Greinasafn

2017
 »maÝ

 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

10.2.2016
äSOLIDARITY OF SMALL NATIONS: UTOPIAN DREAM OR PRACTICAL POLITICS?

Read more

All articles in English

24.3.2014

Er kalt strÝ­ Ý uppsiglingu ß nř? ŮEIR TRYGGJA EKKI EFTIR ┴

Er innlimun KrÝmskagans ľ sem sjßlfstjˇrnarhÚra­s Ý R˙ssneska sambandsrÝki­ bara fyrsta skrefi­? Er ߊtlun Putins a­ fylgja ■essu eftir Ý Su­-AusturhÚru­um ┌kraÝnu, ■ar sem r˙ssneski ■jˇ­ernisminnihlutinn er ÷flugur? Hva­ me­ Eystrasalts■jˇ­irnar ľ Eistland og Lettland sÚr Ý lagi ľ ■ar sem r˙ssneski ■jˇ­ernisminnihlutinn er hlutfallslega enn fj÷lmennari? Kenning Putins, um rÚtt mˇ­ur R˙sslands til a­ vernda r˙ssneska ■jˇ­ernisminnihlutann Ý grannrÝkjunum, ß ekki sÝ­ur vi­ ■ar. HerŠfingar ß landi og Ý lofti rÚtt handan landamŠra Eistlands og Lettlands minna ˇ■Šgilega ß li­na tÝ­. En ÷fugt vi­ ┌kraÝnu hafa Eystrasalts■jˇ­irnar ■rjßr nřtt tÝmann frß endurheimt sjßlfstŠ­is (1991) me­ ■vÝ a­ baktryggja nřfengi­ frelsi me­ a­ild a­ bŠ­i Evrˇpusambandinu og NATO. Dugar ■a­?

HÚr vi­ hßskˇlann Ý Tartu er sÚrst÷k stofnun (EURUS) - Euro-Russian Studies - sem fŠst vi­ a­ rannsaka og upplřsa um hrŠringar undir yfirbor­inu handan landamŠranna.
Ůar leggja ß rß­in ˙tlaga R˙ssar og HvÝtr˙ssar me­ innfŠddum og Austur-Evrˇpum÷nnum af řmsum ■jˇ­ernum - sÚrtaklega Pˇlverjum.

Af samt÷lum vi­ hina sÚrfrˇ­u a­ dŠma, heyrist mÚr umrŠ­an sn˙ast einkum um ■rennt: (1) Innri veikleika ┌kraÝnu, (2) Vantr˙ ß, a­ pˇlitÝsk forysta Vesturlanda ■ori, e­a geti, ■vinga­ fram fjßrhagslegar refsia­ger­ir gegn r˙ssneskum/˙kraÝnskum rummungs■jˇfum (ˇlÝg÷rkum), nefnilega uppt÷ku/frystingu eigna og bankareikninga. (3) Hi­ ■ri­ja er, a­ ÷fugt vi­ ┌kraÝnu hafa Eystrasalts■jˇ­irnar ■rjßr nřtt tÝmann frß endurheimt sjßlfstŠ­is (1991) til a­ baktryggja ■a­ me­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu og NATO. Ůjˇ­arsßtt um Evrˇpusambandsa­ild Ý upphafi, ■vert ß flokkadrŠtti, veitti stjˇrnmßlam÷nnum a­hald og aga, sem ■urfti til a­ byggja upp valddreift rÚttarrÝki og til a­ takast ß vi­ arfgenga spillingu.

ForsŠtisrß­herra ┌kraÝnu ■rßbi­ur um, a­ forystumenn Vesturlanda grÝpi til a­ger­a, sem hitti R˙ssland Ý hjartasta­ ľ nefnilega Ý pyngjuna. Ůarna er ekki veri­ a­ tala um smßupphŠ­ir. Ůessir ˇlÝgarkar treysta hvorki stjˇrnv÷ldum Ý Moskvu nÚ Kyiv nÚ gjaldmi­lum ■eirra. Ůeir ryksuga ar­inn af au­lindum ■essara ■jˇ­a og koma honum ˙r landi Ý skattaskjˇl undir vernd Wall Street, City of London og Evrˇpusambandsins. Ůřfi­ er meti­ ß 60-100 millljar­a dala ßrlega frß R˙sslandi. Vi­ ■etta bŠtist, a­ vi­skiptatengsl r˙ssnesku ˇlÝgarkanna og Ůřskalands eru sÚrstaklega nßin.

Ef Ůřskaland mundi st÷­va tŠkni˙tflutning sinn til R˙sslands, mundi ■a­ gera r˙ssneska hagkerfi­ ˇstarfhŠft ß sk÷mmum tÝma. Ůa­ hefur enginn tr˙ ß, a­ Ůřskaland geri ■a­ til a­ sty­ja vi­ baki­ ß veikbur­a brß­abirg­astjˇrn Ý UkraÝnu. Hana skortir pˇlitÝskt bakland, h˙n er fjßrhagslega gjald■rota og herna­arlega getulaus. Ůeir sem best ■ekkja til segja, a­ stjˇrnarfar Ý ┌kraÝnu sÚ roti­ Ý innsta kjarna, stjˇrnmßla- og vi­skiptaforystan sÚ rŠningjabŠli. StˇrtŠkustu ar­rŠningjarnir eru af řmsum ßstŠ­um hß­ari Moskvu en Kyiv.

Ungur ┌kraÝnuma­ur, nemandi minn, lřsir reynslu sinni af herskyldu Ý ┌kraÝnu svona: ôVi­ fengum hvorki vopn nÚ vistir, hva­ ■ß heldur herklŠ­i vi­ hŠfi. Yfirmennirnir stßlu fjßrveitingunum, sem ßttu a­ fara Ý ■a­. Vopnab˙na­ur var ˙relt drasl. Li­sforingjarnir nenntu ekki einu sinni a­ střra ■jßlfun Ý herb˙­um, ■vÝ a­ allt sem til ■urfti, skorti. A­alatri­i­ var a­ eiga nŠgar birg­ir af vodka til a­ lifa ■etta afö.

Ůa­ er sagt, a­ sÚrsveitir innanrÝkisrß­uneytisins (a­allega manna­ar R˙ssum - skytturnar sem myrtu mˇtmŠlendur ß Maidan) hafi veri­ einu hersveitirnar Ý ˙kraÝnska hernum, sem h÷f­u fengi­ vopnab˙na­ og ■jßlfun sem gŠti duga­ Ý strÝ­sßt÷kum. Ůessar sÚrsveitir voru leystar upp eftir Maidan. Innlimum KrÝm Ý R˙ssland er or­inn hlutur ľ svo ekki ver­ur aftur sn˙i­. Ůa­ eina sem Kyiv getur gert - ef h˙n getur ■a­ - er a­ semja um afvopnun og brottf÷r ˙kraÝnska setuli­sins ■ar. Margir efast um, a­ brß­abirg­astjˇrnin Ý Kyiv hafi pˇlitÝkst bakland og stjˇrnskipulega bur­i til a­ tryggja, a­ ■ing- og forsetakosningarnar Ý maÝ geti fari­ fram fri­samlega og ßn blˇ­s˙thellinga.

Eru Eystrasalts■jˇ­ir hrŠddar? Ůa­ er ekki langt hÚ­an til Leningrad. Ůa­ hafa veri­ sÚrstakar herŠfingar ß landi og Ý lofti, rÚtt handan landamŠranna. R˙ssneski minnihlutinn Ý Eistlandi og Lettlandi er hlutfallslega fj÷lmennari en Ý hÚru­unum sj÷ Ý Su­austur-┌kraÝnu. ═ Eistlandi 35%. Narva er 95% r˙ssnesk borg. Savisaar er borgarstjˇri Ý Tallinn Ý krafti oddaa­st÷­u, sem hann fŠr vi­ a­ rŠkta r˙ssneska minnihlutann. R˙ssar hafa atkvŠ­isrÚtt Ý sveitastjˇrnakosningum en fß ekki rÝkisborgararÚtt og ■ar me­ atkvŠ­isrÚtt Ý ■ing- og forsetakosningum, nema ■eir standist lßgmarkskr÷fur um eistneskukunnßttu. ═ Riga, h÷f­uborg Lettlands ľ helstu vi­skiptaborg vi­ Eystrasalt - eru R˙ssar Ý meirihluta. ľ Spurningin er: A­ hve miklu leyti hefur ■a­ tekist ß ■essum tuttugu ßrum frß sjßlfstŠ­i a­ a­laga r˙ssneska minnihlutann a­ hinum nřju ■jˇ­fÚl÷gum og a­ tryggja hollustu ■eirra vi­ gistirÝki­ - fremur en Moskvu?

Um ■etta eru skiptar sko­anir. En eitt er ljˇst: Ůa­ er au­velt fyrir R˙ssa a­ hanna atbur­arßs, sem er Štlu­ til a­ rÚttlŠta kenninguna um "rÚtt Moskvu til a­ vernda R˙ssaö, sem sŠta mismunun, Ý grannrÝkjum. KrÝm var upphaflega heimkynni tyrknesk-Štta­ra Tartara. StalÝn flutti ■ß nau­ungarflutningum Ý ■rŠla- og dau­ab˙­ir sÝnar Ý SÝberÝu ß strÝ­sßrunum. ═ sta­inn voru fluttir inn R˙ssar, sem eru or­nir meirihluti Ý KrÝm. ┴ sjˇnvarpsskjßnum sjßum vi­ brosmildar r˙ssneskar ljˇskur og syngjand kˇsakka, sem fagna ■vÝ a­ sameinast aftur Ý fa­mi mˇ­ur R˙sslands.

Vi­ sjßlfstŠ­i Eystrasalts■jˇ­a muna­i minnstu, a­ R˙ssar vŠru or­nir Ý meirihluta ■ar. Forystuli­ Eystrasalts■jˇ­a haf­i sŠtt nau­ungarflutningum til SÝberÝu. ═ sta­inn voru fluttir inn R˙ssar, rÚtt eins og Ý KrÝm. Ůa­ voru seinustu forv÷­ a­ bjarga tungu, ■jˇ­erni og menningararfi Eystrasalts■jˇ­a, Ý nafni ■ess a­ sameinast aftur fj÷lskyldu evrˇpskra lř­rŠ­isrÝkja.

Er allt ■etta Ý hŠttu? ╔g heyri ekki betur en a­ menn taki ■vÝ sem a­ h÷ndum ber me­ Š­ruleysi. Ůa­ er engin taugaveiklun. Ůa­ er engin ÷rvŠnting. En ■a­ er heldur engin afneitun ß ■eirri sta­reynd, a­ vi­ lifum Ý hŠttulegu umhverfi.

En menn benda ß eftirfarandi sta­reyndir: Ífugt vi­ ┌kraÝnu hafa allar Eystarsalts■jˇ­ir nota­ tÝmann vel til a­ festa endurheimt sjßlfstŠ­is Ý sessi og baktryggja ■a­ Ý bandal÷gum lř­rŠ­isrÝkja. Allir, ■vert yfir pˇlitÝskar vÝglÝnur - m.a.s. uppgjafakomm˙nistar ľ voru frß upphafi sammßla um meginmarkmi­ a­ fengnu sjßlfstŠ­i: a­ ganga Ý Evrˇpusambandi­; a­ ganga Ý NATO; og a­ byggja upp lř­rŠ­is■jˇ­fÚlag og rÚttarrÝki.

Ůetta hefur ■eim tekist fur­uvel, ■rßtt fyrir allt. Ůa­ er miki­ afrek ß sk÷mmum tÝma. HÚr var­ a­ byggja allt frß grunni. Vi­urkenningu ß einkaeignarrÚtti. Frjßlsa ver­myndun. Opnun ■jˇ­fÚlagsins. A­l÷­un erlendra fjßrfestinga. Umskautun utanrÝkisverslunar frß austri til vesturs. Nřjar stjˇrnaskrßr, sem bygg­u ß grunngildum vestrŠnnar menningar um einstaklingsfrelsi og mannrÚttindi. SÝ­ast en ekki sÝst: uppt÷ku st÷­ugs gjaldmi­ils - sem var fyrst bundinn vi­ ■řskt mark - en sÝ­an vi­ evru. Eistland og Lettland hafa n˙ stigi­ skrefi­ til fulls me­ ■vÝ a­ fullnŠgja settum skilyr­um um uppt÷ku evru.

Ůa­ var traust gjaldmi­ilsins og fjßrhagslegur stu­ningur Evrˇpusambandsins og Se­labanka Evrˇpu (og Ý Lettlandi, stu­ningur IMF), sem bjarga­i ■vÝ sem bjarga­ var­ hjß ■essum ■jˇ­um Ý hinni al■jˇ­legu banka- og fjßrmßlakreppu. ═ ljˇsi ■essarar reynslu er ekki undarlegt, a­ stu­ningur vi­ Evrˇpusambandsa­ild, ■vert ß flokkslÝnur, er yfirgnŠfandi (nema hjß hluta r˙ssneska minnihlutans, sem deilir heimssřn Evrˇpuvaktarinnar).

Ni­ursta­an: Forystumenn Eystrasalts■jˇ­a tˇku alvarlega, vi­ endurheimt sjßlfstŠ­is, slagor­i­ um, a­ ■˙ tryggir ekki eftir ß. Allur almenningur vir­ist bera traust til ■ess, a­ Evrˇpusambands- og NATO-a­ild tryggi sjßlfstŠ­i ■eirra, ÷ryggi og efnahagslega afkomu.

Jˇn Baldvin Hannibalsson H÷fundur er gistiprˇfessor vi­ EURUS, Rannsˇknarstofnun Evrˇpu- og R˙sslandsfrŠ­a vi­ Hßskˇlann Ý Tartu, Eistlandi.

Deila ß Facebook

UmmŠli vi­ grein

20.4.2014 12:07:48
Sigu­ur H. Einarsson
SŠll.
Ůa­ e eitt atri­i sem mÚr finnst gleymast Ý ■essari umrŠ­u. R˙ssar Ý UkraÝnu horfa miki­ til EystrasaltsrÝkjana og ÷rl÷g r˙ssa ■ar. Ůar sem ■eir eru me­h÷ndla­ir sem 2 flokks fˇlk. ┴n kosningarÚttar, og almennar lř­rÚttinda. A­ vÝsu hefur ■a­ eitthva­ batna­ en engu a­ sÝ­ur eru ■etta helstu r÷k r˙ssa Ý UkrÝnu, vilja frekar vera fullgildir borgarar Ý rÝki P˙tÝns en 2 flokks Ý rÝk sem n˙ um stundir er stjˇrna­ af hluta til af fasistum.
kv

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit