Greinasafn

2017
 »oktˇber

 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

1.5.2005

BANDALAGSŮJËđ ═SLENDINGA ┴ ÍđRU FRAMFARASKEIđI Arnold Ruutel, forseti Eistlands, Ý opinberri heimsˇkn ß ═slandi

Ůann 20. aprÝl s.l. var ■jˇ­fßni Eista og annarra Eystrasalts- og Austur Evrˇpu■jˇ­a dreginn a­ h˙n Ý a­alst÷­vum NATO Ý Brussel. Og fyrir ■remur d÷gum var sambŠrileg ath÷fn Ý h÷fu­st÷­vum Evrˇpusambandsins Ý h÷fu­borg Evrˇpu. Ůar me­ haf­i megin markmi­um ■essara ■jˇ­a um a­ sameinast ß nř ■jˇ­afj÷lskyldu Evrˇpu veri­ nß­.

Ůessir dagar voru sannkalla­ir ■jˇ­hßtÝ­ardagar Ý Tallinn, Riga og Vilnius. Ůar me­ eru Eistar, Lettar og Lithßar or­nir bandalags■jˇ­ir okkar ═slendinga Ý Atlanzhafsbandalaginu og samstarfsa­ilar ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu. Ůessi ßrangur hefur nß­st a­eins ■rettßn ßrum eftir a­ ═slendingar ur­u fyrstir ■jˇ­a til a­ vi­urkenna endurreist sjßlfstŠ­i ■essara ■jˇ­a Ý ßg˙st 1991.Ůar me­ er martr÷­ seinni heimstyrjaldarinnar og hßlfrar aldar nau­ungarvistar Ý ■jˇ­afangelsi SovÚtrÝkjanna loki­ og framtÝ­ar÷ryggi tryggt, eins og ■a­ best getur or­i­ Ý ˇtryggri ver÷ld.

Max Jakobson, the grand old man finnsku utanrÝkis■jˇnustunnar, segir frß ■vÝ Ý endurminningum sÝnum, a­ ßri­ 1922 hafi ôthe Economistö Ý London birt landakort, ■ar sem Finnland var sřnt sem hluti SˇvÚtrÝkjanna. Ůegar finnski sendiherrann Ý London bar fram mˇtmŠli, fÚkk hann eftirfarandi svar: ôVi­ breytum ekki landakortum ˙t af tÝmabundnum breytingumö. Ůa­ var stutt Ý heimsveldishrokann ■ß sem fyrr.
┴ri­ 1938 sag­i Neville Chamberlain, ■ßverandi forsŠtisrß­herra Breta, a­ TÚkkˇslˇvakÝa vŠri ôfjarlŠgt land, sem kŠmi Stˇra Bretlandi ekki vi­ö. Og ßri­ 1940, um ■a­ leyti sem Rau­i herinn hernam Eystrasaltsl÷ndin Ý fyrra sinn, minnti Vyacheslav Molotov, untanrÝkisrß­herra StalÝns, lei­toga Eystrasalts■jˇ­a ß ■a­, a­ö tÝmi smß■jˇ­a vŠri li­innö. UmmŠli ■essara manna eru enn Ý dag ■÷rf ßminning um, hversu glßmskyggn ôstˇrmenniö samtÝmans geta veri­, frammi fyrir dˇmi s÷gunnar.

Hra­fara umbŠtur.

Ůa­ er ekki ß margra fŠri n˙ a­ setja sig Ý spor ■eirra manna, sem tˇku vi­ stjˇrn hins nřfrjßlsa Eistlands fyrir ■rettßn ßrum. Hvernig ß a­ fullnŠgja ■÷rfum fˇlks, ■ar sem enginn ß neitt? Ůar sem enginn hefur frumkvŠ­i a­ neinu? Ůar sem allt byggist ß leyfum yfirvalda og ver­lag rŠ­st af fyrirskipunum ľ frß Moskvu? Ůa­ ■urfti l÷ggj÷f um v­iurkenningu og verndun eignarÚttar. Ůa­ ■urfti a­ einkavŠ­a land og rÝkiseignir. Ůa­ ■urfti a­ gefa ver­lag frjßlst ľ ßn ■ess a­ af hlytist ˇ­aver­bˇlga. Ůa­ ■urfti nřjan gjaldmi­il Ý sta­ ver­lausrar r˙blu ľ gjaldmi­il sem nyti trausts.
Ůar sem framlei­slan var Ý lamasessi ■urfti a­ koma ß frjßlsri millirÝkjaverslun, ßn tolla og vi­skiptahindrana. Til ■ess ■urfti bankakerfi, sem ßbyrg­ist traustan gjaldmi­il.Og ■a­ ■urfti skattakerfi til a­ afla tekna fyrir sameiginlegum ■÷rfum (skˇlar, sj˙krah˙s, ellilÝfeyrir, orku- og samg÷ngukerfi), ßn ■ess a­ skattar vŠru vinnuletjandi. Ůa­ ■urfti me­ ÷­rum or­um a­ byrja upp ß nřtt: Skapa frß grunni nřtt ■jˇ­fÚlag frjßlsra manna, ßn ■ess a­ allt lenti Ý stjˇnleysi, upplausn og ˇ­aver­bˇlgu. Ůa­ hlaut a­ kosta ßt÷k. Ůß reynir sem aldrei fyrr ß vit, forystuhŠfileika og samheldni ˇlÝkra ■jˇ­fÚlagsafla.

Ůeir sem standa Ý ■essum sporum eiga Ý reynd tveggja kosta v÷l: ┴ a­ fara ôhra­fer­ö ľ keyra ßfram heildstŠ­a umbˇtaߊtlun ß sem skemmstum tÝma (sjokk ľ ■erapÝa) e­a ß a­ fara lei­ hŠgfara umbˇta? Ef hra­fer­in tekst, ver­ur ˇhjßkvŠmilegur sßrsauki, sem hlřst af svo rˇttŠkum breytingum (atvinnuleysi, ˇ­aver­bˇlga og lÝfskjarasker­ing), skammŠr. Ůeir sem vilja fara lei­ hŠgfara umbˇta vona a­ sßrsaukinn ver­i minni, og a­ hŠgt sÚ a­ koma vi­ lyfjagj÷f. En ßhŠttan er s˙, a­ umbˇtaviljinn dvÝni og a­ ˙thaldi­ bresti. Ůß er hŠtt vi­ a­ sj˙klingnum slßi ni­ur aftur, og a­ hßlfkara­ verk skili ekki tilŠtlu­um ßrangri.

Eistar v÷ldu hra­fer­ina. Sßrsaukinn var­ Ý upphafi mikill, en ■eir h÷f­u ˙thald, svo a­ brßtt brß­i af ■eim. Eftir 2-3 fyrstu ßrin fˇr nřja kerfi­ a­ skila ßrangri. FrumkvŠ­i og framkvŠmdagle­i var leyst ˙r vi­jum. Eistneska krˇnan var bundin vi­ mastur ■řska marksins (eftir 1999 vi­ evruna) og stˇ­ af sÚr ver­bˇlgubßli­. EinkavŠ­ingin tˇkst betur en vÝ­ast hvar, ■vÝ a­ hagkerfi­ var strax Ý upphafi opna­ fyrir erlendum fjßrfestingum og frjßlsum fjßrmagnsflutningum. Ůannig voru reistar nokkrar skor­ur vi­ einkavinavŠ­ingu forrÚttindahˇpa gamla kerfisins.
Verndartollar, ni­urgrei­slur og landb˙na­arstyrkir gamla kerfisins voru afnumdir me­ einu pennastriki. Skattkerfi­ var eins einfalt og hugsast gat. Tekjuskattur einstaklinga af ÷llum tekjum ľ lÝka fjßrmagnstekjum - var stilltur ß 26% Ý einu ■repi. Tekjuskattur fyrirtŠkja er enginn, ef ar­ur er endurfjßrfestur. Vir­isaukaskattur ß neyslu er 18% ß brei­an stofn. RÝkisfjßrmßl eru Ý j÷fnu­i. Atvinnurekendur grei­a 33% launaskatt, sem stendur undir heilsugŠslu, velfer­ar■jˇnustu og grunnellilÝfeyri. ┴ ßrunum 1998-2002, ■egar hagv÷xtur var farinn a­ skila tekjum, var teki­ upp ■riggja-sto­a eftirlaunakerfi, sem a­ litlum hluta er fjßrmagna­ me­ sk÷ttum, en a­ mestu leyti me­ skylduframl÷gum og sjßlfviljugum sparna­i. SkattaÝvilnunum er beitt til a­ ÷rva sparna­ og ellilÝfeyrir ber lŠgri skatta en a­rar tekjur. Ůa­ er komin velfer­arhugsun inn Ý kerfi­.

┴rangur sem erfi­i.

١tt rÝkisstjˇrnir hafi komi­ og fari­ ľ ■vÝ a­ umbŠtur kosta ßt÷k ľ hafa Eistar haldi­ fast vi­ upphaflega marka­a stefnu og nß­ betri ßrangri en flestar a­rar ■jˇ­ir, sem upphaflega stˇ­u Ý svipu­um sporum. Hagv÷xtur hefur veri­ a­ jafna­i um 5% ß ßri frß 1995. SambŠrilegum hagvexti e­a jafnvel Ývi­ meiri er spß­ ß nŠstu ßrum. Ůjˇ­artekjur ß mann ßri­ 2003 voru 5.560 evrur. Erlendar fjßrfestingar voru 2003 um 5.2 milljar­ar evra (756 milljˇnir evra ß ßri) og kve­ur ■ar langmest a­ SvÝum og Finnum (70%). Helstu vi­skipta■jˇ­ir eru Finnar, SvÝar og Ůjˇ­verjar. Lßnstraust ■jˇ­arb˙sins er traust (Moody┤s: A1). Eistland telst vera samkvŠmt al■jˇ­legum samanbur­art÷flum sj÷tta Ý r÷­inni af 155 l÷ndum var­andi vi­skiptafrelsi; nr. 22 af 102 l÷ndum var­andi samkeppnishŠfni; nr. 33 af 133 l÷ndum var­andi ôvanda­a stjˇrnsřsluö (spillingu).

Sjßlfir leggja Eistar ßherslu ß a­ ■eir sÚu sta­rß­nir Ý a­ vi­halda samkeppnishŠfni sinni og hagstŠ­u vi­skiptaumhverfi yfir erlenda fjßrfesta. Ůeir vita sem er a­ samkeppnishŠfnin getur ekki til langframa byggst ß einu saman lßgum launum og lßgum sk÷ttum, heldur menntu­u og hŠfu starfsfˇlki. Ůess vegna hafa ■eir lagt miikla ßherslu ß a­ nß t÷kum ß upplřsingabyltingunni: Um 40% heimila eiga ■egar t÷lvu, um 70% ■eirra eru nettengd og allir skˇlar eru ■egar nettengdir. Um 62% hinna nettengdu sinna daglegum bankavi­skiptum ß netinu.
Eistar kalla rÝkisstjˇrn sÝna ôE-stjˇrnö. Frß og me­ ßg˙st 2000 eru rÝkisstjˇrnarfundir pappÝrslaus samskipti; rß­herrar sitja fyrir framan t÷lvuskjß og vÝsa til frumvarpa og skjala ß stjˇrnsřslunetinu. Ůetta sparar milljˇnir Ý pappÝrssˇlund. Ůetta endurspeglar lÝka ■ß sta­reynd a­ unga kynslˇ­in var frß upphafi ■vÝ sem nŠst allsrß­andi Ý vi­skiptum og stjˇrnsřslu: ForsŠtisrß­herrann Juhan Parts og utanrÝkisrß­aherrann, Kristiina Ojuland, sem er eina konan Ý rÝkisstjˇrninni, eru jafnaldrar ľ 38 ßra a­ aldri.

Vi­varandi vandamßl.

En ■ˇtt unga kynslˇ­in lßti hendur standa fram ˙r ermum eru Eistar samt ôelstaö ■jˇ­ Evrˇpu. SamkvŠmt manntali ßri­ 2000 voru Ýb˙ar landsins tŠplega 200.000 fŠrri en ßri­ 1989. ┴ri­ 1934 voru Eistar 992.520, en ßri­ 2000 haf­i ■eim fŠkka­ Ý 930.219. ═b˙um af r˙ssneksu ■jˇ­erni hefur ß sama tÝma fj÷lga­ ˙r r˙mlega 92.000 Ý r˙mlega 351.000. Landflˇttinn eftir strÝ­, nau­ungarflutningarnir til SÝberÝu og efnahags■rengingar ■jˇ­arinnar fram undir ■a­ sÝ­asta, hafa teki­ sinn toll.
Vi­ ■etta bŠtist a­ ˇj÷fnu­ur ľ sem er ˇhjßkvŠmileg aflei­ing hins ˇhefta marka­skerfis ľ hefur hra­vaxi­. Ůeir sem stˇ­u best a­ vÝgi vi­ a­ kaupa fyrirtŠki og a­rar eignir Ý einkavŠ­ingarferlinu, ß lßgu ver­i, hafa hagnast vel. Hin vel mennta­a unga kynslˇ­, Ý ■jˇnustu vaxandi einkageira, er tilt÷lulega vel launu­. En venjulegt verkafˇlk og ■eir sem starfa Ý opinberri ■jˇnustu (kennarar, um÷nnunarstÚttir o.fl.), sitja eftir, sem og fj÷lmennur hˇpur ellilÝfeyris■ega. Tallinn blˇmstrar en landsbygg­in situr eftir. Ůrßtt fyrir lßg laun (um 20-25% af launum Ý Finnlandi) er atvinnuleysi enn miki­ (10% a­ me­altali en mun hŠrra sums sta­ar ß landsbygg­inni). Ëj÷fnu­ur af ■essu tagi bÝ­ur heim spillingu: M˙tur, sv÷rt afvinnustarfsemi og skattsvik eru enn vandamßl Ý ÷llum EystrasaltsrÝkjunum og Ý Austur Evrˇpu. En minnst Ý SlˇvenÝu og Eistlandi af ÷llum nřju a­ildarrÝkjunum.

Eistar eru byrja­ir a­ taka ß fÚlagslegum aflei­ingum ■jˇ­fÚlagsbyltingarinnar, sem ri­i­ hefur yfir ß undanf÷rnum hßlfum ÷­rum ßratug. ┴ ßrunum 1998-2002 l÷gleiddu ■eir ■riggja-sto­a eftirlaunakerfi, sem mun bŠta hag eldri kynslˇ­arinnar umtalsvert, ■egar fram Ý sŠkir. Laun og skatttekjur fara hŠkkandi. Opinberi geirinn (rÝki og sveitarfÚl÷g) spannar n˙ ■egar jafnhßtt hlutfall ■jˇ­arframlei­slu og ß ═slandi (39% af VLF ßri­ 2003).┴form n˙verandi rÝkisstjˇrnar um lŠkkun tekjuskatts einstaklinga ˙r 26% Ý 20% Ý ßf÷ngum nß­i ekki fram a­ ganga Ý ■inginu ľ Riigikogu - ß s.l. hausti. Eistar eru smßm saman a­ ßtta sig ß ■vÝ a­ skattar eru ■a­ ver­, sem menn ver­a a­ grei­a, fyrir a­ lifa Ý si­menntu­u samfÚlagi.

Samb˙­ og samkeppni.

═ tilefni af inng÷ngu Eystrasalts■jˇ­a Ý Evrˇpusambandi­ ■ann 1. maÝ s.l. Fara n˙ fram miklar umrŠ­ur beggja vegna Eystrasaltsins um samkeppnishŠfni hins norrŠna velfer­arrÝkis, me­ sÝn hßu laun og hßu skatta, Ý samanbur­i vi­ hagvaxtartÝgrana ungu. Sumir spß ■vÝ a­ fyrirtŠki, hßlaunafˇlk og ellilÝfeyris■egar frß Finnlandi og SvÝ■jˇ­ muni flykkjast yfir sundi­ til a­ njˇta ■ar lßgra skatta og lŠgra ver­lags.
Kannanir benda til a­ ■etta sÚ mj÷g or­um auki­. ═ fyrsta lagi vegna ■ess a­ ■au fyrirtŠki, sem byggja framlei­slu sÝna ß lßglaunum og lÚlegu starfsumhverfi, eru m÷rg hver ■egar farin. Og eru ■egar farin a­ kvarta undan hŠkkandi launum og hˇta brottflutningi til ┌kraÝnu, HvÝta-R˙sslands e­a jafnvel KÝna. Hvert Štla ■au a­ flřja nŠst?
═ ÷­ru lagi munu Eystrasaltsl÷ndin, me­ inng÷ngu Ý Evrˇpusambandi­, ver­a a­ uppfylla sta­la ESB um vinnuskilyr­i og starfsumhverfi. Saga Evrˇpusambandsins sřnir, a­ ■a­ er hi­ mikla j÷fnunarafl Ý okkar heimshluta. Ůa­ ver verulegum fjßrmunum til a­ lyfta hinum fßtŠkari Evrˇpu■jˇ­um upp til jafns vi­ ■au, sem efna­ri eru (sbr. Spßn, Port˙gal, S-═talÝu og Grikkland ľ en ekki hva­ sÝst ═rland). Laun og lÝfskj÷r A-Evrˇpu ľ og Eystrasalts■jˇ­a munu fara ÷rt hŠkkandi ß nŠstu ßrum. Samkeppnisforskot Ý skjˇli lßgra launa og lÚlegs starfsumhverfis er ■vÝ ekki varanlegt, heldur tÝmabundi­. Spurningin er bara um ■a­, hversu langan tÝma ■a­ tekur a­ jafna metin.

Finnland (og SvÝ■jˇ­) hafa sanka­ a­ sÚr ver­launum ß s.l. ┴rum fyrir a­ vera ôsamkeppnishŠfasta ■jˇ­fÚlag heimsö, ôtŠknivŠddasta ■jˇ­fÚlag Ý heimiö, ôˇspilltasta ■jˇ­fÚlag Ý heimiö og SvÝ■jˇ­ sem land ô÷rustu tŠkninřjunga Ý heimiö. SamkeppnishŠfni ■essara ■jˇ­a byggir ■vÝ ekki ß lßgum launum og lßgum sk÷ttum, heldur ß gˇ­ri menntun, sÚrhŠfingu og tŠknikunnßttu, rannsˇknum og ■rˇun, sem hafa skila­ ■eim ßlei­is Ý fremstu r÷­ Ý upplřsinga- og tŠknibyltingu, ■ar sem samkeppnin er h÷r­ust ß al■jˇ­am÷rku­um. SamkeppnishŠfnin byggir ß hßrri framlei­ni. Tilt÷lulega hßir skattar standa ■ar undir fjßrfestingu Ý menntun, tŠknikunnßttu, starfs■jßlfun og tŠknivŠ­ingu. Ůessi fjßrfesting hefur bŠtt samkeppnisst÷­u Nor­urlanda, ■ar sem vir­isaukinn er mestur og framlei­niaukningin er til langframa.
--------
Ůjˇ­fÚl÷gin vestan og austan Eystrasalts eru ß ˇlÝku ■rˇunarstigi. Ůa­ hefur til skamms tÝma kosti fyrir bß­a var­andi fjßrfestingartŠkifŠri og kostna­ara­hald. En me­ samrunaferlinu innan Evrˇpusambandsins munu ■essi ■jˇf­el÷g nßlgast hvert anna­ ˇ­fluga um lÝfskj÷r og ■jˇ­fÚlagsger­. Ůau munu ßfram keppa a­ ■vÝ a­ vera samkeppnishŠf marka­s■jˇ­fÚl÷g. En j÷fnun tŠkifŠra til menntunar og aukinn fÚlagslegur j÷fnu­ur ver­ur trygg­ur me­ sk÷ttum til a­ fjßrmagna samfÚlags■jˇnustu, Ý krafti meirihlutavilja Ý lř­rŠ­is■jˇ­fÚlagi.

EystrasaltssvŠ­i­ hefur alla bur­i til a­ ver­a helsta hagvaxtarsvŠ­i hinnar nřju Evrˇpu ß komandi ßrum. Eistar hafa haldi­ vel ß sÝnum spilum vi­ uppbyggingu nřs ■jˇ­fÚlags, sem risi­ hefur me­ undrahra­a upp ˙r r˙stum fortÝ­arinnar. Ůeir geta ■vÝ liti­ bj÷rtum augum til framtÝ­arinnar Ý samfÚlagi lř­rŠ­isrÝkja Evrˇpu.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷f. er sendiherra ═slands Ý Eistlandi)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit