Greinasafn

2017
 »aprÝl

 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

10.2.2016
äSOLIDARITY OF SMALL NATIONS: UTOPIAN DREAM OR PRACTICAL POLITICS?

Read more

All articles in English

1.8.2008

═SLENSKA LEIđIN

═ sexhundru­ ßr vorum vi­ ═slendingar Ý hˇpi fßtŠkustu ■jˇ­a heims. Eftir ■˙sund ßra b˙setu var naumast uppistandandi heillegt mannvirki til marks um mannabygg­ Ý landinu.

Til eru frßsagnir erlendra fer­amanna sem heimsˇttu landi­ allt fram ß 19du ÷ld sem undru­ust ■a­, hvernig ■etta frumstŠ­a fˇlk gat dregi­ fram lÝfi­ Ý kofahreysum, sem ■eim sřndist varla skepnum bjˇ­andi, hva­ ■ß m÷nnum.

═ sex hundru­ ßr var fßtŠktin okkar fylgikona. Í­ru hverju rei­ yfir landsins b÷rn einhver plßgan, řmist sj˙kdˇmsfaraldrar e­a nßtt˙ruhamfarir, sem eyddu b˙smalanum og ollu um lei­ hungursney­ sem felldi mannfˇlki­ eins og flugur. Eymd afrÝska ■orpsins minnir um margt ß hokurb˙skap forfe­ra okkar og mŠ­ra. Ůa­ er ekki svo řkjamikill munur ß, utan eitt: ═slendingar voru aldrei svo vesŠlir Ý ÷rbirg­ sinni a­ ■eir vŠru ekki lŠsir og skrifandi. Ůa­ ger­i reyndar gŠfumuninn, loksins ■egar stytti upp yfir ■jˇ­artilverunni.

Samanbur­arhagfrŠ­i

Samanbur­urinn ß hlutskipi okkar ═slendinga Ý fortÝ­inni og ÷rbirg­ AfrÝku■jˇ­a Ý samtÝmanum er ■ˇ varasamur, ■egar betur er a­ gß­. A­ vÝsu voru ═slendingar ÷ldum saman nřlendu■jˇ­, rÚtt eins og allar ■jˇ­ir AfrÝku, a­rar en E■ݡpÝumenn.En ═slendingar ßttu sitt eigi­ tungumßl og ■urftu ekki a­ deila landi sÝnu me­ ÷­rum ■jˇ­um. Hinar svok÷llu­u ô■jˇ­irö AfrÝku eru hins vegar tilb˙ningur nřlenduherranna sem neyddu ˇlÝka Šttbßlka til sambřlis ß yfirrß­asvŠ­um sÝnum. A­ fengnu sjßlfstŠ­i ß seinni hluta seinustu aldar ur­u einatt til ôgervirÝkiö, ■ar sem Ýb˙arnir ßttu fßtt sameiginlegt anna­ en arfleif­ nřlendudrottnanna ľ ekki einu sinni sameiginlegt tungumßl. Vi­ slÝkar a­stŠ­ur er erfitt a­ halda fri­inn Ý sßtt og samlyndi. Ůetta b÷l nřlenduarfsins ■jakar AfrÝku enn Ý dag og er henni fj÷tur um fˇt ß lei­ inn Ý n˙tÝmann.

═slendingar brutust ˙t ˙r moldarkofum ÷rbirg­arinnar til bjargßlna neyslusamfÚlagsins ß r˙mlega hßlfri ÷ld. Ůrennt kom til: FramkvŠmdavaldi­ fŠr­ist inn Ý landi­ (frß nřlenduherrunum, rÚtt eins og Ý AfrÝku); vi­ fengum a­gang a­ erlendu framkvŠmdafÚ (═slandsbanki); og vi­ h÷f­um tollfrjßlsan a­gang a­ erlendum m÷rku­um fram a­ fyrra strÝ­i. Ůetta ■rennt ■řddi a­ ß ßratug fyrir fyrra strÝ­ (1905-1914) hurfu ═slendingar frß sjßlfs■urftarhokri vi­ tŠknistig ■rettßndu aldar og ur­u ˙tflutnings■jˇ­, sem bjˇ Ý ■Úttbřli.

Ífugt vi­ kenningar frjßlshyggjupostulana um alrŠ­i marka­safla og ska­semi rÝkisÝhlutunar, gegndi rÝkisvaldi­ lykilhlutverki Ý ■essu hagvaxtarmˇdeli. RÝki­ kom ß skˇlaskyldu (1907) og trygg­i ÷llum ˇkeypis a­gang a­ skˇlag÷ngu sem var fjßrm÷gnu­ me­ sk÷ttum. RÝki­ bygg­i orkuver, hafnir, vegi, brřr og flugvelli og sß um flutninga ß sjˇ um land allt. Me­ uppbyggingu ■essara innvi­a var­ ═sland sjßlfbŠrt hagkerfi sem haf­i a­gang a­ utanrÝkisverslun sem stˇ­ undir batnandi lÝfskj÷rum.

GŠfumunur

En a­ baki ÷llu ■essu var ein au­lind, sem ger­i gŠfumuninn um a­ sjßlfbŠrar framfarir gŠtu or­i­: Upplřst fˇlk. FßtŠkt fˇlk, jß, en lŠst og skrifandi. ═slendingar voru fljˇtir a­ lŠra, fljˇtir a­ tileinka sÚr nřja tŠkni, fljˇtir a­ a­lagast breyttum ■jˇ­fÚlagshßttum. Allt vegna ■ess a­ ■eir voru lŠsir og skrifandi. ┴ ■vÝ byggist lř­rŠ­i­. ┴ ■vÝ byggist rÚttarrÝki­. ┴ ■vÝ byggist a­hald fj÷lmi­la a­ valdh÷fum sem er nau­synlegt til a­ halda Ý skefjum spillingarßrßttu mannskepnunnar. ┴ ■vÝ byggjast allar tŠkniframfarir.

Ůetta er lykillinn a­ lausninni ß vanda fßtŠktarinnar: Menntun mannfˇlksins. Okkur, sem l÷ngum vorum hinir snau­ustu me­al hinna snau­u, ber skylda til a­ mi­la ÷­rum af reynslu okkar og rÚtta ■eim hjßlparh÷nd, alveg eins og a­rir rÚttu okkur hjßlparh÷nd ß sÝnum tÝma (landflˇttinn til Vesturheims og Marshalla­sto­in eftir strÝ­). Hvernig vŠri a­ ungir ═slendingar, sem hafa nřloki­ st˙dentsprˇfi en ekki gert upp hug sinn um framhaldsnßm, leggi ■a­ Ý vana sinn a­ verja svo sem eins og einu ßri sem kennarar Ý ■rˇunarl÷ndum? Jafnvel ■ˇtt ■eir ■urfi a­ horfast Ý augu vi­ hundra­ og tuttugu brÚfsefnislausa berfŠtlinga Ý bekkjardeild? Miki­ skal til mikils vinna.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷f. lag­i stund ß ■rˇunarhagfrŠ­i vi­ Harvard hßskˇla 1976-77)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit