Greinasafn

2017
 »oktˇber

 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

11.1.2007

MAGN┌S MAGN┌SSON - MINNING

A­ ßli­nu hausti ßri­ 1958 ľ fyrir hartnŠr hßlfri ÷ld - strukum vi­ BryndÝs einn gˇ­an ve­urdag Ý dagrenningu um bor­ Ý gamla Gullfoss. Vi­ stungum af frß foreldrum og a­standendum ß vit frelsisins. ╔g var ß lei­ til Edinborgar a­ lŠra til forsŠtisrß­herra. H˙n var ß lei­ til ParÝsar a­ nema fr÷nsku og lÝfsk˙nst. Lei­ir okkar skildi Ý Leith, hinni lßgreistu hafnarborg h÷fu­borgar Skotlands.

Ůegar vi­ gengum frß bor­i ni­ur landganginn, bei­ ■ar mikil˙­legur ma­ur og dreif okkur inn Ý amrÝska lÝm˙sÝnu, eins og um opinbera heimsˇkn vŠri a­ rŠ­a. Ůessi h÷f­ingi hÚt Sigursteinn Magn˙sson, umbo­sma­ur S═S Ý Evrˇpu og rŠ­isma­ur Ýslenska lř­veldisins ß Skotlandi. Hannibal haf­i ■ß haft spurnir af laumufar■egum um bor­ Ý Gullfossi og be­i­ gamlan glÝmufÚlaga sinn frß Akureyri a­ lÝta til me­ ■eim.

L˙­vÝk Jˇsefsson, sjßvar˙tvegsrß­herra vinstristjˇrnarinnar ß ═slandi (1956-58), haf­i fŠrt ˙t fiskvei­il÷gs÷gu ═slendinga Ý tˇlf mÝlur ■ann 1. september ■ß um hausti­. Fyrsta ■orskastrÝ­ Ýslenska lř­veldisins vi­ breska heimsveldi­ var ■vÝ ß forsÝ­um bla­anna ■essi misserin. ═ krafti kenningarinnar um a­ ˇvinur ˇvinar mÝns vŠri vinur minn, virtist mÚr skoskt almenningsßlit fremur hli­hollt ═slendingum. ╔g haf­i veri­ ■ß um sumari­ hßseti ß flaggskipi Ýslenska togaraflotans, Gerpi frß Neskaupsta­, ˙tger­arfÚlagi L˙­vÝks og ■eirra Nor­fjar­arkomma. ╔g afhenti rŠ­ismanninum sumarhřruna mÝna, sem hann tˇk a­ sÚr a­ var­veita og ßvaxta, og ˙thluta­i sÝ­an ey­slueyri eftir ■÷rfum, eins og nßnar segir frß Ý TilhugalÝfi (bls.94-95). Vi­ BryndÝs vorum a­ byrja nřtt lÝf.

NŠstu fj÷gur ßrin var Edinborg mitt anna­ heimili. Tveir ═slendingar settu ß ■essum ßrum sterkan svip ß hßskˇlasamfÚlagi­ Ý Edinborg. Ůa­ voru ■eir Hermann Pßlsson, lektor Ý Ýslenskum frŠ­um og Pßll ┴rdal, lektor Ý heimspeki vi­ Edinborgarhßskˇla. Heimili ■essara landa okkar stˇ­u Ýslenskum nßmsm÷nnum Ý borginni alltaf opin. ╔g held ■a­ hafi veri­ ß heimili Hermanns og Stellu, sem Úg hitti fyrst Magn˙s Magn˙sson, son Sigursteins rŠ­ismanns og Ingibjargar, sem var laf­i af Laxamřrarkyni.

Ůeir Hermann hittust ■ß reglulega ß sÝ­kv÷ldum og um helgar til ■ess a­ vinna a­ ■ř­ingum sÝnum ß hinum helstu ═slendingasagna yfir ß ensku. Hermann gŠtti frŠ­ilegrar nßkvŠmni, en Magn˙s lÚ­i ■ř­ingunni litbrig­i hins listrŠna stÝls. Hann ßtti ekki langt a­ sŠkja ■a­. LÝfsk˙nstnerinn og listaskßldi­, Jˇhann Sigurjˇnsson, var ÷mmubrˇ­ir Magn˙sar (sem ■ř­ir, a­ hann var systursonur hins annßla­a l÷greglustjˇra ReykvÝkinga, Sigurjˇns Sigur­ssonar, sem er ÷nnur saga).

Ůegar fundum okkar bar fyrst saman, var Magn˙s ■egar or­inn ■jˇ­kunnur bla­ama­ur me­ Skotum, ■ˇtt hann vŠri innan vi­ ■rÝtugt. Hann haf­i loki­ prˇfum Ý ensku og enskum bˇkmenntum frß Jesus College Ý Oxford. ┴hugasvi­ hans var vÝtt: Saga og bˇkmenntir, fornleifafrŠ­i og ˇspj÷llu­ nßtt˙ra, auk ■ess sem fuglasko­un var hans eftirlŠtis tˇmstundai­ja. Fjˇrtßn ßra gamall haf­i hann unni­ ritger­arsamkeppni ß vegum The Royal Society for the Protection of Birds um tilhugalÝf svart■rasta. Fj÷rutÝu ßrum sÝ­ar var hann kj÷rinn forseti ■essa fÚlagsskapar. Snemma beygist krˇkur til ■ess, sem ver­a vill.

Magn˙s var eins og samstarfsma­ur hans, Hermann Pßlsson, rammur ═slendingur. ═slendingse­li­ var honum runni­ Ý merg og blˇ­, ■ˇtt hann vŠri ß ÷­ru ßri, ■egar fj÷lskyldan fluttist til Skotlands. Ůegar hann ˇx a­ visku og ■roska, var­ hann smßm saman helsti sendiherra Ýslenskrar menningar me­al Breta. En hann lÚt ekki ■ar sta­ar numi­. Hann tˇk ßstfˇstri vi­ sitt anna­ fˇsturland, Skotland. Fyrir utan ■ř­ingar ß ═slendingas÷gum yfir ß n˙tÝmaensku, birtust ekki fŠrri en ßtjßn bŠkur frß hendi Magn˙sar.

Framlag hans til a­ kynna Skotum sameiginlegan menningararf ■eirra og norrŠnna manna frß VÝkinga÷ld var meira en flestra annarra. En hann var einnig mikilvirkur h÷fundur um s÷gu, menningu og nßtt˙rufar Skotlands og skosku eyjanna og ■eirra ■jˇ­a, sem ■au l÷nd byggja. Seinasta stˇrvirki­, sem Úg hef lesi­ eftir Magn˙s, er ôScotland ľ the Story of a Nationö, sem kom ˙t Ý kilju ßri­ 2001. Ůetta er sagnfrŠ­i eins og h˙n gerist best. Allt sem Magn˙s fˇr h÷ndum um sem rith÷fundur glŠddi hann lÝfi og lit. Hann var andlegur fj÷rkßlfur, sem lÚk sÚr a­ ■vÝ a­ hrÝfa a­ra me­ sÚr.

Ůa­ er ˇtr˙legt til ■ess a­ hugsa a­ ma­ur, sem kom jafnmiklu Ý verk og Magn˙s, skyldi allan tÝmann hafa haft fyrir lifibrau­ jafn lřjandi starf og bla­amennskan er. En ■a­ ger­i hann me­ til■rifum. Hann byrja­i fj÷lmi­laferilinn ß al■ř­legu bla­i, sem hÚt Scottish Daily Express. ┴ Skotlandsßrum mÝnum var hann or­inn a­sto­arritstjˇri ß Scotsman, sem var vir­ulegt bla­, en frekar dauflynt og Ýhaldssamt. Vikulegir pistlar Magn˙sar, ôMagnusson on Mondayö, hristu gjarnan upp Ý ■eirri vanaf÷stu Ýhaldssemi, sem a­ ÷­ru leyti einkenndi bla­i­.

Einu sinni lentum vi­ Magn˙s meira a­ segja Ý ritdeilu ß sÝ­um ■essa bla­s. Magn˙s haf­i skrifa­ ßdrepu um menningarlegt metna­arleysi Skota (■eir voru ■ß a­ loka leikh˙sum og breyta ■eim Ý bingˇsali) og ÷gra­i Skotum me­ ■vÝ a­ hin ÷rfßmenna og fßtŠka grann■jˇ­ ■eirra, ═slendingar, vŠru sřnu metna­arfyllri Ý sinni menningarpˇlitÝk en Skotar. MÚr fannst Magn˙s skjalla landa vora um of og a­ hann byggi til glansmynd af bˇka■jˇ­inni, sem h˙n risi tŠpast undir. ╔g benti ß, a­ blˇmi Ýslenskra nßmsmanna sŠkti menntun sÝna erlendis, og a­ a­rar ■jˇ­ir (■.m.t. Skotar) greiddu hana ni­ur fyrir okkur. VÝsindi og rannsˇknir vŠru Ý fjßrsvelti. Sß hluti ■jˇ­arinnar, sem lyki hßskˇlaprˇfum vŠri lÝtill Ý al■jˇ­legum samanbur­i, Og ■ˇtt ˙tgefnir titlar vŠru margir mi­a­ vi­ h÷f­at÷lu, vŠri fŠst af ■vÝ merkilegar bˇkmenntir, enda ■Šttust ═slendingar ekki lengur hafa efni ß a­ ■ř­a sÝgildar bˇkmenntir ß Ýslensku.

Endurˇmur af ■essum or­ahnippingum barst til ═slands og var­ ekki til a­ auka hrˇ­ur undirrita­s. Um stund hÚlt Úg a­ slest hef­i upp ß vinskap okkar Magn˙sar. En ■egar Úg hitti hann nŠst Ý fÚlagsskap Hermanns, sag­i hann vingjarnlega og blßtt ßfram: ôHermann segir mÚr, a­ ■˙ hafir miki­ til ■Ýns mßls. En ■ß segi Úg bara: Oft mß satt kyrrt liggja.ö - Kannski var Island honum draumsřn. MÚr var klakinn blßk÷ld alvara. Eftir ß a­ hyggja finnst mÚr, a­ hann hafi haft rÚtt fyrir sÚr.

١tt Magn˙s hafi or­i­ ■jˇ­kunnur me­al Skota ß ungum aldri, reis frŠg­arsˇl hans fyrst sem fj÷lmi­lamanns, ■egar hann tˇk vi­ stjˇrn ôMastermindö, hins alrŠmda sjˇnvarps■ßttar hjß BBC. Undir stjˇrn Magn˙sar var­ ■etta einhver vinsŠlasti sjˇnvarps■ßttur allra tÝma me­al Breta. Magn˙s střr­i honum hvorki meira nÚ minna en Ý aldarfjˇr­ung me­ meistaralegum til■rifum. Nafn hans var ß hvers manns v÷rum, og hann var undir lokin kominn Ý dřrlingat÷lu hjß breskum gßfnaljˇsum. Ůa­ var fyllilega ver­skulda­. Sjßlfur bjˇ Magn˙s yfir dj˙pri alfrŠ­i■ekkingu ß brei­u svi­i, fyrir utan ■a­ a­ ■ekkingin var honum aldrei dau­ur bˇkstafur, heldur andlegur innblßstur, sem hreif og heilla­i a­ra.

┴ rß­herraßrum mÝnum lßgu lei­ir okkar Magn˙sar stundum saman, ■egar miki­ lß vi­ a­ auka hrˇ­ur ═slands Ý augum ˙tlendinga. Ůß var gott a­ eiga hauk Ý horni, ■ar sem Magn˙s var. Einhverju sinni Ý fjßrmßlarß­herratÝ­ minni ■ˇtti brřnt a­ heila■vo lßnardrottna ═slands ˙r fjßrmßlaheiminum me­ mßl■ingi um bjartar framtÝ­arhorfur smß■jˇ­arinnnar Ý samkeppnissˇlkerfi hagvaxtarins. Bankastjˇrunum var bo­i­ til kv÷ldver­ar Ý stofu Sk˙la fˇgeta Ý Vi­ey og Magn˙s var be­inn a­ messa.

Hann fˇr me­ vÝkinga÷ldina, landnßmi­, ■jˇ­veldi­, landafundi AmerÝku, bˇkmenntirnar, mi­aldirnar, endurreisnina og Einar Ben Ý fßeinum dŠmis÷gum og me­ skßldlegum tilvitnunum ß innan vi­ stundarfjˇr­ungi. Ůetta er ■a­ sem Frakkar kalla tour de force, en Úg ˙tlegg ■a­ sem nß­arkraft. Ůetta hef­i enginn geta­ leiki­ eftir honum. Meira a­ segja bankastjˇrarnir brug­ust vi­ eins og unglingar ß bÝtlablˇti. ╔g hef heyrt marga snjalla samkvŠmisrŠ­umenn um dagana, ekki sÝst breska, en ■ar Ý landi hefur ■essi listgrein risi­ hŠst. En engan hef Úg heyrt Magn˙si fremri - hinga­ til.

A­ li­nu Šviskei­i einnar kynslˇ­ar frß ■vÝ a­ Úg kvaddi Edinborg, leita­i hugurinn aftur ß fornar slˇ­ir. Vi­ BryndÝs eyddum tveimur vikum ß EdinborgarhßtÝ­ ■ar sem vi­ l÷g­um vi­ hlustir og lÚtum sjˇn nema, ■a­ sem fyrir augum bar: ß leiksvi­i, tˇnleikum, myndlistarsřningum og ß brei­tjaldinu. SÝ­an ˇkum vi­ um skosku hßl÷ndin og sigldum ˙t Ý eyjar blßr me­ Skotlandsstr÷ndum me­ VÝkinga- og Skotlandss÷gu Magn˙sar Ý farteskinu. Ůetta heitir a­ fer­ast me­ veisluna Ý farangrinum.

┴ heimlei­inni ■ˇttumst vi­ ekki geta gengi­ hjß gar­i ■essa farandssendiherra norrŠnnar menningar me­al Skota. Og tˇkum ■vÝ h˙s ß Magn˙si og Mamie Ý OlĺGlasgie. Ůa­ var­ samfelld sÝ­degisveisla Ý ˇgleymanlegum fÚlagsskap. Stundin var­ hra­fleyg vi­ upprifjun gamalla minninga, sem spanna­i a­ vÝsu ellefu hundru­ ßr og gervallt s÷gusvi­ VÝkingaaldar, frß nřja heiminum til vŠringja Ý austurvegi a­ innrßsinni Ý litla England 1066 og allt ■a­. Ůß var Hermanns Pßlssonar sßrt sakna­. N˙ er r÷­in komin a­ okkur a­ sakna sagnameistarans, sem veitti svo m÷rgum svo miki­ og af svo miklu ÷rlŠti, a­ lengi ver­ur Ý minnum haft.

Jˇn Baldvin Hannibalsson

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit