Greinasafn

2017
 »maÝ

 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

1.5.2006

HVERJIR ERU ŮESSIR ═SLENDINGAR?

Hverjir eru ■essir ═slendingar, og hva­an koma ■eir? ═slendingar geta stßta­ af ■vÝ, umfram flestar a­rar ■jˇ­ir, a­ eiga skrß­ar heimildir um fund landsins og landnßm ß 9du og 10du ÷ld. Ůetta gerist ß ˙t■ensluskei­i norrŠnna manna, sem vi­ k÷llum VÝkinga÷ld, u.■.b. 800-1190, ef fall Dyflinar sem vÝkingavirkis ßri­ 1190 er tali­ tßkna lok ■ess tÝmabils. ┴ VÝkinga÷ld leitu­u norrŠnir menn ˙t frß meginlandi SkandÝnavÝu austur og vestur og jafnvel su­ur ß bˇginn inn Ý ver÷ld Mi­jar­arhafsins. Sˇkn ■eirra yfir Atlantshafi­ Ý ßf÷ngum me­ fundi og landnßmi FŠreyja, ═slands, GrŠnlands og loks meginlands Nor­ur-AmerÝku um ßri­ 1000, var afrek, sem fŠr­i ˙t landamŠri hins ■ekkta heims ■eirrar tÝ­ar, hßlfu ßr■˙sundi ß undan Kˇlumbusi. Ëgrynni heimilda hafa var­veist, ■.ß.m. Ý ═slendingas÷gum, um samskipti norrŠnna manna, misjafnlega fri­samleg, og hinna řmsu Šttbßlka handan Eystrasalts, sem n˙ byggja ■au l÷nd, sem vi­ k÷llum Finnland, Eistland, Lettland og Lithßen og inn Ý R˙ssland og ┌kraÝnu. LÝvˇnÝa, K˙rland og KŠnugar­ur eru kunnuglegt s÷gusvi­ Ý ═slendingas÷gum.

VÝkingar sˇttu Ý vesturveg til skosku eyjanna, inn Ý Skotland og ═rland og til Englands og stofnu­u reyndar vÝkingarÝki Ý NormandÝ Ý Frakklandi. Vilhjßlmur hinn sigursŠli, sem seinustum manna heppna­ist innrßs Ý England ßri­ 1066, var beinn afkomandi G÷ngu-Hrˇlfs, stofnanda vÝkingarÝkisins Ý NormandÝ. TŠknikunnßtta vi­ skipasmÝ­i, sjˇmennskureynsla og siglingakunnßtta trygg­i vÝkingum yfirbur­i umfram a­ra ß ■eim tÝma. Ůa­ voru ■essir tŠknilegu yfirbur­ir, sem ger­u vÝkingum kleift a­ stunda ˙thafssiglingar ß Atlantshafi og br˙a ■annig bili­ milli Evrˇpu og AmerÝku Ý fyrsta sinn, svo vita­ sÚ.

Landnßmsmenn og konur ═slands voru einkum af bl÷ndu­um stofni norrŠnna manna og Kelta. Ůeir vir­ast hafa sameina­ skipulagshŠfni Nor­urlandab˙a og skßldgßfu hins keltneska kyns. Ůeir stofnu­u sÚrstakt ■jˇ­fÚlag ß ═slandi, sem blˇmstra­i Ý 300 ßr (930-1262). Landnemarnir stofnu­u fyrsta ■jˇ­■ing s÷gunnar ßri­ 930 ß Ůingv÷llum og k÷llu­u Al■ingi. Al■ingi var hvort tveggja l÷ggjafarsamkoma og dˇmstˇll. Landnemarnir reyndu a­ leysa ßrekstra og vi­halda fri­i eftir lei­um rÚttarrÝkisins. Engan vildu ■eir konung hafa nÚ a­alsmenn og reyndar ekkert mi­střrt framkvŠmdavald. Ůetta var einstŠtt ■jˇ­fÚlagsform ß ■eim tÝma. Ůa­ bygg­i ß hugsjˇninni um frelsi einstaklingsins, en var jafnframt gegnsřrt jafna­aranda. Ůetta hljˇmar fram˙rstefnulegt, jafnvel enn Ý dag. Ůetta ■jˇ­fÚlag var ekki einasta frjßlst og farsŠlt, heldur lifir hugmyndaheimur ■ess og gildismat Ý sÝgildum bˇkmenntum, ═slendingas÷gum og EddukvŠ­um, sem teljast til helstu andans afreka Mi­alda. Ůessar bˇkmenntir, sem voru skrß­ar ß hinu forna mßli vÝkinganna, eru sameiginleg uppspretta norrŠnnar menningar.

En land elds og Ýsa er hŠttulegt land a­ lifa Ý. ═sland er ß einu virkasta eldfjallasvŠ­i jar­ar. Vi­kvŠmur jar­vegur lands undir heimskautsbaugi ß Ý st÷­ugu strÝ­i vi­ ey­ingar÷lf eldgosa og ofbeitar. Loftslagsbreytingar, hin svokalla­a litla Ýs÷ld (1400-1880), nßtt˙ruhamfarir og sj˙kdˇmsfaraldrar, ßsamt me­ gl÷tu­u sjßlfstŠ­i, fyrst Ý hendur Noregskonunga og sÝ­ar Dana, kn˙­i ■jˇ­ina ■vÝ sem nŠst ß ystu n÷f ˙trřmingar ß 19du ÷ld, ■egar fjˇr­ungur ■eirra, sem h÷f­u lifa­ af, gßfu upp alla von og fl˙­u til Nor­ur-AmerÝku.

═slendingar hˇfu vegfer­ sÝna ß 20stu ÷ld sem einhver fßtŠkasta ■jˇ­ Evrˇpu. En ■eir voru ekki einasta ÷rsnau­ir, heldur spß­u fßir ■eim farheilla. Vi­ lok 20stu aldar eru ═slendingar taldir Ý hˇpi tÝu rÝkustu ■jˇ­a heims. 20sta ÷ldin hefur ■vÝ reynst ═slendingum, ÷fugt vi­ margar a­rar ■jˇ­ir, bŠ­i gj÷ful og eftirlßt. Kannski er forsjˇnin a­ bŠta ■eim upp sj÷ alda harmkvŠli. Hva­ ger­ist? ═slendingar ßunnu sÚr heimastjˇrn frß D÷num ßri­ 1904 og fullt sjßlfstŠ­i ßri­ 1918, ■ˇtt ■eir hÚldu ßfram konungssambandi vi­ Danm÷rku, uns lř­veldi­ var stofna­ 1944. Um lei­ og ═slendingar gßtu rß­i­ eigin mßlum sjßlfir, reyndust ■eir fljˇtir a­ taka upp nřja tŠkni og a­ beita henni vi­ nřtingu nßtt˙ruau­lindanna: Hinna au­ugu fiskimi­a umhverfis landi­ og hinnar hreinu og endurnřjanlegu orku, sem fˇlgin er Ý fossum landsins og Ý i­rum jar­ar. Hi­ Ýslenska efnahagsundur ß 20stu ÷ld, ■egar ■jˇ­in reis frß ÷rbirg­ til allsnŠgta, hefur forsagnargildi fyrir a­rar smß■jˇ­ir, sem n˙ hafa nřlega velt af sÚr oki erlendra yfirrß­a og lagt upp Ý langfer­ Ý ßtt til sjßlfbŠrrar efnahags■rˇunar. Sem eitt hinna fimm norrŠnu velfer­arrÝkja er ═sland rei­ub˙i­ a­ leggja fram sinn skerf til a­ rŠkta og styrkja samstarf Nor­urlanda og Eystrasalt■jˇ­a og sameiginlegan framgang ■eirra ß 21stu ÷ldinni. Sameiginlega getum vi­ nß­ miklum ßrangri og um lei­ gefi­ ÷­rum ver­ugt fordŠmi.

Ůegar ═slendingar eru spur­ir, hvers vegna ■eir hafi sřnt svo lifandi ßhuga ß barßttu Eystrasalts■jˇ­a fyrir endurreisn sjßlfstŠ­is, og hvers vegna ═slendingar ur­u fyrstir ■jˇ­a til a­ vi­urkenna endurreisn sjßlfstŠ­is ■eirra, fŠr ma­ur gjarnan svar eitthva­ ß ■essa lei­: Vi­ eigum sameiginlega s÷gu. ┴ grundvelli hennar vonumst vi­ til a­ eiga sameiginlega framtÝ­.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷fundur var utanrÝkisrß­herra ═slands 1988-1995)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit