Greinasafn

2019
 »aprÝl

 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

6.7.2018
Hvers konar kapitalismi? Hva­ eiga norrŠna mˇdeli­ og kÝnverska ■rˇunarmˇdeli­ sameiginlegt? Getum vi­ lŠrt eitthva­ af hvor ÷­rum?

Read more

28.6.2018
äTHE MAN WHO LENT US HIS VOICE AFTER OURS┤HAD BEEN SILENCED......ô

Read more

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

1.10.2016
Interviewed by the Lithuanian TV

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

All articles in English

14.4.2019

NATO 70 ßra: Heimsl÷gregla ľ ═ ■jˇnustu hverra?

NATO var stofna­ til ■ess a­ tryggja fri­ Ý Evrˇpu ß tÝma kalda strÝ­sins. Ůa­ haf­i tekist ľ Ý skjˇli bandarÝskra kjarnavopna ľ ßn ■ess a­ hleypa af skoti. ═ hinum tvÝskipta heimi kalda strÝ­sins var NATO holdgerving Atlantshafs-tengslanna ľ äThe Transatlantic Relationshipö ľ milli gamla og nřja heims-ins. En er nokku­ sjßlfgefi­ a­ ■a­ haldi ßfram Ý gerbreyttri heimsmynd? Ensk/amerÝska vikuriti­ The Economist svarar ■essari spurningu Ý umfj÷llun um afmŠlisbarni­ 60 ßra:

äNATO gegnir ekki lengur lykilhlutverki sem vettvangur pˇlitÝskrar umrŠ­u milli Evrˇpu og AmerÝku. Heimskreppan er Ý h÷ndum lei­toga G-20 rÝkj-anna. Fßmennur kl˙bbur sex rÝkja reynir a­ fßst vi­ ˇgnina sem stafar af kjarnavopnavÝgb˙na­i ═rana. Evrˇpusambandi­ fŠst beint vi­ R˙ssa Ý ■eim tilgangi a­ tryggja ÷ruggt frambo­ orku ˙r austri. Leyni■jˇnustusamstarfi­ gegn hry­juverkaˇgninni fer fram Ý gegnum tvÝhli­a samstarf helstu ■jˇ­-rÝkja. äHerna­ara­ger­irnar sjßlfar eru or­nar okkar raison d┤Útre,ö segir hßttsettur a­ili Ý innsta hring NATO.ä╔g beiti Ýhlutun, ■ess vegna er Úg til.ö

Einu sinni var Henry Kissinger a­ vandrŠ­ast me­ ■a­, hvert hann Štti a­ hringja, ef hann vildi hafa samband vi­ Evrˇpu. Eftirmenn hans ß stˇli utan-rÝkisrß­herra BandarÝkjanna ■urfa ekki lengur a­ velkjast Ý vafa um ■a­. Ůeir eiga a­ hringja Ý Evrˇpusambandi­. Hva­ ß NATO ■ß a­ gera? ┴ NATO a­ vera einhvers konar heimsl÷gregla? ═ ■jˇnustu hverra, me­ leyfi? Ůa­ vekur upp margar spurningar: Hver hefur be­i­ NATO um a­ taka a­ sÚr a­ halda uppi l÷gum og reglu Ý heiminum?

Evrˇpa: Post-colonial

S˙ var tÝ­ a­ g÷mlu evrˇpsku nřlenduveldin t÷ldu sig sjßlfskipu­ til a­ gegna ■vÝ hlutverki. En ■ar kom a­ ■au fengu sig fulls÷dd af ■vÝ van■akklßta starfi. Evrˇpa er n˙na post-colonial Ý sinni tilveru. AmerÝska heimsveldi­ er hins vegar ß hßpunkti valds sÝns. Hnignunarskei­i­ er framundan. Er sjßlfgefi­ a­ Evrˇpa vilji rß­a sig sem mßlali­a til ■ess a­ vinna skÝtverkin fyrir amer-Ýska heimsvaldasinna og ■iggja fyrir molana, sem hrjˇta af bor­um h˙s-bŠndanna? Qui bono? ľ spur­u Rˇmverjar for­um. Hverjum Ý hag?

┴ diplˇmatÝsku dulmßli var einu sinni sagt a­ NATO hef­i veri­ stofna­ til ■ess a­ halda BandarÝkjunum inni. Ůřskalandi ni­ri og SovÚtrÝkjunum ˙ti. Ůetta er allt saman li­in tÝ­. SovÚtrÝkin eru ˙r s÷gunni. Sameina­ Ůřskaland ß a­ heita forysturÝki Evrˇpusambandsins. Og BandarÝkin eru heimsveldi, sem samkvŠmt eigin herna­arkenningu hafa sagt sig ˙r l÷gum vi­ al■jˇ­a-samfÚlagi­ og ■urfa ekki ß bandam÷nnum ß halda.

Vi­ lok seinni heimsstyrjaldarinnar bßru BandarÝkin Šgishjßlm yfir heiminn Ý krafti efnahagslegs og herna­arlegs styrks. BandarÝska hagkerfi­ var helm-ingur heimshagkerfisins. BandarÝkin voru eina kjarnorkuveldi­. Ůetta er allt fyrir l÷ngu breytt. Evrˇpa er l÷ngu risin ˙r r˙stum. Evrˇpusambandi­ er jafnoki BandarÝkjanna ß efnahagssvi­inu og atkvŠ­ameira Ý heimsvi­skipt-um. Evrˇpa hefur alla bur­i til a­ tryggja sjßlf sitt innra og ytra ÷ryggi.

Ůß vaknar spurningin: Hvers vegna Štti sameinu­ Evrˇpa a­ halda ßfram a­ vera ßhrifalÝtill undirverktaki BandarÝkjanna vi­ strÝ­srekstur ■eirra ß fjar-lŠgum slˇ­um? Samrřmist ■a­ ■jˇ­arhagsmunum Evrˇpusambandsins? Ef ekki, ■ß ß NATO, Ý sinni n˙verandi mynd, ekki framtÝ­ina fyrir sÚr. Evrˇpa getur ekki veri­ verkfŠrakassi, sem BandarÝkjamenn grÝpa til ˙t ˙r ney­, ■egar ■eim ■ˇknast, en ßn samrß­s. Anna­ hvort ver­ur a­ semja upp ß nřtt og ■ß ß jafnrÚttisgrundvelli, me­ tilliti til gagnkvŠmra hagsmuna beggja a­ila, e­a ■a­ er komi­ a­ lei­arlokum. HÚr hlřtur äkalt hagsmunamatö a­ rß­a, eins og ■egar sjßlfstŠ­ismenn lřsa afst÷­u sinni til Evrˇpusambands-ins!

AmerÝka og Evrˇpa: A­ vaxa Ý sundur...?

Fyrir fßum ßrum kom ˙t athyglisvert safnrit eftir amerÝska og evrˇpska sÚr-frŠ­inga ß svi­i al■jˇ­amßla, ÷ryggis- og varnarmßla og al■jˇ­avi­skipta undir heitinu: America and Europe in the 21st Century: Growing Apart? H÷fundarnir fŠra fyrir ■vÝ r÷k a­ ■a­ sÚ engan veginn sjßlfgefi­ a­ grund-vallarhagsmunir amerÝsks kapÝtalisma og evrˇpska velfer­arrÝkisins ( e.The European Social Model) fari saman Ý framtÝ­inni. Hver Štti a­ vera hinn sameiginlegi ˇvinur, sem vi­heldur fˇstbrŠ­ralaginu?

Ůa­ er ekki tilviljun a­ ■essar rÝkjaheildir taka Š oftar ˇlÝka afst÷­u Ý leit a­ lausnum ß helstu vandamßlum samtÝmans. Ůa­ ß vi­ t.d. um loftslagsbreyt-ingar af mannav÷ldum, verndun hins nßtt˙rulega umhverfis, vaxandi mis-skiptingu au­s og tekna innan ■jˇ­rÝkja og ß heimsvÝsu, efnahagsa­sto­ og ■rˇunarhjßlp, herna­aruppbyggingu og valdveitingu Ý samskiptum ■jˇ­a. ═raksstrÝ­i­ afhj˙pa­i ■ennan ßgreining, sem mun ßgerast ef a­ lÝkum lŠtur, a­ s÷gn h÷funda. Afsta­an til ═sraels, sem er skjˇlstŠ­ingsrÝki BandarÝkj-anna, og til ofbeldisverka ═sraela ß hernumdu svŠ­unum Ý PalestÝnu, er anna­ dŠmi, ■ar sem ■orri Evrˇpumanna hefur allt a­ra afst÷­u en banda-rÝsk stjˇrnv÷ld.

Ůessi grundvallarßgreiningur, sem frŠ­imennirnir spß a­ muni fara ÷rt vax-andi, endurspeglar ■ß sta­reynd a­ ■jˇ­arhagsmunir amerÝska heimsveldis-ins annars vegar og Evrˇpusambandsins, Ý sinni post-colonial tilveru, hins vegar, fara Š sjaldnar saman. Spurningin er: HvenŠr kemur a­ ■vÝ a­ ■a­ sem sundrar vegur ■yngra ß vogarskßlunum en ■a­ sem sameinar? Eins og MatthÝas Jˇhannessen, skßld, rifja­i upp fyrir okkur a­ gefnu tilefni Ý Draumalandinu um ßri­, ■ß er ekkert til sem heitir vinßtta Ý al■jˇ­amßlum ľ bara hagsmunir.

Og hva­ me­ ═sland? Vi­ erum ekki lengur ß amerÝsku ßhrifasvŠ­i. HvenŠr Štli ═slendingar manni sig upp Ý a­ horfast Ý augu vi­ ■ß sta­reynd, a­ vi­ eigum Ý framtÝ­inni samlei­ me­ ÷­rum Nor­urlanda■jˇ­um Ý svŠ­is-bundnu samstarfi me­ Eystrasalts■jˇ­um og Ý nßnu samstarfi vi­ Evrˇpu-sambandi­ ľ e­a fullri a­ild seinna meir? Ůa­ er spurningin um a­ ■ekkja sinn vitjunartÝma.Og hva­ me­ ═sland? Vi­ erum ekki lengur ß amerÝsku ßhrifasvŠ­i. HvenŠr Štli ═slendingar manni sig upp Ý a­ horfast Ý augu vi­ ■ß sta­reynd, a­ vi­ eigum Ý framtÝ­inni samlei­ me­ ÷­rum Nor­urlanda■jˇ­um Ý svŠ­is-bundnu samstarfi me­ Eystrasalts■jˇ­um og Ý nßnu samstarfi vi­ Evrˇpu-sambandi­ ľ e­a fullri a­ild seinna meir? Ůa­ er spurningin um a­ ■ekkja sinn vitjunartÝma.

Jˇn Baldvin Hannibalsson H÷fundur var utanrÝkisrß­herra 1988-95.

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit