Greinasafn

2017
 »oktˇber

 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

15.10.2015

═sbrjˇturinn? Um stu­ning ═slands vi­ sjßlfstŠ­isbarßttu Eystrasaltslandanna

Svar Gu­na Th. Jˇhannessonar sagnfrŠ­ings vi­ ■essari grein JBH: Kemur fiskur Ý sta­inn fyrir äforeign policyô ß ═slandi? MakrÝll Ý sta­inn fyrir mannrÚttindi? Hagsmunir Ý sta­inn fyrir hugsjˇnir ľ prinsip, grundvallarsjˇnarmi­?

Senn er aldarfjˇr­ungur sÝ­an Eystrasaltsl÷ndin ■rj˙ endurheimtu sjßlfstŠ­i sitt. ═ hßlfa ÷ld h÷f­u Eistar, Lettar og Lithßar mßtt ■ola k˙gun erlends valds en loks nß­i rÚttlŠti­ fram a­ ganga. Ůß lÚtu Ýslensk stjˇrnv÷ld a­ sÚr kve­a, me­ Jˇn Baldvin Hannibalsson utanrÝkisrß­herra Ý broddi fylkingar. ┴ al■jˇ­avettvangi hÚlt hann mßlsta­ ■eirra ß lofti. Jafnframt hÚlt hann til landanna ■riggja vi­ Eystrasalt Ý jan˙ar 1991 ■egar sovÚskar sÚrsveitir myrtu ■ar saklausa borgara og har­lÝnukomm˙nistar Štlu­u a­ rŠna v÷ldum. A­rir rß­amenn ß Vesturl÷ndum vildu ekki fara e­a sßu meinbugi ß ■vÝ a­ sřna ■annig Ý verki stu­ning sinn vi­ heimamenn og sjßlfsag­a barßttu ■eirra.

Lofsver­s framtaks Jˇns Baldvins Hannibalssonar ver­ur ŠtÝ­ minnst Ý Eystrasaltsl÷ndunum. S÷mulei­is gleyma Ýb˙ar ■ar ■vÝ seint a­ Ý ßg˙st ■etta sama ßr, 1991, tˇku Ýslensk stjˇrnv÷ld ß nř upp stjˇrnmßlasamband vi­ rÝkin ■rj˙, fyrst allra ß Vesturl÷ndum. UtanrÝkisrß­herrar Eistlands, Lettlands og Lithßens sta­festu ■au tÝmamˇt vi­ hßtÝ­lega ath÷fn Ý H÷f­a hinn 26. ßg˙st 1991. ä═sland var fyrstô og ä═sland var Ýsbrjˇtur,ô s÷g­u gestirnir gˇ­u. Ă sÝ­an hefur frumkvŠ­i ═slendinga veri­ hampa­ me­ řmsum hŠtti. ═ VilnÝus er ═slandsgata og ═slandstorg Ý Riga og Tallinn. A­rar ■jˇ­ir hafa ekki noti­ vi­lÝka hei­urs.

Vel er vi­ hŠfi a­ minnast ■essarar s÷gu, einkum ■egar merkt afmŠli vi­bur­anna er Ý vŠndum. Eins er sjßlfsagt a­ nefna a­ margir vestrŠnir valdhafar s÷ku­u forystusveitina vi­ Eystrasalt um ßbyrg­arleysi og jafnvel kjßnaskap. Skildi ■etta fˇlk ekki a­ fÚllist Gorbatsjov, lei­togi SovÚtrÝkjanna, ß kr÷fur ■eirra yr­i honum bola­ Ý burtu? Har­lÝnumennirnir sem tŠkju vi­ myndu kŠfa vonir Ýb˙anna vi­ Eystrasalt Ý blˇ­i ef me­ ■yrfti. Og hva­ me­ afvopnun, endalok kalda strÝ­sins og sameiningu Ůřskalands? Hafa yr­i Ý huga heildarmyndina.

Ůjˇ­arlei­togarnir Bush, Kohl, Thatcher og Mitterrand fß ekki g÷tur Ý h÷fu­borgum Eystrasaltslandanna nefndar eftir rÝkjum sÝnum. En ■a­ er n˙ samt ■annig a­ vi­ lifum og lif­um Ý h÷r­um heimi. Realpolitik rŠ­ur. ═ draumaver÷ld hef­u lei­togar BandarÝkjanna og Evrˇpuvelda or­i­ vi­ ˇskum Ýb˙a Eystrasaltslandanna Ý einu og ÷llu. En hva­ hef­i ■ß gerst Ý raun? N˙ er ■a­ svo a­ ■vÝ mi­ur er fortÝ­in ekki eins og stŠr­frŠ­ijafna e­a efnafrŠ­iform˙la ■ar sem vi­ getum breytt einum ■Štti og vita­ fyrir vÝst hvernig lokani­ursta­an ver­ur fyrir viki­. ┴ hinn bˇginn vir­ist ljˇst a­ hef­i Gorbatsjov til dŠmis fallist ß sjßlfstŠ­isyfirlřsingu Lithßens Ý mars 1990 hef­i andstŠ­ingum hans Ý Moskvu heldur beti­ vaxi­ ßsmegin. Hef­i honum veri­ steypt af stˇli um ■a­ leyti hef­u eftirmennirnir reynst a­rir og verri en klaufarnir sem reyndu a­ rŠna v÷ldum ßri sÝ­ar og flřttu ■annig fyrir hruni SovÚtrÝkjanna. HÚr mß einmitt minna ß a­ vori­ 1990 neitu­u Ýslensk stjˇrnv÷ld a­ ver­a vi­ ˇskum Lithßa um vi­urkenningu ß sjßlfstŠ­i ■eirra. Ůa­ ■ˇtti ekki tÝmabŠrt, myndi engu skila.

Ůannig ver­ur sagan flˇknari ■egar vel er a­ gß­. Eftir Eystrasaltsf÷r Jˇns Baldvins Ý jan˙ar 1991 vŠntu forystumenn Lithßa ■ess lÝka a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld myndu nŠr samstundis stofna til stjˇrnmßlasambands. Ůeim haf­i svo sannarlega veri­ gefi­ undir fˇtinn me­ ■a­. Vikur li­u, ur­u a­ mßnu­um, ekkert ger­ist. ═ VilnÝus fÚkk lei­toginn Vytautas Landsbergis vart leynt vonbrig­um sÝnum. Hvers vegna ■etta hik? UtanrÝkisrß­herra ═slands ßtti sv÷r ß rei­um h÷ndum. ═ fyrsta lagi gengi ekki a­ stÝga skrefi­ fyrr en Lithßar rÚ­u Ý raun eigin landi og gŠtu teki­ ß mˇti fulltr˙a erlends rÝkis. ═ annan sta­: forysta ═slendinga vŠri til einskis nema rß­amenn annars sta­ar fylgdu ß eftir. Ekkert benti til ■ess. ŮvÝ yr­i a­ bÝ­a.

Skipti hÚr mßli a­ sovÚskum valdh÷fum mislÝka­i mj÷g Eystrasaltsstefna Ýslenskra stjˇrnvalda? Ůeir lÚtu Ý ve­ri vaka a­ hÚldi ■essi ˇsvinna ßfram vŠri austurvi­skiptum ═slendinga stefnt Ý vo­a. Var stu­ningur vi­ sjßlfstŠ­isbarßttu fjarlŠgra ■jˇ­a ■ess vir­i? ┌tflytjendur sem ßttu beinna hagsmuna a­ gŠta efu­ust um ■a­. SteingrÝmur Hermannsson forsŠtisrß­herra var ß bß­um ßttum. Ekkert bendir ■ˇ til ■ess a­ ■rřstingur SovÚtmanna hafi rß­i­ ■vÝ a­ ekki var stofna­ til stjˇrnmßlasambands fyrr en raun bar vitni. RÝkisstjˇrn ═slands virtist rei­ub˙in a­ taka ß sig skellinn Ý nafni hugsjˇnanna. Vi­skipti skyldu ekki vega ■yngra en stu­ningur vi­ k˙ga­ar ■jˇ­ir.

ŮvÝ ver­ur samt a­ bŠta vi­ a­ Kremlverjar beittu vi­skiptavopninu aldrei. Hvernig stˇ­ ß ■vÝ? ═ upplausnarßstandinu sem rÝkti Ý Moskvu ■egar hÚr var komi­ s÷gu vissi ein stjˇrnardeildin kannski ekki hva­ s˙ nŠsta var a­ gera. Kannski fannst valdh÷lfum eystra lÝka a­ afsta­a ═slendinga breytti bara ekki nokkrum sk÷pu­um hlut. ═ ÷llu falli fˇr svo a­ Ý jan˙ar 1991, um lei­ og Jˇn Baldvin var vi­ Eystrasalt a­ fordŠma ˇdŠ­isverkin ■ar, undirritu­u sovÚskir og Ýslenskir embŠttismenn samkomulag um frekari vi­skipti, gla­ir og reifir. Og ■egar SovÚtrÝkin hurfu ˙r heimi hÚr Ý ßrslok 1991 var ═sland lÝklega eina rÝki­ ß Vesturl÷ndum sem ßtti enga fjßrmuni inni hjß hinum fallna risa.

Hrun SovÚtrÝkjanna er au­vita­ ■a­ sem ÷llu skiptir Ý ■essari s÷gu. Stˇru umskiptin ur­u Ý ßg˙st 1991 ■egar valdarŠningjarnir Ý Moskvu flŠktust fyrir sjßlfum sÚr og leiddu ˇviljandi til valda Boris JeltsÝn. Hann haf­i ß­ur lofa­ a­ vi­urkenna sjßlfstŠ­i Eystrasaltslandanna og stˇ­ vi­ ■au stˇru or­. N˙ er tŠkifŠri­! sag­i Jˇn Baldvin Hannibalsson vi­ kollega sÝna ß NATO-fundi Ý Brussel. Framhaldi­ ■ekkjum vi­. Lei­in lß til H÷f­a og sÝ­an fylgdu ÷nnur rÝki fordŠmi litla ═slands. Smß■jˇ­in haf­i sřnt hva­ Ý henni bjˇ, hverju hŠgt vŠri a­ breyta ef hugsjˇnir fengju a­ rß­a og hinni h÷r­u raunsŠispˇlitÝk viki­ til hli­ar. E­a hva­?

Aftur ■arf a­ staldra vi­. ١tt eitt fylgi ÷­ru Ý tÝmar÷­ er ekki ■ar me­ sagt a­ eitt lei­i af ÷­ru. Atbur­irnir og ßkvar­anirnar sem skiptu sk÷pum ßttu sÚr sta­ Ý Moskvu, ekki ReykjavÝk. ═ BerlÝn, Washington og vÝ­ar bi­u menn ekki eftir ■vÝ hva­ ═slendingar seg­u e­a ger­u. En skipti atbeini Ýslenskra stjˇrnvalda ■ß engu mßli? Ůa­ vŠri ofsagt. Hinn mˇralski stu­ningur var mikils metinn, fˇlki­ vi­ Eystrasalt fann a­ ß Vesturl÷ndum voru ■eir til sem skildu og studdu vonir ■ess. Meira a­ segja er freistandi a­ velta ■vÝ fyrir sÚr hvort Jˇn Baldvin og DavÝ­ Oddsson, sem ■ß var or­inn forsŠtisrß­herra, hafi řtt af sta­ snjˇbolta ■egar ■eir ßkvß­u Ý ßg˙st 1991, um lei­ og sřnt var a­ valdarßnstilraunin Ý Moskvu fŠri ˙t um ■˙fur, a­ stofna til stjˇrnmßlasambands vi­ EystrasaltsrÝkin. Hinn metna­argjarni Uffe Ellemann-Jensen, utanrÝkisrß­herra Dana, sß ˇ­ara a­ ■eir yr­u a­ vera eins sn÷ggir til. Stjˇrnin Ý Kaupmannah÷fn steig ■vÝ sama skref, hugsanlega fyrr en annars hef­i or­i­ raunin, og ■rřsti um lei­ ß ÷nnur rÝki Evrˇpubandalagsins a­ fylgja Ý kj÷lfari­. Ůetta er ■ˇ nŠr ˇm÷gulegt a­ sta­festa me­ ˇyggjandi hŠtti, nema kannski Ý skßlarŠ­um ■ar sem ÷nnur l÷gmßl gilda en Ý frŠ­ilegum rannsˇknum (svo ver­ur a­ hafa ■a­ ef ■au or­ ■ykja til merkis um akademÝskan hroka).

Alla ■essa s÷gu ■arf a­ segja. Sjˇnarhornin ver­a ˇlÝk a­ einhverju leyti eftir ■vÝ hver ß Ý hlut. Fulltr˙i smß■jˇ­ar sÚr atbur­ina ÷­rum augum en valdhafi stˇrveldis. SagnfrŠ­ingarnir taka annan pˇl Ý hŠ­ina en s÷guhetjurnar. FrŠ­afˇlkinu er kennt ľ e­a ß a­ vera kennt ľ a­ kynna sÚr li­na tÝ­ frß ÷llum m÷gulegum hli­um, ■efa uppi sem flestar heimildir, leggja mat ß ■Šr, reyna framar ÷llu a­ segja satt frß en lei­a hugann ekki a­ ■vÝ hvernig hva­a tilgangi sagan geti ■jˇna­ Ý pˇlitÝskum e­a persˇnulegum tilgangi. Auk ■ess vilja frŠ­imennirnir ekki bara draga stˇru drŠttina, hetjus÷guna. Ůeir vilja lÝka la­a fram fÝnni blŠbrig­i, ■a­ sem hef­i mßtt betur fara, ■a­ sem er ˇsagt Ý frßs÷gnum seinni tÝma. Ůetta er au­vita­ ekki einskor­a­ vi­ ═sland. ═ Eistlandi, Lettlandi og Lithßen eru ungir frŠ­imenn (ekki endilega bara Ý aldri heldur einnig Ý anda) farnir a­ horfa gagnrřnum augum ß ßr sjßlfstŠ­isbarßttunnar fyrir hartnŠr 25 ßrum. Ůeir rifja upp a­ Ý ÷llum l÷ndunum greindi menn ß um rÚttar lei­ir a­ lokatakmarkinu. Ůeir benda ß a­ Eistar og Lettar voru mun varkßrari en Lithßar og t÷ldu ■ß vilja of miki­ of fljˇtt. Ůeir sřna ■vÝ skilning a­ lei­togar ß Vesturl÷ndum h÷f­u m÷rg jßrn Ý eldinum.

F÷gnum ■vÝ samt nŠsta ßr a­ aldarfjˇr­ungur er sÝ­an ■jˇ­irnar ■rjßr vi­ Eystrasalt endurheimtu sjßlfstŠ­i sitt. Minnumst lÝka frumkvŠ­is Jˇns Baldvins Hannibalssonar. ┴n hans hef­i ═sland lÝtt ßtt hlut a­ mßli. Ůa­ ■urfti einhvern af hans tagi ß stˇli utanrÝkisrß­herra, hrifnŠman og ˇvenjulegan ßstrÝ­upˇlitÝkus, me­ ˇ■ol gagnvart yfirlŠti margra vestrŠnna valdhafa Ý gar­ ═slendinga og annarra smß■jˇ­a ľ og ˇskipta sam˙­ me­ Ýb˙unum vi­ Eystrasalt. En au­vita­ ger­i Jˇn ekki alltaf allt rÚtt ■essi ßr, skßrra vŠri ■a­ n˙.

Gu­ni Th. Jˇhannesson sagnfrŠ­ingur

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit