Greinasafn

2017
 »maÝ

 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

14.2.2007

HVAđ ER SVONA RËTTĂKT VIđ Ađ VERA VINSTRI-GRĂN(N)?

VIđ ÍLL: ═slenskt velfer­arsamfÚlag ß tÝmamˇtum eftir SteingrÝm J. Sigf˙sson, al■m. 224 bls., Salka 2006.

ôŮa­ er bjargf÷st sannfŠring mÝn, a­ samßbyrgt velfer­arsamfÚlag Ý anda ■ess besta, sem vi­ ■ekkjum a­ norrŠnni fyrirmynd, sÚ ■rˇa­asta samfÚlagsskipan, sem enn hefur liti­ dagsins ljˇs ß j÷r­inni... Hvergi Ý heiminum er betra a­ b˙a, hvergi er betra a­ ala upp b÷rn, hvergi er betra a­ lifa lÝfinu og hvergi er betra a­ ver­a gamall heldur en Ý norrŠnu velfer­arsamfÚl÷gunum.ö
(SteingrÝmur J. Sigf˙sson: Vi­ ÷ll, bls. 200)<(i>

Ef ma­ur vissi ekki, a­ ofangreind tilvitnun er ˙r stefnuskrßrriti formanns Vinstri-grŠnna, gŠti ma­ur haldi­, a­ forma­ur Al■ř­uflokksins for­um daga vŠri a­ tala. E­a einhver innm˙ra­ur og innvÝg­ur e­alkrati af Nor­url÷ndum, sem hljˇma­i svona Ý Ýslenskri ■ř­ingu. Alla vega er ■etta sˇsÝaldemˇkratÝskt manifesto ľ lÝfssko­un jafna­armanns - Ý hnotskurn. Samt vill SteingrÝmur alls ekki gangast vi­ ■vÝ a­ vera krati. Hann vegsamar ■ß samfÚlagsger­, sem er skilgeti­ afkvŠmi sˇsÝaldemˇkratÝskrar hugmyndafrŠ­i og hundra­ ßra barßttu jafna­armannaflokka og verkalř­shreyfinga ß Nor­url÷ndum. En samt vill hann ekki vera vi­ ■ß kenndur.

VIđ ÍLL: ═slenskt velfer­arsamfÚlag ß tÝmamˇtum eftir SteingrÝm J. Sigf˙sson, al■m. 224 bls., Salka 2006.

Hvers vegna ekki? Hann vill lßta kalla sig rˇttŠkan jafna­armann. En hva­ er svona vo­alega rˇttŠkt vi­ SteingrÝm Jˇhann? A­ vera ß mˇti NATO og her Ý landi, eftir a­ herinn er farinn? Er ■a­ ekki bara svona dejß vu upp ß fr÷nsku - b˙i­ mßl? En a­ yfirbjˇ­a b˙verndarstefnu Framsˇknar, sem Halldˇr Laxness kenndi einu sinni vi­ ôHerna­inn gegn landinuö - b˙verndarstefnu, sem Ý al■jˇ­legu samhengi heldur helmingi jar­arb˙a Ý heljargreipum ÷rbirg­ar ľ hva­ er svona rˇttŠkt vi­ ■a­?
Ekkert. Meira um ■a­ sÝ­ar.

DRAUMURINN UM SAMEININGU JAFNAđARMANNA.

Draumurinn um sameiningu jafna­armanna a­ norrŠnni fyrirmynd innan vÚbanda ÷flugrar og lifandi grasrˇtarhreyfingar, sem gŠti bo­i­ Ýhaldinu birginn og keppt vi­ ■a­ um stjˇrnarforystu ß eigin forsendum ľ ■essi draumsřn var sem lei­arhno­a hinna bestu sona og dŠtra Ý r÷­um Ýslenskra jafna­armanna ß ÷ldinni sem lei­. Draumsřn og lei­arhno­a ľ en hversu ■rßlßtlega gekk ■a­ ■eim ekki ˙r greipum ß vegleysum og Ý ÷ngstrŠtum Ýslenskra stjˇrnmßla?

┴ seinni hluta seinasta ßratugar seinustu aldar virtist loksins rofa til. Hin mikla en harms÷gulega ■jˇ­fÚlagstilraun, sem kennd var vi­ r˙ssnesku byltinguna og ÷fgastefnu r˙ssneskra komm˙nista, undir forystu manna eins og LenÝns og StalÝns, var li­in undir lok. Kalda strÝ­inu, sem hˇfst eftir heimstyrj÷ldina miklu, og stˇ­ Ý nŠstum hßlfa ÷ld milli alrŠ­ishyggju SovÚtkomm˙nismans og vestrŠnna lř­rŠ­isrÝkja, var ■ar me­ loki­. Hrun SovÚtrÝkjanna ■řddi Ý raun frelsun fj÷lmargra ■jˇ­a Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu undan nřlenduoki. Ůar me­ lauk seinni heimstyrj÷ldinni Ý ■eim heimshluta. Ůa­ var runninn upp tÝmi til a­ byrja nřtt lÝf. ŮŠr hugmyndafrŠ­ilegu kennisetningar fortÝ­ar, sem h÷f­u klofi­ hina al■jˇ­legu hreyfingu jafna­armanna og kenndar voru vi­ arfleif­ komm˙nismans, heyr­u n˙ s÷gunni til.

N˙ gafst m÷nnum rß­r˙m til a­ vega og meta ßrangur af hinni frjßlslyndu hugmyndafrŠ­i og pˇlitÝsku starfi jafna­armannahreyfingarinnar ß Nor­url÷ndum og Ý Evrˇpu. ┴rangurinn blasti vi­. S˙ ■jˇ­fÚlagstilraun haf­i tekist jafnvel framar bj÷rtustu vonum. Ef marka mß tilvitnunina hÚr a­ ofan, ■ß greinir okkur SteingrÝm Jˇhann ekki ß um ■a­. Vi­ skyldum ■vÝ halda a­ pˇlitÝskir endurfundir vŠru Ý nßnd; og ekkert ■vÝ til fyrirst÷­u a­ lßta drauminn um sameiningu jafna­armanna rŠtast. Vi­ Ëlafur Ragnar fˇrum um landi­ ß rau­u ljˇsi, sk÷mmu eftir fall BerlÝnarm˙rsins. Tilgangurinn var sß, a­ ■a­ fˇlk, sem haf­i gert hrˇp hvert a­ ÷­ru ˙r pˇlitÝskum skotgr÷fum lungann ˙r ÷ldinni, mŠtti n˙ koma upp ˙r skotgr÷funum og taka upp talsamband ß nř.

DRAUMUR OG VERULEIKI.

En ■a­ kom bakslag. Ëlafur Ragnar og fÚlagar, ■.ß. M. Hinn ungi landb˙na­arrß­herra Ý vinstristjˇrn SteingrÝms Hermannssonar (1988-91), skildu ekki ■ß ■jˇ­arnau­syn, sem bar til ■ess a­ tryggja EES-samningnum framgang. Kannski var lŠrdˇmsk˙rfa nřrra tÝma of br÷tt. Lßtum ■a­ vera. Eftir a­ Vi­eyjarstjˇrnin haf­i komi­ EES-samningnum heilum Ý h÷fn og ■ar me­ loki­ sÝnu hlutverki, nß­u g÷mlu helmingaskiptaflokkarnir, SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokkurinn, aftur saman um stjˇrn landsins. Ůeir uppskßru Ý makindum ßrangurinn af ■eirri kerfisbreytingu ■jˇ­fÚlagsins, sem komi­ var ß vi­ hin erfi­ustu skilyr­i ß fyrri huta ßratugarins. Ůß gßtu ■eir flokkar og flokksbrot, sem sŠkja sinn innblßstur s÷gulega sÚ­ Ý hugmyndafrŠ­i jafna­arstefnunnar, og voru saman Ý stjˇrnarandst÷­u, fari­ a­ tala saman ß nř.

Fyrst kom heil÷g Jˇhanna aftur heim me­ sinn Ůjˇ­vaka. SÝ­an kom a­ ■vÝ, a­ Al■ř­uflokkur, Al■ř­ubandalag og Samt÷k um kvennalista leg­u sig ni­ur og rynnu saman Ý vÝsi a­ ■eim stˇra jafna­armannaflokki, sem ßtti a­ lßta drauminn rŠtast. Allar forsendur fyrir heilsteyptu samstarfi innan vÚbanda sameina­rar hreyfingar virtust vera til sta­ar. Hugsjˇnir og hugmyndir jafna­arstefnunnar og jßkvŠ­ reynsla af ßrangursrÝku uppbyggingarstarfi jafna­armanna ß Nor­url÷ndum og Ý Evrˇpu ßtti a­ duga til a­ la­a til samstarfs alla ■ß, sem ß­ur h÷f­u sta­i­ sundra­ir. RˇttŠk sřn ß ßstand heimsmßla og endursko­un ß utanrÝkisstefnu ═slands ß tÝ­ kalda strÝ­sins var ß dagskrß. Ůa­ gat rutt brautina. Barßttan fyrir jafnrÚtti kynjanna r˙mast vel undir merkjum jafna­arstefnunnar. Velfer­arrÝki­ Ýslenska var vanrŠkt og stˇ­ ß veikum grunni, sem kalla­i ß ÷flugt uppbyggingarstarf ■eirra, sem eiga a­ slß um ■a­ skjaldborg. Ůa­ var ekkert a­ vanb˙na­i a­ sameinast um a­ lßta drauminn rŠtast.

En ■eim var ekki skapa­ nema a­ skilja. Hva­ ger­ist? Fßeinir einstaklingar ˙r ■ingflokki Al■ř­ubandalagsins skßrust ˙r leik. Foringi ■eirra heitir SteingrÝmur Jˇhann Sigf˙sson, og fˇstbrˇ­ir hans heitir Ígmundur Jˇnasson, forma­ur BSRB. Og fleiri fylgdu ■eim a­ mßlum, menn sem bjuggu yfir mikilli pˇlitÝskri reynslu ˙r skotgrafarherna­i Al■ř­ubandalagsins fyrr ß tÝ­. Ůessir menn og ■eir sem hugsu­u ß svipu­um nˇtum, vildu ekki vera me­. Ůeir vildu vera sÚr ß bßti.

TRILLUKARLINN OG STËR┌TGERđARMAđURINN.

Af hverju? Ůeir s÷g­ust vera rˇttŠkari og ekki eiga heima Ý stˇrum (og kannski sundurleitum) krataflokki. Og ■au k÷llu­u sig Vinstri-grŠn. Ůau kenndu sig vi­ vinstri­ ˙r fortÝ­inni og hina grŠnu von framtÝ­arinnar. ═ upphafi var ■etta bara lÝtill flokkur, Ý lÝkingu vi­ litla systurflokka ß Nor­url÷ndum. Menn ypptu ÷xlum og s÷g­u sem svo: Kannski er ■etta ˇhjßkvŠmilegt. Kannski ver­ur a­ vera til smßflokkur yst til vinstri ľ pˇlitÝskt athvarf fyrir fˇlk, sem vill halda ßrunni hreinni; fˇlk me­ sÚr■arfir; fˇlk sem vill ekki flekka hendur sÝnar af mßlami­lunum Ý alv÷rupˇlÝk. Fˇlk sem vill vera Ý mˇtmŠlahreyfingu ľ hreyfingu sem fÝlar vel a­ vera Ý eilÝfri stjˇrnarandst÷­u.

Ůetta var ■ß, ßri­ 1999. En n˙ er ÷ldin ÷nnur. Hinn pˇlitÝski trillukarl, sem einu sinni var, SteingrÝmur Jˇhann, upprunninn ˙r Ůistilfir­inum, er n˙ or­inn a­ stˇr˙tger­armanni me­ haffŠrnisskÝrteini sem nŠststŠrsti flokkur ■jˇ­arinnar og nřja ßh÷fn, sem er lÝbbleg og samhent og lÝkleg til a­ rˇtfiska Ý nŠstu kosningum, enda me­ vana menn Ý br˙nni. Ůa­ ß a­ vÝsu eftir a­ innbyr­a trolli­ og gera a­ aflanum. En horfurnar vir­ast alla vega vera břsna bjartar.

Hva­ hefur gerst? Hver er skřringin ß ■essum umskiptum? Skřringin er tvÝ■Štt: Annars vegar skřrist ■etta af mist÷kum Samfylkingarinnar, sem vir­ist einhvern veginn ekki kunna a­ reka pˇlitÝk ß eigin forsendum, nÚ heldur a­ endurnřja li­skostinn og virkja hŠfileikafˇlk til starfa. Samfylkingarfˇlk fer gjarnan me­ ■a­ sem betur hljˇmar, en ■a­ er eins og ■vÝ fylgi engin sannfŠring. Og svo sannarlega enginn eldmˇ­ur. Ůa­ er alveg sama, hverjir gefast upp ß a­ fylgja stjˇrnarflokkunum a­ mßlum: Alltaf gera ■eir lykkju ß lei­ sÝna framhjß gar­i Samfylkingarinnar. Meira a­ segja kvenfˇlki­ flykkist frß Samfylkingunni, ■ˇtt stu­ningur vi­ hana eigi a­ gefa ■eim von um a­ sjß konu Ý fyrsta sinn sem h˙srß­anda Ý forsŠtisrß­uneytinu. Sß kostur vir­ist ekki hafa miki­ a­drßttarafl. ŮŠr vir­ast heldur vilja skipa sÚr Ý flokk me­ Ůistilfir­ingnum, enda er hann me­ karlmannlegri m÷nnum, ■eirra sem n˙ sitja ß ■ingi. Me­ ÷­rum or­um, ■a­ skortir eitthva­ ß stefnufestu, sannfŠringarkraft og tr˙ver­ugleika ■eirra sem standa Ý fylkingarbrjˇsti Samfylkingarinnar; einmitt allt ■etta, sem ■eir SteingrÝmur og Ígmundur ľ ■etta nřja tvÝeyki Ýslenskra stjˇrnmßla- vir­ast hafa til brunns a­ bera Ý rÝkum mŠli.

Hinn partur skřringarinnar er SteingrÝmur sjßlfur. Hann kemur ■jˇ­inni fyrir sjˇnir sem Šrlegur ma­ur. Hann segir ■a­ sem hann meinar og vir­ist meina ■a­ sem hann segir. Hann er talinn vera ÷flugasti rŠ­uma­ur ■ingsins ß seinni ßrum. RŠ­a hans hljˇmar sannfŠrandi, af ■vÝ a­ hann er einlŠgur. Ůar a­ auki talar ma­urinn Ýslensku, sem er meira en sagt ver­ur um marga keppinauta hans, sem lesa upp illa samda heimastÝla ß brag­daufri mßllřsku skriffinnskunnar. Nßtt˙ruverndarsinninn SteingrÝmur kemur lÝka fyrir sjˇnir sem tr˙ver­ugur Ý ■eirri rullu. Ůetta er ma­urinn sem gaf sjßlfum sÚr Ý afmŠlisgj÷f, fimmtugum, g÷ngufer­ um landi­ ■vert og endilangt. Og lß ˙ti undir berum himni, hvernig sem vi­ra­i. Ůetta er ma­ur, sem hefur har­an klett a­ h÷f­alagi. Hann er ekta. Og ■a­ skÝn Ý gegn ß skjßnum. Menn gleyma ■vÝ jafnvel, a­ ■essi r˙mlega fimmtugi ma­ur er b˙inn a­ vera hundlengi Ý pˇlitÝk; sitja tŠpan aldarfjˇr­ung ß ■ingi og gŠti ■ess vegna seti­ ■ar Ý tuttugu ßr Ý vi­bˇt ef hann nennir. Ůetta mß heita mikil ■rautseigja og a­dßunarvert ■olgŠ­i, Ý ljˇsi ■ess a­ Al■ingi er ekki beinlÝnis skemmtilegasti vinnusta­ur, sem hugsast getur fyrir fˇlk, sem er vant ■vÝ a­ lßta hendur standa fram ˙r ermum.

RËTTĂKNI EđA ═HALDSSEMI?

En hva­ er svona rˇttŠkt vi­ ■a­ a­ vera vinstri-grŠnn? A­ vera ß mˇti hernum? Ůa­ er nokku­ seint Ý rassinn gripi­, ■egar herinn er farinn. A­ vera ß mˇti bandarÝskri heimsvaldastefnu? Ůa­ er kannski ekki eins rˇttŠkt og ■a­ hljˇmar, Ý ljˇsi ■ess, a­ Bush BandarÝkjaforseta hefur tekist ■a­, sem engum ÷­rum hefur tekist hinga­ til: A­ sameina allan heiminn gegn utanrÝkisstefnu BandarÝkjanna. Ůa­ er varla til sß stjˇrnmßlama­ur Ý Evrˇpu, e­a Ý afganginum af ver÷ldinni, sem mŠlir Bush og kumpßnum bˇt, eftir a­ ■eir hurfu af sjˇnarsvi­inu, Aznar, Berlusconi, Oddsson og ┴sgrÝmsson.

A­ vera ß mˇti NATO? Jß, en SteingrÝmur er Ý a­ra r÷ndina sannfŠr­ur al■jˇ­asinni, sem vill a­ al■jˇ­asamfÚlagi­ lßti ekki einrŠ­isherrum lÝ­ast a­ k˙ga og ofsŠkja sitt eigi­ fˇlk. Ůa­ ger­ist Ý Kosovo. NATO st÷­va­i loks ■jˇ­ernishreinsun Milosevich Ý Kosovo, eftir a­ Sameinu­u ■jˇ­irnar og Evrˇpusambandi­ h÷f­u gefist upp. Og eftir a­ Kanar hafa sn˙i­ baki vi­ ôvinum sÝnumö ß ═slandi er hyggilegt a­ vera Ý NATO og borga i­gj÷ldin ■ar enn um sinn. NATO mun a­ vÝsu leysast upp Ý fyrirsjßanlegri framtÝ­ vegna ■ess a­ Evrˇpusambandi­ getur ekki til langframa li­i­ ■a­ a­ vera eins konar verkfŠrakassi bandarÝskra heimsvaldasinna, sem Kanar grÝpa til ÷­ru hverju og ˙t ˙r ney­, til a­ hreinsa upp eftir sig skÝtinn vÝtt og breytt um ver÷ldina. En ■ß breg­ur svo vi­, a­ SteingrÝmur er har­ur ß mˇti Evrˇpusambandinu, sem er ■ˇ eina vonin um a­ skapa mˇtvŠgi vi­ herna­arofbeldi BandarÝkjamanna, og er raunverulegt fri­arafl Ý heiminum.

Og svona er ■etta Ý hverju mßlinu ß fŠtur ÷­ru, nßnast sama hvar gripi­ er ni­ur: SteingrÝmur er einlŠgur nßtt˙ruverndarsinni( og enginn sem rengir ■a­). ┴ sama tÝma er hann forhertur stu­ningsma­ur landb˙na­arstefnu Framsˇknarflokksins. Eins og allir nßtt˙ruvÝsindamenn vita (og SteingrÝmur er bŠ­i jar­frŠ­ingur a­ mennt og bˇndi a­ upplagi) ß s˙ stefna sinn hlut Ý uppblŠstri og grˇ­urey­ingu, sem hefur leiki­ Ýslenska nßtt˙ru svo grßtt, a­ ═slandi er lřst sem ôlandi Ý t÷trumö.
SteingrÝmur er Ý a­ra r÷ndina eindreginn al■jˇ­asinni. Honum rennur til rifja ÷rbirg­ meira en helmings mannkyns og vill auka efnahagsa­sto­ vi­ ■rˇunarrÝki rausnarlega. ┴ sama tÝma sty­ur hann b˙verndarstefnu, sem Ý al■jˇ­legu samhengi lokar m÷rku­um rÝku ■jˇ­anna fyrir innflutningi ß landb˙na­arv÷rum frß fßtŠkum ■jˇ­um. Fˇrnarkostna­ur hinna fßtŠku ■jˇ­a af ■essum s÷kum nemur margfaldri ■rˇunara­sto­inni, sem ■Šr ■iggja sem ÷lmusu.
Vinstri-grŠn bera hag laun■ega og neytenda fyrir brjˇsti. Samt sty­ur flokkurinn innflutningsbann og ofurtolla ß innflutt matvŠli, sem valda ■vÝ, a­ Ýslensk heimili b˙a vi­ hŠsta matvŠlaver­ Ý heimi. Ůa­ kallar aftur ß lengsta vinnutÝma, sem ■ekkist ß nßlŠgum breiddargrß­um. Ůa­ hefur aftur ■Šr aflei­ingar, a­ vinnu■rŠlkun beggja foreldra bitnar ß uppeldi barna. Ůa­ ■ykir or­i­ frÚttnŠmt, a­ Ýslenskir foreldrar kunni ekki lengur a­ tala vi­ b÷rnin sÝn e­a hafa ekki tÝma til ■ess. Ůa­ er tr˙lega stŠrsta vandamßli­, sem ■essi ■jˇ­ ß vi­ a­ b˙a til framtÝ­ar.

SteingrÝmur fordŠmir ■ß tilhneigingu, sem gŠtir til fßkeppni og einokunar ß hinum ÷rsmßa heimamarka­i okkar. Samt greiddi hann atkvŠ­i gegn EES-samningnum, sem innleiddi ■ˇ evrˇpskar samkeppnisreglur ß ═slandi og gefur rÝkisvaldinu ■au tŠki sem ■arf til Ýhlutunar, ef marka­shlutdeild einstakra fyrirtŠkja er talin brjˇta Ý bßga vi­ samkeppnisforsendur. Vilji er allt sem ■arf til a­ taka ß ■essu vandamßli.

Ůß mß nefna, a­ SteingrÝmur fordŠmir hina ôstalÝnÝskuö stˇri­justefnu stjˇrnvalda, sem byggir ß forsjßrhyggju rÝkisvaldsins og lofsyngur Ý sta­inn sk÷punarkraft lÝtilla og me­alstˇrra fyrirtŠkja, sem ver­a til fyrir frumkvŠ­i og ˙tsjˇnarsemi einstaklinga Ý frjßlsu marka­skerfi. Samt er ■a­ svo, a­ ■ˇtt leita­ sÚ me­ logandi ljˇsi Ý stefnuskrßrriti SteingrÝms, er vandfundin s˙ tilvitnun, sem vi­urkennir yfirbur­i marka­skerfisins, ■ar sem ■a­ ß vi­. Samt mß finna ■vÝ sta­ Ý frŠ­um SteingrÝms, a­ hann vi­urkenni n˙or­i­ kosti hins blanda­a hagkerfis og ■ß vonandi ■a­ hlutverk, sem samkeppni ß m÷rku­um og frÝverslun Ý al■jˇ­avi­skiptum ■jˇna til ver­mŠtask÷punar Ý velfer­arrÝkinu.

HEIMATILB┌IN HAGFRĂđI.

Almennt mß segja, a­ veiku punktana Ý hugmyndafrŠ­i SteingrÝms sÚ a­ finna ß landamŠrum hagfrŠ­i og stjˇrnmßla. Til dŠmis er skřring SteingrÝms ß efnahagslegri velgengni ═slendinga ß ÷ldinni sem lei­ helst til einf÷ld. Skřringar hans eru Ý stˇrum drßttum endurheimt sjßlfstŠ­is frß D÷num og me­fŠdd vinnusemi ■jˇ­arinnar. Au­velt er a­ finna m÷rg dŠmi um vinnusamar ■jˇ­ir, sem hefur ekki vegna­ vel, jafnvel ■ˇtt ■Šr heiti a­ vera pˇlitÝskt sjßlfstŠ­ar. A­gangur a­ fjßrmagni (t.d. Stofnun ═slandsbanka vi­ upphaf seinustu aldar) og frjßls a­gangur a­ m÷rku­um fyrir ˙tflutningsafur­ir skipti sk÷pum um efnahags■rˇun ═slendinga Ý upphafi 20. aldar, og menntunarstig ■jˇ­arinnar. Ma­ur ■arf ekki a­ vera frjßlshyggjuma­ur til ■ess a­ gera sÚr grein fyrir ■vÝ, a­ tollfrjßls a­gangur a­ m÷rku­um (og reyndar opingßtt fyrir erlendu fjßrmagni) hefur skipt sk÷pum fyrir ■Šr ■jˇ­ir, sem brotist hafa frß ÷rbirg­ til bjargßlna. Ůetta ß vi­ um okkur ═slendinga. Og ■etta ß vi­ um AsÝumˇdeli­ svokalla­a. Ůa­ eru einmitt AsÝu■jˇ­irnar, sem nß­ hafa bestum ßrangri Ý a­ ˙trřma fßtŠkt og bŠta lÝfskj÷r ß okkar samtÝ­.

Ůa­ er hins vega rÚtt hjß SteingrÝmi, a­ efnahagsßrangur ═slendinga ß seinni hluta sÝ­ustu aldar var meiri en margra annarra, ■rßtt fyrir pˇlitÝskt sk÷mmtunar- og haftakerfi og vi­skiptah÷mlur Ý bak og fyrir. ┴stŠ­a er til a­ Štla, a­ sß ßrangur hef­i or­i­ enn meiri, ef vi­ hef­um b˙i­ vi­ skynsamlega hagstjˇrn og meira vi­skiptafrelsi. En skřringin ß ■vÝ, a­ okkur tˇkst samt sem ß­ur a­ halda uppi tilt÷lulega miklum hagvexti, er fyrst og fremst s˙, a­ vi­ komumst upp me­ h÷mlulausa rßnyrkju ß ■eim takm÷rku­u au­lindum hafsins, sem okkur var fali­ a­ gŠta. ┌tfŠrsla landhelginnar ˙r fjˇrum Ý tv÷ hundru­ mÝlur ( blessu­ sÚ minnig L˙­vÝks Jˇsefssonar) framlengdi tÝmabil rßnyrkjunnar um skei­. En ■ar kom, a­ vi­ ur­um a­ setja okkur sjßlf h÷mlur um sˇkn Ý au­lindina og leita lei­a til a­ skjˇta fleiri sto­um undir efnahagslega velsŠld okkar, ■ar me­ tali­ me­ stˇri­ju.

Ůa­ mß merkilegt heita, a­ nßtt˙rufrŠ­ingurinn SteingrÝmur huglei­ir hvergi samhengi­ milli rßnyrkjunnar ß fiskistofnunum og grˇ­urey­ingarinnar af v÷ldum landb˙na­arstefnunnar, en hvort tveggja var til marks um ˇsjßlfbŠra ■rˇun.SjßlfbŠr ■rˇun ß ■ˇ a­ heita mantra Vinstri-grŠnna. Ůa­ mß t.d. Merkilegt heita, a­ SteingrÝmur og fÚlagar hans Ý Al■ř­ubandalaginu, studdu aldrei ■ß kr÷fu okkar jafna­armanna, a­ rÚtturinn til nřtingar ß fiskistofnunum yr­i hß­ur gjaldt÷ku samkvŠmt almennum leikreglum frambo­s og eftirspurnar. Ůetta var vÝst partur af bygg­astefnu SteingrÝms. Ůetta er enn eitt dŠmi­, sem bendir til ■ess, a­ eitthva­ skorti ß gerhygli hans um n˙tÝmalega hagstjˇrn Ý al■jˇ­avŠddum heimi.

ALŮJËđAHYGGJA GEGN INNILOKUNAR┴R┴TTU.

═ nř˙tkominni bˇk eftir EirÝk Bergmann, dˇsent vi­ Hßskˇlann a­ Bifr÷st, undir heitinu ôOpi­ land ľ sta­a ═slands Ý samfÚlagi ■jˇ­annaö, heldur hann ■vÝ fram, a­ ßtakalÝnurnar Ý stŠrstu mßlum lř­veldiss÷gunnar hafi sta­i­ milli ôopingßttarmannaö og ôinnilokunarsinnaö. Hann nefnir hin augljˇsu dŠmi um inng÷nguna Ý NATO 1949, varnarsamninginn vi­ BandarÝkin 1951, inng÷nguna Ý EFTA 1970 og EES-samninginn, sem klauf ■jˇ­ina Ý andstŠ­ar fylkingar Ý kosningunum 1991. ═ ÷llum ■essum mßlum hef­i SteingrÝmur og flokkur hans tr˙lega Ý skipa­ sÚr Ý fylkingu ôinnilokunarsinnaö.

Ůa­ bo­ar ekki gott um framhaldi­. HnattvŠ­ingin er or­in sta­reynd, ekkert sÝ­ur en loftslagsbreytingar af mannav÷ldum. Ůa­ er rÚtt hjß SteingrÝmi, a­ hnattvŠ­ing ß forsendum bandarÝskra og al■jˇ­legra au­hringa er varas÷m. Ůa­ ß vissulega vi­ um rßnyrkju au­linda, ar­rßn ß fßtŠku fˇlki og jafnvel ■rŠlahald; og ■a­ ß vi­ um ■ß tilhneigingu fjßrmagnsins a­ knřja ■jˇ­rÝkin til samkeppni um lŠkkun skatta og launa, a­ vi­lag­ri hˇtun um a­ ella fari fjßrmagni­ ■anga­ sem betur er a­ ■vÝ b˙i­.

Hin rÚttu vi­br÷g­ vi­ ■essari hˇtun eru hins vegar hvorki einangrun nÚ innilokun. Hin rÚttu vi­br÷g­ kalla ß al■jˇ­lega e­a svŠ­isbundna samst÷­u lř­rŠ­isrÝkja til andˇfs vi­ hnattvŠ­ingu fjßrmagnsins. Hva­a ■jˇ­um hefur vegna­ best Ý hinni h÷r­u samkeppni hnattvŠ­ingarinnar? SteingrÝmur svarar sjßlfur ■eirri spurningu og nefnir til s÷gunnar hin norrŠnu velfer­arrÝki. Ůau skara nefnilega fram ˙r flestum ÷­rum ■jˇ­um ß samrŠmdu prˇfunum um menntunarstig, samkeppnishŠfni, nřsk÷pun, tŠkni■rˇun og j÷fnu­ og ■ar af lei­andi um lÝfsgŠ­i. Hvers vegna hafa ■au spjara­ sig svona vel? Ůa­ er vegna ■ess a­ ■au hafa ß l÷ngum tÝma fjßrfest Ý mannau­num; fjßrfest Ý menntun, rannsˇknum, vÝsindum og ÷­rum innvi­um hins ■rˇa­a lř­rŠ­is■jˇ­fÚlags. Ůess vegna hefur ■eim vegna­ vel. Ůa­ er ekki ■rßtt fyrir velfer­arrÝki­, heldur beinlÝnis vegna ■ess.

Hva­a ■jˇ­ir hafa or­i­ verst ˙ti Ý samkeppni hnattvŠ­ingarinnar? Ůa­ eru ■Šr ■jˇ­ir, sem b˙a vi­ veikt rÝkisvald og van■roska lř­rŠ­i; sem b˙a vi­ vanbur­uga og veika innvi­i, lßgt menntunarstig, lÚlegt heilsufar o.s.fr. Margar ■essara ■jˇ­a hafa veri­ Ý gj÷rgŠslu al■jˇ­astofnana hins amerÝska kapitalisma og or­i­, vegna skuldsetningar, a­ hlÝta form˙lu Washingtonviskunnar um veikt rÝksvald og marka­slausnir ß ÷llum svi­um. Ůessar ■jˇ­ir hafa fŠstar geta­ nřtt sÚr tŠkifŠri hnattvŠ­ingarinnar. AfrÝku■jˇ­irnar sunnan Sahara hafa upplifa­ hnignun og afturf÷r. Ůau rÝki Su­ur-AmerÝku,sem voru undir jßrnhŠl frjßlshyggjutr˙bo­s BandarÝkjanna, hafa seti­ f÷st Ý efnahagslegri st÷­nun og sÝvaxand misskiptingu au­s og tekna. ŮŠr ■jˇ­ir, sem hafa spjara­ sig best, ßsamt velfer­arrÝkjum Evrˇpu, eru AsÝu■jˇ­irnar, ■ar sem rÝkisvaldi­ gegnir veigamiklu hlutverki Ý efnahagsstarfseminni og ßhersla er l÷g­ ß menntun, heilbrig­i og lausnir, sem byggja ß fÚlagslegri samst÷­u, t.d. ┴ vinnumarka­i, Ý samrŠmi vi­ gˇ­ar og gildar hef­ir Ý menningu bŠ­i KÝnverja og Indverja.

Af ■essu mß margt lŠra. Kjarni mßlsins er ■essi: Frjßlshyggjumˇdel hŠgri bylgjunnar, sem upphˇfst me­ Reagan og Thatcher, hefur ekki risi­ undir vŠntingum og reyndar brug­ist hrapalega, ■ar sem ■vÝ hefur veri­ ■r÷ngva­ upp ß ■rˇunarrÝkin. Velfer­arrÝki Nor­urlandanna hafa sta­i­ sig frßbŠrlega. Evrˇpusambandi­ hefur unni­ kraftaverk vi­ a­ lyfta lÝfskj÷rum fßtŠkra ■jˇ­a innan bandalagsins upp ß sama stig og hinar ■rˇa­ri ■jˇ­ir hafa noti­. ═rland, Spßnn, Port˙gal, Su­ur-═talÝa og Grikkland eru dŠmi um ■etta. Og n˙ er ■a­ sama a­ gerast Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu og vi­ Eystrasalt. Beri­ ■etta saman vi­ framfer­i BandarÝkjamanna gagnvart nßgranna■jˇ­um ■eirra Ý Mi­- og Su­ur-AmerÝku. Ůar hafa ■eir i­ulega beitt hervaldi til a­ steypa af stˇli lř­rŠ­islega kj÷rnum umbˇtastjˇrnum og til a­ halda alls kyns ˇgnarstjˇrnum hŠgri ÷fgamanna vi­ v÷ld. Su­ur-AmerÝkumenn hafa lŠrt ■a­ af biturri reynslu, a­ Ý ■eirra heimshluta er ■a­ tvennt, sem BandarÝkjamenn standa fyrir: Ar­rßn og ˇgnarstjˇrn.

ŮJËđARÍRYGGI + VIđSKIPTAHAGSMUNIR = EVRËPUSAMBANDSAđILD.

Ůa­ er frßleitt af SteingrÝmi a­ skilgreina Evrˇpusambandi­ sem hluta af ■vÝ marka­str˙bo­i, sem hefur h÷fu­st÷­var sÝnar Ý Washington D.C. Ůa­ er ÷fugmŠli. Eiginlega mß segja, a­ norrŠna mˇdeli­ sÚ a­ brei­ast ˙t um alla Evrˇpu. A­ vÝsu er ■a­ rÚtt, a­ ■a­ er ekkert til, sem heitir evrˇpska velfer­arrÝki­, og ■au eru eins misj÷fn og ■au eru m÷rg. Engu a­ sÝ­ur er ljˇst, a­ a­ildarrÝki Evrˇpusambandsins l˙ta ekki form˙lu marka­str˙bo­sins Ý Washington. Ůau eru ■vert ß mˇti valkostur vi­ ■a­ mˇdel. Og Ý al■jˇ­legu samhengi eru vonir okkar jafna­armanna vi­ ■a­ bundnar, a­ Evrˇpusambandi­ ver­i me­ tÝ­ og tÝma ekki a­eins fri­arafl Ý okkar heimshluta (sem ■a­ er), heldur ÷flugt mˇtvŠgi vi­ bandarÝska heimsvaldastefnu, ■egar ß ■arf a­ halda. A­ ■vÝ eigum vi­ jafna­armenn a­ vinna saman ľ innan Evrˇpusambandsins.

Ůa­ er engin tilviljun, a­ ■a­ eru breskir Ýhaldsmenn, sem eru h÷r­ustu gagnrřnendur Evrˇpusambandsins innan frß. Ůa­ er heldur engin tilviljun, a­ SjßlfstŠ­isflokkurinn er eini hŠgri flokkurinn Ý Evrˇpu, sem lřsir har­ri andst÷­u vi­ Evrˇpusambandsa­ild og yfirleitt ß ■eirri forsendu, a­ Evrˇpusambandi­ sÚ of sˇsÝaldemˇkratiskt. Vinstri-grŠnir reyna hins vegar a­ telja sÚr tr˙ um, a­ Evrˇpusambandi­ sÚ partur af hinu amerÝska frjßlshyggjutr˙bo­i.

Hvort tveggja getur ekki veri­ rÚtt. En Evrˇpusambandi­ er hinn rÚtti vettvangur fyrir lř­rŠ­isrÝki Evrˇpu til a­ breg­ast vi­ hnattvŠ­ingunni, me­ kostum hennar og g÷llum, me­ samst÷­u um ■a­, sem ■jˇ­rÝkin ein og sÚr fß ekki vi­ rß­i­. Evrˇpusambandi­ er ˇtvÝrŠtt fri­arafl Ý okkar heimshluta, sem getur or­i­ mˇtvŠgi vi­ ÷fgar amerÝskrar heimsvaldastefnu. Og hi­ fÚlagslega ■jˇ­fÚlagsmˇdel EvrˇpurÝkja er vissulega Ý grundvallaratri­um frßbrug­i­ amerÝskum kapitalisma og Ý reynd valkostur vi­ hann. Af ■essum ßstŠ­um er Evrˇpusambandi­ kj÷rinn samstarfsvettvangur jafna­armanna. Ůess vegna sŠtir ■a­ fur­u, a­ fulltr˙ar Vinstri-grŠnna Ý Evrˇpustefnunefnd skrifa undir sameiginlega ßlitsger­ me­ Ýhaldinu undir forystu Bj÷rns Bjarnasonar. Hva­ ß svona nokku­ a­ ■ř­a? Ůykjast ■au sjß eitthva­ rˇttŠkt vi­ ■a­?

Sannleikurinn er sß, a­ gagnrřni SteingrÝms ß Evrˇpusambandi­ samanstendur a­allega af spar­atÝningi um aukaatri­i ľ jafnvel n÷ldri ľ fremur en greiningu ˙t frß pˇlitÝskum grundvallarsjˇnarmi­um og ■jˇ­arhagsmunum ═slendinga. HrŠ­slußrˇ­urinn um, a­ vi­ a­ild yr­u ═slendingar a­ afsala sÚr forrŠ­i yfir fiskimi­unum, hefur veri­ marghrakinn og n˙ seinast Ý vitnisbur­i fyrir Evrˇpustefnunefnd. ╔g er ■ess fullviss ľ og tala af nokkurri reynslu af samningum vi­ Evrˇpusambandi­ - a­ sjßvar˙tvegsmßlin ver­a okkur ekki sß Ůrßndur Ý G÷tu, sem L═┌ klÝkan og kvˇtaeigendurnir vilja vera lßta.

Stˇra spurningin um hugsanlega a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu er hßpˇlitÝsk. Ůa­ er spurningin um ■a­, hvar ═slendingar vilji skipa sÚr Ý sveit Ý samfÚlagi ■jˇ­anna Ý framtÝ­inni. Svari­ vi­ ■eirrri spurningu byggir ß raunsŠju mati ß ■vÝ, hvernig ■jˇ­arhagsmunum okkar ver­ur best borgi­ ˙t frß sjˇnarmi­um ■jˇ­ar÷ryggis, vi­skiptahagsmuna og pˇlitÝskrar samst÷­u. Grundvallarhagsmunir ═slendinga sem herlausrar smß■jˇ­ar l˙ta a­ ■vÝ a­ tryggja, a­ l÷g og rÚttur rß­i fremur en valdbeiting Ý samskiptum ■jˇ­a. Ůar eigum vi­ samst÷­u me­ Nor­arlanda- og Eystrasalts■jˇ­um og Ý vaxandi mŠli me­ Evrˇpusambandinu sem fri­arafli, sem byggir ÷ll samskipti a­ildarrÝkjanna ß samningum ß grundvelli laga og rÚttar.

GEGN OKURSAMF╔LAGINU ľ MEđ EVRËPU.

S˙ kenning, a­ slß beri skjaldborg um sjßlfstŠ­a peningamßlastefnu og Ýslensku krˇnuna sem tßkn um Ýmynda­ fullveldi rÝkisins, er ekki til marks um rˇttŠka hugsun Ý ■ßgu almannahagsmuna. Íllum mß ljˇst vera, a­ krˇnan hefur ekki veri­ gjaldgengur gjaldmi­ill frß ■vÝ a­ ver­tryggingin var tekin upp. Krˇnan er ekki nothŠf Ý lßnsvi­skiptum til lengri tÝma. H˙n er hvorki nothŠf til v÷rslu ver­mŠta nÚ sem reiknieining e­a mŠlikvar­i ß ver­mŠti. Einmitt ■ess vegna ur­um vi­ a­ taka upp ver­trygginguna. Ůa­ ger­um vi­ ß sÝnum tÝma af illri nau­syn til ■ess a­ kve­a ni­ur ver­bˇlguna og var­veita skyldusparna­ almennings Ý lÝfeyrissjˇ­um, sem ella hef­u fu­ra­ upp Ý ver­bˇlgunni. Ůetta var harkaleg a­ger­ ß sÝnum tÝma, en h˙n dug­i til a­ bjarga lÝfeyrissjˇ­unum og ■ar me­ lßgmarksafkomu÷ryggi vinnandi fˇlks Ý framtÝ­inni.

LÝfeyrisrÚttindi, sem byggja ß sjˇ­as÷fnun og ßv÷xtun af fjßrfestingu, eru einn helsti styrkleiki Ýslenska hagkerfisins Ý samanbur­i vi­ ÷nnur. Hins vegar eru ˇfyrirsÚ­ar og ˇŠskilegar aflei­ingar ver­tryggingarinnar sÝfellt a­ koma betur Ý ljˇs. Ver­tryggingin er farin a­ virka sem snu­, sem firrir rÝkisstjˇrnir og fjßrmßlavaldi­ ( t.d.bankana) ßbyrg­ ger­a sinna. Ůegar hagstjˇrnarmist÷k lei­a til ver­bˇlgu og vaxtahŠkkana, er kostna­inum beint um farveg ver­tryggingarinnar inn Ý h÷fu­stˇl skulda landsmanna. Ůetta ■ř­ir, a­ hin skuldugu heimili ß ═slandi eru bundin ß skuldaklafa lßnardrottna ßratugi fram Ý tÝmann. Heimilin eru or­in ve­sett okursamfÚlaginu. Ef engin vŠri ver­tryggingin, hef­u vextir af lßnum roki­ upp ˙r ÷llu valdi, sem hef­i fjˇtlega leitt til fj÷ldaatvinnuleysis og eignamissis almennings. VŠntanlega myndu kjˇsendur henda ˙t skussum, sem vŠru uppvÝsir a­ slÝkri ˇstjˇrn. Ůegar Úg segi, a­ ver­tryggingin sÚ or­in a­ d˙su, ■ß ß Úg vi­, a­ h˙n felur aflei­ingar ˇstjˇrnar, en framlengir skuldafj÷tra almennings og sker­ir lÝfskj÷r til langs tÝma. Ůetta er Ý reynd hi­ heimatilb˙na sÚreinkenni Ýslenska okursamfÚlagsins.

FyrirtŠkin ß ═slandi hafa a­ undanf÷rnu unnv÷rpum fl˙i­ undan hagstjˇrnarmist÷kum stjˇrnvalda og me­fylgjandi ˇst÷­ugleika gjaldmi­ilsins og leita­ skjˇls Ý evrunni. Almenningur Ý landinum reynir a­ fara a­ fordŠmi fyrirtŠkjanna eftir ■vÝ sem kostur er. Ef krˇnunni er rÚttilega lřst sem vi­skiptahindrun, ■ß er ver­tryggingarkrˇnan or­in a­ tßkni um nřtt vistarband og skuldafj÷tra. Sß sem vill losa um ■essa skuldafj÷tra, og gefa fˇlki og fyrirtŠkjum kost ß a­ b˙a vi­ st÷­ugleika og ÷ryggi um afkomu sÝna, hlřtur a­ taka spurninguna um Evrˇpusambandsa­ild alvarlega. Ůa­ er ■ess vegna ekkert rˇttŠkt vi­ stefnu SteingrÝms og Ígmundar Ý Evrˇpumßlum. Ůvert ß mˇti lřsir afsta­a ■eirra hef­bundnum heimˇttarskap ôinnilokunarsinnaö Ý nafni misskilinnar ■jˇ­ernishyggju, sem endar fyrr en varir Ý lř­skrumi. Sß sem vill skera upp her÷r gegn okursamfÚlaginu, getur ekki afneita­ Evrˇpu.

ALŮINGISKOSNINGAR 2007: HVERRA KOSTA ER VÍL?

Ůa­ er merkilegt, hversu sko­anak÷nnunum fyrir nŠstu kosningar vori­ 2007 svipar saman til kosninga˙rslitanna 1978. Ůß eins og n˙ h÷f­u helmingaskiptaflokkarnir, SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokkurinn, seti­ saman Ý rÝkisstjˇrn ľ ■ß a­ vÝsu a­eins Ý fj÷gur ßr, en n˙ Ý ■rj˙ kj÷rtÝmabil, e­a tˇlf ßr. Ůß t÷pu­u stjˇrnaflokkarnir bß­ir miklu fylgi, en Framsˇknarflokkurinn galt afhro­. Ůß fÚkk Al■ř­uflokkurinn svipa­ fylgi og Samfylkingin er lÝkleg til a­ fß n˙. N˙ lÝtur ˙t fyrir, a­ Vinstri-grŠnir fßi Ývi­ meira fylgi en Al■ř­ubandalagi­ fÚkk ■ß. Fari svo, ver­ur ■a­ a­ teljast meiri hßttar pˇlitÝskt afrek ■eirra fˇstbrŠ­ra, SteingrÝms og Ígmundar, sem mŠta ■ß sterkir til leiks Ý stjˇrnarmyndunarvi­rŠ­um. Hvorn kostinn velja ■eir: Tveggja flokka stjˇrn me­ SjßlfstŠ­isflokknum (■jˇ­lega Ýhaldsstjˇrn), sem mun Ý stˇrum drßttum vi­halda ˇbreyttu ßstandi. E­a ■riggja flokka stjˇrn me­ Samfylkingu og ■ri­ja a­ila, nŠ­i hann mßli? Hver gŠti veri­ ■ri­iji a­ilinn: Framsˇkn, Frjßlslyndi flokkurinn e­a ═slandshreyfing Ëmars og MargrÚtar? Sagt er, a­ SteingrÝmur haldi bß­um kostum opnum, en a­ Ígmundur fari me­ hi­ gamla bo­or­ ■eirra fe­ga, Hermanns Jˇnassonar og SteingrÝms Hermannssonar, um a­ allt sÚ betra en Ýhaldi­. Um ■etta ber a­ spyrja frambjˇ­endur Vinstri-grŠnna Ý ■aula Ý kosningabarßttunni. Eiga kjˇsendur ekki rÚtt ß ■vÝ a­ vita sv÷rin, ß­ur en ■eir ganga a­ kj÷rbor­inu?

Ver­i kosninga˙rslitin ß ■essa lei­, sta­festir ■a­, a­ tilraunin um sameiningu jafna­armanna hefur enn einu sinni mistekist. Ůa­ vŠri ■ß eins og ekkert hef­i gerst. ┴ri­ 1978 fengu A-flokkarnir samtals 28 ■ingmenn, vanta­i fjˇra Ý meirihluta. Ni­ursta­an um stjˇrnarmyndun ■ß (ßri­ 1978) var­ s˙, a­ me­ gagnkvŠmri ˇvild ˙tiloku­u A-flokkarnir stjˇrnarforystu hvors annars. Endatafli­ leiddi ■vÝ til rÝkisstjˇrnar undir forystu Framsˇknarflokksins, ■ess flokks, sem goldi­ haf­i mest afhro­ Ý kosningunum. Ůetta var reyndar ein versta rÝkisstjˇrn lř­veldiss÷gunnar og er ■ˇ af nˇgu a­ taka til samanbur­ar. Getur ■essi saga endurteki­ sig? Ef ■a­ er satt, a­ allt sÚ leyfilegt Ý ßstum, fˇtbolta og pˇlitÝk, ■ß leyfist manni ekki a­ ˙tiloka ■a­.

En ■a­ er a.m.k. Einn munur ß kosningunum 1978 og kosningunum Ý vor. Ůa­ eru fleiri frambo­ n˙ en ■ß. Ůa­ ver­ur a­ teljast lÝklegt, a­ stjˇrnarflokkana vanti herslumun Ý a­ halda meirihluta sÝnum. Ůa­ bendir lÝka allt til ■ess, a­ ■a­ vanti talsvert upp ß til ■ess a­ Vinstri-grŠn og Samfylkingin geti mynda­ stjˇrn. Ůa­ ■arf ekki a­ ey­a or­um a­ frambo­i aldra­ra. Ůa­ er andvana fŠtt. Frjßlslyndi flokkurinn er ß gˇ­ri lei­ me­ a­ dŠma sig ˙r leik ľ og hefur kannski ■egar gert ■a­ ľ me­ lř­skrumi gegn innflytjendum og me­ ■vÝ a­ ala ß ˇtta um atvinnuleysi og kjarasker­ingu Ý samkeppninni um atvinnuna. Ůß stendur eftir hi­ pˇlitÝska eignarhaldsfÚlag Framsˇknar, sem hefur maka­ krˇkinn Ý makindum valdsins s.l. Tˇlf ßr. Og ═slandshreyfing Ëmars og MargrÚtar. Getur h˙n fengi­ nŠgilega m÷rg atkvŠ­i frß stjˇrnarflokkunum bß­um, frß ■eim kjˇsendum, sem vilja mˇtmŠla stˇri­justefnu stjˇrnvalda og vanrŠkslu velfer­ar■jˇnustunnr, til ■ess a­ ═slandshreyfingin geti rß­i­ ˙rslitum um myndun rÝkisstjˇrnar vori­ 2007? Eins og Hannibal ger­i me­ Samt÷kum frjßlslyndra og vinstrimanna 1971?

Burt sÚ­ frß f÷stum li­um eins og venjulega Ý Ýslenskri pˇlitÝk, vir­ist ■etta vera lykilspurningin um stjˇrnarmyndunarkosti a­ loknum kosningum 2007.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷f. var forma­ur Al■ř­uflokksins 1984-1996)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit