Greinasafn

2019
 »febr˙ar

 »jan˙ar
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

6.7.2018
Hvers konar kapitalismi? Hva­ eiga norrŠna mˇdeli­ og kÝnverska ■rˇunarmˇdeli­ sameiginlegt? Getum vi­ lŠrt eitthva­ af hvor ÷­rum?

Read more

28.6.2018
äTHE MAN WHO LENT US HIS VOICE AFTER OURS┤HAD BEEN SILENCED......ô

Read more

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

1.10.2016
Interviewed by the Lithuanian TV

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

All articles in English

1.4.2015

Ůeir sem ■ora...

Ůegar Mikhail Gorbachev komst til valda ßri­ 1985 var­ umbˇtastefna hans til a­ blßsa vindi Ý segl sjßlfstŠ­ishreyfinga Ý Eystrasaltsl÷ndunum. Al■jˇ­a samfÚlagi­ hundsa­i hins vegar hjßlparbei­ni ■eirra. Ůß brug­ust utanrÝkisrß­herrar tveggja smß■jˇ­a, ═slands og Danmerkur, sem bß­ir h÷f­u persˇnulegan ßhuga ß mßlefnum SovÚtrÝkjanna, vi­ ney­arkallinu og ger­ust mßlsvarar sjßlfstŠ­issinna ß al■jˇ­avetvangi.

ŮEIR SEM ŮORA lřsir barßttu EystrasaltsrÝkjanna, ľ Eistlands, Lettlands og Lithßen, ľ Ý skjˇli umbˇtastefnu Mikaels Gorbasjovs, fyrir endurreisn sjßlfstŠ­is ■eirra ßrin 1986 til 1991. Myndin fangar ÷rlagarÝka atbur­arßs sem fˇr af sta­ Ý h÷fu­borgum EystrasaltsrÝkjanna, Vilnius, Riga og Tallinn, Ý jan˙ar 1991, ■egar SovÚtherinn reyndi ß grimm˙­legan hßtt a­ kŠfa anda frelsis og ganga milli bols og h÷fu­s ß hreyfingum sjßlfstŠ­issinna. ┴ ■essari ÷rlagastundu var utanrÝkisrß­herra ═slands, Jˇn Baldvin Hannibalsson, eini vestrŠni utanrÝkisrß­herrann sem heimsˇtti h÷fu­borgirnar ■rjßr og sřndi me­ ■vÝ stu­ning ■jˇ­ar sinnar Ý verki.


Jˇn Baldvin Hannibalsson and Vytautas Landsbergis

Persˇnuleg tengsl og sÚrlegur ßhugi Jˇns Baldvins ß SovÚtrÝkjunum voru helsti hvatinn. Hann var, ßsamt danska utanrÝkisrß­herranum Uffe Elleman Jensen, dyggasti stu­ningsma­ur EystrasaltsrÝkjanna innan Sameinu­u ■jˇ­anna, Nato og fleiri stofnanna og tala­i mßli ■eirra ß vettvangi al■jˇ­legrar stjˇrnmßlaumrŠ­u ■egar fŠri gafst. Ůeir ger­u sÚr bß­ir grein fyrir ■vÝ a­ al■jˇ­asamfÚlagi­ haf­i Ý raun lÝtinn sem engan ßhuga ß ■essum litla afkima SovÚtrÝkjanna og voru jafnframt ■eirrar sko­unar a­ innlimun EystrasaltsrÝkjanna Ý SovÚtrÝkin Ý seinni heimstyrj÷ldinni stŠ­ist ekki l÷g. VestrŠnu stˇrveldin voru ß ■essum tÝma ÷nnum kafin vi­ a­ gŠta annarra ômikilvŠgariö hagsmuna , sem voru strÝ­srekstur Ý ═rak og sameining Ůřskalands, og ■eim var jafnframt umhuga­ um a­ veikja ekki st÷­u Gorbasjovs heima fyrir. ═ kj÷lfar valdarßns Ý Moskvu Ý ßgust 1991 var­ ═sland fyrsta rÝki heims til a­ vi­urkenna sjßlfstŠ­i EystrasaltsrÝkjanna. ═ kj÷lfari­ fylgdi hr÷­ atbur­arßs og SovÚtrÝkin heyr­u s÷gunni til Ý desember sama ßr.

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit