Greinasafn

2017
 »j˙nÝ

 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

18.7.2015

H┴SKËLAR: HANDA HVERJUM ľ TIL HVERS?

INNGANGUR: G˙staf Vasa SvÝakonungur er gu­fa­ir Hßskˇlans Ý Tartu Ý Eistlandi, enda var hann frumkv÷­ull a­ stofnun skˇlans ßri­ 1632. ┴ri­ 2032 fagnar hßskˇlinn ■vÝ fj÷gurra alda afmŠli sÝnu. Af ■vÝ tilefni var efnt til mßl■ings ß vegum Tartu Hßskˇla ■ann 11. aprÝl, 2014 um framtÝ­ hßskˇlamenntunar. Undirb˙ningur rß­stefnunnar stˇ­ Ý u.■.b. tv÷ ßr. Fulltr˙ar allra deilda hßskˇlans komu a­ ■vÝ verki, en sÚrstakur střrihˇpur skipti me­ m÷nnum verkum. Mßl■ingi­ sjßlft var sÝ­an haldi­ til ■ess a­ kynna ni­urst÷­urnar. ľ Sim Kallas, fv. forsŠtisrß­herra Eista og fv. varaforseti framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpusambandsins, ˙tskrifa­ist ß sÝnum tÝma frß Tartu Hßskˇla. Honum var Štla­ a­ flytja inngangserindi­ ß mßl■inginu en forfalla­ist ß seinustu stundu. ┴ ■essum tÝma var Úg gestafyrirlesari vi­ hßskˇlann og rannsˇknarfÚlagi vi­ RUSUS (stofnun sem fŠst vi­ rannsˇknir ß svi­i Evrˇpu- og R˙sslandsmßla). Rektor, Volli Kalm, ba­ mig a­ hlaupa Ý skar­i­ fyrir Kallas. ╔g var­ vi­ ■eirri bˇn. HÚr fer ß eftir inngangserindi mitt ß mßl■inginu Ý Tartu.

1.

UTANR═KISR┴đHERRAR ■urfa ß stundum a­ fylgja ■jˇ­h÷f­ingjum Ý opinberar heimsˇknir til annarra rÝkja. Ein slÝk heimsˇkn til HertogadŠmisins Ý Luxemborg snemma ß tÝunda ßratug sÝ­ustu aldar er mÚr enn minnisstŠ­. ┴stŠ­an er s˙, a­ ■ß komst Úg af hendingu Ý tŠri vi­ gamalreyndan stjˇrnmßlamann til a­ leita skřringa ß fßgŠtum ßrangri ■essarar smß■jˇ­ar ß svi­i efnahagsmßla.

╔g rifja ■etta upp vegna ■ess a­ uppskriftin frß Luxemborg var­ar beint umrŠ­uefni okkar hÚr Ý dag: Hvernig geta smß■jˇ­ir hanna­ menntastefnu sÝna fyrir ˇvissa framtÝ­ Ý von um a­ nß tilŠtlu­um ßrangri?

GASTON THORN var ß ■essum tÝma äthe grand old manô Ý pˇlitÝk Luxemborgara. Hann var forsŠtisrß­herra oftar en einu sinni og a­ lokum forseti framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpusambandsins. ╔g var svo heppinn a­ hafa hann fyrir sessunaut Ý einhverri veislunni, sem efnt var til vegna heimsˇknarinnar. MÚr lÚk forvitni ß a­ vita, hvernig ■eir Luxemborgarar hef­u fari­ a­ ■vÝ a­ ver­a rÝkasta a­ildar■jˇ­ Evrˇpusambandsins ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma, einkum Ý ljˇsi ■ess, a­ fyrir strÝ­ haf­i Luxemburg veri­ fßtŠkt og van■rˇa­ land. Uppskriftin af ßrangrinum, sem hr. Thorn deildi me­ mÚr yfir steik og rau­vÝnsglasi ■essa kv÷ldstund fyrir meira en tuttugu ßrum, hljˇ­a­i eitthva­ ß ■essa lei­:
═ FYRSTA LAGI tˇkst okkur, sag­i hr. Thorn, a­ koma Ý veg fyrir, a­ innhverfir ■jˇ­ernissinnar ger­u mßllřskuna, sem vi­ h÷fum hÚr til daglegs br˙ks, a­ l÷gvernda­ri ■jˇ­tungu.

═ ÍđRU LAGI ľ og n˙ tala­i hr. Thorn Ý fyrstu persˇnu ľ tˇkst mÚr a­ koma Ý veg fyrir, a­ ■essum s÷mu stjˇrnmßla÷flum tŠkist a­ stofna ■jˇ­arhßskˇla, ■ar sem kennsla fŠri eing÷ngu fram ß hinni l÷gverndu­u ■jˇ­tungu. ═ sta­inn beitti Úg mÚr fyrir stofnun lßna- og styrktarsjˇ­s nßmsmanna, sem ger­i okkar bestu nßmsm÷nnum kleift a­ afla sÚr hßskˇlamenntunar og sÚrfrŠ­ikunnßttu me­al grann■jˇ­anna: ═ Ůřskalandi, Frakklandi, Sviss, ═talÝu, BelgÝu, Hollandi og sÝ­ar meir Ý BandarÝkjunum. Hr. Thorn gleymdi ekki a­ geta ■ess, a­ Ý flestum tilvikum hef­u ■essar ■jˇ­ir Ý reynd ni­urgreitt hßskˇlamenntun fyrir Luxemborgara, a­ svo miklu leyti, sem ■eir lÚtu ˇgert a­ innheimta skˇlagj÷ld.

═ ŮRIđJA LAGI tˇkst okkur, sag­i hr. Thorn ľ og ■a­ votta­i fyrir glotti ľ a­ koma Ý veg fyrir, a­ ■essi glŠsilega bygging (■ar sem hßtÝ­arkv÷ldver­urinn fˇr fram) yr­i rekin sem Ůjˇ­leikh˙s, ■.e.a.s. stofnun me­ fastrß­num leikurum, sem lÚku einungis ß ■jˇ­tungunni. ═ sta­inn hefur ■etta leiksvi­ sta­i­ opi­ fyrir bestu leikhˇpa heimsins, sem og ˇperuflytjendur, sem hafa bo­i­ okkur upp ß heimsklassak˙lt˙r.

═ stuttu mßli sagt var bo­skapur hr. Thorns svohljˇ­andi: Vi­ Luxemborgarar stˇ­um frammi fyrir vali. Anna­ hvort mundum vi­ byggja helstu stofnanir okkar fyrst og fremst ß ■jˇ­ararfinum (■jˇ­tungu og menningu); e­a vi­ nřttum okkur landfrŠ­ilega sta­setningu mitt ß me­al miklu ÷flugri ■jˇ­a sem ■ßtttakendur Ý samrunaferlinu Ý Evrˇpu frß byrjun.
A­ loknum tilfinninga■rungnum r÷krŠ­um og h÷r­um deilum var­ ni­ursta­a okkar s˙ a­ velja seinni kostinn. Ůa­ ger­i okkur kleift a­ breyta okkar frumstŠ­a landb˙na­arlandi Ý fj÷lbreytt ■jˇnustusamfÚlag ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma. Vi­ bygg­um upp n˙tÝmalegar ■jˇnustugreinar ľ einkum Ý banka- og fjßrmßla■jˇnustu. Samkeppnisyfirbur­ir okkar bygg­u ß ■vÝ a­ ■ekkja tungumßl, lagaumhverfi og hugsunarhßtt grann■jˇ­anna eins vel og ■Šr sjßlfar. Unga fˇlki­ okkar fÚkk menntun og starfs■jßlfun vi­ hina bestu hßskˇla erlendis. Ůetta unga fˇlk tala­i ■řsku, fr÷nsku, Ýt÷lsku ľ og sÝ­ar meir ensku, ÷ll helstu tungumßl hins evrˇpska samfÚlags. Og unga fˇlki­ okkar ■ekkti, eins og ß­ur sag­i, lagaumhverfi og hugarfar grann■jˇ­anna og vissi ■vÝ af reynslu, hvernig bŠri a­ haga samskiptum vi­ ■Šr.

Ůessi grundvallarstefnum÷rkun hefur skila­ miklum ßrangri. Vi­ h÷fum lßti­ ■au bo­ ˙t ganga til grann■jˇ­anna, a­ äanything you can do, we can do betterô (■.e.a.s. ß ■eim svi­um, ■ar sem vi­ h÷fum sÚrhŠft okkur). Ůrßtt fyrir utana­komandi gagnrřni um, a­ Luxemborg hřsi illa fengi­ fÚ frß ÷­rum ■jˇ­um Ý skjˇli bankaleyndar, hafa ■eir komist upp me­ ■a­ hinga­ til, m. a. Ý skjˇli smŠ­arinnar. En hversu lengi enn? Hruni­ afhj˙pa­i ■etta sj˙ka fjßrmßlakerfi. Luxemborgarar sitja upp me­ ■a­, a­ ■eir byggja afkomu sÝna ß a­ vera äfree ridersô, ß kostna­ annarra.

En hafa Luxemborgarar ekki or­i­ a­ fŠra einhverjar fˇrnir fyrir ■ennan ßrangur? Hva­ me­ sjßlfstŠ­a ■jˇ­arvitund ■eirra og ■jˇ­menningu? Ůetta er ßlitamßl. Reynslan sřnir, a­ me­ vaxandi velmegun hefur sta­a ■jˇ­armßllřskunnar styrkst, ef eitthva­ er: innlendir leikhˇpar eru vÝst farnir a­ bjˇ­a upp ß sřningar Ý al■jˇ­aleikh˙sinu ß mßllřsku heimamanna. Myndin er ■vÝ ekki alveg svart/hvÝt. Fj÷l■jˇ­ahyggjan, sem flestir vi­urkenna, a­ er lykillinn a­ ßrangri ■eirra, hefur m.÷.o. ekki me­ ÷llu ˙tiloka­ sÚrstaka ■jˇ­arvitund heimamanna.

Eftir stendur spurningin: Getur fordŠmi Luxemborgar ľ ßrangursrÝkt, sem ■a­ ˇtvÝrŠtt er ľ veri­ ÷­rum smß■jˇ­um til eftirbreytni? ╔g varpa ■essari spurningu fram til umrŠ­u hÚr ß eftir.

2.

ŮEGAR ═SLAND fÚkk heimastjˇrn frß D÷num ßri­ 1904, var ■a­ ofarlega ß dagskrß heimastjˇrnarinnar a­ stofna ■jˇ­arhßskˇla. äLand, ■jˇ­ og tungaô var hin heilaga ■renning, sem ■jˇ­arhßskˇlinn ßtti a­ ■jˇna. ═ upphafi voru hßskˇladeildirnar ■rjßr. Ein ßtti a­ rŠkta menningararfinn, tungumßli­ og s÷guna. Ínnur ßtti a­ ■jˇna gu­i ľ ˙tskrifa prelßta til a­ ■jˇna ■jˇ­kirkjunni. S˙ ■ri­ja var helgu­ l÷gum landsins. Me­ ÷­rum or­um: Ůjˇ­arhßskˇlinn ßtti a­ ■jˇna bŠ­i Gu­i og Mammon, en meginßherslan var ß a­ ˙tskrifa embŠttismenn Ý ■jˇnustu rÝkisins.

Ůegar ═sland var­ fullvalda rÝki ßri­ 1918 (en Ý konungssambandi vi­ Danm÷rku ■ar til 1944), mß ■a­ teljast til fˇrnarkostna­ar, a­ Ýslenskir nßmsmenn gl÷tu­u ■ar me­ forrÚttindum, sem ■eir h÷f­u ß­ur noti­ til a­ stunda nßm vi­ Kaupmannahafnarhßskˇla. Hßskˇli ═slands haf­i ekki bur­i til a­ koma Ý sta­ Kaupmannahafnarhßskˇla. Hva­an ßttu ■eir a­ koma, verkfrŠ­ingarnir, arkitektarnir, byggingameistararnir, fiskifrŠ­ingarnir og a­rir tŠknimenn, sem ßttu a­ byggja upp stofnanir hins nřja rÝkis, sem fram a­ ■vÝ haf­i byggst ß frumstŠ­um sjßlfs■urftarb˙skap li­innar tÝ­ar? Svari­ er, a­ ■eir hlutu a­ koma a­ utan, frß erlendum hßskˇlum, tŠkniskˇlum, e­a me­ starfsreynslu erlendis ľ rÚtt eins og Ý Luxemborg.

Uppskriftin a­ sÝ­b˙inni n˙tÝmavŠ­ingu ═slands ß tuttugustu ÷ld gŠti ■vÝ hljˇ­a­ eitthva­ ß ■essa lei­:
  1. Tilt÷lulega hßtt menntunarstig Ýslensku ■jˇ­arinnar ger­i henni kleift a­ hagnřta sÚr tilt÷lulega grei­lega innflutta tŠkni. ═slendingar voru aldrei svo ÷rsnau­ir, a­ ■eir vŠru ˇlŠsir og ˇskrifandi.
  2. A­gangur a­ erlendu fjßrmagni fÚkkst me­ stofnun banka Ý eigu Dana.
  3. Fram a­ fyrri heimsstyrj÷ldinni nutum vi­ a­ mestu tollfrjßls a­gangs a­ erlendum m÷rku­um fyrir ˙tflutningsafur­ir okkar (a­allega sjßvarafur­ir). Ůetta snerist mj÷g ß verri veg ß kreppußrunum. Seinni heimsstyrj÷ldin, sem lag­i Evrˇpu a­ mestu Ý r˙st, reyndist ═slendingum gˇsentÝ­. Herna­arlegt mikilvŠgi landsins ß tÝmabili kalda strÝ­sins ■řddi, a­ ═slendingar nutu mikilvŠgrar efnahagsa­sto­ar frß bandalags■jˇ­um.
  4. PˇlitÝskt sjßlfsforrŠ­i fullvalda rÝkis Ý sta­ erlendrar nřlendustjˇrnar reyndist vera drifkraftur n˙tÝmavŠ­ingar og vaxandi velmegunar.
  5. Ůrßtt fyrir lofgj÷r­ina um hina heil÷gu ■renningu (land, ■jˇ­ og tungu) fylgdu ═slendingar svipa­ri stefnu og Luxemborgarar a­ ■vÝ leyti, a­ bestu nßmsmenn hverrar kynslˇ­ar fˇru erlendis til nßms. Ůa­ votta­i jafnvel fyrir landfrŠ­ilegri verkaskiptingu Ý ■vÝ, hvernig ■eir dreif­ust: RaunvÝsindamennirnir leitu­u einkum til Ůřskalands e­a SkandinavÝu; lŠknar stundu­u sitt sÚrhŠf­a framhaldsnßm Ý Nor­ur-AmerÝku e­a SkandinavÝu; fÚlagsvÝsindamenn fˇru framan af einkum til Bretlandseyja e­a SkandinßvÝu, en sÝ­ar meir Ý vaxandi mŠli til BandarÝkjanna. Hinir listhneig­u leitu­u til Frakklands e­a SkandinavÝu.
┴ ■vÝ leikur naumast vafi, a­ ■etta fˇlk flutti heim me­ sÚr bŠ­i hagnřta sÚr■ekkingu og fj÷lbreytta menningarstrauma, sem au­gu­u Ýslenskt samfÚlag; for­u­u ■essu eysamfÚlagi frß ■vÝ a­ forpokast Ý einangrun og sjßlfsßnŠgju og jˇk a­l÷gunarhŠfni ■ess ß ÷ru breytingarskei­i.

3.

Snemma ß 7unda ßratugnum stofnu­u ═slendingar sinn älßnasjˇ­ Ýslenskra nßmsmannaô, um lÝkt leyti og Gaston Thorn beitti sÚr fyrir ■vÝ Ý Luxembourg. Alla tÝ­ sÝ­an hefur L═N gert Ýslenskum nßmsm÷nnum, sem uppfylla kr÷fur erlendra hßskˇla, kleift a­ stunda nßm og sŠkja sÚr sÚr■ekkingu og reynslu erlendis.

Okkar fßmenna samfÚlag hefur ekki bur­i til a­ halda uppi rannsˇknum og kennslu, sem standast al■jˇ­lega samkeppni Ý ÷llum ■eim vÝsindagreinum, sem hß■rˇu­ ■jˇ­fÚl÷g byggja tilveru sÝna ß. S˙ stefna, a­ sty­ja nßmsmenn fjßrhagslega til a­ afla sÚr menntunar erlendis, hefur vafalÝti­ gagnast okkar fßmenna samfÚlagi, ekki sÝ­ur en Luxemborg. En um lei­ t÷kum vi­ vissa ßhŠttu. ┴hŠttan er Ý ■vÝ fˇlgin, a­ nßmsmennirnir Ýlendist a­ nßmi loknu erlendis ľ skili sÚr ekki heim.

┴ fyrsta ßratug nřrrar aldar var ═slandi breytt Ý eins konar tilraunastofu fyrir vanhugsa­ar og illkynja hugmyndir nř-frjßlshyggjumanna me­ skelfilegum aflei­ingum. Ůanga­ til haf­i hugur meirihluta ═slendinga sta­i­ til ■ess a­ tilheyra fÚlagsskap hinna norrŠnu velfer­arrÝkja. Ůessi ˇgŠfusamlega tilraunastarfsemi enda­i ß ÷rfßum ßrum Ý kerfislŠgu hruni, bŠ­i fjßrmßlakerfis og gjaldmi­ils. Meira a­ segja Se­labankinn var­ grei­slu■rota.

═slenskir skattgrei­endur munu ß ˇkomnum ßrum ■urfa a­ bera ■ungar skuldabyr­ar, sem vanhŠfir og grß­ugir fjßrglŠframenn skildu eftir, Ý skjˇli fßkŠnna stjˇrnmßlamanna. Ůeir einu sem grŠddu ß tilrauninni voru fßmennur hˇpur fjßrmßlafursta, sem tˇkst a­ koma illa fengnum au­ Ý skattaskjˇl erlendis. A­rir ■urfa a­ bera ■yngri skattbyr­i en ella og taka aflei­ingunum af harkalegum ni­urskur­i fjßrveitinga til heilbrig­isstofnana og menntamßla.

┴ bˇlußrunum stßtu­u ═slendingar af meira en tylft svokalla­ra hßskˇla ľ og gera reyndar enn. Rektor Hßskˇla ═slands lřsti vi­ hßtÝ­lega ath÷fn ßformum sÝnum um a­ skipa ■jˇ­arhßskˇlanum ß bekk me­ hundra­ bestu hßskˇlum Ý heimi. Eftir Hrun er ■etta gjarnan nefnt sem dŠmi um snert af brjßlsemi (äcollective madnessô), eins og einn helsti sÚrfrŠ­ingur heims Ý fjßrmßlakreppum lřsti Ýslensku nř-frjßlshyggjutilrauninni.

Ůa­ mun taka Ýslensku ■jˇ­ina drj˙gan tÝma a­ nß sÚr eftir ßfalli­. Eitt me­ ÷­ru, sem vi­ ■urfum a­ horfast Ý aug vi­, eru vaxandi lÝkur ß heilaflˇtta (e. brain-drain). S˙ hŠtta blasir vi­, a­ hinir bestu me­al ■eirra sem hafa sÚrhŠft sig erlendis, finni ekki st÷rf vi­ hŠfi ß ═slandi e­a a­ ■au laun sem Ý bo­i eru, reynist ekki samkeppnishŠf. Augljˇs merki um ■etta blasa ■egar vi­. Undantekningin er offramlei­sla ß l÷gfrŠ­ingum, sem fitna eins og p˙kinn ß fjˇsbitanum vegna endalausra mßlaferla Ý kj÷lfar fjßrmßlahrunsins. Hinga­ til hefur mannau­sflˇttinn lÝklega bitna­ har­ast ß heilbrig­iskerfinu. E.t.v. ver­um vi­ sÝ­ur v÷r vi­ heilaflˇttann Ý ÷­rum greinum me­ jafnßberandi hŠtti.

Menn la­a ekki a­ beinar erlendar fjßrfestingar (e. FDI), nÚ heldur geta menn vi­ lßti­ a­ sÚr kve­a ß erlendum m÷rku­um, afgirtir bak vi­ m˙ra fjßrmagnshafta. Fjßrmagnsh÷ftin voru ˇhjßkvŠmileg eftir Hrun, en voru hugsu­ til skamms tÝma. Ůau hafa n˙ vara­ Ý sj÷ ßr. Vonir standa til, a­ ■a­ takist a­ aflÚtta ■eim Ý upphafi nŠsta ßrs, ßn ■ess ■a­ valdi nřju gjaldmi­ilshruni. Takist ■a­ ßfallalaust, hlřtur ■a­ a­ teljast veigamiki­ skref Ý rÚtta ßtt til a­ endurreisa Ýslenskt efnahagslÝf ˙r r˙stum Hrunsins.

En ß ■essari stundu hljˇtum vi­ a­ velta ■vÝ fyrir okkur, hversu lengi vi­ getum sta­i­ undir lßna- og styrkjakerfi til nßms erlendis, ef ar­urinn af ■eirri fjßrfestingu skilar sÚr ekki heim me­ v÷xtum og vaxtav÷xtum.

4.

UNESCO (Mennta- og vÝsindastofnun Sameinu­u ■jˇ­anna) ߊtlar, a­ ß nŠstu ■remur ßratugum muni fleira fˇlk stunda hßskˇlanßm en ■ekkst hefur Ý s÷gu mannkynsins hinga­ til. Ůa­ er mikill fj÷ldi fˇlks ß sk÷mmum tÝma. Og ein sta­reynd Ý vi­bˇt til a­ skerpa ß einbeitingunni: Sex ßra barn, sem byrjar Ý skˇla ß ■essu hausti, mun vŠntanlega setjast Ý helgan stein kringum ßri­ 2075. Hvernig Štlum vi­ a­ b˙a hann e­a hana nŠstu ßrin undir langan starfsferil, ß ÷ru breytingaskei­i?

Erum vi­ viss um, a­ vi­ vitum svari­ vi­ ■essari spurningu, byggt ß reynslu okkar af kennslu og rannsˇknum ß hßskˇlastigi hinga­ til? En ß tÝma ÷rra tŠknibreytinga ľ tÝmabili äskapandi ey­ileggingarô me­ or­um Josephs Schumpeter ľ mß vera, a­ okkar fremstu vÝsindamenn og frumkv÷­lar hafi ■egar breytt sv÷runum vi­ ■essari spurningu, rÚtt eins og Einstein for­um.

Fremstu vÝsindamenn okkar ßminna okkur Š oftar um ■a­, a­ linnulaus eftirsˇkn eftir hagvexti og ˇ■rotleg leit a­ nřjum nßtt˙ruau­lindum til a­ nřta vÝtt og breitt um hn÷ttinn, sÚ fari­ a­ ganga of nŠrri okkar nßtt˙rulega umhverfi. ═ grennd vi­ okkur ═slendinga ľ ß Nor­urheimskautssvŠ­inu ľ er brß­nun Ýshellunnar a­ afhj˙pa nřtt meginland, sem břr yfir rÝkulegum nßtt˙ruau­lindum, en Ý umhverfi, sem er ˇvenju vi­kvŠmt fyrir ßgengni mannsins. Ůetta skapar hvort tveggja, nř tŠkifŠri og bř­ur heim nřjum hŠttum um lei­.

Mun okkur takast a­ nřta ■essar au­lindir ß sjßlfbŠran hßtt, mannkyni til gˇ­a? E­a munum vi­ hefja blinda samkeppni um forrŠ­i og yfirrß­, lÝkt og ger­ist Ý AfrÝku ß ofanver­ri 19du ÷ld me­ skelfilegum aflei­ingum fyrir ■a­ meginland og heimsbygg­ina alla ľ eins og vi­ upplifum ■essi misserin vi­ Mi­jar­arhafi­? Sannleikurinn er sß, a­ vi­ vitum ekki svari­.

Okkar bestu fÚlagsvÝsindamenn eru n˙ smßm saman a­ ßtta sig ß ■vÝ, a­ fjßrmßlakerfi heimsins hefur vaxi­ raunhagkerfinu yfir h÷fu­ og er or­i­ stjˇrnlaust. Megini­ af au­sk÷pun heimsins ß tÝmabili nřfrjßlshyggjunnar hefur komi­ Ý hlut ÷rfßmenns forrÚttindahˇps au­křfinga, bŠ­i Ý ■rˇu­um rÝkjum og ■rˇunarrÝkjum. Frumskylda lř­rŠ­islegra stjˇrnarhßtta er a­ var­veita rÚttarrÝki­ ľ tryggja, a­ allir sÚr jafnir fyrir l÷gunum.

Ůa­ hefur ekki tekist betur en svo, a­ ■essi ÷rfßmenni forrÚtttindahˇpur au­křfinga ß al■jˇ­avÝsu hefur komi­ undan fjßrmunum Ý skattaskjˇlum, sem rannsˇknarstofnun Ý Washington D.C. ߊtlar a­ samsvari ■jˇ­arframlei­slu BandarÝkjanna og Japans ľ stŠrsta og ■ri­ja stŠrsta hagkerfi heimsins til samans. Allt er ■etta utan vi­ l÷g og rÚtt. Engu a­ sÝ­ur hafa skattaskjˇlin noti­ verndar rß­andi afla Ý voldugustu rÝkjum heims. ┴ sama tÝma hafa raunlaun vinnandi fˇlks sta­na­ e­a jafnvel rřrna­ a­ kaupmŠtti og atvinnuleysi ungs fˇlks mŠlist Ý himinhßum t÷lum. Hvort tveggja er augljˇs einkenni sj˙ks ■jˇ­fÚlags ľ og lama­s lř­rŠ­is.

Stjˇrnmßlaforingjar, ■jˇ­■ing, rÝkisstjˇrnir og fj÷lmi­lar eru vÝ­ast hvar ß mßla hjß ■essari valdamiklu au­klÝku. Hinga­ til hefur ■a­ hindra­, a­ umbŠtur ß kerfinu Ý ■ßgu almannahagsmuna hafi nß­ fram a­ ganga. ═ ljˇsi ■essa kemur ekki ß ˇvart, a­ nřfasiskar stjˇrnmßlahreyfingar, sem ■rÝfast best Ý jar­vegi ■jˇ­ernisofstŠkis, lßti Š meir ß sÚr krŠla Ý Evrˇpu og annars sta­ar.

5.

Hva­ um mßtt menntunar og upplřsingar til a­ vinna bug ß fordˇmum og valdnÝ­slu? AkademÝunni er Štla­ a­ standa fyrir utan ßhrifasvŠ­i sÚrhagsmuna og valdstreitu. Hafa okkar lŠr­u prˇfessorar gegnt ■eirri borgaralegu skyldu sinni a­ varpa ljˇsi ■ekkingarinnar ß raunverulegt ßstandi ■jˇ­fÚlags og umhverfis? Hva­ er a­ segja um ■ß tegund af ■jˇ­hagfrŠ­i, sem er kennd og numin vi­ frŠgustu menntasetur BandarÝkjanna og heimsins og var til skamms tÝma vi­tekin sem hlutlŠg vÝsindi? Hversu margir Nˇbelsver­launahafar Ý hagfrŠ­i sßu fyrir e­a v÷ru­u okkur vi­ Hruni fjßrmßlakerfisins? Ůeir eru teljandi ß fingrum annarrar handar.

Hefur hin akademÝska ˙rvalssveit brug­ist ■eirri skyldu sinni a­ koma ni­urst÷­um rannsˇkna og ■ekkingarleitar ß framfŠri vi­ almenning? Ůa­ fˇr ekki fram hjß okkur ß ═slandi, a­ hinar sjßlfskipu­u eftirlitsstofnanir me­ heilbrig­i hins al■jˇ­lega fjßrmßlakerfis gßfu Ýslensku b÷nkunum toppeinkunn ■ar til daginn eftir a­ ■Šr hrundu til grunna. Ůß var ■eim skipa­ Ý ruslflokk, en ekki fyrr.

HÚr kemur tilvitnun Ý grein Ý New York Times frß 16. Febr˙ar, ßri­ 2014.
äSumir frjˇustu hugsu­ir samtÝmans um vandamßl manns og nßtt˙ru eru hßskˇlaprˇfessorar. En hversu margir ■eirra lßta a­ sÚr kve­a Ý r÷krŠ­um um samtÝ­ina? Ef vi­ viljum vÝsa ßleitnum vandamßlum ß bug, ■ß segjum vi­ gjarnan: Ůetta er n˙ bara akademÝsk spurning. Me­ ÷­rum or­um, ■a­ sem frŠ­imennirnir eru a­ fßst vi­, er ekki tali­ skipta mßliô.
Tilvitnunin er Ý grein eftir Nicholas Kristof, dßlkah÷fund NYT og stjˇrnmßlafrŠ­ing a­ mennt. ╔g lÚt festa ljˇsrit af greininni ß tilkynningat÷flur Ý kennarastofum Tartu hßskˇla ß sÝnum tÝma. Greininni lřkur me­ ßskorun ß innbyggjara fÝlabeinsturna akademÝunnar um a­ stÝga ni­ur ˙r turnunum og kasta sÚr ˙t Ý r÷krŠ­ur samtÝmans um ■a­, sem mßli skiptir. Lokaor­ greinarinnar eru: äPrˇfessorar, dragi­ ykkur ekki Ý hlÚ eins og mi­aldamunkar ľ vi­ ■urfum ß ykkur a­ haldaô!

╔g hvet ykkur til ■ess a­ breg­ast vi­ ■essari Ý ßskorun Ý umrŠ­um hÚr ß eftir.

6.

Vi­ ■urfum a­ r÷krŠ­a okkur til ni­urst÷­u um ßlitamßl af ■essu tagi: Ătlum vi­ a­ undirb˙a unga fˇlki­ okkar fyrir virka ■ßttt÷ku Ý lř­rŠ­is■jˇ­fÚlagi ľ sem ■ř­ir a­ veita ÷llum j÷fn tŠkifŠri til nßms, ßn tillits til efnahags e­a ■jˇ­fÚlagsst÷­u? E­a Štlum vi­ a­ sam■ykkja, a­ hßskˇlamenntun ver­i forrÚttindi fyrir elÝtu ľ ˙rvalshˇp ■eirra, sem hafa efni ß a­ borga fyrir menntun sÝna? Ătlum vi­ a­ fylgja fram stefnu, sem kennd er vi­ norrŠna mˇdeli­, sem leggur ßherslu ß fÚlagslega samst÷­u og ■ß samfÚlagslegu skyldu a­ tryggja ÷llum j÷fn tŠkifŠri til menntunar? E­a Štlum vi­ a­ leita fyrirmyndar Ý AmerÝku, ■ar sem allt er falt fyrir fÚ og tŠkifŠri til menntunar rß­ast af efnahag og ■jˇ­fÚlagsst÷­u. S˙ stefna hefur n˙ breytt älandi tŠkifŠrannaô Ý virki forrÚttindastÚttar. Vi­ komumst ekki hjß ■vÝ a­ rŠ­a ■essar spurningar hÚr ß eftir.

Smß■jˇ­ir heimsins njˇta vissrar sÚrst÷­u. SmŠ­in au­veldar okkur a­ vi­halda virku lř­rŠ­i, auk ■ess sem okkur er lÝfsnau­syn a­ hamla ß mˇti tilhneigingum til vaxandi stÚttaskiptingar, ef vi­ viljum vi­halda fÚlagslegri samst÷­u. ═ ljˇsi ■essa legg Úg til, a­ eftirfarandi grundvallarreglur ver­ir haf­ar til hli­sjˇnar vi­ mˇtun menntastefnu til framtÝ­ar: LÝfsgŠ­ak÷nnun Sameinu­u ■jˇ­anna lei­ir Ý ljˇs, a­ lÝfsgŠ­i eru ˇvÝ­a betri en me­al smß■jˇ­a, sem leggja ßherslu ß j÷fnu­ Ý lÝfskj÷rum og vinna gegn stÚttaskiptingu Ý nafni fÚlagslegrar samst÷­u. SamfÚlag hinna norrŠnu ■jˇ­a er dŠmi um ■etta. Ůessar ■jˇ­ir vÝsa veginn me­ gˇ­u fordŠmi. Vera mß, a­ lÝfsgŠ­i af ■essu tagi ľ Ý samanbur­i vi­ firringu megaborga stˇr■jˇ­anna ľ dugi sem a­drßttarafl til a­ beina hinum al■jˇ­lega menntu­u heimsborgurum aftur heim.

Sjß http://jbh.is/default.asp?ID=309

Jˇn Baldvin Hannibalsson H÷f. var gestafyrirlesari vi­ Tartu hßskˇla Ý Eistlandi ß vormisseri 2014

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit