Greinasafn

2017
 »oktˇber

 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

1.6.2008

VORIđ ═ PRAG - HRUN SOV╔TR═KJANNA HAFA FRELSISHETJURNAR RISIđ UNDIR VĂNTINGUM?

═ vestari helft Evrˇpu lauk seinni heimstyrj÷ldinni ßri­ 1945. Ůa­ kosta­i margar ■jˇ­ir Evrˇpu ˇmŠldar blˇ­fˇrnir a­ leggja ˇvŠtt ■řska nazismans a­ velli. Flestar ■jˇ­ir Evrˇpu ur­u fyrr e­a sÝ­ar fˇrnarl÷mb ■řska nazismans. Ůa­ er partur af harmleik ■essara tÝma a­ ■jˇ­ir SovÚtrÝkjanna, sem fŠr­u ■ungbŠrari fˇrnir en flestar a­rar Ý mannslÝfum og strÝ­sey­ileggingu, voru dŠmdar til ■ess ß stund sigursins a­ ■jßst ßfram undir ˇgnarstjˇrn StalÝns.

═ Vestur-Evrˇpu lÚtu lei­togar eftirstrÝ­sßranna sÚr endalaus brŠ­ravÝg Evrˇpu■jˇ­a ÷ldum saman loksins a­ kenningu ver­a. Hugmyndin um ■a­ a­ takmarka getu ■jˇ­rÝkjanna til a­ heyja styrjaldir me­ ■vÝ a­ leggja au­lindir hergagnai­na­arins undir sameiginlega stjˇrn og gera ■Šr ■annig ˇafturkallanlega innbyr­is hß­ar hver annarri, er ■a­ besta sem gerst hefur Ý Evrˇpu frß ˇmunatÝ­. FŠ­ing Evrˇpuhugmyndarinnar hefur gefi­ g÷mlu Evrˇpu, eftir brotlendingu tveggja heimstyrjalda sem bß­ar ßttu rŠtur a­ rekja til evrˇpskra stjˇrnmßla, nřja lÝfsvon.

═ meira en hßlfa ÷ld hefur Vestur-Evrˇpa noti­ fri­ar og hagsŠldar sem er einstakt Ý s÷gu ßlfunnar. Ůau mannlegu gildi sem einkenna vestrŠna si­menningu umfram allt anna­ - einstaklingsfrelsi undir l÷gum og rÚtti, innan vÚbanda rÚttarrÝkisins - fÚkk a­ sřna kraftbirtingarmßtt sinn Ý verki. Marshall a­sto­in sem er framsřnasta framlag bandarÝskra stjˇrnvalda til utanrÝkismßla frß upphafi, hra­a­i ■essari ■rˇun og au­velda­i ßrangurinn. ═ ■vÝ a­l■jˇ­lega umhverfi, sem heimurinn hrŠrist Ý ß okkar d÷gum, er Evrˇpusambandi­ fri­ar-og sßttaafl, innan Evrˇpu jafnt sem utan.

Evrˇpusambandi­ hefur reynst vera ÷flugt jafna­arafl. Me­ frjßlsu flŠ­i v÷ru, ■jˇnustu, fjßrmagns og vinnandi fˇlks ß innri marka­num, var­ ekki einungis til stŠrsta frÝverslunarsvŠ­i heimsins; me­ ■essari opnun, og ÷flugum ■rˇunarsjˇ­um ■vÝ til vi­bˇtar, hefur Evrˇpusambandi­ lagt sitt af m÷rkum til a­ lyfta lÝfskj÷rum hinna van■rˇa­ri ■jˇ­a Evrˇpu upp til jafns vi­ hinar rÝkustu. Ůetta er afrek og Štti a­ vera ÷llum heiminum fyrirmynd. S˙ sta­reynd a­ allar hinar nřfrjßlsu ■jˇ­ir Mi­ - og Austur ľEvrˇpu h÷f­u ekki fyrr endurheimt sjßlfstŠ­i sitt en ■Šr sˇttu um a­ild a­ Evrˇpusambandinu, er ˇhrekjanlegur vitnisbur­u um hi­ mikla a­drßttarafl Evrˇpuhugmyndarinnar. Evrˇpusambandi­ hefur opna­ nřjan kafla Ý s÷gu Evrˇpu, sem er rÚtt a­ byrja.

Frelsishetjur e­a hry­juverkamenn?

═ eystri helft Evrˇpu var ekki endir bundinn ß seinni heimstyrj÷ldina Ý reynd fyrr en me­ falli BerlÝnarm˙rsins ßri­ 1989 og endanlega me­ upplausn SovÚtrÝkjanna tveimur ßrum sÝ­ar. ═ Austur-Evrˇpu hÚlt strÝ­i­ ßfram Ý nŠstum hßlfa ÷ld. Ůjˇ­ir Mi­- og Austur-Evrˇpu voru hernumdar. Sumar ■essara ■jˇ­a eins ogt.d. Eystrasalts■jˇ­irnar, voru formlega sviptar sjßlfstŠ­i sÝnu og innlima­ar Ý SovÚtrÝkin gegn vilja sÝnum. Ůjˇ­fÚlagskerfi sem var framandlegt, ˇrÚttlßtt og ˇhagkvŠmt var ■r÷ngva­ upp ß ■essar ■jˇ­ir me­ valdi. Ůessar ■jˇ­ir ur­u fangnar ■jˇ­ir (e.captive nations) sem ur­u a­ l˙ta bo­um og banni nřlenduherranna Ý einu og ÷llu.

Stjˇrnarfari l÷greglurÝkisins, sem haf­i veri­ bŠgt frß Ý vesturhelmingi ßlfunnar, var ■r÷ngva­ upp ß ■essar ■jˇ­ir og ■a­ var­ alls rß­andi Ý daglegri tilveru fˇlks. GlŠpirnir sem valdhafar l÷greglurÝkisins fr÷mdu gegn einstaklingum, ■jˇ­ernisminnihlutum og reyndar heilum ■jˇ­um, hafa hvorki veri­ skrß­ir nÚ vi­urkenndir ľ hva­ ■ß heldur a­ be­ist hafi veri­ afs÷kunar ß ■eim. Sßrin eftir mis■yrmingar fortÝ­arinnar eru fjarri ■vÝ grˇin enn. GlŠpamennirnir hafa aldrei ■urft a­ standa skil ger­a sinna. Margir ■eirra hafa ■vert ß mˇti veri­ ver­launa­ir fyrir glŠpi sÝna Ý ■eim hrßslagalega bˇfakapitalisma, sem sums sta­ar reis ß r˙stum komm˙nismans Ý ■essum l÷ndum.

Ůar sem hinar f÷ngnu ■jˇ­ir voru inniluktar Ý ■jˇ­afangelsi sovÚtkerfisins var fˇrnal÷mbunum nokkur vorkunn a­ Štla, flestum hverjum, a­ ■au vŠru eilÝflega fordŠmd; a­ Ý ljˇsi yfir■yrmandi herna­aryfirbur­a nřlenduveldisins Šttu ■essar ■jˇ­ir aldrei afturkvŠmt ˙t Ý frelsi­. ŮŠr vŠru glata­ar a­ eilÝfu.

Ůa­ er ■ess vegna lřsandi vitnisbur­ur um ˇbugandi frelsis■rß mannsandans a­ samt voru allan tÝmann uppi einstaklingar, sem aldrei lÚtu bugast. Ůeim ber me­ rÚttu sŠmdarheiti­ frelsishetjur, ■ˇtt sumir lßti sÚr sŠma a­ nota or­i­ hry­juverkamenn um ■ß sem standa Ý s÷mu sporum ß okkar tÝmum ľ a­ berjast fyrri frelsinu gegn ofureflinu: ╔g nefni til s÷gunnar ôskˇgarbrŠ­urnaö vi­ Eystrasalt, Ý ┌kraÝnu og vÝ­ar ß fystu ßrunum eftir a­ strÝ­inu lauk; uppreisn verkamanna Ý BerlÝn og Ý ÷­rum borgum Austur--Ůřskalands ßri­ 1953; uppreinsina Ý Ungverjalandi ßri­ 1956; pˇlsku andst÷­una sama ßr; vori­ Ý Prag ßri­ 1968; ôSamst÷­uhreyfingunaö Ý Pˇllandi ßri­ 1980; r˙ssnesku andˇfsmennina frß Soltzenitzyn til Zakharovs; ni­urrif BerlÝnarm˙rsins Ý nˇbember 1989 og sameiningu Ůřskalands Ý framhaldi af ■vÝ ßri­ 1990. Og loks nefni Úg hina fri­samlegu lei­ Eystrasalt■jˇ­anna til sjßlfstŠ­is ß ßrunum 1988-91 og fall hinna eitt sinn voldugu Rß­stjˇrnarrÝkja Ý framhaldi af ■vÝ undir ßrslok 1991.

ŮvÝlÝkt gallerÝ af einstaklingum sem voru gŠddir allt a­ ■vÝ ofurmannlegu hugrekki til a­ standa einir og varnarlausir gegn k˙gunar÷flum sem virtust ˇsigrandi. Ůetta Štti a­ minna okkur ß a­ jafnvel hßtŠknivŠddar herna­arvÚlar, sem kunna a­ vir­ast ˇsigrandi vi­ fyrstu sřn, geta reynst bŠ­i rß­villtar og ˙rrŠ­alausar, ef ■eim er beitt Ý ■jˇnustu mßlsta­ar sem er ˇrÚttlŠtanlegur. DŠmi um ■etta ß okkar tÝmum er innrßs BandarÝkjamanna og attanÝossa ■eirra Ý ═rak og hi­ hrottafengna ofbeldi sem ═sraelsher beitir varnarlaust fˇlk ß hernumdu svŠ­unum Ý PalestÝnu.

Banamein SovÚtrÝkjanna

Hva­ var ■a­ sem a­ lokum losa­i um ■rŠlat÷k l÷greglurÝkisins ß hinum f÷ngnu ■jˇ­um Mi­- og Austur-Evrˇpu? Var ■a­ ˇbrig­ull stu­ningur Vesturlanda vi­ grundvallarregluna um sjßlfsßkv÷r­unarrÚtt ■jˇ­a? Varla, ■egar vi­ h÷fum Ý huga a­ uppreisnarmennirnir Ý B˙dapest 1956 voru lßtnir mŠta ÷rl÷gum sÝnum einir og yfirgefnir. Voru ■a­ kannski herna­aryfirbur­ir BandarÝkjanna, mŠldir Ý fj÷lda eldflauga og kjarnaodda, sem skutu Kremlverjum skelk Ý bringu? Ůa­ ver­ur seint sanna­, enda aldrei lßti­ ß ■a­ reyna. Voru ■a­ e.t.v. si­fer­ilegir yfirbur­ir hins vestrŠna lř­rŠ­is, sem a­ lokum unnu hug og hj÷rtu jafnt hinna k˙gu­u sem k˙garanna sjßlfra? TŠplega. ŮvÝ ver­ur seint haldi­ fram me­ r÷kum a­ BandarÝkin og bandamenn ■eirra hafi haft einokun ß si­fer­inu ß ßrum kalda strÝ­sins.

Hafa menn gleymt strÝ­srekstri g÷mlu nřlenduveldanna gegn hinum undiroku­u Ý Vietnam, Ý AlsÝr, Ý Kongˇ og vÝ­ar? Herna­arÝhlutun BandarÝkjamanna Ý Mi­- og Su­ur-AmerÝku gegn lř­rŠ­islega kj÷rnum rÝkisstjˇrnum? Vitfirrtri tilraun BandarÝkjamanna til a­ ôsprengja Vietnam aftur ß stein÷ldö til a­ for­a hrÝsgrjˇnabŠndum frß komm˙nismanum? Ůannig mŠtti lengi telja. Hvorugur a­ilinn vir­ist hafa veri­ sÚrlega vandur a­ me­ulum Ý kalda strÝ­inu, ■egar grannt er sko­a­.

Ůetta eru mestan part venjulegar ôeftirßskřringarö. Komm˙nisminn fˇr sÚr einfaldlega sjßlfur a­ vo­a (e.self-destructed).Ůa­ sem ger­ist var a­ ■etta ˇmennska valdbeitingarkerfi rotna­i smßm saman si­fer­ilega innan frß. Komm˙nisminn hrundi undan ˇbŠrilegum ■unga sÝns eigin dß­lausa skriffinnskukerfis. Kerfi sem beinlÝnis byggir ß ■vÝ a­ lama andlegan sk÷punarkraft fˇlks, framtak ■ess, sjßlfsbjargarvi­leitni og me­fŠdda ßbyrg­artilfinningu gagnvart sÚr og sÝnum ľ hlřtur a­ lokum a­ glata sjßlfum lÝfskraftinum. Ůa­ var ■a­ sem ger­ist.

Jafnvel valdastÚttin sjßlf ľ nomenklat˙ran ľ missti a­ lokum lystina ß valdbeitingu til varnar eigin hagsmunum og fˇr a­ leita a­ ˙tg÷ngudyrum, ß­ur en hi­ hßtimbra­a valdakerfi hryndi yfir hana. Ůegar k˙gunuar÷flin hafa ekki lengur kjark til a­ k˙ga hafa ■au glata­ sjßlfum tilverugrundvelli sÝnum. Frß og me­ ■eim degi eru dagar valdstjˇrnarinnar taldir. Ůa­ var ■etta sem ger­ist.
Ůa­ er ekki hŠgt a­ reformera komm˙nismann innan frß. Ůa­ ver­ur a­ rÝfa illgresi­ upp me­ rˇtum og byrja rŠktunarstarfi­ upp ß nřtt. Ůetta er ■a­ sem Mikhail Sergeyevich Gorbachev fÚkk a­ lokum a­ reyna ß eigin skinni, seint og um sÝ­ir.

Grunnhugmynd komm˙nismans ľ afnßm ar­rßns manns ß manni og frelsun hins stritandi fj÷lda frß k˙gun og ÷rbirg­ - er vestrŠn hugmynd Ý h˙­ og hßr. A­drßttarafl komm˙nismans bygg­i ß si­fer­ilegri fordŠmingu, Ý nafni fÚlagslegs rÚttlŠtis, ß eymdarkj÷rum almennings vi­ skilyr­i ˇhefts kapitalisma ß fyrsta skei­i i­nbyltingarinnar. Hinn mannlegi harmleikur sem af hlaust var Ý ■vÝ fˇlginn a­ ■essi vestrŠna hugmynd var fyrir s÷gulega slysni grŠdd inn Ý mi­alda lÚnsveldi ■ar sem h˙n st÷kkbreyttist Ý illkynja, austrŠna har­stjˇrn.

Hversu oft ver­um vi­ ekki vitni a­ ■vÝ Ý lÝfinu a­ jßkvŠ­ar og velmeinandi hugmyndir sn˙ast me­ ˇfyrirsÚ­um hŠtti upp Ý andhverfu sÝna? Bylting Ý nafni frelsisins ver­ur a­ nřju k˙gunarkerfi. Hinir ofsˇttu Gy­ingar g÷mlu Evrˇpu gerast sjßlfir b÷­lar saklausra fˇrnarlamba kyn■ßttak˙gunar og ofbeldis. Fyrirheit kapitalismans um au­sk÷pun til a­ leysa alla undan ß■jßn ÷rbirg­arinnar, sem snřst upp Ý au­s÷fnun hinna fßu, Ý krafti einokunar ß kostna­ fj÷ldans. Vi­ segjum a­ byltingin Úti b÷rnin sÝn. Stundum ver­ur ekki betur sÚ­ en a­ b÷rnin afvegalei­i byltinguna. Og reyni sÝ­an a­ fela hugsjˇnabrig­ sÝna ß bak vi­ silkislŠ­ur hrŠsninnar.

Hafa draumarnir rŠtzt?

N˙ - tuttugu ßrum eftir a­ sjßlfstŠ­ishreyfingar hinna f÷ngnu ■jˇ­a lÚtu til skarar skrÝ­a gegn ofureflinu og h÷f­u sigur ľ er kominn tÝmi til a­ spyrja: Hafa b÷rn byltingarinnar sta­i­ undir vŠntingum? Er vonin enn ß lÝfi? Hafa draumar rŠst?

Ůau okkar, sem hafa ■egar lifa­ langa Švi, vita af reynslu a­ ■eir, sem dreymir villta drauma, vakna oftast upp me­ andfŠlum. LÝfi­ er bara svolei­is. Tuttugu ßr er langur tÝmi Ý Švi einstaklings, en Ý lÝfi ■jˇ­ar er ■a­ eins og hvert anna­ tÝst Ý sp÷rfugli. Samt sem ß­ur leyfist okkur, ■egar hÚr er komi­ s÷gu a­ spyrja spurninga eins og ■essara: Hefur lř­rŠ­i­ fest rŠtur? Eru almannasamt÷k ľ verkalř­sfÚl÷g, neytendasamt÷k, umhverfisverndarsamt÷k - virk og virt? Ůa­ er oft nokku­ gˇ­ur mŠlikvar­i ß pˇlitÝskt heilsufar ■jˇ­a. Eru dˇmstˇlarnir sjßlfstŠ­ir og var­ir fyrir spillingarßhrifum au­j÷fra og pˇlitÝkusa Ý ■jˇnustu ■eirra? Eru fj÷lmi­larnir frjßlsir a­ ■vÝ a­ birta ôall the news that are fit to printö?
Hvernig me­h÷ndla hin nřfrjßlsu ■jˇ­fÚl÷g Mi­- og Austur-Evrˇpu hina ungu, ■ß g÷mlu, ■ß veiku og varnarlausu? Svari­ vi­ ■eirri spurningu fŠrir okkur a­ lokum sannleikann um gŠ­i mannlegs samfÚlags.

Au­vita­ er ekki hŠgt a­ birta eina mynd sem lřsir me­ rÚttu veruleikanum Ý ■essum fj÷lm÷rgu og ˇlÝku ■jˇ­fÚl÷gum. Og ■a­ er ekki hŠgt a­ rissa upp ■essa mynd Ý svarthvÝtu. ═ flestum ■essara ■jˇ­fÚlaga var Ý upphafi ßkve­i­ a­ velja hagfrŠ­imˇdel, ■ar sem h÷fu­ßhersla er l÷g­ ß marka­slausnir og ■ar sem rÝkisvaldinu er Štla­ mj÷g takmarka­ hlutverk. Reyndar var fßrra annarra kosta v÷l. Ůa­ ■arf ekki margar e­a flˇknar stofnanir ß vegum lř­rŠ­isins til a­ dreifa ■vÝ sem ekki er til. Fyrst er a­ skapa au­inn ľ svo skulum vi­ velta ■vÝ fyrir okkur hvernig honum er skipt.

╔g gagnrřni ekki ■etta val. Ůa­ hefur vÝ­ast hvar skila­ ßrangri, sem ekki ber a­ vanmeta: Ír hagv÷xtur, m.a. fyrir atbeina erlendrar fjßrfestingar, innlei­ing nřrrar tŠkni og nřrra starfa, n˙tÝmavŠ­ing Ý sta­ tŠknilegrar ˙reldingar og st÷­nunar. Nř orka hefur veri­ leyst ˙r lŠ­ingi. Ůar sem ß­ur rÝkti drungi og do­i, ˇlgar n˙ kraftur og ßrŠ­i. Unga kynslˇ­in, hinir menntu­u og hinir ßrŠ­nu, ■eir njˇta ßvaxtanna. En hva­ me­ hina? Hva­ me­ eldri kynslˇ­ina, sem fŠr­i fˇrnirnar? Hva­ me­ landsbygg­ina, sem hefur dregist aftur ˙r? Hva­ me­ lŠknana, heilbrig­isstÚttirnar og kennarana, sem eiga a­ b˙a nŠstu kynslˇ­ undur hlutverk sitt Ý gerbreyttu ■jˇ­fÚlagi?

Er allt eins og vera ber Ý hinu nřfrjßlsa rÝki? Eru hinir nřrÝku kraf­ir um ■ß skatta sem ■÷rf er ß til a­ tryggja a­ allir hafi j÷fn tŠkifŠri til skˇlag÷ngu og til a­ ■roska hŠfileika sÝna? ╔g gef mÚr ■a­ a­ til lengri tÝma liti­ vilji menn ekki sŠtta sig vi­ a­ vera lßglaunasvŠ­i,sem la­ar a­ tÝmabudni­ erlent fjßrmagn ˙t ß lßgan framlei­slukostna­. ╔g gef mÚr ■a­ a­ framtÝ­armarkmi­i­ sÚ a­ jafna lÝfskjaramuninn milli Austur- og Vestur-Evrˇpu. A­ tryggja ■a­ a­ framlei­ni ß grundvelli menntunar og tŠknikunnßttu jafnist ß vi­ ■a­ sem best ■ekkist Ý heiminum. Og standi ■ar me­ undir lÝfsgŠ­um og lÝfskj÷rum sem eru a.m.k. sambŠrileg vi­ Vestur-Evrˇpu.

Til ■ess a­ nß ■vÝ markmi­i er ekki nˇg a­ halda sig vi­ eftirlÝkingu amerÝsks kapitalisma. Marka­skerfi­ er vissulega nau­synlegt tŠki til au­sk÷punar ľ til a­ nřta framlei­slu■Šttina ß sem hagkvŠmastan hßtt. En marka­urinn skilar ■ß og ■vÝ a­eins ■essu hlutverki sÝnu ef hann er undir eftirliti og stjˇrn lř­rŠ­islegs rÝkisvalds. Sagan bŠ­i fyrr og sÝ­ar kennir okkur a­ ■ˇtt marka­urinn sÚ ■arfur ■jˇnn getur hann lÝka reynst har­ur h˙sbˇndi, ef honum er loti­ Ý blindni.

Marka­shagkerfi­ eitt og sÚr er ekki a­eins sveiflukennt (eins og vi­ erum minnt ß ■essi misserin) . Marka­skerfi­ hefur lÝka innbygg­a tilhneigingu til a­ safna brˇ­urparti ■jˇ­arau­sins ß fßar hendur og grafa ■annig dj˙pa gjß milli vellrÝkrar yfirstÚttar og hins snau­a fj÷lda. Efnahagslegur ˇj÷fnu­ur ľ ■ar sem fßeinir ˇlÝgarkar trˇna efst ß pÝramÝdanum og ■ar sem fßmenn, ˇ÷rugg og hrjß­ millistÚtt hrei­rar um sig ß mi­junni en brei­ur fj÷ldi me­ takmarka­a menntun, lokast inni rÚttindalÝtill, Ý fßtŠktargildru ľ er eins og tÝmasprengja sem getur sprungi­ hvenŠr sem er og ■ar me­ kollvarpa­ grunninum a­ fÚlagslegri samheldni ■jˇ­fÚlagsins. ╔g lŠt hverjum og einum ykkar eftir a­ lÝta Ý spegil og sjß hvort ■i­ kannist vi­ ■ann ■jˇ­fÚlagsveruleika sem hÚr er lřst.

Ůa­ var einmitt ■jˇ­fÚlagsßstand af ■essu tagi sem reyndist vera grˇ­rarstÝa komm˙nismans fyrr ß tÝ­.Ůa­ voru jafna­armannaflokkarnir og verkalř­shreyfingin Ý Vestur-Evrˇpu sem Ý krafti lifandi lř­rŠ­is, breyttu ˇbeislu­um kapÝtalisma i­nbyltingarinnar Ý ■a­ velfer­arrÝki, sem vÝ­ast hvar hefur nß­ a­ skjˇta rˇtum Ý Vestur-Evrˇpu innan vÚbanda Evrˇpusambandsins.
═ Vestur-Evrˇpu snřst pˇlitÝkin a­ mestu um ■a­ a­ verja velfer­arrÝki­ fyrir ˇvinum ■ess. Ůi­, sem hÚr eru­ samankomin, muni­ sjßlf svara ■vÝ ß nŠstu ßrum, hvorum megin vÝglÝnunnar ■i­ muni­ taka ykkur st÷­u Ý ■eim ßt÷kum.

Evrˇpuhugsjˇnin

Ůegar vi­ berum saman hlutskipti smß■jˇ­a Ý Evrˇpu ß okkar d÷gum annars vegar og ß tÝmabilinu milli strÝ­a hins vegar blasir vi­ a­ Evrˇpuhugsjˇnin (e. The European idea) er ■a­ sem gerir gŠfumuninn. ┴ millistrÝ­sßrum seinustu aldar voru smß■jˇ­ir hva­ eftir anna­ hjßlparlaus fˇrnarl÷mb ßrßsargjarnra ■jˇ­rÝkja sem stefndu a­ yfirrß­um yfir ÷­rum; og rÚttlŠttu ofbeldishneig­ sÝna me­ hugmyndafrŠ­i, sem řmist bygg­i ß meintum ■jˇ­ernisyfirbur­um e­a ˙reltum og vanhugsu­um hagfrŠ­ikenningum. Evrˇpuhugmyndin - s˙ hugmynd a­ einst÷k ■jˇ­rÝki framselji hluta af fullveldi sÝnu til sam■jˇ­legra stofnana, bŠ­i til ■ess a­ ˙tiloka herna­arßt÷k og til ■ess a­ endurreisa st÷­u Evrˇpu Ý margskiptum heimi ľ markar ■vÝ upphafi­ a­ nřjum kafla Ý Evrˇpus÷gunni.

Me­ ■vÝ a­ skapa sameiginlegt efnahagssvŠ­i, stutt virkri bygg­astefnu, hefur Evrˇpusambandi­ fŠrt hinum fßtŠkari ■jˇ­um Evrˇpu upp Ý hendurnar tŠkifŠri til a­ nß ■eim sem fremst standa a­ ■vÝ er var­ar ■rˇunarstig og lÝfskj÷r me­ undraskjˇtum hŠtti. Me­ ■essu mˇti hefur Evrˇpusambandi­ lagt sitt af m÷rkum til a­ ˙trřma fßtŠkt og van■rˇun og um lei­ sett ÷­rum ■jˇ­um fordŠmi til eftirbreytni. Um lei­ hefur Evrˇpusambandi­ lˇssa­ fleiri ■jˇ­ir frß einrŠ­i og har­stjˇrn Ý ßtt til lř­rŠ­is og rÚttarrÝkis en nokkur a­ili annar Ý s÷gunni. Og ■a­ ßn ■ess a­ hleypa af einu skoti. Ůetta Štti a­ vera valdh÷fum Ý BandarÝkjunum til ßminningar og eftirbreytni Ý samskiptum ■eirra vi­ grannrÝkin Ý Mi­- og Su­ur- AmerÝku Ý framtÝ­inni. Og Ýsamskiptum ■eirra vi­ afganginn af ver÷ldinni s÷mulei­is.

Ůessi jßkvŠ­a ■rˇun hefur gefi­ g÷mlu Evrˇpu nřja framtÝ­arvon. Sameinu­ Evrˇpa hefur n˙ alla bur­i til ■ess a­ ver­a ß nř sjßlfstŠ­ur a­ili ß vettvangi al■jˇ­amßla, Ý sta­ ■ess a­ hafa veri­ ß tÝmabili kalda strÝ­sins fylgisspakur undirverktaki amerÝska heimsveldisins. ŮvÝ tÝmabili fer senn a­ lj˙ka. Evrˇpa ľ sem hefur lagt a­ baki nřlendudrottnunarskei­ sitt - getur or­i­ sjßlfstŠtt fri­arafl Ý heiminum. Ůetta er ■a­ sem sjßlf Evrˇpuhugmyndin snřst um: A­ leita lausna ß al■jˇ­legum ßgreiningsmßlum me­ samningum ß grundvelli al■jˇ­alaga og rÚttar. Ůeir einir, sem hafna ofbeldi sem m÷guleika Ý innbyr­is samskiptum, eru teknir tr˙anlegir sem fri­flytjendur gagnvart ÷­rum. Ůa­ er almennt til bˇta a­ menn breyti eins og ■eir bo­a.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷fundurinn var utanrÝkisrß­herra ═slands ß ßrunum 1988-95)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit