandi a­ skilja stŠr­argrß­u ■eirra skulda, sem hrun hinna einkavŠddu Ýslensku banka skildi eftir sig Ý hlutfalli vi­ smŠ­ hagkerfisins. Ůa­ er ˇtr˙legt en satt, a­ ß lista Moody┤s yfir 11 stŠrstu gjald■rot s÷gunnar er a­ finna alla Ýslensku bankana, ■rjß a­ t÷lu. Íll hin fjßrmßlafyrirtŠkin eru bandarÝsk. Ekkert gjald■rot Ý Evrˇpu nŠr inn ß ■ennan lista. StŠrsti Ýslenski bankinn, Kaup■ing, skilur eftir sig fjˇr­a stŠrsta gjald■rot fjßrmßlas÷gunnar. Ůetta hlřtur a­ vera heimsmet, Ý ljˇsi ■ess, a­ bandarÝskt ■jˇ­fÚlag er r˙mlega ■˙sund sinnum stŠrra en ═sland.

StŠrsta spurningin, sem ═slendingar standa frammi fyrir n˙, er ■essi: RŠ­ur ═sland vi­ a­ borga allar ■essar skuldir? E­a ver­ur grei­slubyr­in svo Ý■yngjandi ß nŠstu ßrum, a­ ekkert ver­i afgangs, umfram afborganir skulda, til fjßrfestingar og nřsk÷punar. Mun ■jˇ­in sligast undan skuldabyr­inni? Ůa­ mundi ■ř­a, a­ ■jˇ­ sem var flokku­ me­al tÝu efnu­ustu ■jˇ­a heims fyrir tŠpu ßri mundi hrapa ni­ur ß fßtŠktarstig og sta­na ■ar. Ůannig fˇr fyrir ArgentÝnu ß sÝnum tÝma. Ůetta er sta­a fj÷lmargra ■rˇunarrÝkja. Ef allt fer ß versta veg, gŠtu ■etta or­i­ ÷rl÷g ═slands.

Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn metur heildarskuldir ■jˇ­arb˙sins, rÝkis og sveitarfÚlaga, fyrirtŠkja og fj÷lskyldna vera a­ nßlgast 240% af ■jˇ­arframlei­slu. Ůa­ er vi­ ystu hŠttum÷rk ■ess sem sjˇ­urinn skilgreinir sem ˇbŠrilega skuldabyr­i. Ůß er skammt Ý grei­slu■rot. Fyrir ßri var rÝkissjˇ­ur ═slands svo til skuldlaus. ═slensk stjˇrnv÷ld sta­hŠfa, mi­a­ vi­ gefnar forsendur um v÷xt ■jˇ­arframlei­slu og ˙tflutningstekna, a­ Ýslenska rÝki­ geti sta­i­ vi­ skuldbindingar sÝnar. Allt er ■a­ mikilli ˇvissu undirorpi­, einsog HagfrŠ­istofnun Hßskˇlans tÝundar Ý sinni skřrslu. Spßr af ■essu tagi, fimmtßn ßr fram Ý tÝmann, eru Švinlega ˇvissu undirorpnar, ■ˇtt ekki komi til heimskreppa, sem getur kollvarpa­ ÷llum slÝkum spßm fyrirvaralÝti­. Annar stˇr ˇvissu■ßttur er eignasafn hinna f÷llnu banka. Daglega berast nřjar upplřsingar um ve­laus og ■.a.l. vonlaus ˙tlßn, sem dregur ˙r tr˙ manna ß a­ matsver­ ■essara eigna skili sÚr til ■rotab˙sins, ■egar til kastanna kemur.

StŠrsti ˇvissu■ßtturinn lřtur ■ˇ a­ fˇlkinu Ý landinu, sem hefur veri­ dŠmt til ■ess a­ borga ■essar skuldir. Hversu margir munu mˇtmŠla ■vÝ Ý verki og grei­a atkvŠ­i me­ fˇtunum gegn ßtthagafj÷trum og skattaßnau­? Stˇr hluti yngri kynslˇ­a ═slendinga hefur menntast erlendis og ß ■vÝ tilt÷lulega grei­an a­gang a­ vellaunu­um st÷rfum me­ ÷­rum ■jˇ­um. Landflˇttinn er ■egar hafinn. Ef ekkert gerist, sem breytir framtÝ­arhorfum verulega frß ■vÝ sem n˙ er, er hŠtt vi­, a­ fßtt ver­i til ■ess a­ st÷­va flˇttann. Ůß er hŠtt vi­, a­ of fßir ver­i eftir til ■ess a­ borga skuldirnar, bera byr­ar fortÝ­arinnar. Ůa­ er tŠplega nokkrum Ý hag ľ og allra sÝst erlendum lßnardrottnum.

FramtÝ­arhorfur

Sumir telja framtÝ­arhorfur af ■essu tagi mßla­ar of d÷kkum litum. Ůeir benda ß, a­ gengisfall krˇnunnar styrki samkeppnisst÷­u sjßvarv÷ru ľ og ßl˙tflutnings ß erlendum m÷rku­um. Ůess vegna Šttu ═slendingar a­ ver­a fyrri til a­ nß sÚr ß strik en t.d. frŠndur vorir ═rar, e­a t.d. Lettar, svo a­ tekin sÚu dŠmi af smß■jˇ­um innan Evrˇpusambandsins. Ůessar smß■jˇ­ir geta ekki fellt gengi gjaldmi­ils sÝns til ■ess a­ styrkja samkeppnisst÷­u ˙tflutnings til skamms tÝma.

Ůeir sem ■essu halda fram, gleyma ■vÝ hins vegar, a­ 100% gengisfelling hefur tv÷falda­ skuldabyr­i fyrirtŠkja. Skuldir sjßvar˙tvegsfyrirtŠkja ß ═slandi nema t.d. ■ref÷ldum ßrstekjum ■eirra. Hvar eiga ■essi fyrirtŠki a­ fß fjßrmagn til a­ endurfjßrmagna skuldasafni­? ═slenska rÝki­ er komi­ ni­ur ß ôjunk-bond statusö. ═slensk fyrirtŠki njˇta hvergi lßnstrausts. Ofurhßtt vaxtastig er um ■a­ bil a­ soga til sÝn ■a­ litla sem eftir var af eigin fÚ fyrirtŠkja.

Ůa­ er ■vÝ alvarleg hŠtta ß, a­ ekkert fÚ ver­i afl÷gu til fjßrfestingar og nřsk÷punar ß nŠstu ßrum. Ůß munu fyrirtŠki halda ßfram a­ sigla Ý ■rot, atvinnustigi­ lŠkkar og hagkerfi­ endar Ý st÷­nun. ┴standi­ er a­ mÝnu mati svo grafalvarlegt, a­ ═slendingar rß­a ekki lengur vi­ ■a­ einir ß bßti. ═sland ■arf ß hjßlp a­ halda. En til ■ess a­ h˙n berist, ver­a forystumenn ■jˇ­arinnar a­ horfast Ý augu vi­ raunveruleikann og leita a­sto­ar a­ eigin frumkvŠ­i. Ůetta er kjarninn Ý ■eim bo­skap, sem rß­gjafi sÚrstaks saksˇknara vegna bankahrunsins, Eva Joly, beindi me­ grein sinni a­ forystum÷nnum Evrˇpusambandsins.╔g er henni sammßla.

Jˇn Baldvin Hannibalsson

Deila ß Facebook

UmmŠli vi­ grein

8.8.2009 20:58:59
Leifur Bj÷rnsson
SŠlir meistari ■etta er frßbŠrlega vel skrifu­ og hnitmi­u­ grein . Sem kemur reyndar ekki ß ˇvart ■egar ■˙ ßtt Ý hlut..
9.8.2009 00:28:02
GÝsli ElÝasson
H÷fum ■a­ hugfast!
Ůa­ er til rß­ vi­ ÷llu,
nema rß­aleysi
9.8.2009 14:17:11
┴g˙sta Sigr˙n ┴g˙stsdˇttir
Takk fyrir gˇ­a grein. Mßlsvari okkar Eva Joly er dugmikil. ╔g hef verulegar ßhyggjur af framtÝ­ heimilanna Ý landinu og ■vÝ hvernig samfÚlagi­ er a­ molna innan frß, ■egar einmitt innvi­irnir ■urfa standa styrkir sem aldrei fyrr. Brilliant ■etta me­ a­ grei­a atkvŠ­i me­ fˇtunum.
10.8.2009 15:53:40
HÚ­inn Bj÷rnsson
Hvernig lřst ■Úr ß lei­ Ekvador sem var Ý svipa­ri st÷­u og vi­ Ý desember en sem fˇr sÝ­an grei­slu■rotslei­ina:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ecuador#Economy
25.8.2009 21:50:00
Ë­inn Hilmisson
Vel skrifu­ grein og s÷nn hjß ■Úr Jˇn !
Ůa­ er fßu vi­ hana a­ bŠta en au­linda umrŠ­an gŠti nß­ vÝ­ar og er Úg ß ■vÝ a­ nřjar fisktegundir muni nema ═slandsmi­ sem a­rir en ═slendingar hafa veitt hinga­ til.
MakrÝllinn er n˙ ■egar mŠttur og hver veit nema T˙nfiskurinn gangi okkur nŠr. ╔g hef lengi tala­ fyrir ■vÝ
og ■ß ■urfa ■jˇ­ir a­ semja sÝn ß milli ekki satt ?
Barßttu kve­ja Ë­inn Hilmisson.

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit