Greinasafn

2017
 »maÝ

 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

10.2.2016
äSOLIDARITY OF SMALL NATIONS: UTOPIAN DREAM OR PRACTICAL POLITICS?

Read more

All articles in English

24.5.2011

┴ SPĂNSKU KOSNINGAKVÍLDI

Ůa­ er kosningakv÷ld ß Spßni.Vi­ sitjum fyrir framan stˇran skjß ß notalegri krß hÚrna uppi ß klettinum og fylgjumst me­ kosningat÷lum. Ůa­ var a­ vÝsu ekki vi­ gˇ­u a­ b˙ast. Zapatero klikka­i ß kreppunni og var lengi vel Ý afneitun um alv÷ru mßlsins. Hann brßst vi­ of seint. Ůegar hann loksins tˇk ß mßlinu, voru a­ger­irnar ˇumflřjanlega harkalegri en ella hef­i veri­. ╔g var ■ess vegna vi­b˙inn vondum frÚttum. Samt ■yngdist ß mÚr br˙nin, eftir ■vÝ sem lei­ ß kv÷ldi­. ═haldi­ ľ arftakar Francos Ý spŠnskri pˇlitÝk ľ virtust va­a uppi vÝ­ast hvar. Um mitt kv÷ldi­ var Barcelona ľ h÷fu­vÝgi lř­veldissinna ľ fallin Ý hendur ˇvinanna. SÝ­la kv÷lds var Castilla-La Mancha farin s÷mu lei­. Og rÚtt fyrir mi­nŠtti­ var sjßlf Sevilla, h÷fu­borg Andal˙sÝu, gengin okkur ˙r greipum.

T÷lurnar komu svo ˇtt og tÝtt yfir borgir og bŠi ■essa vÝ­lenda lands og vondu frÚttirnar hr÷nnu­ust upp svo ÷rt, a­ ■a­ var erfitt a­ halda yfirsřn. En ß­ur en upp var sta­i­, var ■ˇ ljˇst, a­ vi­ h÷f­um haldi­ KatalˇnÝu (me­ heimastjˇrnarm÷nnum). Og h÷fu­vÝgi okkar jafna­armanna ß Spßni, eftir fall Francos, Andal˙sÝa, stˇ­ a­ lokum af sÚr ßhlaupi­, en me­ naumindum ■ˇ.Og allar helstu borgirnar, Sevilla, Cˇrdoba og Granada, voru fallnar Ý hendur Ýhaldsins. Ůegar b˙i­ var a­ telja meira en 95% atkvŠ­a, stˇ­ Ýhaldi­ uppi sem sigurvegari me­ 37%, en vi­ kratarnir sßtum upp me­ 27.8% .Ůa­ var veri­ a­ refsa Zapatero fyrir a­ hafa brug­ist Ý br˙nni Ý kreppunni.

En fˇr ■ß okkar fˇlk yfir til Ýhaldsins? Nei, ■a­ sat heima, kaus vinstri grŠn e­a settist ni­ur me­ unga fˇlkinu ß torginu Ý Madrid, Puerta del Sol, ■ar sem gla­beittir stjˇrnleysingjar veifu­u Ýslenska fßnanum og heimtu­u, a­ fjßrglŠframenn yr­u sˇttir til saka (eins og einhverjir h÷f­u skr÷kva­ a­ ■eim, a­ vŠri gert ß ═slandi). Og var ■etta, eftir ß a­ hyggja, sß stˇrsigur Ýhaldsins, sem fj÷lmi­larnir gßfu til kynna? Hva­ fÚkk Ýhaldi­ Ý sveitarstjˇrnarkosningum ß Spßni, ßri­ 2007? Ůa­ fÚkk 35.6% - og hefur ■vÝ bŠtt vi­ sig r˙mlega 1.4 prˇsentustigum. Varla ■Štti Ýhaldinu heima ■a­ flokkast undir stˇrsigur. Ni­ursta­an er ■vÝ ■essi: ═haldi­ vann engan stˇrsigur Ý heild, en jafna­armenn t÷pu­u verulega.

Svo kom El Pais inn um l˙guna Ý morgunsßri­, og vi­ fˇrum a­ rřna Ý smßa letri­, sÚrstaklega Ý bŠjum og borgum hÚr Ý kringum okkur Ý Andalus. Og svei mÚr ■ß, ef vi­ tˇkum ekki aftur gle­i okkar. Ůa­ kom ß daginn, a­ hÚr Ý Salobrena, ■orpinu okkar ľ h÷f­um vi­ jafna­armenn unni­ stˇrsigur (44.12%) og hreinan meirihluta me­ vinstri-grŠnum. HÚr hrundi Ýhaldi­ ˙r 41.3% ni­ur Ý 21.3 og tapa­i ■reumr bŠjarfulltr˙um og ■ar me­ meirihlutanum. Ůetta var eina bŠjarfÚlagi­ ß gerv÷llum Spßni, ■ar sem kjˇsendur syntu svo kr÷ftuglega ß mˇti straumnum.

Er einhver skřring ß ■essu? ╔g ■ori varla a­ or­a ■a­ upphßtt. Vi­ BryndÝs h÷f­um nßtt˙rlega ßhyggjur af st÷­u mßla Ý kosningabarßttunni og gengum ■vÝ Ý krataflokkinn og sˇttum kosningafundi af stakri samviskusemi. Skv. EES eigum vi­ rÚtt ß a­ kjˇsa Ý sveitarstjˇrnarkosningum, ■ar sem vi­ h÷fum tÝmabundna b˙setu. A­ vÝsu ■urftum vi­ a­ hafa fyrir ■vÝ a­ skrß okkur ß kj÷rskrß Ý tŠka tÝ­, sem vi­ ger­um me­ kurt og pÝ. Ůa­ var eftirminnilega stund a­ koma inn Ý kj÷rb˙­ina, sem var Ý Radio Salobrena, handan g÷tunnar sÚ­ frß Casa BryndÝs. Og duttu mÚr n˙ ekki allar dau­ar lřs ˙r h÷f­i, ■egar Úg kom ■arna inn. Ůetta var allt upp ß gamla mßtann. Fulltr˙ar flokkanna sßtu og merktu Ý kj÷rskrß, hverjir h÷f­u kosi­. Ůa­ var au­fundi­ af vi­mˇtinu, a­ ■eir vissu upp ß hßr, hva­a s÷fnu­i vi­ tilheyr­um, enda h÷f­um vi­ hengt upp ßrˇ­ursspjald ß Casa BryndÝs, sem blasti vi­ ß kj÷rsta­, ßn ■ess a­ Guardia Civil ger­i athugasemdir vi­ ■a­. Ătli ■etta hafi ekki bara rß­i­ ˙rslitum? Kunni­ ■i­ a­ra skřringu betri?

En hvers vegna t÷pu­um vi­? Ůa­ var vegna ■ess, a­ hinn dagfarspr˙­i Zapatero er enginn Felipe Gonzalez. Karlinn Ý br˙nni brßst, og ■ß ver­ur au­vita­ a­ skipta um skipstjˇra. Zapatero tilkynnti fyrir kosningar, a­ hann gŠfi ekki kost ß sÚr framar. Ůetta ■řddi , a­ flokkurinn gekk til kosninga eins og h÷fu­laus her. Hin ßstŠ­an fyrir tapinu var s˙, a­ ■a­ vanta­i kraftbirtingarhljˇm jafna­arstefnunnar Ý kosningabarßttunni. Gamli foringinn, Felipe Gonzales, sem ger­i spŠnska jafna­armannaflokkinn (PSOE) aftur a­ pˇlitÝsku stˇrveldi eftir fall Francos ľ kunni ß ■vÝ skil ÷­rum m÷nnum fremur. Hann var einn hinna fßu ˙tv÷ldu, tÝmamˇtama­ur Ý s÷gu ■jˇ­ar sinnar. Hann leiddi Spßnverja ˙t ˙r fordŠ­uskap fasismans inn Ý nřtt ■jˇ­arvor, byggt ß lř­rŠ­i og mannrÚttindum. Hann leiddi ■jˇ­ sÝna ˙t ˙r einangrun og ˙t˙rboruhŠtti inn Ý allsherjarsamt÷k lř­rŠ­is■jˇ­a Ý Evrˇpu ľ Evrˇpusambandi­. ┴ stjˇrnartÝma hans ur­u alger umskipti var­andi efnahag og lÝfskj÷r, frß ÷rbirg­ til bjargßlna og frß ˙reltum b˙skaparhßttum til n˙tÝmatŠkni Ý framlei­slu og ■jˇnustu. Ůeir sem komu til Spßnar Ý tÝ­ Francos og svo aftur um mi­jan tÝunda ßratug seinustu aldar, eftir tˇlf ßra valdatÝma jafna­armanna undir forystu Felipes Gonzalez geta bori­ vitni um ßrangurinn. Felipe var tÝmamˇtama­ur. Hann var einn hinna stˇru Ý r÷­um okkar jafna­armanna ß ÷ldinni sem lei­, Ý hˇpi manna eins og Gerhartsen og Erlander, Willy Brandt og Helmut Schmidt, Mitterand, Palme og Kreisky. Hann gaf Spßnverjum bjartsřni Ý vegarnesti eftir langa ey­imerkurg÷ngu.

Fˇlki­ sem lyfti Felipe til valda, sat n˙ heima. E­a ■a­ flykktist ˙t ß Puerta del Sol me­ unga fˇlkinu, sem hefur veri­ skili­ eftir Ý fj÷ldaatvinnuleysi og ßn framtÝ­arvona. Ůa­ fˇr ekki yfir til Ýhaldsins, enda ekkert ■anga­ a­ sŠkja, ß Spßni fremur en ß ═slandi, nema sÚrhagsmunav÷rslu og spillingu. En ■etta fˇlk lřsir frati ß flokkana. ŮvÝ finnst ■eir hafi brug­ist, allir. Ůetta fˇlk situr ß torginu til a­ mˇtmŠla ■vÝ, a­ fjßrmßlaelÝtan Ý heiminum hefur kasta­ eign sinni ß g÷gn og gŠ­i ■jˇ­anna og er or­in svo voldug, a­ rÝkisstjˇrnir einstakra rÝkja fß ekki vi­ rß­i­. Ůetta fˇlk vill, a­ al■jˇ­asamfÚlagi­ setji skor­ur vi­ ofurvaldi au­magnsins. A­ fjßrmagnseigendur ver­i settir undir l÷g og reglur. A­ skattaskjˇlum ver­i loka­,og a­ hinir ofurrÝku borgi sinn hlut til samfÚlagsins. Ůa­ vill rÚttlßtara samfÚlag. Og merkilegt nokk: ┴ torginu var ekki veri­ a­ hallmŠla snau­um innflytjendum. Ůvert ß mˇti var ■ess krafist, a­ innflytjendur nytu mannrÚttinda eins og a­rir ■egnar samfÚlagsins. Hverjum ÷­rum en jafna­arm÷nnum er treystandi til a­ lßta ■essa drauma rŠtast?

Jˇn Baldvin Hannibalsson H÷fundur var ß­ur me­limur Ý breska verkamannaflokknum, en er n˙ genginn Ý spŠnska jafna­armannaflokkinn

Deila ß Facebook

UmmŠli vi­ grein

6.11.2011 18:36:46
Kristinn M Jˇnsson
SŠll Jˇn Baldvin.
Gˇ­an dag.
Las skemmtilega og frˇ­lega gein ■Ýna ß pressunni frß Ý vor.

Langar a­ bi­ja ■ig ■ar sem Úg er kusa Ý politÝk. Eru PP arftakar Francos ? Og ef svo hva­ ßtt ■˙ nßkvŠmlega vi­ me­ hugtakinu "arftakar" ? Er einhver hŠtta ß Franco tÝmabili aftur ß Spßni ??

KŠr Kve­ja
Kristinn M Jˇnsson
6.11.2011 18:39:00
JBH
Heill og sŠll, Kristinn, og takk fyrir tilskrifi­.

Ëgnarstjˇrn Francos stˇ­ Ý tŠp 40 ßr samfellt. Spßnn breyttist Ý l÷greglurÝki me­ ÷llu,sem ■vÝ tilheyrir: aft÷kum ßn dˇms og laga, fj÷ldamor­um, pˇlitÝskum ofsˇknum, sko­anak˙gun, ritsko­un o.s.frv. ┴ ■essu tÝmabili hrei­ru­u falangistar um sig Ý ÷llum stjˇrnarstofnunum rÝkisins: hernum, leynil÷greglunni (Guardia Civil), rß­uneytunum, hÚra­sstjˇrnunum, dˇmskerfinu og skˇlakerfinu (a­ svo miklu leyti sem ■a­ var lßti­ lÝ­ast, ■vÝ a­ skˇlaskylda var ekki innleidd, fyrr en fanturinn var dau­ur, heldur var kirkjunni fali­ a­ ala b÷rnin upp Ý gu­sˇtta og gˇ­um si­um me­ ■eim aflei­ingum, a­ ˇlŠsi var­ ■jˇ­arb÷l ß Spßni).

Stofnandi PP, Manuel Fraga (frß Galiciu eins og Castrˇ), var rß­herra Ý rÝkisstjˇrn Francos. Hann reyndi a­ nß saman fulltr˙um gamla valdakerfisins innan vÚbanda PP og tˇkst ■a­ Ý stˇrum drßttum. Frjßlslynd borgaraleg ÷fl myndu­u flokk a­ baki Adolfo Suarez, sem var­ forsŠtisrß­herra Ý Interregnum, me­an Spßnverjar voru a­ varpa af sÚr oki har­stjˇrnarinnar og stÝga fyrstu skrefin Ý ßtt til lř­rŠ­is. Falangistar Ý hernum ger­u eina ÷rvŠntingarfulla tilraun til valdarßns, sem var kve­in ni­ur m.a. fyrir hugrekki Jˇhanns Karls konungs og samst÷­u yfirgnŠfandi meirihluta almennings Ý landinu. Flokkur Adolfos Suarez mala­ist hins vegar fljˇtlega Ý sundur milli PP til hŠgri og SˇsÝaldemˇkrata Felipes Gonzalez til vinstri.Aflei­ingin var­ hins vegar s˙, a­ spŠnsk stjˇrnmßl hafa "pˇlariserast". Ůa­ er dj˙p gjß sta­fest milli arftaka Franco tÝmans og fˇrnarlamba ■ess.

Felipe Gonzales reyndist vera tÝmamˇtama­ur og leiddi Spßn inn Ý Evrˇpu 20. aldarinnar. Fßar ■jˇ­ir hafa gengi­ Ý gegnum jafn rˇttŠkt breytingaskei­ ß jafn sk÷mmum tÝma og Spßnverjar.

En draugar fortÝ­arinnar hÝma enn Ý hverju horni. Hi­ vanhelga bandalag landeigendaa­als, hersins og kirkjunnar er ˇtr˙lega lÝfseigt. PP er hi­ pˇlitÝska verkfŠri ■essara afla. Aznar, sem var fyrsti forsŠtisrß­herra ■eirra Ý ßtta ßr eftir fall har­stjˇrans, er kominn af alrŠmdri falangistafj÷lskyldu. ١tt kratarnir hafi beitt sÚr fyrir vÝ­tŠkum fÚlagslegum umbˇtum, ■ß brßst Zapatero bogalistin, ■egar a­ ■vÝ kom a­ sjß fyrir kreppuna og breg­ast vi­ Ý tŠka tÝ­. Ůa­ mun tr˙lega kosta jafna­armenn v÷ldin Ý kosningunum n˙na Ý nˇvember. Ůß mun reyna ß, hvort hinar fÚlagslegu umbŠtur standa og a­ hve miklu leyti arftakar Francos Ý PP geta fŠrt klukkuna til baka. En n˙ er lř­rŠ­isrÝki­ Spßnn fullgildur me­limur Ý samt÷kum evrˇpskra lř­rŠ­isrÝkja, Evrˇpusambandinu. Ůar me­ eru ■vÝ ßkve­in takm÷rk sett, hverju hŠgri÷flin fß breytt um grunnger­ samfÚlagsins. ╔g leyfi mÚr alla vega a­ vona, a­ lř­rŠ­i­ lifi af.

Me­ bestu kve­jum,
Jˇn Baldvin

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit