Greinasafn

2017
 »oktˇber

 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

12.3.2006

ALŮŢđUFLOKKURINN 90 ┴RA

N˙ ■ekkist s˙ sko­un og ■ykir fÝn, a­ ■Šr ■jˇ­ir einar, sem gefa fjßrmagnseigendum lausan tauminn,geti spjara­ sÝg Ý hinu hnattrŠna hagvaxtarkapphlaupi. Ůa­ megi ekki Ý■yngja ■eim um of me­ afskiptasemi og sk÷ttum, ■vÝ a­ ■eir kunni a­ fyrtast vi­ og fara. Ůar me­ vŠri hagv÷xturinn Ý hŠttu og um lei­ atvinna og afkoma almennings. Ůeim ■jˇ­um gangi hins vegar allt Ý haginn, sem dansa eftir t÷fraflautu fjßrmagnsins, lŠkka skatta, einkavŠ­a rÝkisfyrirtŠki og ■jˇnustu og lßta af ˇ■arfa afskiptasemi og eftirliti.
Ůa­ fylgir s÷gunni, a­ ■a­ sÚ engra annarra kosta v÷l. ôTake it or leave itö, eins og ■eir segja ß mßli villta vestursins.

1.
Ůannig hljˇ­ar Ý stuttu mßli erkibiskupsbo­skapur nřfrjßls-hyggjunnar, sem stundum er kenndur vi­ h÷fu­st÷­var hennar og kallast ■ß ôWashington - vizkanö. Bo­skapurinn er einatt settur fram, eins og hann vŠri ˇumdeild ni­ursta­a vÝsindalegra rannsˇkna. Samt er hann bo­a­ur af ßkef­ heittr˙armannsins. Ůetta tr˙bo­ hefur tr÷llri­i­ heimsbygg­inni s.l. tvo ßratugi. Hinum tr˙u­u er heiti­ sŠluvist ■egar Ý ■essu lÝfi, en efasemdarm÷nnum er hˇta­ h÷r­u Ý hagvaxtarlausum heimi.
SamkvŠmt kenningunni er hi­ norrŠna velfer­ar■jˇ­fÚlag ľ reyndar velfer­arrÝki­ evrˇpska ľ ß villig÷tum og mun ekki standast miki­ lengur Ý hinum har­a heimi, ■ar sem ■jˇ­rÝkin ver­a a­ keppa hvert vi­ anna­ um hylli fjßrmagnsins. ┴v÷xtur hundra­ ßra ■rotlausrar pˇlitÝskrar barßttu jafna­armanna og verkalř­shreyfingar fyrir fÚlagslegu rÚttlŠti er ■ar me­ veginn og lÚttvŠgur fundinn. Dagar velfer­arrÝkisins eru sag­ir taldir. Hinn vesturheimski kapitalismi grŠ­ginnar fer ˇst÷­vandi sigurf÷r um heiminn.

2.
Er eitthva­ nřtt Ý ■essu? H÷fum vi­ kannski heyrt ■etta ß­ur? Skyldi ■eim breg­a Ý br˙n, brautry­jendunum, sem stofnu­u Al■ř­uflokkinn og Al■ř­usambandi­ Ý Bßrub˙­ ľ steinsnar hÚ­an frß fyrir 90 ßrum ľ ef ■eir mŠttu nema erkibiskupsbo­skap ľ ■ar sem ■eir n˙ sitja ß fri­arstˇli ß Š­ra tilverustigi? ╔g held ekki. ╔g held ■etta mundi hljˇma kunnuglega Ý eyrum ■eirra; jafnvel eins og gamlar lummur.
Jafna­armannaflokkar Evrˇpu ľ me­ verkalřs­hreyfinguna a­ bakhjarli ľ ur­u til sem mannrÚttindahreyfing fßtŠks fˇlks Ý barßttu vi­ ofurvald au­s, sem safnast haf­i ß fßar hendur. Ůessi mannrÚttindahreyfing hafna­i valdbeitingu. H˙n beitti samtakamŠtti sÝnum og sannfŠringakrafti, samkvŠmt leikreglum lř­rŠ­isins, Ý ■vÝ skyni a­ jafna lÝfskj÷rin og a­ tryggja ÷llum, ßn tillits til efnahags e­a ■jˇ­fÚlagsst÷­u, j÷fn tŠkifŠri til a­ ■roska hŠfileika sÝna og til a­ lifa mannsŠmandi lÝfi, frjßls undan oki fßtŠktar og rÚttleysis. Ůessi einf÷ldu or­ ľ j÷fn tŠkifŠri allra til ■roska ßn tillits til efnahags og ■jˇ­fÚlagsst÷­u ľ r˙ma vel kjarnann Ý lÝfssko­un okkar jafna­armanna. Ůessi lÝfssko­un byggir ekki ß hagfrŠ­ilegum hindurvitnum heldur ß ■eirri si­frŠ­i fjallrŠ­umannsins, sem kenndi: ôŮa­ sem ■Úr vilji­ a­ a­rir menn gj÷ri y­ur, ■a­ skulu­ ■Úr og ■eim gj÷ra.ö

Sjßlfsagt mßl, ekki satt, segir samtÝminn vi­ sjßlfan sig. En er ■etta endilega sjßlfsagt mßl Ý dag fyrir ■ann helming jar­arb˙a, sem sveltur heilu og hßlfu hungri og eygir enga von um betra lÝf fyrir b÷rn sÝn og barnab÷rn, ■rßtt fyrir t÷fratŠkni og ofgnˇtt fjßrmagns, sem a­ bestu manna yfirsřn dugir vel til a­ ˙trřma fßtŠkt Ý heiminum, ß Šviskei­i einnar kynslˇ­ar?
١ttu ■essar einf÷ldu kr÷fur sjßlfsagt mßl, ■egar brautry­jendurnir, sem vi­ minnumst Ý dag, ■rykktu ■Šr fyrst ß kr÷fuspj÷ld til a­ bera fram 1. maÝ Ý augsřn al■jˇ­ar? ١tti ■a­ sjßlfsagt mßl a­ stÚttarfÚl÷gin fengju vi­urkenndan samningsrÚtt um kaup og kj÷r vinnandi fˇlks? A­ togarasjˇmenn Šttu rÚtt ß hvÝld frß ofurmannlegum vinnu■rŠldˇmi nokkrar stundir ß sˇlarhring; a­ ■eir sem yr­u fyrir slysum e­a ÷rorku Šttu rÚtt ß afkomutryggingu; a­ ■eir sem misstu vinnuna Šttu rÚtt ß atvinnuleysistryggingum; a­ ■jˇ­fÚlagi­ Štti a­ tryggja ÷llum a­gang a­ heilsugŠslu og lŠknishjßlp ßn tillits til efnahags; a­ skynsamlegt vŠri a­ sveitarfÚl÷g by­u upp ß dagvistun barna til ■ess a­ gera mŠ­rum kleift a­ leita ˙t ß vinnumarka­inn, ■ar sem ■Šr skyldu ■iggja s÷mu laun fyrir s÷mu vinnu og karlar? Sjßlfs÷g­ mßl, e­a hva­?

Nei ľ ■vÝ fˇr fjarri. Ekkert ■essara mßla ■ˇtti ß sinum tÝma sjßlfsagt mßl. Ůa­ var tekist ß um ■au, hvert og eitt, skref fyrir skref. Og vi­kvŠ­i­ var oftar en ekki, eitt og hi­ sama: AvinnulÝfi­ (■jˇ­fÚlagi­) hefur ekki efni ß ■essu. FyrirtŠkin kikna undan ■essum byr­um. Vi­ ver­um ekki samkeppnisfŠr ß erlendum m÷rku­um me­ ■essu mˇti. Ef grei­slugetu atvinnuveganna er ofgert, blasir atvinnuleysi vi­.
Sannleikurinn er sß, a­ ef ■etta vi­kvŠ­i hef­i veri­ satt, Ý hvert sinn sem ■a­ var kve­i­, vŠrum vi­ fyrir l÷ngu komin ß hausinn, fyrirtŠkin, atvinnulÝfi­, ■jˇ­fÚlagi­ og allt heila gallerÝi­. En ■a­ vill svo til, a­ vi­ fengum ■a­ votta­ um daginn, a­ vi­ vŠrum sj÷tta rÝksta ■jˇ­ Ý heimi, - ■rßtt fyrir allt. (Vi­ vorum ■a­ alla vega Ý fyrradag, hva­ svo sem ver­ur ß morgun).

3.
Getur veri­, a­ ■a­ kve­i vi­ falskan tˇn, n˙ ■egar frjßlshyggjukˇrinn kyrjar ˙tfarars÷nginn um velfer­arrÝki­, sem skv. ritualinu ß a­ vera a­ ■rotum komi­? E­a hva­ er a­ frÚtta af hinu norrŠna velfer­ar■jˇ­fÚlagi me­ sitt ÷fluga rÝkisvald, tilt÷lulega hßa skatta, vÝ­tŠkar almannatryggingar og skyldua­ild a­ lÝfeyrissjˇ­um, me­ rÝkisrekna skˇla og opinberar fjßrfestingar Ý innvi­um samfÚlags ß ÷llum svi­um? Er ■a­ ekki fyrir l÷ngu komi­ ß vonarv÷l? Er ekki fjßrmagni­ fl˙i­? Hagv÷xturinn ■rotinn? Nřsk÷punarglˇ­in kulnu­? Og hva­ me­ framtak einstaklingsins, sk÷punarkraftinn og frumkv÷­ulsandann? Hefur ■etta ekki allt saman kafna­ undan fargi regluger­afßrsins? SÚr nokkurs sta­ar fyrir endann ß bi­r÷­um atvinnuleysingjanna?

┴ seinni ßrum hafa sprotti­ upp ˇtal stofnanir, sem sřsla vi­ ■a­ a­ lßta ■jˇ­ir heims gangast undir eins konar samrŠmd prˇf Ý keppnisgreinum hnattvŠ­ingarinnar. Hverjar eru keppnisgreinarnar? ŮŠr eru hagv÷xtur og hagsŠld (VLL pr. mann); menntunarstig ■jˇ­a (t.d. hlutfall hßskˇlamennta­ra karla og kvenna af vi­eigandi aldursßrg÷ngum); framl÷g rÝkis og fyrirtŠkja til rannsˇkna og ■rˇunar; nřsk÷punarkraftur og hagnřting nřrrar tŠkni Ý framlei­sluferlum og ■jˇnustu; a­tvinnu■ßtttaka karla og kvenna og sk÷pun nřrra starfa; frumkv÷­laandi og fj÷lgun nřrra hßtŠknifyrirtŠkja; vi­skiptafrelsi og samkeppnishŠfni ß al■jˇ­am÷rku­um; heilsa og vinnuvilji; lÝfslÝkur og lÝfsgle­i.

Einstaka prˇfdˇmarar skyggnast undir yfirbor­i­ og breg­a mŠlistiku ß skiptingu au­s og tekna. Til hvers er hagv÷xtur, ef hann fellur a­eins fßum Ý skaut? Ůess vegna er ■a­ partur af frammist÷­umatinu a­ mŠla t.d. fßtŠkt barna og barnafj÷lskyldna e­a tÝ­ni glŠpa og fj÷lda ■eirra, sem sitja Ý fangelsum, svo a­ samborgurunum stafi ekki af ■eim hŠtta. Ůß kemur t.d. Ý ljˇs, a­ ■ˇtt h÷fu­vÝgi heimskapitalismans, BandarÝkin, skori dßvel Ý hagvexti og nřsk÷pun er ßrangurinn ÷llu lakari, ■egar kemur a­ nřtingu mannau­sins, sem er helsta au­lind ■ekkingar■jˇ­-fÚlagsins.

BandarÝkin, sem eitt sinn voru hi­ fyrirheitna land tŠkifŠranna, eru n˙ or­in meira ˇjafna­arrÝki en hin g÷mlu evrˇpsku konungsrÝki, sem vesturfararnir fl˙­u ß sÝnum tÝma. Um 1% ■jˇ­arinnar, hinir ofurrÝku, eiga helming ■jˇ­arau­sins. Eitt af hverjum fjˇrum til fimm b÷rnum lifir undir fßtŠktarm÷rkum. ┴ Nor­url÷ndum telst eitt af hverjum tuttugu b÷rnum b˙a vi­ slÝka fßtŠkt, sem ■ykir smßnarblettur ß ■jˇ­fÚlaginu. Hva­ ■ř­ir ■etta? Ůetta ■ř­ir m.a., a­ norrŠna velfer­arrÝki­ er n˙ ßlitlegra sem ôland tŠkifŠrannaö en BandarÝki Nor­ur-AmerÝku.

Einn helsti ■jˇ­fÚlagsfrŠ­ingur BandarÝkjamanna, Manuel Castels, segir a­ fßtŠkrahverfum Ý sumum borgum BandarÝkjanna sÚ helst a­ lÝkja vi­ ■rˇunarl÷nd; hann kallar ■au ö svarthol ■jˇ­fÚlagsinsö, ■ar sem einstaklingar sitja fastir Ý fßtŠktargildrum vonleysis og eymdar. SlÝkt umhverfi getur af sÚr vÝ­tŠk afbrot, sem m.a. birtist Ý ■vÝ a­ u.■.b. tÝu sinnum stŠrri hluti ■jˇ­arinnar er Ý fangelsi Ý BandarÝkjunum en ß Nor­url÷ndum, ■ar sem fangahlutfalli­ er lŠgst.

4.
En hvernig kemur hi­ norrŠna velfer­arrÝki ˙t ß samrŠmdu prˇfunum Ý keppnisgreinum hnattvŠ­ingarinnar? ŮvÝ er fljˇtsvara­: Ůau eru ÷ll, ■vÝ sem nŠst ßn undantekninga, best Ý sÝnum bekk. Ůau eru jafnokar BandarÝkjanna um hagv÷xt, nřsk÷pun og sk÷pun starfa. En ■egar kemur a­ nřtingu mannau­sins, menntunarstiginu, atvinnu■ßttt÷kunni og jafnrÚttinu, standa Nor­url÷ndin BandarÝkjunum langtum framar. Ůar skiptir sk÷pum langtÝmafjßrfesting samfÚlagsins Ý menntun, heilsugŠslu og um÷nnun barna. Ůa­ kemur nefnilega ß daginn, a­ grundvallarreglan gˇ­a ľ kjarninn Ý lÝfssko­un okkar jafna­armanna- um j÷fn tŠkifŠri allra til ■roska, er sjßlf undirsta­a samkeppnishŠfni ■jˇ­a Ý hinu al■jˇ­lega ■ekkingar■jˇ­fÚlagi samtÝmans. Ůetta skapar norrŠna velfer­arrÝkinu sam-keppnisforskot. Ůa­ er ekki ■rßtt fyrir velfer­arrÝki­ ľ heldur vegna ■ess. Dau­adˇmur Washington viskunnar yfir velfer­arrÝkinu sřnist ■vÝ ˇtÝmabŠr ľ ef ekki hreint ÷fugmŠli.

┴ s.l. ßri gaf Hßskˇla˙tgßfan ˙t ÷ndvegisfrŠ­irit eftir fe­gana dr, Stefßn Ëlafsson, prˇfessor, og Kolbein Stefßnsson, sem er doktorsnemi Ý fÚlagsfrŠ­i vi­ Oxford hßskˇla. Riti­ ber heiti­: ═sland Ý breyttu ■jˇ­fÚlagsumhverfi ľ HnattvŠ­ing og ■ekkingar■jˇ­fÚlag. Ůarna er dregi­ saman ß einn sta­ ˇgrynni upplřsinga um frammist÷­u ˇlÝkra ■jˇ­fÚlagsger­a Ý keppnisgreinum hnattvŠ­ingarinnar. Ůetta ÷ndvegisrit Štti a­ vera skyldulesning allra ■eirra, sem fßst vi­ stjˇrnmßl hÚr ß landi og sÚr Ý lagi ■eirra, sem lßta sÚr annt um framtÝ­ velfer­arrÝkisins. H÷fundarnir komast m.a. a­ eftirfarandi ni­urst÷­um:
ôS˙ sřn a­ opinbera velfer­arkerfi­ sÚ fyrst og fremst ˙tgjaldabyr­i fyrir ■jˇ­fÚlagi­ og atvinnulÝfi­, eins konar lystisemdir, sem hamli efnahagsframf÷rum, er (■vÝ) augljˇslega r÷ng....ö
ôStyrkur skandinavÝsku lei­arinnar felst Ý ■vÝ a­ me­ henni hefur tekist a­ samrŠma farsŠla hagsŠldar■rˇun vi­ j÷fnun tŠkifŠra og auki­ rÚttlŠti Ý samfÚlaginu.ö
Og a­ lokum ■etta:
ôSkilningur ß ■vÝ, a­ velfer­arrÝki­ geti haft stˇrt og mikilvŠgt hlutverk vi­ a­ skapa hagstŠ­ skilyr­i fyrir ■ekkingarhagkerfi­ fer n˙ vÝ­a vaxandi. Velfer­arrÝki­ skapar betri skilyr­i fyrir nřtingu mannau­sins Ý ■jˇ­fÚlaginu. Ůa­ bř­ur upp ß farsŠlar lei­ir til a­ fjßrfesta Ý b÷rnum, for­a ■eim frß fßtŠkt og leggur gˇ­an grunn a­ menntun og ■jßlfum ■eirra til virkrar ■ßttt÷ku Ý starfi ■jˇ­fÚlagsins. Ůannig er mannau­urinn best nřttur og lÝfskj÷r fj÷lskyldna bŠtt. Ůa­ er ■vÝ flest sem bendir til ■ess, a­ velfer­arrÝki­ og ■ekkingarhagkerfi­ muni eiga farsŠla samlei­ Ý ■jˇ­fÚlagsger­ vestrŠnna ■jˇ­a ß nŠstu ßratugum.ö

... L÷ng lei­ byrjar ß litlu skrefi. S˙ lei­, sem brautry­jendurnir, sem stofnu­u Al■ř­uflokkinn og Al■ř­usambandi­, l÷g­u upp Ý fyrir nÝutÝu ßrum, hefur fŠrt okkar ■jˇ­ ßrangur langt umfram bj÷rtustu vonir. Velfer­ar■jˇ­fÚlagi­ er afdrßttarlaust mesta stjˇrnmßlaafrek li­innar aldar. Ůa­ er okkar, sem hÚr st÷ndum saman undir merki rˇsarinnar ß nřrri ÷ld, a­ tryggja a­ ■Šr fˇrnir, sem forverar okkar fŠr­u Ý barßttunni fyrir frelsi og fÚlagslegu rÚttlŠti, ver­i ekki kasta­ ß glŠ.

Jˇn Baldvin Hannibalsson

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit