Greinasafn

2017
 »aprÝl

 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

10.2.2016
äSOLIDARITY OF SMALL NATIONS: UTOPIAN DREAM OR PRACTICAL POLITICS?

Read more

All articles in English

2.2.2009

FRAMT═đARSŢN

N˙ ■egar SjßlfstŠ­isflokkurinn hefur yfirgefi­ stjˇrnarrß­i­ eftir 18 ßra slÝmusetu hefur hann um lei­ kollvarpa­ ■rßlßtum go­s÷gnum um hlutverk flokksins Ý Ýslenskum stjˇrnmßlum.

S˙ fyrsta er a­ SjßlfstŠ­isflokkurinn sÚ forystuflokkur Ýslenskra stjˇrnmßla. Ůa­ ber ekki vott um mikla forystuhŠfileika a­ geta ekki ß 14 ßrum gert upp hug sinn til stŠrsta vi­fangsefnis samtÝmans, sem er a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu. Ëttinn vi­ klofning flokksins hefur lama­ flokksforystuna og gert hana ˇstjˇrnhŠfa.

Ínnur go­s÷gnin er s˙ a­ SjßlfstŠ­isflokknum sÚ einum treystandi fyrir stjˇrn efnahagsmßla. Vi­skilna­ur flokksins eftir 18 ßr segir allt sem segja ■arf um ■a­. Hagkerfi­ er Ý r˙st og ■jˇ­in er hneppt Ý skuldafj÷tra. Forystumenn SjßlfstŠ­isflokksins, sem gegnt hafa embŠttum forsŠtis- og fjßrmßlarß­herra og Se­labankastjˇra Ý a­draganda hrunsins, hafa brug­ist ■jˇ­inni. Samt hafa ■eir enn ekki sřnt ■ann manndˇm a­ bi­jast afs÷kunar. Ůa­ segir meira en m÷rg or­ um valdhrokann.

Ein go­s÷gnin er s˙ a­ SjßlfstŠ­ism÷nnum einum sÚ treystandi til a­ gŠta hagsmuna atvinnuveganna. SamkvŠmt upplřsingum frß Samt÷kum atvinnulÝfsins teljast um 70% fyrirtŠkja Ý landinu tŠknilega gjald■rota ■egar SjßlstŠ­isflokkurinn skilur vi­.
Allt fjßrmßlakerfi ■jˇ­arinnar er komi­ Ý rÝkiseigu. HugmyndafrŠ­in hefur be­i­ algert skipbrot.

Enn ein go­s÷gnin er s˙ a­ SjßlfstŠ­ism÷nnum sÚ treystandi til a­ sřna rß­deild Ý rÝkisfjßrmßlum og hafa hemil ß skattbyr­i almennings. Meira a­ segja Ý gˇ­Šrinu ■egar f÷lsk lÝfskj÷r voru fjßrm÷gnu­ me­ erlendum lßnum og peningarnir streymdu ■indarlaust inn Ý rÝkissjˇ­ setti fjßrmßlarß­herra SjßlfstŠ­isflokksins heimsmet Ý ˙t■enslu rÝkisbßknsins. Hann greiddi ni­ur erlendar skuldir en lß­ist a­ safna Ý sjˇ­i til m÷gru ßranna.

SKULDAFANGELSIđ

Ůegar SjßlfstŠ­isflokkurinn skilur vi­ teljast skuldir rÝkisins vera um 2400 milljar­ar krˇna. Ůß eru ekki ÷ll kurl komin til grafar ■vÝ a­ vantaldar eru grÝ­arlegar skuldir rÝkisstofnana, einkum Ý orkugeiranum. Erlendar skuldir fyrirtŠkja, ekki sÝst sjßvar˙tvegsins vegna kvˇtabrasksins, og skuldir heimilanna, eru or­nar ˇbŠrilegar. ═ heild er skuldabyr­i ■jˇ­arb˙sins sligandi, ■.e. h˙n er meiri en grei­slugeta skattgrei­enda Ý landinu fŠr undir risi­. Ůa­ bÝ­ur n˙ annarra a­ hreinsa upp ˇrei­una Ý rÝkisfjßrmßlum eftir SjßlfstŠ­isflokkinn. Ůjˇ­arinnar bÝ­ur ■a­ a­ borga skuldirnar. Reynslan sřnir a­ forystum÷nnum flokksins er hvorki treystandi fyrir fjßrmßlastjˇrn Ý gˇ­Šri nÚ har­Šri. Verra getur ■a­ varla veri­.

Loks er a­ nefna ■ß go­s÷gn a­ SjßlfstŠ­isflokknum einum sÚ treystandi til a­ hafa forystu fyrir ■jˇ­inni Ý samskiptum vi­ a­rar ■jˇ­ir og al■jˇ­asamt÷k, jafnvel ■ˇtt ■a­ kosti (ˇvinsŠlar) ßkvar­anir. Ůetta er lÝfseig go­s÷gn sem stenst ekki dˇm sta­reyndanna. SjßlfstŠ­ismenn kl˙­ru­u varnarsamstarfinu vi­ BandarÝkin undir lokin og voru Ý ■eim samskiptum uppvÝsir a­ ˇskhyggju og ˇraunsŠi. SjßlfstŠ­ismenn h÷f­u hvorki forystu um inng÷nguna Ý EFTA nÚ samningana um Evrˇpska efnahagssvŠ­i­. ═ hvorugu tilvikinu ■or­u ■eir a­ lßta brjˇta ß sÚr af ˇtta vi­ ˇvinsŠldir og klofning. Og n˙ hefur getuleysi flokksforystunnar til a­ mˇta skřra stefnu Ý Evrˇpumßlum ľ stŠrsta mßli samtÝmans - dŠmt flokkinn ˙r leik. SjßlfstŠ­isflokkurinn er einfaldlega ˇstjˇrnhŠfur. Vi­skilna­ur SjßlfstŠ­isflokksins eftir 18 ßra valdaferil er satt a­ segja svo skelfilegur a­ leitun er a­ ÷­ru eins nema Ý ■eim tilvikum ■egar ■jˇ­fÚl÷g hafa veri­ l÷g­ Ý r˙st Ý styrjaldarßt÷kum.

═ ljˇsi ofangreindra sta­reynda er ■a­ flestum ═slendingum lÚttir a­ sjß ß bak SjßlfstŠ­isflokknum ˙r Stjˇrnarrß­inu. Samt sem ß­ur mun minnihlutstjˇrn Samfylkingar og Vinstri grŠnna me­ hlutleysi Framsˇknar njˇta fßrra hveitibrau­sdaga. H˙n hefur 80 daga til a­ bŠta fyrir vanrŠskslu syndir fv. rÝkisstjˇrnar og til a­ undirb˙a kosningar. Ůa­ fer eftir ■vÝ hvernig til tekst hvort liti­ ver­ur ß hana anna­ hvort sem ney­arbrau­ til skamms tÝma e­a sem vegvÝsi til framtÝ­ar. Ůrßtt fyrir ˇlřsanlega erfi­leika eiga forystumenn Samfylkingar og Vinstri grŠnna n˙ tŠkifŠri til a­ marka tÝmamˇt Ý s÷gu ■jˇ­arinnar. Ůa­ er miki­ Ý h˙fi.

HÚr ß­ur fyrr kom hugmyndafrŠ­ilegur ßgreiningur um grundvallaratri­i Ý veg fyrir a­ Al■ř­uflokkur (jafna­armenn) og Al■ř­ubandalagi­ (sˇsÝalistar) gŠtu starfa­ saman af heilindum Ý rÝkisstjˇrn, ■rßtt fyrir sameiginlegan uppruna Ý mannrÚttindahreyfingu fˇlksins (verkalř­shreyfingunni). ö ═sland ˙r NATO og herinn burtö lřsti grundvallarsjˇnarmi­um sˇsÝalista, auk ■ess sem ■eir h÷f­u takmarka­an skilning ß gidli marka­sb˙skapar fyrir ver­mŠtask÷pun Ý ■jˇ­fÚlaginu. Jafna­arm÷nnum Ý Evrˇpu stˇ­ ˇgn af SovÚtrÝkjunum og vildu verja lř­rŠ­i­ Ý samvinnu vi­ BandarÝkin. Ůessar hreyfingar tˇku ■vÝ ˇlÝka afst÷­u til NATO, EFTA, EES og sÝ­ar til Evrˇpusambandsins. Ůessar skammstafanir lřstu ßgreiningsefnum, sem sundru­u vinstrim÷nnum og fŠr­u ■ar me­ SjßlfstŠ­isflokknum pˇlitÝskt frumkvŠ­i ß lř­veldistÝmanum.

TÝMAMËT

Ůessi tÝmabili er n˙ loki­. HugmyndafrŠ­in sem rÚ­i f÷r Ý rÝkisstjˇrnarsamstarfi SjßflstŠ­is- og Framsˇknarflokks ß 12 ßra tÝmabili frß ßrinu 1995 hefur n˙ be­i­ varanlegt skipbrot. Ůessi hugmyndafrŠ­i er Šttu­ frß AmerÝku og kennd vi­ nř-frjßlshyggju. Ůessi hugmyndafrŠ­i bo­a­i blinda tr˙ ß marka­slausnir. L÷gmßl marka­arins ßttu a­ rß­a ßn Ýhlutunar lř­rŠ­islegs rÝkisvalds, sem var Švinlega talin af hinu illa.

Hlutverki rÝkisvaldsins vi­ a­ setja hinar almennu leikreglur og a­ fylgja ■eim eftir var vÝsa­ ß bug sem eins konar samkeppnishindrun. Beiting skattakerfis og velfer­ar■jˇnustu til tekjuj÷fnunar Ý nafni almannahagsmuna var fordŠmd afdrßttarlaust. Ůessi einfeldningslega hugmyndafrŠ­i var­ rß­andi Ý hßskˇlum og vi­ hagstjˇrn Ý hinum ensk- amerÝska hugmyndaheimi og Ý al■jˇ­astofnunum, sem lutu ■eirra stjˇrn. Keppan sem n˙ brei­ist ˙t um heimsbygg­ina tßknar fj÷rbrot ■essarar hugmyndafrŠ­i.

┴ ═slandi hafa aflei­ingarnar or­i­ harkalegrti en vÝ­ast hvar annars sta­ar. S˙ skrÝpamynd amerÝsks kapitalisma sem hÚr var­ til, ß ßbyrg­ SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokks er n˙ Ý molum. Uppbyggingarstarfi­ sem framundan er getur a­eins byggst ß gildum og grundvallarsjˇnarmi­um hins norrŠna velfer­arrÝkis, ■ar sem lř­rŠ­islegt rÝkisvald gegnir ■ř­Ýngarmiklu hlutverki Ý samvinnu vi­ virk almannasamt÷k (e. civic society). Um ■etta mikla verk eiga Samfylkingin, Vinstri-grŠn og hugmyndalega endurnřja­ur Framsˇknarflokkur a­ taka h÷ndum saman. Grunngildin sn˙ast um j÷fn tŠkifŠri allra til a­ ■roska hŠfileika sÝna ßn tillits til efnahags og um samfÚlagslega ßbyrg­ Ý formi stofnana hins fÚlagslega ÷ryggiskerfis. Barßttan framundan stendur ■vÝ milli hugsjˇna hins norrŠna velfer­arrÝkis gegn ˇvinum ■ess. Ëvinurinn birtist okkur Ý blindri marka­shyggju, sem lei­ir af sÚr ˇjafna­arsamfÚlagi­ og afneitun ß kraftbirtingartŠkjum lř­rŠ­isins.

FRAMT═đARSŢN

═sland er ekki lengur ß amerÝsku ßhrifasvŠ­i. Ůjˇ­in břr vi­ millibilsßstand og ˇrß­na framtÝ­arsřn. Ůa­ mß ekki dragast miklu lengur a­ taka af skari­ um, hvert skal stefna. N˙ ■arf senn a­ kve­a upp ˙r um ■a­, hvar ═sland ß heima Ý samfÚlagi ■jˇ­anna. Af s÷gulegum, menningarlegum og pˇlitÝskum ßstŠ­um eigum vi­ a­ skipa okkur Ý sveit me­ frŠnd■jˇ­um okkar ß Nor­url÷ndum og vina■jˇ­um vi­ Eystrasalt Ý svŠ­isbundnu samstarfi innan Evrˇpusambandsins, sem er allsherjar samt÷k lř­rŠ­isrÝkja Ý Evrˇpu.

StŠrsta lexÝan af hruninu, sem vi­ ■urfum a­ lßta okkur a­ kenningu ver­a, er s˙ a­ engin smß■jˇ­ getur sta­i­ ein og berskj÷ldu­ frammi fyrir fellibyljum al■jˇ­legra fjßrmagnsmarka­a. Evrˇpusambandi­ er einstŠ­ og merkileg tilraun ■jˇ­rÝkja ßlfunnar til a­ breg­ast vi­ gerbreyttum a­stŠ­um og tryggja ■ar me­ sameiginlegt ÷ryggi sitt. Umheimurinn lÝtur svo ß a­ hin fÚlagslega ■jˇ­fÚlagsskipan Evrˇpu (e. European Social Model) sÚ andsvar vi­ hinum ˇbeisla­a amerÝska kapÝtalisma, sem n˙ hefur hrundi­ heimsbygg­inni Ý dj˙pa kreppu.

Vandamßlin sem vi­ ═slendingar st÷ndum n˙ frammi fyrir ß ■essum tÝmamˇtum eru stŠrri en svo a­ vi­ fßum leyst ■au einir ß bßti. Ůetta gildir um okkur lÝkt og um a­rar smß■jˇ­ir. Vi­ ■urfum a­ leita lausna Ý samst÷­unni. Hvers vegna Šttu fylgismenn Samfylkingar, Vinstri-grŠnna og hins hugmyndalega endurnřja­a Framsˇknarflokks ekki a­ geta nß­ samst÷­u um slÝka framtÝ­arsřn? Af svarinu mun ■a­ rß­ast hvort n˙verandi rÝkisstjˇrn ver­ur a­eins ney­arbrau­ til skamms tÝma e­a vegvÝsir, sem markar tÝmamˇt til framtÝ­ar.

Jˇn Baldvin Hannibalsson

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit