Greinasafn

2018
 »september

 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990
1989

Articles in English

6.7.2018
Hvers konar kapitalismi? Hva­ eiga norrŠna mˇdeli­ og kÝnverska ■rˇunarmˇdeli­ sameiginlegt? Getum vi­ lŠrt eitthva­ af hvor ÷­rum?

Read more

28.6.2018
äTHE MAN WHO LENT US HIS VOICE AFTER OURS┤HAD BEEN SILENCED......ô

Read more

2.11.2016
JBH interview Scotland

Read more

1.10.2016
Interviewed by the Lithuanian TV

Read more

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

All articles in English

1.8.2008

Ađ ┌TRŢMA F┴TĂKT EđA FRIđA SAMVISKUNA

┴ b÷kkum Karlsßrinnar Ý Boston stendur lÝtt ßberandi minnismerki um fiskimanninn sem skyggnir h÷nd fyrir augu og horfir til hafs. ┴ st÷plinum stendur skrifa­ eitthva­ ß ■essa lei­: Gefir­u manni einn fisk, getur hann satt hungur sitt ■ann daginn; en kennir­u honum a­ fiska, ■ß hefur hann lŠrt a­ sjß sÚr og sÝnum farbor­a til framb˙­ar.

Ůetta er ■a­ sem ■rˇunara­sto­ ß a­ sn˙ast um: A­ hjßlpa fˇlki til a­ hjßlpa sÚr sjßlft. N˙ til dags er ■etta kalla­ sjßlfbŠr ■rˇun. Lei­togar rÝku ■jˇ­anna, sem eru fulltr˙ar u.■.b. sj÷tta parts jar­arb˙a, hafa Ýtreka­ heiti­ ■vÝ vi­ drengskap sinn a­ veita 0.7% af ■jˇ­arframlei­slu sinna rÝku ■jˇ­a til ■rˇunara­sto­ar vi­ hinar fßtŠku. Ůeir hafa sviki­ ■essi lofor­, allir me­ t÷lu - nema rÝkisstjˇrnir jafna­armanna Ý SvÝ■jˇ­, Noregi, Danm÷rku ogHollandi.

A­rir hafa lßti­ sitja vi­ or­in tˇm. Vi­, ═slendingar, sem vorum um aldir me­al fßtŠkustu ■jˇ­a heims, erum n˙ Ý hˇpi hinna rÝkustu. Engu a­ sÝ­ur erum vi­ langt frß ■vÝ a­ standa vi­ gefin lofor­ um a­sto­ vi­ fßtŠka. Seinasta rÝkisstjˇrn og s˙ sem sem n˙ situr starfa hins vegar samkvŠmt ߊtlun um a­ hŠkka hlutfalli­ smßm saman ß nŠstu ßrum, ■anga­ til sta­i­ ver­i vi­ gefin lofor­.

Ůa­ eru engan veginn allir ß einu mßli um ßgŠti ■rˇunara­sto­ar. Sumir ľ einkum hreintr˙armenn af frjßlshyggjukyni ľ ganga svo langt a­ segja a­ ■rˇunara­sto­ sÚ ekki einasta gagnslaus, heldur beinlÝnis ska­leg. Ůa­ er satt a­ segja au­velt a­ nefna dŠmi um a­ ■eir hafi ß stundum nokku­ til sÝns mßls.

Ůjˇfar Ý ■jˇ­h÷f­ingjastÚtt

١tt BandarÝkjamenn hafi ß eftirstrÝ­sßrunum veri­ rÝkasta ■jˇ­ Ý heimi, hafa ■eir venjulega vermt ne­sta sŠti­ ß listanum yfir ■rˇunara­sto­ rÝku ■jˇ­anna.
┴ kaldastrÝ­stÝmanum notu­u bŠ­i BandarÝkjamenn og R˙ssar ■rˇunara­sto­ til a­ kaupa sÚr v÷ld og ßhrif Ý ■ri­ja heiminum og ■ar me­ innan stofnana Sameinu­u ■jˇ­anna. Fyrir utan fjßrhagsa­sto­ til a­ halda spilltum valdh÷fum vi­ v÷ld, var hjßlpin a­allega Ý ■vÝ fˇlgin a­ gefa har­stjˇrum herg÷gn til a­ hjßlpa ■eim vi­ a­ k˙ga sÝnar eigin ■jˇ­ir.

DŠmi um ô■rˇunarhjßlpö af ■essu tagi eru legio. Me­al skjˇlstŠ­inga BandarÝkjamanna ß ■essum tÝma mß nefna helstu ■jˇfa og bˇfa samtÝmans, ■.ß. m. Marcoshjˇnin ß Filipseyjum ( sem stßlu jafna­arlega um 18% af af tekjum rÝkissjˇ­s ■ar Ý landi); Mobuto, Kongˇbˇfa (sem stal um ■ri­jungi af ˙tflutningstekjum landsins ßrum saman); og Suharto, fj÷ldamor­ingja Ý IndˇnesÝu, sem er talinn hafa stoli­ hŠrri fjßrhŠ­um en nokkur annar ■jˇfur Ý ■jˇ­h÷f­ingjastÚtt ß seinni ßrum. Ůa­ eru vandfundin r÷k til a­ rÚttlŠta ■rˇunarhjßlp af ■essu tagi.

Anna­ sÝgilt dŠmi um ska­lega ■rˇunarhjßlp e­a um efnahagsa­sto­ sem hefur ■ver÷fug ßhrif ß vi­ yfirlřstan tilgang, er ■egar BandarÝkjamenn hafa ôdumpa­ö grÝ­arlegum umframbirg­um af korni, maÝs, soyabaunum, o.s.fr. ß marka­i ■rˇunarlanda. Magni­ er i­ulega svo miki­ a­ ■a­ hefur haft Ý f÷r me­ sÚr ver­fall ß afur­um bŠnda Ý ■rˇunarl÷ndum og komi­ fj÷lda ■eirra ß vonarv÷l. Ůetta er me­ ÷­rum or­um dŠmi um ni­urgrei­slur og styrki Ý atkvŠ­akaupaskyni til rÝkra bŠnda ß slÚttum AmerÝku, sem er sÝ­an rÚttlŠtt a­ nafninu til sem ■rˇunara­sto­ vi­ fßtŠka.

┴ seinustu ßratugum hefur helstu stofnunum heimskapitalismans, Al■jˇ­abankanum og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­num, veri­ stjˇrna­ af fˇlki sem fylgt hefur Ý blindni einfeldningslegum t÷fraform˙lum frjßlshyggjupostulanna Ý Washington D.C.. Washingtonviskan hefur ■a­ veri­ kalla­. SamkvŠmt form˙lunni ur­u fßtŠk ■rˇunarrÝki a­ einkavŠ­a allt sem n÷fnum tjß­i a­ nefna og a­ opna l÷nd sÝn upp ß gßtt fyrir innflutningi og erlendu fjßrmagni. Ůetta var skilyr­i fyrir ■vÝ a­ rÝkisstjˇrnir ■essara landa fengju lßn til framkvŠmda.

Aflei­ingarnar hafa reynst skelfilegar. Innlend framlei­sla reyndist einatt ˇsamkeppnisfŠr vi­ innflutning og lag­ist ■vÝ af. Aflei­ingin var­ sÝvaxandi vi­skiptahalli og ■ar af lei­andi skuldas÷fnun. Ar­urinn af ■jˇ­arau­lindum, ■ar sem ■Šr voru nřttar, fluttist ˙r landi. Ůannig hafa tugir hinna fßtŠkustu ■jˇ­a heims sokki­ Ý skuldafen sem ■Šr komast ekki upp ˙r af eigin rammleik. Ůjˇ­ir AfrÝku sunnan Sahara eru skˇlabˇkardŠmi um ■etta. ŮŠr hafa veri­ Ý gj÷rgŠslu hjß frjßlshyggjutr˙bo­unum Ý Washington s.l. 30 ßr. ┴ ■essu tÝmabili hefur lÝfskj÷rum almennings hraka­ jafnt og ■Útt. Forriti­ er vilaust.

═ skuldafangelsi heimskapitalismans

Opinber ■rˇunara­sto­ allra rÝkra ■jˇ­a vi­ ÷ll ■rˇunarrÝki hefur a­ undanf÷rnu numi­ milli 60 og 70 millj÷r­um BandarÝkjadala ß ßri. Ůetta er s˙ upphŠ­ sem einn frjßlshyggjupostulinn hefur kalla­ ôskattgrei­slur hinna efnaminni Ý rÝku l÷ndunum til hinna rÝku Ý fßtŠku l÷ndunumö. Ůß er gengi­ ˙t frß ■vÝ a­ ■rˇunara­sto­in lendi a­ lokum Ý v÷sum spilltra stjˇrnmßlamanna og embŠttisa­alsins ß ■eirra snŠrum Ý ■rˇunarl÷ndum.

Af ■vÝ tilefni mß spyrja, hverjir beri ßbyrg­ina? Hverjir hÚldu spilltum valdh÷fum vi­ v÷ld ßratugum saman me­ pˇlitÝskum m˙tugrei­slum, Ý pˇlitÝsku eiginhagsmunaskyni? Hverjir eiga h÷fundarrÚttinn a­ ■essu fjßrhalgslega spillingarkerfi? Var ekki tilgangurinn sß a­ gera ■essa skjˇlstŠ­inga Vesturlanda hß­a h˙sbŠndum sÝnum? Ůa­ hljˇmar satt a­ segja ekki mj÷g tr˙ver­uglega ■egar ■rˇunarhjßlp er sÝ­an gagnrřnd af ■essum s÷mu a­ilum ß ■eim forsendum a­ h˙n komist ekki til skila til almennings vegna spilltra valdhafa.

Ůa­ er hins vegar rÚtt athuga­ a­ skattbyr­i hjß rÝku ■jˇ­unum hefur veri­ a­ fŠrast frß hinum rÝku til millistÚttanna og hinna efnaminni, fyrir ßhrif frß hŠgri÷fgam÷nnum frß Reagan til Bush.

En ■ar me­ er ekki ÷ll sagan s÷g­. Ůa­ eru a­rir og stŠrri fjßrstraumar en ■essi opinbera ■rˇunara­sto­, sem ganga ßrlega milli hinna rÝku ■jˇ­a og ■rˇunarlandanna. Sem dŠmi um ■a­ mß nefna hagna­ rÝku ■jˇ­anna af ˙tflutningsverslun vi­ ■rˇunarrÝkin, ■ar sem vi­skiptakj÷rin hafa l÷ngum veri­ hinum rÝku ■jˇ­um Ý hag; anna­ dŠmi er ar­ur af fjßrfestingum (ekki sÝst af ver­mŠtum au­lindum ■rˇunarlandanna, svo sem eins og af olÝu og gasi e­a ˇmissandi e­almßlmum), fyrir n˙ utan rÝflega vexti af lßnum til ■essara ■jˇ­a sem flestar eru sokknar Ý skuldir.

Ůegar ■etta er allt sko­a­ Ý heild sinni kemur ˙tkoman m÷rgum ß ˇvart. Fjßrstraumarnir frß ■rˇunarl÷ndunum til rÝku ■jˇ­anna ľ frß su­ri til nor­urs ľ eru miklum mun meiri en ■rˇunara­sto­ rÝku ■jˇ­anna vi­ hina fßtŠku. Sannleikurinn er sß a­ Ý samanbur­i vi­ ■ann ar­ sem rÝku ■jˇ­irnar hafa af viskiptum sÝnum vi­ ■rˇunarl÷ndin, er ■rˇunara­sto­in vi­ fßtŠku ■jˇ­irnar eins og hver ÷nnur skiptimynd Ý samanbur­inum. ═ ■essu samhengi er vert a­ hafa Ý huga a­ styrkir og ni­urgrei­slur rÝku ■jˇ­anna eins og t.d. BandarÝkjanna, Evrˇpusambandsins og ═slands, vi­ landb˙na­inn heima fyrir, eru taldir kosta ■rˇunarl÷ndin um 850 milljar­a bandarÝkjadala ß ßri hverju Ý gl÷tu­um vi­skiptum.Ůessi fˇrnarkostna­ur hinna fßtŠku er meiri en tÝf÷ld ■rˇunara­sto­ allra rÝku ■jˇ­anna ß ßri.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷f.var yfirma­ur Ůrˇunarsamvinnustofnunuar ═slands ß ßrunum 1988-95)

Deila ß Facebook

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit