Greinasafn

2017
 »oktˇber

 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

7.1.2014

Gu­s vola­a land - Fer­asaga me­ dřpri undirtˇn

Jˇlin eru hßtÝ­ fj÷lskyldunnar. Og vinßttunnar. ١tt myrkri­ umlyki okkur, njˇtum vi­ samvista vi­ ßstvini fyrir framan heimilisarininn ľ vi­ kertaljˇs (og yl af hitaveitunni). Skata og brennivÝn (alla vega fyrir Vestfir­inga), og lotterÝi­ me­ rj˙puna ß a­fangadag. Og svo er ■a­ lambalŠri­, hamborgarhryggurinn, hangikÚti­. S˙kkula­i me­ rjˇma og p÷nnuk÷kur inn ß milli. Og sofi­ fram ˙r. Ůetta blÝfur, ■rßtt fyrir allt.

Jˇlin eru au­vita­ fyrir l÷ngu or­in hßtÝ­ prangarans. Auglřsingamennska, gervi■arfir, neysluŠ­i, ey­sla og sˇlund um efni fram ľ yfirdrßttur og okurvextir Ý byrjun ßrs. Grˇ­afÝknin er l÷ngu b˙in a­ yfirtaka fagna­arerindi­ og sn˙a ■vÝ upp ß Mammon. Eftir allt sukki­ er fj÷lskyldan ß hausnum, ■egar reikningarnir innheimtast eftir ßramˇt. Hjß flestum er ■etta upp ß krÝt ľ ekki satt? (eins og styrjaldir hjß AmerÝk÷num n˙ til dags). En samt. Vi­ ■urfum ■essa daga og nŠtur til a­ lřsa upp vetrarmyrkri­ Ý sßlinni og finna ylinn hvert af ÷­ru.

┴ri­ 2013 var hins vegar äannus horribilisô fyrir okkar litlu fj÷lskyldu. Vi­ gßtum ekki lßti­, eins og ekkert hef­i Ý skorist og sest a­ krßsum til a­ fagna samheldni og vinßttu. Ůa­ hef­i veri­ lßtalŠti. Svo a­ vi­ tˇkum ■ann kostinn a­ fara burt og vera ein me­ sjßlfum okkur. Vi­ eigum okkur athvarf Ý Andal˙sÝu. En sˇlarlandi­ Spßnn er kaldlynt um hßvetur. Vi­ ßkvß­um ■vÝ a­ leita sunnar, yfir sundi­ til Marokkˇ. Ůar hÚldum vi­ jˇlin ■etta ßri­: Tangier ľ Fez ľ Marakesh ľ Casablanca ľ Rabat ľ Tangier. ┴ ■essum slˇ­um skynjum vi­ skur­punktinn milli Evrˇpu og Arabaheimsins; milli vestrŠnnar menningar og Islam.

Vi­ finnum ■ennan mun vi­ hvert fˇtmßl ß g÷ngu inni Ý medinunni (mi­aldaborginni innan m˙ra). Ůar er urmull af fˇlki, ÷xl vi­ ÷xl. Reyndar ˙ir og gr˙ir af bur­ardřrum, m˙l÷snum, hundum og k÷ttum og annarri fßnu. Tjald vi­ tjald, sjoppa vi­ sjoppu. Prangararnir reyna a­ vei­a varnarlitla t˙rista Ý net sÝn. Teppi, leirker, skartgripir, skrautklŠ­i, sessur, p˙­ar, lßt˙n og ˙tskur­ur, glingur og gler, ilmsmyrsl og krydd. Og jar­argrˇ­ur Ý ÷llum regnbogans litum. ┴vextir, sem vi­ kunnum varla a­ nefna, heilu kj÷tskrokkarnir e­a girnilegir partar ľ kebab og k˙sk˙s.

Medinan er karlaveldi. Konur mega ekki stunda i­ju prangarans, en vestrŠnar konur eru tilvalin fˇrnarl÷mb, hrekklausar og ginnkeyptar. Ekki sÝst ■egar kemur a­ skottulŠkningum. Hva­ amar a­ ■Úr? ┴hyggjur, kvÝ­i, svefnleysi, bakverkir, stir­ni, gigt, hŠg­atreg­a, ■vagleki e­a reinsarlinkind ľ nefndu ■a­, og ■eir bjˇ­a fram ßbur­, smyrsl, ilmefni e­a t÷fradropa. Og sjß, allt ■etta mun hverfa eins og d÷gg fyrir sˇlu. SÚr Ý lagi, ef ■˙ lŠtur afvegalei­ast inn Ý hammam (almenningsba­), ■ar sem virkjamiklar skessur hno­ast ß ■Úr og skr˙bba ■ig hßtt og lßgt, svo a­ ■˙ missir rß­ og rŠnu og gleymir basli og b˙ksorgum ■essa heims. Ůetta er ekki verra jˇlahald en hva­ anna­.

Ůetta marka­storg hefur sta­i­ Ý ■˙sund ßr. Prangararnir eru ˙tsmognir, ßgengir og ˇ˙treiknanlegir. Ůeir skirrast einskis. HÚr er ekkert sem sřnist. Ver­in eru Ý byrjun stjarnfrŠ­ileg ľ en Ý reynd merkingarlaus. Ů˙ setur upp ■a­ ver­, sem ■˙ heldur a­ k˙nninn lßti ginnast af. Tr˙girni og hrekkleysi bjˇ­a hŠttunni heim. En ef ■˙ ert sjßlf(ur) ˇsvÝfin(n) og samviskulaus, ■ß pr˙ttar­u ver­i­ ß le­urjakkanum langt undir kostna­aver­. Allt er falt, en ekkert er fast Ý hendi. Ef ■˙ kemst ˙t ˙r ÷ngstrŠtum medinunnar, ˙t um hli­i­ ß borgarm˙rnum og fram ß torgi­, ■ß tekur vi­ nřtt sjˇnarspil: apar (e­a apakettir?) st÷kkva upp ß her­ar ■Úr, sl÷ngur dansa vi­ fŠtur ■Úr, blßsarar og trommarar Šra ■ig, og boldangsmiklar dansmeyjar reyna a­ tŠla ■ig, me­ sei­andi magadansi. Svona voru jˇlin Ý ßr.

En vi­ fengum svo sem ekki umfl˙i­ umvandanir Spßmannsins. ┴ fßrra klukkutÝma fresti kva­ vi­ ßminningartˇnn Ýmansins (prestsins) Ý moskunni, sem kalla­i hina bersyndugu til bŠnahalds. Ůß fleygja allir frß sÚr ■vÝ, sem ■eir voru a­ h÷ndla me­, kasta sÚr ß alla fjˇra fŠtur, me­ h÷fu­i­ Ý ßtt til Mekka, rassinn upp Ý lofti­ og tuldra form˙luna: Alla er einn og M˙hame­ er spßma­ur hans (= og ■˙ skalt eigi a­ra gu­i hafa). HÚr dirfist enginn a­ standa upprÚttur og frßbi­ja sÚr a­ taka ■ßtt Ý ■essari fyrirskipu­u tilbei­slu.

Dˇttir vor, Kolfinna, hin fj÷ltyngda farandkona, ß vini Ý Marokkˇ. Vi­ ■ß gßtum vi­ tala­ hispurslaust. Spurt spurninga og vŠnst Šrlegra svara. Og spurningarnar hr÷nnu­ust upp. Marokkˇ er stˇrt land, ■jˇ­in er fj÷lmenn (30-40 milljˇnir), vel Ý sveit sett ß m÷rkum Evrˇpu og AfrÝku, Mi­jar­arhafsins og Atlantshafsins. A­ stˇrum hluta er ■etta frjˇsamt landb˙na­arland, en lÝka a­ hluta uppblßsi­ og ÷rfoka eftir ofbeit og ßnÝ­slu.

┴ fer­ okkar sßum vi­ ˙t um bÝlr˙­una kannski ■ri­ja part af landinu. Ůa­ sem blasti vi­ augum umfram allt anna­, var ■etta: misskipting au­s og tekna sker Ý augu. Sjßlfskipa­ur alrŠ­iskˇngur af Štt M˙hame­s og vildarvinir hans eiga landi­ me­ g÷gnum ■ess og gŠ­um. SamkvŠmt Forbes er kˇngurinn sj÷tti rÝkasti ma­ur heims. Hann ß fimmtßn vÝggirtar hallir Ý ÷llum helstu borgum, vÝ­lenda listigar­a og vei­ilendur allt um kring. Hann ß landi­ og rß­andi hlut Ý ÷llum helstu fyrirtŠkjasamsteypum, sem hafa landslř­inn a­ fÚ■˙fu (bankar, tryggingafÚl÷g, sÝma- og fjarskiptafÚl÷g, flutningafyrirtŠki, hafnir ľ og meira a­ segja Bˇnus og Hagkaup Ý helstu borgum). ═ stjˇrnsřsluborginni Rabat er Se­labanki rÝkisins haf­ur innan gir­ingar Ý 6000 hektara listigar­i kˇngsins, allt saman vÝggirt innan m˙ra. (Innm˙ra­ og innvÝgt, eins og Styrmir segir.)

Utan m˙ranna lepur landslř­urinn dau­ann ˙r skel, en fleygir sÚr ß fjˇra fŠtur Ý au­mřkt fimm sinnum ß dag Ý tilbei­slu til valdsins me­ bŠn um, a­ molar af bor­i hinna rÝku megi nß­arsamlegast hr÷kkva til ■eirra. Ůegar vi­ spur­um vini Kolfinnu, hvernig ■a­ mŠtti vera, a­ landslř­urinn ľ ■jˇ­in ľ sŠtti sig vi­ ■etta k˙gunarkerfi, hvers vegna blˇ­ug bylting hef­i ekki ■egar brotist ˙t og hvers vegna Marokkˇ vŠri nßnast eina M˙slimalandi­, ■ar sem äarabÝska vori­ô festi ekki rŠtur ľ voru sv÷rin m÷rg, en ni­ursta­an ein og s˙ sama: Hlekkir tr˙arinnar. Kˇngurinn er allsrß­andi, af ■vÝ a­ hann er af Štt M˙hame­s og umbo­sma­ur Alla. RÝki og kirkja eru eitt. K˙gunarkerfi rÝkisins (her, l÷gregla, leyni■jˇnusta, fyrirgrei­sluvald) er rÚttlŠtt me­ tr˙nni. Kˇngurinn (alvaldur yfir hinu veraldlega valdi) rÚttlŠtir ■a­ vald, af ■vÝ a­ hann er Š­sti tr˙arlei­togi ■jˇ­arinnar (emÝr). Vald hans er frß Gu­i.

Gu­ er alvaldur og umbo­sma­ur hans er ˇskeikull. Kˇngurinn skipar prestana (Ýmanana) . Ůeir skulda honum sÝna hollustu. Prestarnir kalla lř­inn til bŠna fimm sinnum ß sˇlarhring (og oftar en Úg get tali­ Ý f÷stumßnu­inum Ramada). Og um hva­ snřst allt ■etta bŠnahald? A­ bi­ja til Alla fyrir kˇnginum og vildarvinum hans, sem beita valdi sÝnu til ■ess a­ ar­rŠna lř­inn og halda honum Ý ÷rbirg­ og fßfrŠ­i (65% kvenna/mŠ­ra eru ˇlŠsar). Me­ ÷­rum or­um hlutverk kirkjunnar er a­ innrŠta lř­num hollustu vi­ k˙gara sÝna og a­ sŠtta lř­inn vi­ sitt ÷murlega hlutskipti Ý ■essu lÝfi Ý von um umbun Ý ■vÝ nŠsta (ef ■˙ ert tr˙r yfirv÷ldunum). Hafi nokkru sinni veri­ ßstŠ­a til a­ efast um, a­ Karl Marx haf­i rÚtt fyrir, ■egar hann sag­i ľ tr˙in er ˇpÝum handa fˇlkinu ľ ■ß sřnist ■a­ vera ßstŠ­ulaust eftir ■essa reynslu.

Ůetta er n˙ ■a­ sem vi­ lŠr­um af jˇlahaldinu Ý Marokkˇ äanno horribilis 2013ô. VestrŠn menning ľ upprunnin Ý Evrˇpu og breidd ˙t um heiminn Ý krafti tŠkni og herna­arlegra yfirbur­a ľ byggir, ■egar allt er sko­a­, ß einni forsendu: A­skilna­i rÝkis og kirkju. Ůegar kirkjan missti einokunarvald sitt ß menntun og uppeldi lř­sins, hˇfst blˇmaskei­ vestrŠnnar menningar: renaissance og reformation ľ endurreisn og upplřsinga÷ld. Forsenda ■ess er andlegt frelsi. Andlegt frelsi er tilraunastofa vÝsindanna. VÝsindin eru undirsta­a framfaranna. Ůa­ heitir i­n- og tŠknibylting. Ůetta leysti ˙r lŠ­ingi krafta, sem hafa gerbreytt mannlegu samfÚlagi ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma. Vi­ h÷fum n˙ fjßrhagslega og tŠknilega bur­i til ■ess a­ ˙trřma ÷rbirg­ ˙r mannlegu samfÚlagi. Vilji er allt sem ■arf. Ůa­ heitir pˇlitÝk. Skapandi pˇlitÝk ■rÝfst ekki nema samkvŠmt leikreglum lř­rŠ­is, andlegs frelsis, tjßningarfrelsins; frelsis til or­a og athafna.

Engu af ■essu er til a­ dreifa Ý heimi Islams. A­skilna­ur rÝkisins (stjˇrnmßlanna) og kirkju (tr˙arbrag­ainnrŠtingar) hefur ekki fari­ ■ar fram. Ůvert ß mˇti. Tr˙arbrag­ainnrŠtingin er ■ar notu­ til a­ rÚttlŠta ˇbreytt ßstand. Ůess vegna kˇl arabÝska vori­ Ý rˇtina. 800 milljˇnir manna kasta sÚr fl÷tum Ý au­mřkt og tilbei­slu til a­ bi­ja fyrir k˙gurum sÝnum. HÚr gildir ■a­, sem sr. MatthÝas sag­i for­um: äŮrŠlahj÷r­ ■Úr ver÷ldin ver­ur, verk ■Ýn sjßlfs nema geri ■ig frjßlsanô. Amen.

Jˇn Baldvin Hannibalsson

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit