Greinasafn

2017
 »maÝ

 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

All articles in English

1.12.2002

VELFERđARR═KIđ OG ËVINIR ŮESSGUđINN SEM BR┴ST

Hausti­ 2002 sˇtti Úg mßl■ing Ý utanrÝkisrß­uneyti BandarÝkjanna Ý Washington undir heitinu: Secretary┤s Forum. Gestgjafinn var Colin Powel, utanrÝkisrß­herra, sem kynnti gestafyrirlesarann, Dr. Jeffrey Sachs, prˇfessor, nokkrum vel v÷ldum or­um. Dr. Sach hefur ß s.l. 20 ßrum veri­ rß­unautur rÝkisstjˇrna um efnahags■rˇun og hagstjˇrn Ý S-AmerÝku, A-Evrˇpu, AsÝu og AfrÝku. Kofi Annan, a­alritari Sameinu­u ■jˇ­anna haf­i ■ß nřlega skipa­ Dr. Sach rß­gjafa sinn um a­ hrinda Ý framkvŠmd lofor­um ■jˇ­arlei­toga heimsins um a­ upprŠta ÷rbirg­ Ý heiminum a­ hßlfu fyrir 2015.

Ůetta var r˙mu ßri eftir 11. september, 2001. ┴rßs hry­juverkamanna ß tvÝburaturnana Ý New York og Pentagon Ý Washington. Bush, BandarÝkjaforseti haf­i lřst yfir allsherjarstrÝ­i ß hendur hry­juverkam÷nnum um lei­ og hann sag­i Ýb˙um heimsins, a­ anna­ hvort stŠ­u ■eir me­ BandarÝkjam÷nnum, e­a ■eir vŠru me­ hry­juverkam÷nnunum. Ůar vŠri engin millilei­. ═ BandarÝkjunum rÝkti ˇttablandi­ andr˙msloft. Menn kepptust hver um anna ■veran a­ sanna ■jˇ­hollustu og f÷­urlandsßst; ■jˇ­fßninn blakti vi­ h˙n ˙t ˙r hverjum glugga, og enginn dirf­ist a­ gagnrřna forsetann af ˇtta vi­ a­ vera brug­i­ um ˇ■jˇ­hollustu, linkind e­a jafnvel landrß­. Ůa­ er a­ segja, allir nema einn: Dr. Sach.

Sk÷mmu efitr 11. sepember skrifa­i Dr. Sach grein Ý breska vikuriti­ Economist undir fyrirs÷gninni: ôWeapons of Mass Salvationö til andsvars vi­ frasann ôWeapons of Mass Destructionö, sem ■ß var ß allra v÷rum. Og til vi­bˇtar strÝ­inu gegn hry­juverkum mŠlti hann me­ strÝ­i gegn ÷rbirg­. ═ grein sinni ľ og Ý rŠ­unni Ý State Department ľ benti Dr. Sach ß, a­ sß sem vill vinna strÝ­i­ gegn hry­juverkam÷nnum me­ ßrangri, ver­ur a­ heyja anna­ strÝ­ ß ÷­rum vÝgst÷­vum, nefnilega strÝ­i gegn ÷rbirg­inni. Herna­ara­ger­ir einar og sÚr duga ekki og eru dŠmdar til a­ mistakast. LŠknir sem berst gegn smitsj˙kdˇmi lŠtur sÚr ekki nŠgja a­ skrifa lyfse­il. Alveg eins og lŠknir reynir a­ efla mˇtst÷­ukraaft lÝkamans me­ ■vÝ a­ mŠla me­ heilbrig­um lÝfsstÝl og hollri fŠ­u, ver­um vi­ a­ rß­ast a­ rˇtum meinsins Ý sj˙kum ■jˇ­fÚl÷gum, sem eru grˇ­rarstÝa hry­juverka: ÷rbirg­, skortur, fj÷ldaatvinnuleysi og ˇfullnŠg­ar ■arfir ß ÷llum svi­um og vonleysi um framtÝ­ina. Ni­urlŠgjandi lÝfskj÷r lei­a til pˇlitÝsks ˇst÷­ugleika og eldfims stjˇrnmßlaßstands. Hvort heldur einstakir hry­juverkamenn eru sjßlfir rÝkir e­a snau­ir e­a af millistÚttarfˇlki komnir, ■ß ■rÝfast ■eir best Ý ■jˇ­fÚl÷gum sem eru sj˙k: Ůar sem hlutskipti fˇlks einkennist af fßtŠkt, menntunarleysi, fj÷ldaatvinnuleysi og brostnum vonum, ■ar sem frumstŠ­ mannrÚttindi eru ekki virt og lř­rŠ­islegar umbŠtur vir­ast ˙tiloka­ar. Sß sem vill st÷­va malarÝu ver­ur a­ upprŠta vaxtarskilyr­i smitberans.

Komm˙nistar nß­u v÷ldum Ý R˙sslandi Ý oktˇber 1917 vi­ ■Šr kringumstŠ­ur, a­ keisaradŠmi­ hrundi Ý kj÷lfar fyrra strÝ­s. Hitler komst til valda Ý Ůřskalandi 1933 Ý heimskreppu og vegna strÝ­sska­abˇta langt umfram grei­slugetu Ůjˇ­verja. Au­vita­ eru til dŠmi um hry­juverk ÷fgahˇpa (Ý Ůřskalandi, ß ═atlÝu, ß Spßni, N-═rlandi o.s.fr.), sem ■arfnast ekki slÝkra skřringa. En ■egar heilu ■jˇ­fÚl÷gin sn˙ast ß band me­ hry­juverkam÷nnum, ■ß er ■jˇ­fÚlagi­ sjßlft or­i­ sj˙kt.

Lei­togar Bbndamanna Ý seinni heimstyrj÷ld skildu vel samhengi milli ÷rbirg­ar og ˇst÷­ugleika, fri­ar og efnahagsframfara, ■egar ■eir lřstu ■vÝ yfir, a­ ôfrelsi frß skorti ô vŠri eitt af fjˇrum helstu strÝ­smarkmi­um ■eirra. Og lei­togar BandarÝkjamanna, ■eir Truman og Marshall, eftir seinna strÝ­, skildu ■etta mŠtavel, ■egar ■eir hrundu afsta­ Marshall a­sto­inni. Marshall a­sto­in var ekki gustukaverk; h˙n var ߊtlun studd verulegu framkvŠmdafÚ um a­ efla efnahagsframfarir Ý Evrˇpu, hra­a uppbyggingu Evrˇpu ˙r r˙stum strÝ­sins og draga ■ar me­ ˙r fylgisvonum ÷fgahˇpa. Efnahagsa­sto­ BandarÝkjamanna vi­ strÝ­shrjß­ar ■jˇ­ir eftir seinna strÝ­ nam 2% af ■jˇ­arframlei­slu e­a tuttugu sinnum hŠrra hlutfall af ■jˇ­arframlei­slu en ÷ll efnahagsa­sto­ BandarÝkjanna n˙ (0.2).

Vi­ aldahv÷rf fˇr Ýb˙afj÷ldi jar­ar yfir sex milljar­amarki­. Ef vi­ lÝtum ß fj÷lskyldumyndina ˙t frß afkomuhorfum og lÝfslÝkum blasir eftirfarandi mynd vi­:

U.■.b. einn milljar­ur břr Ý rÝkum ■jˇ­fÚl÷gum, (ef vi­ teljum me­ nokkra tugi milljˇna efnafˇlks, sem tilheyrir yfirstÚtt svokalla­ra mi­tekju■rˇunarlanda. Annar milljar­ur (um sj÷tti hluti jar­arb˙a) břr vi­ algera ÷rbirg­. Ůetta fˇlk dregur fram lÝfi­ ß sjßlfs■urftarb˙skap vi­ vaxandi skort og versnandi nßtt˙ruskilyr­i. Hungur, vannŠring, sj˙kdˇmar, menntunarleysi og skortur ß orku og samg÷ngukerfum veldur ■vÝ, a­ ■etta fˇlk er dŠmt utanveltu vi­ heimshagkerfi­. ŮvÝ er fyrirmuna­ a­ njˇta Ý nokkru ßvaxta al■jˇ­avŠdds heimshagkerfis; ■etta fˇlk er ekki me­ Ý ■rˇunardŠminu. ŮbÝ nŠst er um einn og hßlfur milljar­ur fßtŠkra Ý ■rˇunarl÷ndum, ■ar sem tekjustigi­ mŠlist innan vi­ tveir dollarar ß dag. Ůetta fˇlk er fßtŠkt. Munurinn ß ■vÝ og hinum ÷rsnau­u er sß, a­ ■etta fˇlk eygir von um bŠttan hag, a­ svo miklu leyti sem ■jˇ­fÚl÷gin, sem ■a­ břr, Ý bjˇ­a upp ß ÷gn ■rˇa­ri samfÚlagsbyggingu (orku, samg÷ngukerfi) og geta ■vÝ noti­ ßvaxta af millirÝkjavi­skiptum og erlendri fjßrfestingu.
Loks eru um tveir og hßlfur milljar­ur Ýb˙a hinna svok÷llu­u mi­tekju■rˇunarlanda. Tekjustigi­ getur nß­ nokkrum ■˙sundum dollara ß ßri. Flestir b˙a Ý borgum. Flestir eiga fyrir brřnustu lÝfsnau­synjum, og b÷rn ganga Ý skˇla.

Tveir og hßflur milljar­ur jar­arb˙a břr m.÷.o. řmist vi­ algera ÷rbirg­ (innan vi­ 1 dollar ß dag) e­a sßra fßtŠkt (2 dollarar ß dag). Ůetta er 40% jar­arb˙a. Ůannig er ßstandi­ Ý heiminum Ýdag. En hvert stefnir? Hefur hinum snau­u ekki fŠkka­ ß ßratugum al■jˇ­avŠ­ingar og marka­svŠ­ingar, sem ßtti a­ tryggja hagv÷xt og lyfta ÷llum bßtum? Skv. t÷lum Al■jˇ­abankans hefur hinum ÷rsnau­u (innan vi­ 1 dollar ßdag) fŠkka­ um 400.000.000 frß ßrinu 1981. Ůegar nßnar er a­ gß­ er ■essi fŠkkun nŠr ÷ll Ý KÝna. Hinum fßtŠku (2 dollarar ß dag) hefur hins vegar fj÷lga­ ß sama tÝma um 300.000.000. Ef liti­ er ß ■rˇunarl÷ndin sem heild, utan KÝna, stendur tala hinna fßtŠku Ý sta­. Ůeim hefur fŠkka­ Ý AsÝu en fj÷lga­ annars sta­ar. Til dŠmis hefur fj÷ldi ■eirra tv÷faldast Ý AfrÝku.


١tt ■essar t÷lur segi fßtt um raunverulegt hlutskipti ■eirra 40% jar­arb˙a, sem b˙a vi­ ÷rbirg­ og fßtŠkt, seegja ■essar t÷lur samt heilmikla s÷gu. Hvar hefurnß­s ßrangur? ═ AsÝu, og ■ß sÚr lagi Ý KÝna, svo um munar. Hva­ svo sem segja mß um stjˇrnarfar komm˙nista Ý KÝna er eitt vÝst: KÝnverjar hafa ekki fari­ eftir allsherjarform˙lu Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins (IMF) um a­ draga ˙r rÝkisafskiptum og a­ marka­s- og einkavŠ­a allt. Efnahags■rˇunin Ý KÝna samkvŠmt hef­um AsÝumˇdelsins, střrt af ÷flugu mi­stjˇrnarvaldi rÝkisins. GrÝ­arlegum er vari­ til fjßrfestingar ß vegum rÝkisins Ý menntun og samfÚlagsbyggingu (orku, samg÷ngukerfi). KÝnverjar hafa vissulega noti­ gˇ­s af erlendum fjßrfestingum (um 10% af fjßrfestinum yfir landamŠri) og tŠknitifŠrslum. En allt er ■etta undir stjˇrn og eftirliti og str÷ngum takm÷rkunum, t.d. a­ ■vÝ er var­ar fjßrmagnsflutninga.

En hvar hefur helst mistekist a­ ÷rva hagv÷xt og draga ˙r fßtŠkt? Ůa­ er Ý AfrÝku, ■ar sem fj÷ldi hinna ÷rsnau­u og fßtŠku hefur tv÷faldast og Ý l÷ndum S-AmerÝku ■ar sem hagv÷xtur hefur veri­ nßnast enginn ß s.l. ßratug og ekki hefur tekist a­ brjˇta sk÷r­ Ý fylkingar hinna fßtŠku. Og ■a­ eru einmitt ■essi skuldugu ■rˇunarrÝki, sem veri­ hafa Ý gj÷rgŠslu Al■jˇ­agjaldeyrisstjˇ­sins allt tÝmabili­. Nau­ug violjum hafa ■au ■vÝ or­i­ a­ fylgja fram einstrengingslegri form˙lu sjˇ­sins um lei­ina til sjßlfshjßlpar. H˙n hefur falist Ý ■vÝ a­ minnka umsvif rÝkisins og draga ˙r rÝkis˙tgj÷ldum; a­ opna fyrir frjßls vi­skipti og fjßrmagnsflutninga. Og a­ einkavŠ­a nßnast allt, sem hŠgt var a­ koma Ý ver­. Ni­ursta­an er s˙, eftir tveggja ßratuga tilraunastarfsemi, a­ Ý sextÝu ■essara rÝkja ■jˇ­arframlei­sla ß mann lŠgri a­ raungildi en h˙n var 1979. Ůetta frjßlshyggjutr˙bo­ hefur veri­ keyrt ˙t Ý hreinar ÷fgar. Jeoffrey Sach lřsir ■vÝ me­ eftirfarandi or­um:
ôRÝkisstjˇrnir margra AfrÝkurÝkja hafa mßtt sitja undir lßtlausum fyrirlestrum fulltr˙a Al■jˇ­abankans s.l. tvo ßratugi um a­ einkavŠ­a heilbrig­is■jˇnustuna; e­a a.m.k. a­ krefjast ■jˇnustugjalda fyrir skˇlag÷ngu og heilbrig­is■jˇnustu. Ůrßtt fyrir ■a­ a­ flest hßtekjul÷ndin Ý hˇpi hluthafa bankans (fyrir utan BandarÝkin) tryggja ÷llum ■egnum sÝnum a­gang a­ heibrig­is■jˇnustu ßn tillits til efnahags og bjˇ­a upp ß opinber skˇlakerfi, sem tryggir fˇlki a­gang a­ menntun, ßn gjaldt÷ku.ö (bls. 82). Ůa­ var me­ valdat÷ku Reagans Ý BandarÝkjunum og Thatcher Ý Bretlandi, sem ■etta hagfrŠ­iheimatr˙bo­ frjßlshyggjunnar var gert a­ rß­andi rÚtttr˙na­i Ý fjßrmalastofnunum heimsins, undir forystu BandarÝkjamanna. Ůetta ß einkum vi­ um Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­inn og Al■jˇ­abankann og sÝ­ar meir innan Al■jˇ­avi­skiptastofnunarinnar (WTO), ■ˇtt ■rˇunarrÝkin hafi ■ar Ý vaxandi mŠli teki­ til varna ß allra seinustu ßrum. SamkvŠmt rÚtttr˙na­inum var bo­ska­ur rÝku ■jˇ­anna til hinna fßtŠku ■essi:
ôFßtŠktin er sjßlfum ykkur a­ kenna. Ůi­ eigi­ a­ vera eins og vi­, e­a eins og vi­ teljum a­ vi­ sÚum ľ frjßls og opin marka­shagkefi, ■ar sem rÝki­ stendur ekki Ý vegi fyrir framrßs marka­saflanna. Ef ■i­ geri­ eins og vi­, ■ß muni­ ■i­ uppskera eins og til er sß­ ľ ÷ran hagv÷xt, sem a­ lokum seitlar ni­ur til allra. Ef ■i­ ■urfi­ a­ ■rengja beltin (dulmßl fyrir lŠkkun rÝkis˙tgjalda til menntunar, heilsugŠslu og samfÚlagsbyggingar) ■ß er ■a­ ver­i­, e­a tÝmabundin fˇrn, sem ■i­ ver­i­ a­ borga fyrir hagv÷xtinn, sem einkageirinn fŠrir ÷llum a­ lokum.ö Um ■etta segir Jeoffrey Sach:
ôVestrŠnar rÝkissstjˇrnir ■r÷ngvu­u ■essum harmkvŠlaߊtlunum upp ß rÝkisstjˇrnir Ý AfrÝku milli 1980-2000. Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn og Al■jˇ­abankinn rÚ­u efnahagsstefnu rÚ­u efnahagsstefnu ■essara landa og settu skilyr­i um ôkerfisbundin umbˇtaprˇgr÷m ľ SAP s). Ůessar ߊtlanir bygg­u ekki ß neinum vÝsindarannsˇknum og skilu­u litlum ßrangri. ═ upphafi 21. aldar var AfrÝka fßtŠkari en h˙n haf­i veri­ ß sj÷unda ßratugnum, ■egar Al■jˇ­abankinn og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn birtust fyrst ß vettvangi. SÝ­an hafa fˇlksfj÷lgum, sj˙kdˇmsfaraldrar og umhverfisspilling vaxi­ stjˇrnlaust.ö

Eftir fall SovÚtrÝkjanna keyr­i frjßlshyggjutr˙bo­i­ ˙t Ý hreinar ÷fgar. En segir Sach:
ôFrjßlshyggjutr˙bo­arnir leiddu r÷ksemdafŠrslu sÝna um yfirbur­i marka­saflanna a­ lokum ˙t Ý hreinar ÷fgar, sem studdist hvorki vi­ dˇm sta­reynda nÚ reynslu nÚ hagfrŠ­ilega r÷kvÝsi. Ůeir hÚldu ■vÝ fram, a­ marka­slausnir hef­u yfirbur­i alls sta­ar, ekki bara Ý framlei­slugeirum hagkerfisins, svo sem Ý landb˙na­i,verksmi­jurekstri e­a ■jˇnustu, heldur einnig ■egar kŠmi a­ heilsugŠslu, menntun, fÚlagslegu ÷ryggi og grunn■jˇnustu, lÝkt og vatnsveitum, orkuframlei­slu og dreifingu, og samg÷ngukerfi. Ef v÷xturinn lÚt ß sÚr standa, var rÝkisvaldinu um kennt; Ůa­ ■urfti a­ afnema reglur og eftirlit og einkavŠ­a meira. Ůeir hÚldu ■vÝ fram fullum fetum, a­ ■rˇunara­sto­ vŠri ekki einasta ˇ■÷rf heldur beinlÝnis ska­leg (h˙n gŠti tafi­ fyrir marka­svŠ­ingunni). Allt sem ■yrfit til a­ tryggja hagv÷xtinn vŠri a­ opna ogeinkavŠ­a.ö( Bls. 318).

Dˇmur reynslunnar sty­ur hins vegar ekki kenninguna. SamkvŠmt kenningunni eiga ■jˇ­fÚl÷g me­ lßgmarksrÝkisafskipti, opin hagkerfi og vÝ­tŠka einkavŠ­ingu a­ skila ÷rum hagvexti. Hin, sem b˙a vi­ ÷flugt rÝkisvald, hßa skatta og opinberar fjßrfestingar Ý menntun, heilsugŠslu og samfÚlagsnet, eftirlit me­ m÷rku­um og takmarkanir ß frjßlsu flŠ­i fjßrmagns, a­ skila litlum hagvexti.
Reynslan segir einatt anna­.

Lok ß fyrri hluta spˇlu 1.

Jˇn Baldvin Hannibalsson

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit