Greinasafn

2017
 »maÝ

 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

4.4.2007

HIđ OPNA ŮJËđF╔LAG OG ËVINIR ŮESS

EirÝkur Bergmann Einarsson: OPIđ LAND ľ ═sland Ý samfÚlagi ■jˇ­anna. 138 bls. Skrudda 2007.

Eins og heiti bˇkarinnar bendir til, leitast h÷fundur vi­ a­ skřra og skilgreina st÷­u ═slands Ý samfÚlagi ■jˇ­anna ß hra­fara breytingaskei­i, sem kennt er vi­ hnattvŠ­ingu. Sjßlfur tekur hann afdrßttarlausa afst÷­u ˙t frß grundvallarsjˇnarmi­um: Hann vill opna landi­ upp ß gßtt og lÝtur ß hnattvŠ­inguna fremur sem tŠkifŠri en ˇgnun.

H÷fundur rŠ­ir st÷­u ═slands sem ja­arrÝkis e­a aukaa­ila a­ Evrˇpusambandinu. Hann rŠ­ir fumkennd vi­br÷g­ Ýslenskra rß­amanna vi­ einhli­a ßkv÷r­un BandarÝkjastjˇrnar um heimkva­ningu varnarli­sins. Hann rŠ­ir um land ˇttans ľ BandarÝkin undir Bush ľ og a­ hve litlu haldi herna­aryfirbur­ir BandarÝkjamanna koma Ý herf÷r ■eirra gegn hinum ˇsřnilega ˇvini. Hann rŠ­ir um fj÷lmenningar■jˇ­fÚlag og vi­br÷g­ hinna rÝku ■jˇ­fÚlaga Vesturlanda vi­ innstreymi fßtŠks fˇlks Ý leit a­ atvinnu og bŠttum kj÷rum. Og spyr, hva­ sÚ til rß­a? Ůß fjallar hann um aflei­ingar b˙verndarstefnunnar fyrir bŠ­i bŠndur og neytendur. Hann rŠ­ir um st÷­u Ýsl-enskunnar Ý sÝvaxandi al■jˇ­asamskiptum og um hermennskuleiki Ýslenskra fri­argŠsluli­a, sem koma frß hinu herlausa landi. Loks rŠ­ir hann um ˙relt sendirß­, sem a­ hans mati hefur daga­ uppi Ý ver÷ld, sem stjˇrnast af hra­samskiptum ß veraldarvefnum.

ôOpingßttarmenn gegn innilokunarsinnum.ö

Flest vekja ■essi vi­fangsefni upp spurningar, sem kalla ß sv÷r, sem enn eru ˇfundin e­a lÝtill samhugur er um. Hef­bundin or­rŠ­a sjßlfstŠ­isbarßttunnar flÝkar hugt÷kum eins og ■jˇ­rÝki og fullveldi. En er hŠgt a­ kalla rÝki fullvalda, sem hefur Ý hßlfa ÷ld bo­i­ ˙t varnir rÝkisins til verktaka Ý Washington? Og ■ykist standa utan vi­ Evrˇpusambandi­, en fŠr samt sent Ý pˇsti 80% af ■eirri l÷ggj÷f, sem EvrˇpusambandsrÝki eins og SvÝ■jˇ­, yfirtekur frß Brussel? RÝki sem er upp ß a­ra komi­ um varnir landsins og innra ÷ryggi, er samkvŠmt skilgreiningu ekki fullvalda. RÝki sem hefur framselt l÷ggjafarvald Ý hendur fj÷l■jˇ­astofnunar, sem rÝki­ ß ekki a­ild a­, er skv. skilgreiningu ekki fullvalda Vi­ a­stŠ­ur sem ■essar er ■a­ ˇmˇtmŠlanlegt, a­ a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu mundi styrkja fullveldi rÝkisins, en ekki veikja ■a­.

Er ■a­ rÚtt, a­ inntaki­ Ý hagstjˇrnarhugmyndum 19. og 20. aldar um marka­sb˙skap, atvinnu- og verslunarfrelsi innan rÝkis og ■vert ß landamŠri, hafi Ý reynd ekki fest rŠtur ß ═slandi fyrr en ß allra seinustu ßrum? Er ■a­ rÚtt, sem Gu­mundur Hßlfdanarson, sagnfrŠ­ingur, hefur manna best sřnt fram ß, a­ ß ═slandi hafi ekki ■rˇast frjßlslynd ■jˇ­ernisstefna, heldur hafi ■jˇ­ernissinna­ Ýhald rß­i­ f÷r? A­ frelsishugmyndir frjßlslyndisstefnunnar hafi a­ vÝsu nß­ til ■jˇ­rÝkisins, en sÝ­ur til einstaklinganna, sem mynda ■a­? Og a­ rÝkisforsjß og forrŠ­ishyggja hafi ■ess vegna ßtt miklu sterkari Ýt÷k Ý hugmyndaheimi rß­andi afla og me­al stjˇrnmßlaflokka til hŠgri og vinstri, en tÝ­kast annars sta­ar?

Er ■a­ rÚtt, a­ ß ═slandi hafi hinar pˇlitÝsku ßtakalÝnur Ý stŠrstu mßlum ■jˇ­arinnar ekki sta­i­ milli hŠgri og vinstri (og ■a­an af sÝ­ur milli grßrra og grŠnna), heldur milli ôopingßttarmanna annars vegar og innilokunarsinna hins vegarö? Hver voru ■au stˇrmßl, sem helst skiptu ■jˇ­inni Ý flokka ß ÷ldinni, sem lei­? A­ildin a­ Atlantshafsbandalaginu (NATO) 1949, varnarsamningurinn vi­ BandarÝkin 1951, a­ildin a­ EFTA 1970, samningurinn um evrˇpska efnahagssvŠ­i­ , sem olli mestum deilum fyrir kosningarnar 1991. Og spurningin um a­ildina a­ Evrˇpusambandinu Ý framtÝ­inni mun vŠntanlega fylgja s÷mu ßtakalÝnum.

Meira a­ segja deilumßl ß bor­ vi­ st÷­u Ýslenskrar tungu, straum innflytjenda til landsins, bo­ og b÷nn um vi­skipti me­ landb˙na­arv÷rur og fjßrfestingar Ý sjßvar˙tvegi, - allt snřst ■etta meira og minna um ■ennan ßtakaßs. H÷r­ustu ßt÷kin og ■au, sem vekja mestan tilfinningahita standa milli ■eirra, sem a­hyllast al■jˇ­ahyggju og fj÷l■jˇ­asamstarf annars vegar og hinna, sem ˇttast ■a­ e­a gjalda vi­ ■vÝ varhug hins vegar. Milli ■eirra sem eygja nř tŠkifŠri Ý hnattvŠ­ingunni og hinna, sem lÝta ß al■jˇ­avŠ­inguna fyrst og fremst sem ˇgn, sem ■jˇ­erni og ■jˇ­rÝki stafi hŠtta af.

Go­s÷gnin um SjßlfstŠ­isflokkinn.

Fj÷lmi­lum ■ˇtti ■a­ einna helst frÚttnŠmt vi­ ˙tkomu ■essarar bˇkar, a­ h÷fundurinn teldi andst÷­u forystumanna SjßlfstŠ­isflokksins vi­ a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu vera stÝlbrot ß hef­bundinni utanrÝkisstefnu flokksins ß lř­veldistÝmanum. En er ■a­ svo? Mßli sÝnu til stu­nings nefnir h÷fundurinn, a­ SjßlfstŠ­isflokkurinn haf­i forystu um a­ildina a­ NATO og varnarsamninginn vi­ BandarÝkin og studdi a­ildina a­ EFTA og EES ľsamninginn undir lokin, ■ˇtt jafna­armenn gegndu ˇtvÝrŠ­u forystuhlutverki var­andi tv÷ sÝ­astnefndu mßlin.

En hver er munurinn ß verndarstefnu SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarmanna Ý landb˙na­i og a­ ■vÝ er var­ar erlendar fjßrfestingar Ý sjßvar˙tvegi? Og eins mß spyrja um rÝkisforsjß og pˇlitÝska forrŠ­ishyggju Ý hagstjˇrn, sem lřsti sÚr Ý haftab˙skap og leyfisveitingafargani lengst af ß 20. ÷ld. ŮvÝ fer fjarri, a­ SjßlfstŠ­iflokkurinn hafi veri­ andstŠ­ingur rÝkisforsjßr og haftab˙skapar e­a frumkv÷­ull a­ marka­sb˙skap innan lands e­a a­ frÝverslun Ý millirÝkjavi­skiptum. Ůegar undirrita­ur beitti sÚr fyrir afnßmi leyfisveitingavalds rÝkisins Ý ˙tflutningsversluninni snemma ß tÝunda ßratugnum, kom har­asta andsta­an gegn auknu vi­skiptafrelsi frß fulltr˙um SjßlfstŠ­isflokksins Ý atvinnulÝfinu. Forverar SjßlfstŠ­isflokksins, ■au stjˇrnmßla÷fl, sem sÝ­ar runnu saman vi­ stofnun hans 1929, innleiddu haftab˙skapinn ß ßrum fyrra strÝ­s og hÚldu honum vi­ Ý kj÷lfar strÝ­sins.

Ůa­ er mesti misskilningur, a­ vinstri stjˇrn Hermanns Jˇnassonar ß kreppußrunum hafi fundi­ upp haftab˙skapinn, ■ˇtt s˙ stjˇrn hafi a­ vÝsu beitt innflutningsh÷ftum og verndartollum, eins og nŠr allar rÝkisstjˇrnir ger­u ß ■eim tÝma me­ vi­br÷g­um sÝnum vi­ heimskreppunni. SjßlfstŠ­isflokkurinn řmist leiddi e­a sat Ý rÝkisstjˇrnum frß og me­ Ůjˇ­stjˇrninni frß 1939 til 1956. Vi­ lok seinni heimstyrjaldarinnar gafst kj÷ri­ tŠkifŠri, vegna mikilla gjaldeyrisinneigna ■jˇ­arb˙sins Ý lok strÝ­sins, til a­ upprŠta haftab˙skapinn og innlei­a marka­sb˙skap og frelsi Ý utanrÝkisvi­skiptum. Lei­togar SjßlfstŠ­isflokksins ger­u ekkert slÝkt. Ůeir myndu­u nřsk÷punarstjˇrnina undir eigin forystu 1944, en ß hugmyndafrŠ­ilegu forrŠ­i komm˙nista og hertu enn ß rÝkisforrŠ­i og forsjßrhyggju. Ůeir kl˙­ru­u tilraun til kerfisbreytingar fyrir mi­ja ÷ldina, sem kennd er vi­ dr. BenjamÝn EirÝksson, ekki einasta vegna erfi­ra ytri a­stŠ­na, heldur einnig vegna ■ess a­ skilningur forystumanna SjßlfstŠ­isflokksins ß mikilvŠgi marka­sb˙skapar var takmarka­ur, svo a­ hugur fylgdi lÝtt mßli.

Ůa­ er s÷guleg sta­reynd, a­ stŠrstu skrefin frß rÝkisforsjß og haftab˙skap og Ý ßtt til marka­sb˙skapar og vi­skiptafrelsis voru tekin undir forystu jafna­armanna, annars vegar ß Vi­reisnarßrunum, (1960-1971) og sÝ­ar ß tÝma vinstri stjˇrnar SteingrÝms Hermannssonar (1988-1991) og fyrir ßhrif EES- samningsins (1989-1994). FrumkvŠ­i SjßlfstŠ­isflokksins a­ NATO- a­ild og varnarsamningi vi­ BandarÝkin ß tÝmabili kalda strÝ­sins var einkum rÚttlŠtt me­ ˇtta vi­ ˙t■enslustefnu StalÝns og ˇgnarstjˇrn hans, - og bygg­i ß andkomm˙niskri hugmyndafrŠ­i fremur en e­lislŠgri al■jˇ­ahyggju.

Ůrßtt fyrir a­ hafa grŠtt ß strÝ­inu var ═sland ß ■essum ßrum ■iggjandi Marshalla­sto­ar frß BandarÝkjam÷nnum. Skilyr­i fyrir veitingu Marshalla­sto­ar var, a­ rÝkin sem ■ß­u a­sto­ina leg­u af haftab˙skap strÝ­sßranna og tŠkju upp marka­sb˙skap og opnu­u hagkerfi sÝn smßm saman fyrir frjßlsum vi­skiptum. Undir forystu SjßlfstŠ­ismanna kn˙­u ═slendingar fram undan■ßgur frß ■essum skilyr­um og sßtu fastir vi­ sinn haftakeip. Stjˇrnmßlaforystan var almennt ■eirrar sko­unar, a­ efnahagsl÷gmßl, sem kynnu a­ gilda ˙ti Ý hinum stˇra heimi, giltu ekki ß ═slandi. Sjˇnarmi­ af ■essu tagi hafa reynst fur­u lÝfseig me­al forystumanna, sem kenna sig bŠ­i vi­ hŠgri og vinstri.

DavÝ­ Oddsson: Yfirlřstur Evrˇpusinni.

Ůegar undirrita­ur beitti sÚr fyrir myndun Vi­eyjarstjˇrnarinnar a­ loknum kosningum vori­ 1991, var ■a­ gert Ý ■eim tilgangi a­ tryggja gildist÷ku EES-samningsins, en efni samningsins og inntak var a­ mestu umsami­ 1989-91, ■.e. Ý tÝ­ vinstri stjˇrnar SteingrÝms Hermannssonar. ┴stŠ­an fyrir ■essari stjˇrnamyndun var m.÷.o. s˙, a­ forystumenn Framsˇknarflokks og Al■ř­ubandalags, ■eirra ß me­al SteingrÝmur Hermannsson og Ëlafur Ragnar GrÝmsson, h÷f­u Ý kosningabarßttunni sn˙ist gegn ■essu stŠrsta umbˇtamßli vinstristjˇrnarinnar. SjßlfstŠ­isflokkurinn Ý stjˇrnarandst÷­u, undir forystu Ůorsteins Pßlssonar, var andvÝgur EES-samningnum og bo­a­i Ý sta­inn tvÝhli­a samning um bŠttan marka­sa­gang fyrir sjßvarafur­ir, ľ sem reyndar stˇ­ ekki til bo­a.

Ůegar hÚr var komi­ s÷gu haf­i Úg ekki kynnst nřjum formanni SjßlfstŠ­isflokksins neitt persˇnulega. MÚr var hins vegar kunnugt um, a­ DavÝ­ haf­i leitt starf aldamˇtanefndar SjßlfstŠ­isflokksins, sem lřsti jßkvŠ­ri afst÷­u til Evrˇpusambandsins Ý skřrslu ßri­ 1989. MÚr var einnig kunnugt um, a­ Ý bˇkinni ═sland ľ Arvet fra Tingvellir, sem kom ˙t Ý SvÝ■jˇ­ ßri­ 1990, lřsti DavÝ­ afar jßkvŠ­ri afst÷­u til Evrˇpusambandsa­ildar, Ý vi­tali vi­ Hannes Hˇlmstein Gissurarson, prˇfessor. EirÝkur Bergmann vitnar Ý bˇk sinni Ý eftirfarandi ummŠli DavÝ­s:

ôMÝn sko­un er s˙, a­ hva­ sem ÷­ru lÝ­ur, ver­i stŠrsta pˇlitÝska verkefni okkar ß nŠstu ßrum, hvernig vi­ gŠtum okkar eigin hagsmuna Ý breyttum heimi; vi­ ver­um a­ laga okkur a­ ■eirri sta­reynd, a­ meirihlutinn af vi­skiptum okkar er vi­ Evrˇpubandalagi­; Úg hef opinberlega lagt til, a­ vi­ sŠkjum um a­ild.ö

Ůa­ lß m.÷.o. fyrir, ß­ur en Vi­eyjarstjˇrnin var myndu­, a­ nřkj÷rinn forma­ur SjßlfstŠ­isflokksins, DavÝ­ Oddsson, var yfirlřstur Evrˇpusinni. ╔g taldi mig ■vÝ geta treyst ■vÝ, a­ DavÝ­ Oddssyni vŠri ekkert a­ vanb˙na­i a­ sty­ja EES-samninginn, eins og kom ß daginn, ■ˇtt flokkur hans hef­i Ý stjˇrnarandst÷­u lřst andst÷­u vi­ samninginn. ╔g haf­i heldur ekki neina ßstŠ­u til a­ Štla anna­ en a­ forma­ur SjßlfstŠ­isflokksins vŠri rei­ub˙inn til a­ vinna a­ fullri Evrˇpusambandsa­ild, ef pˇlitÝsk skilyr­i sk÷pu­ust fyrir ■vÝ Ý framtÝ­inni. Ůess vegna var Vi­eyjarstjˇrnin myndu­.

Andsta­an vi­ EES: ÍrlagarÝk mist÷k.

Ůa­ er frˇ­legt Ý ljˇsi kenningar EirÝks um ßtakalÝnurnar milli ôopingßttarmannaö og ôinnilokunarsinnaö a­ sko­a afst÷­u flokkanna til EES-samningsins og Evrˇpusamstarfsins me­ rß­andi arfleif­ stjˇrnmßlaflokkanna Ý huga. S˙ sta­reynd vir­ist n˙ gleymd og grafin, a­ EES-samningurinn var a­ mestu, a­ ■vÝ er var­ar sjßlft inntak samningsins, fullfrßgenginn Ý tÝ­ vinstristjˇrnar SteingrÝms Hermannssonar. Ůa­ sem helst olli vi­sjßm og flokkadrßttum, t.d. fjßrfestingarrÚttur ˙tlendinga og frjßls f÷r launafˇlks, yfirgnŠf­i ÷ll ÷nnur mßl Ý kosningabarßttunni vori­ 1991. Ůa­ sem ˙t af stˇ­ og var til lykta leitt sÝ­ar, var­a­i einkum stofnanaumgj÷r­ samningsins, stjˇrnun og lausn deilumßla. SjßlfstŠ­isflokkurinn lÚt me­ ÷­rum or­um aldrei brjˇta ß sÚr Ý ■eirri h÷r­u barßttu, sem ■urfti a­ heyja til a­ sannfŠra ■jˇ­ina um ßgŠti EES-samningsins. ┴hrifamenn ˙r r÷­um sjßlfstŠ­ismanna eins og t.d. Eyjˇlfur Konrß­ Jˇnsson, fv. ritstjˇri Morgunbla­sins, var ßsamt fleirum har­ur andstŠ­ingur samningsins.

Vinstristjˇrnin, sem bar stjˇrnskipulega ßbyrg­ ß samningsni­urst÷­unni, hÚlt velli Ý kosningunum vori­ 1991. Vinstristjˇrnin hef­i ■vÝ vŠntanlega seti­ ßfram vi­ v÷ld kj÷rtÝmabili­ 1991-1995, ef forystumenn Framsˇknaflokks og Al■ř­ubandalags hef­u ekki Ý kosningabarßttunni sn˙i­ baki vi­ EES-samningnum. Ůa­ voru mikil pˇlitÝsk mist÷k, sem dregi­ hafa langan slˇ­a ß eftir sÚr. Stjˇrnmßla■rˇunin hef­i tr˙lega or­i­ ÷ll ÷nnur en h˙n var­. DavÝ­ Oddsson hef­i or­i­ a­ lßta sÚr lei­ast Ý stjˇrnarandst÷­u. Írl÷g Framsˇknarflokksins hef­u geta­ or­i­ ÷ll ÷nnur og ■ekkilegri en n˙ er or­i­. Og samruninn ß vinstri vŠng hef­i tr˙lega tekist betur ß grundvelli vaxandi gagnkvŠms trausts Ý stjˇrnarsamvinnu.

Hvers vegna sneru ■eir SteingrÝmur Hermannsson og Ëlafur Ragnar GrÝmsson baki vi­ EES-samningnum? Von um ßvinning Ý atkvŠ­um ß kostna­ samstarfsa­ilans, Al■ř­uflokksins , Ý ■ingkosningunum, er ein skřringin. Hin er s˙, a­ innilokunarafsta­an var au­vita­ Ý stÝl vi­ fortÝ­ Al■ř­ubandalagsins, og Framsˇknarflokksins reyndar lÝka, sem haf­i meira a­ segja sn˙ist gegn a­ildinni a­ EFTA 1970. Me­ ■vÝ a­ sty­ja EES-samninginn sta­fastlega hef­u ■essir forystumenn fengi­ tŠkifŠri til a­ rj˙fa heimˇttarhef­ flokka sinna. Ůetta hef­i styrkt st÷­u ■essara flokka og veikt ■ß Ýmynd SjßlfstŠ­isflokksins, a­ honum einum vŠri treystandi fyrir hagstjˇrninni og til a­ gŠta hagsmuna atvinnulÝfsins. Ůar me­ hef­u ■essir flokkar lÝka fengi­ tŠkifŠri til a­ sŠkja lengra inn ß mi­juna og skapa forsendur fyrir samstarfi vinstriflokkanna Ý framtÝ­inni. Íllu ■essu kl˙­ru­u ■eir Ý von um skammtÝmaatkvŠ­aumbun.

En hva­ me­ ■ß kenningu EirÝks, a­ andsta­a SjßlfstŠ­isflokksins Ý formannstÝ­ DavÝ­s vi­ a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu, sÚ pˇlitÝskt stÝlbrot Ý ljˇsi fortÝ­ar flokksins ß lř­veldistÝmanum? Hversu vel grundu­ er go­s÷gnin um SjßlfstŠ­isflokkinn sem hinn stefnufasta mßlsvara marka­sb˙skapar og frÝverslunar? Hefur SjßlfstŠ­isflokkurinn fylgt ôopingßttarhef­inniö gegn ■eim innilokunarsinnum, sem hefur sta­i­ ˇgn af opnun hagkerfisins og af of nßnu fj÷l■jˇ­legu samstarfi?

V÷ldin valdanna vegna.

Gleymum ■vÝ ekki, a­ SjßlfstŠ­isflokkurinn er eins konar regnhlÝfarsamt÷k sÚrhagsmunahˇpa. Hann keppti l÷ngum vi­ Framsˇknarflokkinn um atkvŠ­i bŠnda Ý sveitum landsins me­ ■vÝ a­ yfirbjˇ­a b˙verndarstefnu bŠndaforystunnar. E­a hvers vegna var SjßlfstŠ­isflokkurinn andvÝgur EES-samningnum, me­an hann var Ý stjˇrnarandst÷­u vi­ vinstristjˇrn SteingrÝms Hermannsonar ß ßrunum 1988-91? A­ einhverju leyti mß skřra ■a­ me­ hentistefnu stjˇrnarandst÷­uflokksins. Meginskřringin er ■ˇ s˙, a­ ■essi stefna var fengin a­ lßni frß L═┌, sem var allan tÝmann afar tortryggi­ ß EES-samninginn, og vildi helst engu til fˇrna a­ fß fram vi­urkenningu ß grundvallarreglunni um frÝverslun me­ sjßvarafur­ir.

EirÝkur minnir ß, a­ r÷mm ■jˇ­ernishyggja er hluti af pˇlitÝskri arfleif­ SjßlfstŠ­isflokksins, svo sem nafn flokksins ß a­ undirstrika. Lengst af ß lř­veldistÝmanum keppti SjßlfstŠ­isflokkurinn vi­ Framsˇknarflokkinn um stjˇrnarforystu og v÷ld Ý rÝkiskerfinu ß grundvelli hinnar frŠgu helmingaskiptareglu milli einkageirans og atvinnureksturs ß snŠrum samvinnuhreyfingarinnar. RÝkisvaldi­ var stjˇrntŠki Ý h÷ndum ■essara flokka til a­ ˙thluta gŠ­um og skipta hlunnindum. Ůetta stjˇrnarfar einkenndist af rÝkisforsjß Ý nafni flokksrŠ­is. Flest var banna­, nema ■a­ sem var sÚrstaklega leyft. Og leyfunum var oftast ˙thluta­ samkvŠmt helmingaskiptareglunni.

Hvers vegna skipti DavÝ­ Oddsson um sko­un ß a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu, eftir a­ hann var tekinn vi­ flokks- og stjˇrnarforystu? EirÝkur hefur ekki almennilega skřringu ß ■vÝ, en vill rekja ■a­ a­ einhverju leyti til presˇnulegra samskipta okkar DavÝ­s Ý Vi­eyjarstjˇrninni. Nefnilega a­ DavÝ­ hafi sn˙ist ÷ndver­ur vi­, ■egar vi­ jafna­armenn kvß­um upp ˙r um ■a­ ß ßrinu 1994, a­ vi­ vildum, a­ ═sland fylgdi samstarfs■jˇ­um okkar Ý EFTA, og ■ß sÚrstaklega SvÝum og Finnum, inn Ý Evrˇpusambandi­ ßri­ 1995. A­ DavÝ­ Oddsson hafi ekki vilja­ una ■vÝ, a­ vi­ m÷rku­um stefnuna fyrir h÷nd rÝkisstjˇrnar hans (eins og vi­ h÷f­um gert Ý EES mßlinu) og ■vÝ brug­ist harkalegar vi­ en ella. Ůetta er ekki mj÷g tr˙ver­ug skřring. Miklu nŠrtŠkari er s˙ skřring, a­ DavÝ­ hafi tali­ sig hafa ßstŠ­u til a­ ˇttast, a­ jßkvŠ­ afsta­a til Evrˇpusambandsa­ildar gŠti leitt til klofnings Ý SjßlfstŠ­isflokknum og ■ar me­ stofna­ lykilst÷­u flokksins Ý valdakerfinu Ý hŠttu. Hef­i hann geta­ fengi­ stˇr˙tger­ina i L═┌, b˙verndardeildina og landsbygg­ararminn til a­ spila me­ Ý slÝkri pˇlitÝk? Ůa­ var satt a­ segja ekki mj÷g lÝklegt.

Eitt af m÷rgum ßgreiningsmßlum milli flokkanna Ý Vi­eyjarstjˇrninni snerist um hvort draga Štti ˙r innflutningsvernd og rÝkisstyrkjum til landb˙na­ar, sem var ß dagskrß Ý samningalotum, sem n˙ eru kenndar vi­ Al■jˇ­avi­skiptastofnunina (WTO). Forma­ur SjßlfstŠ­isflokksins reyndist vera me­ ÷llu ˇsveigjanlegur Ý stu­ningi vi­ b˙verndarstefnuna. Hann vildi ekki gefa Framsˇkn h÷ggsta­ ß SjßlfstŠ­isflokknum me­ neinum tilsl÷kunum Ý ■vÝ efni Ý ■ßgu lŠkka­s v÷ruver­s til neytenda. Me­ ■essari afst÷­u sinni tˇk DavÝ­ sÚr st÷­u innan hef­bundinnar afst÷­u SjßlfstŠ­isflokksins. ┴ vi­reisnarßrunum fÚkk Gylfi Ů. GÝslason engu tauti komi­ vi­ landb˙na­ararm SjßlfstŠ­iflokksins undir forystu Ingˇlfs frß Hellu, a­ ■vÝ er var­a­i hi­ rÝkisstyrkta landb˙na­arkerfi og ˙tflutningsbŠturnar. Bjarni Benediktsson vi­urkenndi, a­ hann rÚ­i einfaldlega ekki vi­ ■a­.

DavÝ­ Oddsson skildi e­li SjßlfstŠ­isflokksins sama skilningi og Bjarni. Tilgangur flokksins er einfaldlega a­ halda v÷ldum - valdanna vegna. Til ■ess a­ ■jˇna ■vÝ markmi­i ver­ur a­ halda helstu sÚrhagsmunahˇpunum saman, ßn ■ess a­ ■a­ kosti flokkinn fj÷ldafylgi. Ůetta snřst ekki nema a­ litlu leyti um hugmyndir; ■a­ snřst um v÷ldin ľ kjßninn ■inn! Go­s÷gninni um SjßlfstŠ­isflokkinn sem mßlsvara marka­sb˙skapar og vi­skiptafrelsis er hins vegar Štla­ a­ brei­a yfir veruleikann. Hannes Hˇlmsteinn sÚr um hugmyndafrŠ­ina, en DavÝ­ sß um ■a­ sem mßli skipti: V÷ldin valdanna vegna.

PˇlitÝskar forsendur Evrˇpusambandsa­ildar.

Ůessi dŠmi sřna, a­ ôinnilokunarlei­inö ß rÝk Ýt÷k Ý SjßlfstŠ­isflokknum. Hugarfar rÝkisforsjßr Ý atvinnulÝfinu Ý krafti flokksrŠ­is er forystum÷nnum flokksins, m÷rgum hverjum, runni­ Ý merg og bein. FyrirtŠkin eiga a­ sty­ja flokkinn til ■ess svo a­ njˇta fyrirgrei­slu hans, ■egar ß ■arf a­ halda. Ůeir sem ekki hlÝta ■essum leikreglum, fß a­ kenna ß ■vÝ. Baugur ľ beware. ŮvÝ eru ■r÷ng takm÷rk sett, hversu langt flokkurinn getur gengi­ Ý frjßlsrŠ­isßtt. Ůess vegna fer vel ß ■vÝ, a­ flestir forystumanna flokksins eru heimalningar ˙r l÷gfrŠ­ingastÚtt, ■ˇtt ■a­ hafi breyst me­ formannskj÷ri Geirs Haarde. Kannski Ý ■vÝ felist dulÝtil skilabo­, a­ breytinga kunni a­ vera a­ vŠnta Ý framtÝ­inni? PˇlitÝsk arfleif­ DavÝ­s Oddssonar felst einkum Ý ■rennu: Einar­ri andst÷­u vi­ a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu, fylgispekt vi­ bandarÝska utanrÝkisstefnu og kr÷funni um sjßlfstŠ­a peningamßlastjˇrn. ═ ■vÝ felst a­ framselja ekki Ý annarra hendur ßkv÷r­unarvaldi­ um gengi gjaldmi­ilsins sem ney­ar˙rrŠ­i, ■egar allt anna­ hefur brug­ist Ý hagstjˇrninni.

Ůessi arflei­ er fyrirsjßanlega a­ syngja sitt sÝ­asta Ý nßinni framtÝ­. BandarÝkin hafa sn˙i­ vi­ okkur bakinu. Innlend peningamßlastjˇrn hefur brug­ist. Innlend stjˇrnv÷ld munu ekki nß aftur valdi ß gengisskrßningunni. Marka­s÷flin hafa ■ar teki­ v÷ldin, og fyrirtŠkin flřja ß nß­ir evrunnar Ý von um ■ann st÷­ugleika, sem ■eim er nau­synlegur. Og ■ß er stutt Ý ■a­, a­ forstjˇraveldi­, forysta fyrirtŠkjanna og samtaka atvinnulÝfsins, knři ß um ■a­, a­ ═sland stÝgi lokaskrefi­ inn Ý Evrˇpusambandi­. Hefur ekki meirhluti kjˇsenda SjßlfstŠ­isflokksins samkvŠmt sko­anak÷nnunum lengi veri­ ■eirrar sko­unar, a­ ˇska beri eftir samningavi­rŠ­um? Var ekki Ůorsteinn Pßlsson, forveri DavÝ­s Oddssonar ß formannsstˇli SjßlfstŠ­isflokksins, a­ bo­a ■ß stefnu Ý rŠ­u ß ßrsfundi Samtaka i­na­arins? Spurningin er ekki lengur um, hvort SjßlfstŠ­isflokkurinn muni gera ■au sjˇnarmi­ a­ sÝnum, heldur a­eins - hvenŠr?

Jˇn Baldvin Hannibalsson (h÷f. var forma­ur Al■ř­uflokksins 1984-1996)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit