Greinasafn

2017
 »maÝ

 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2016
 »desember
 »nˇvember
 »oktˇber
 »september
 »ßg˙st
 »j˙lÝ
 »j˙nÝ
 »maÝ
 »aprÝl
 »mars
 »febr˙ar
 »jan˙ar
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1993
1992
1991
1990

Articles in English

14.9.2016
WHAT┤S WRONG WITH EUROPE ľ AND WHY DON┤T YOU FIX IT?

Read more

9.9.2016
WHAT CAN WE LEARN FROM THE NORDIC MODEL?

Read more

31.3.2016
HOW TO SAVE CAPITALISM FROM THE CAPITALISTS - AND DEMOCRACY FROM THE PLUTOCRATS?

Read more

15.2.2016
The Transition from totalitarianism to democracy: WHAT CAN WE LEARN FROM THE BALTIC ROAD TO FREEDOM AND POST-INDEPENDENCE EXPERIENCE?

Read more

10.2.2016
äSOLIDARITY OF SMALL NATIONS: UTOPIAN DREAM OR PRACTICAL POLITICS?

Read more

All articles in English

18.4.2014

Hin daglega krossfesting

Pßskar, bÝblÝan, Gamla testamenti­ ľ og svo ■a­ nřja: FjallrŠ­an ľ stefnuyfirlřsing byltingarmannsins: Ůa­ sem ■Úr vilji­, a­ a­rir menn gj÷ri y­ur, ■a­ skulu­ ■Úr og ■eim gj÷ra. ľ Ůessi bo­skapur var settur fram til h÷fu­s ■eim ÷flum, sem beita rangsleitni, ofbeldi og k˙gun til a­ verja forrÚttindi, sem fengin eru og varin me­ valdi. Ůetta er stefnuskrß jafna­armannna gegn farÝseum forrÚttindanna. H˙n var ■a­ ■ß, h˙n er ■a­ enn, h˙n blÝfur ľ ■rßtt fyrir allt og allt.

Allt ■etta kom upp Ý hugann, af ■vÝ a­ ■a­ eru pßskar. Vi­ BryndÝs erum Ý Andal˙sÝu. Vi­ vorum ß heimlei­, ■ar sem vi­ klÝfum meira en 200 ■rep upp klettinn salta (Salobrena). ┴ ■orpskrßnni blasti vi­ risaskjßr, sem var ľ aldrei ■essu vant ľ ekki undirlag­ur af fˇtbolta, heldur sřndi helgihaldi­ Ý Malaga.

Aragr˙i fˇlks. ┴ mi­ri mynd blasti vi­ lÝkneski ■jßningarinnar ß logagylltum gullstˇl. Undir ■essari ■ungu byr­i rogu­ust menn, skrřddir pelli og purpura og minntu, vi­ fyrstu sřn, ß Ku-kux-klan ß ■rŠlavei­um Ý Su­urrÝkjunum. Krossfestingin var ekta. Hinn dŠmdi hugsjˇnama­ur, telgdur af ■jßningu, var listaverk Ý sjßlfu sÚr. En hva­ ger­ist svo? Herinn, l÷greglan (lÝka leynil÷greglan), rÝkisvaldi­ Ý einkennisklŠ­um ofbeldisins, marsera­i ß undan Kristi. Ůarna voru ■eir allir: Fasistarnir, ofbeldisseggirnir og nÝ­ingarnir, sem krossfestu Krist og myrtu Garcia Lorca.

Mor­i­ er endurteki­ ßrlega. Sjˇnarspili­ er stˇrkostlegt. Mßttarstˇlpar ■jˇ­fÚlagsins bera byltingarmanninn og mˇ­ur hans ß her­um sÚr, spila undir ß ■jßninguna og byrla inn lř­num, a­ ■etta sÚu sameiginleg ÷rl÷g. MarÝa gu­smˇ­ir, MarÝa Magdalena (ßstkonan) og Marta. Marta, sem mŠ­ist Ý of m÷rgu. HvÝlÝk s÷guf÷lsun. Manni ver­ur ˇglatt.

Ůegar spŠnski herinn, leynil÷greglan (og ■a­ sem eftir er af ofbeldiskerfi fasistanna), marsÚrar me­ Jes˙s Krist og MarÝu gu­smˇ­ur ß her­um sÚr ľ me­ hinn teglda og blˇ­risa lÝkama hugsjˇnamannsins ofar ÷llu ľ ver­ur manni bumbult. HvÝlÝk hrŠsni.

Hin heilaga ■renning fasismans, spŠnska landeigendavaldi­, herinn og kirkjan, hafa valdi­ meiri ney­ og ves÷ld Ý heimalandinu og Ý nřlendum tr˙arofstŠkisins en or­ fß lřst. Kristur var byltingarma­ur, sem velti um bor­um vÝxlaranna og afhj˙pa­i hrŠsni farÝseanna. N˙ bera farÝsearnir hann ß gullstˇli hrŠsninnar sjßlfum sÚr til upphafningar. Er hŠgt a­ ganga lengra Ý a­ sn˙a ÷llu ß haus? Sannleikurinn ver­ur lygi, og lygin ver­ur a­ ■jˇ­tr˙.

Ůetta gerist Ý Andal˙sÝu. Ůar var k˙gun landeigendavaldsins grimmilegust, ÷rbirg­ og hungur hinna berfŠttu sßrust, uppreisnin gegn heilagri ■renningu au­valds, hers og kirkju, h÷r­ust, og hefndarverk fasistanna blˇ­ugust. Samt gerist ■etta hÚr. Meira a­ segja lei­togar jafna­armanna, sem hafa haldi­ meirihluta Ý Andal˙sÝu allt frß falli fasismans, treysta sÚr ekki til a­ rÝsa gegn ofurvaldi kirkjunnar. Kirkjan hÚlt okkar fˇlki Ý bŠklun ˇlŠsis og fßfrŠ­i ÷ll ■essi ßr. VÝst h÷fum vi­ svift hana valdi forheimskunarinnar. En samt. Samt t÷kum vi­ ■ßtt Ý sjˇnarspilinu ľ me­ hernum, l÷greglunni og Šttjar­arßstinni.

Andal˙sÝa hÚr. KatalˇnÝa ■ar. ┌kraÝna og KrÝmskagi hinum megin. Hva­ er verst: tr˙arofstŠki­, ■jˇ­ernisofbeldi­ e­a hrŠsnin, sem snřr ÷llu ß haus?

Jˇn Baldvin Hannibalsson

Deila ß Facebook

UmmŠli vi­ grein

20.4.2014 11:59:43
Sigu­ur H. Einarsson
Takk fyrir greinina Jˇn, endilega skifa­u meira.
En og aftur ■˙sund ■akkir.
22.4.2014 00:11:36
┴rni Gunnarsson
Takk fyrir ■essa m÷gnu­u grein.
23.4.2014 09:52:39
Gunnlaugur Stefßnsson, Heyd÷lum
KŠri flokksbrˇ­ir,
╔g ■akka ■Úr fyrir huglei­inguna um st÷­u kirstinnar tr˙ar ß Spßni. Ůar segir ■˙: "Kirkjan sem hÚlt okkar fˇlki Ý bŠklun ˇlŠsis og fßfrŠ­i ÷ll ■essi ßr".

Ůa­ er einmitt hßrrÚtt, a­ frelsisvindar L˙therskrar hreyfingar nß­u ekki a­ festa rŠtur ß Spßni, en hinga­ til ═slands bßrust ■eir um mi­ja 16 ÷ldina og var­ a­ menningarbyltingu, einmitt vegna ■ess a­ ˇlŠsi­ var upprŠtt, uppfrŠ­sla almennings sett Ý forgang og lag­ur grunnur a­ mannskilningi einstaklingsfrel-sis. Allt gert, ekki a­ frumglŠ­i furstans, heldur fyrir gu­frŠ­i kirkjunnar,- ß l˙therskum forsendum og Ý umsjß kirkjunnar. Ůessi menningarbylting ger­i jafna­arm÷nnum sÝ­ar kleift a­ ry­ja velfer­arhugsjˇninni braut og festa Ý rˇtum, einmitt ß Nor­url÷ndunum sem ßttu saman arfinn um byltingu L˙thers, ekki ß Spani e­a Ý ÷­rum katˇlskum l÷ndum, ■ar sem ßhrifa hans gŠttu ekki.

┴ri­ 2017 gefur okkur dřrmŠtt tŠkifŠri til ■ess a­ minnast ■essarar menningarbyltingar af heilindum, hva­ sem lÝ­ur persˇnu L˙thers, pˇlitÝskri ■ßttt÷ku hans ß heimavelli e­a einst÷kum uppßkomum. Kominn tÝmi til endurmeta ßhrif hans ß Ýslenskt samfÚlag af sanngirni.

PS. ╔g sakna ■Ýn ˙r umrŠ­unni um ESB sem er n˙na ruglu­ me­ ˇlÝkindum. Hugmyndir ■Ýnar um skipan fiskvei­istjˇrnar Ý samningum vi­ ESB ver­a komast af mŠtti inn Ý umrŠ­una. Ůa­ er miki­ Ý h˙fi fyrir framtÝ­ okkar ■jˇ­ar. Svo ver­ur a­ koma Ý verk a­ gefa ˙t Šrlega bˇk um Gylfa Ů. GÝslason sem rÚ­i ˙rslitum um flest sem til farsŠldar var­ ß sÝ­ustu ÷ld, en skipulega er haldi­ Ý leyndum. N˙ sÝ­ast ■egar minnst var afmŠlis vegna heimkomu handritanna, ■ß tˇkst a­ gera ■a­ ßn ■ess a­ nafn hans vŠri tŠpast nefnt, en hann rÚ­i samt ˙rslitum um ■a­ mßl allt.

KŠrar kve­jur og
gle­ilega pßska
Gunnlaugur Ý Heyd÷lum
23.4.2014 09:54:25
Jˇn Baldvin Hannibalsson
Heill og sŠll, Gunnlaugur.

Takk fyrir tilskrifi­. Hver er Úg, a­ Úg treysti mÚr Ý ritdeilu vi­ gu­frŠ­inginn um kristnis÷gu ß voru landi? Getur ekki veri­, a­ ■˙ ofmetir hlut kirkjunnar Ý uppfrŠ­slu almennings eftir si­bˇt? ═slensk ■ř­ing biblÝunnar kann a­ hafa for­a­ Ýslenskri tungu frß ■vÝ a­ ver­a a­ danskri mßllřsku eins og norskan var­ ˙t ß danska biblÝu■ř­ingu, og tr˙bo­ Ý kirkjum Noregs. Ůa­ er ekki lÝti­ afrek, ef rÚtt er, og vert a­ halda ß loft.

En hver var munurinn ß hlutverki kirkjunnar Ý katˇlskum si­ e­a eftir si­bˇt vi­ uppfrŠ­slu almennings? ╔g ■ykist vita, a­ klerkar kirkjunnar hafi gengi­ eftir ■vÝ, a­ fermingarb÷rn "kynnu kveri­" - ■.e.a.s., a­ ■au vŠru alin upp "Ý gu­sˇtta og gˇ­um si­um". Sama mßli gegndi ß hinum katˇlska Spßni. RÝkisvaldi­ framseldi til kirkjunnar ■a­ hlutverk a­ uppfrŠ­a almenning - og borga­i reikninginn af almannafÚ. Ůessi skipan hÚlst allt frß falli Mßraveldisins fram yfir dau­a fasistans Francos 1975. Ůessi "uppfrŠ­sla almennings" fˇlst Ý a­ innrŠta almenningi tr˙arsko­anir og a­ ala hann upp Ý ■jˇnustulund og hlř­ni vi­ valdi­ - lÚnsveldi a­alsins,stutt valdi hers og l÷greglu, me­ blessun kirkjunnar.

SÚr Ý lagi gŠtti kirkjan ■ess a­ "upplřsingin" - frjßls hugsun og ■ekking bygg­ ß ni­urst÷­um vÝsindalegra rannsˇkna og frjßlsrar r÷krŠ­u - bŠrist ekki til almennings. Ůessi skelfilega arfleif­ tr÷llrÝ­ur spŠnsku ■jˇ­fÚlagi enn Ý dag. Hinn ßrlegi lÝkneskisbur­ur og ÷nnur skur­go­adřrkun, er ˙thugsu­ til a­ vi­halda ■ßttt÷ku almennings og au­sveipni vi­ hugmyndalegt forrŠ­i kirkjunnar. Aflei­ingin er m.a. s˙, a­ spŠnskir unglingar eru Ý ■ri­ja ne­sta sŠti Ý PISA, ■ar sem lßti­ er reyna ß mßlskilning, almenna ■ekkingu bygg­a ß vÝsindum og a­fer­arfrŠ­i, sem byggir ß stŠr­frŠ­i.

Upphaf ■ess, sem vi­ k÷llum vestrŠna menningu Ý dag, byggir ß a­skilna­i rÝkis og kirkju. Ůa­ heitir ß evrˇpskum tungumßlum renaissance (endurreisn) og enlightenment (upplřsinga÷ld). ═ ■eim punkti byrjar frjßls hugsun. Hugsunin var­ frjßls undan oki kirkjunnar, sem skilgreindi, hva­ vŠri rÚtt og rangt, leyfilegt e­a ˇleyfilegt. Ůar me­ ur­u til frjßlsir hßskˇlar. Frjßlsir undan forrŠ­i kirkjunnar. Ůar hefjast vÝsindalegar rannsˇknir, sem smßm saman breyttu heimsmyndinni. Ůessi nřja ■ekking, sem byggir ß vÝsindalegum rannsˇknum, hefur umbylt vestrŠnum ■jˇ­fÚl÷gum (i­nbyltingin) og lag­i ■ar me­ grunninn a­ bŠttum lÝfskj÷rum (og ■ar me­ auknu frelsi almennings).

Hin al■jˇ­lega fj÷ldahreyfing jafna­armanna og verkalř­shreyfingar gat, me­ virkjun lř­rŠ­isins, komi­ Ý veg fyrir, a­ hin mikla au­sk÷pun Ý krafti vÝsindalegrar tŠkni safna­ist ß fßrra hendur og enda­i Ý au­rŠ­i. A­ vÝsu hefur halla­ mj÷g ß hlut almennings undanfarna ßratugi, ■ar sem marka­shyggjan (dansinn kringum gullkßlfinn) hefur fengi­ frÝtt spil, og hreyfing okkar jafna­armanna hefur ■vÝ mi­ur brug­ist ■eirri frumskyldu sinni a­ vi­halda lßgmarks j÷fnu­i Ý ■jˇ­fÚlaginu. Ůa­ er aftur forsenda heilbrig­s lř­rŠ­is. Merkilegt nokk, heryi Úg ekki betur en, a­ innblßsnasti talsma­ur sjˇnarmi­a jafna­arstefnu Ý n˙inu sÚ hinn nři pßfi Ý Rˇm, Francis, me­ alla sÝna lÝfsreynslu ˙r fßtŠkrahverfum Buenos Aires Ý farteskinu.

FjallrŠ­uma­urinn var og er ßhrifamesti bo­beri jafna­arstefnu, sem uppi hefur veri­. Okkur jafna­arm÷nnum er sˇmi a­ ■vÝ a­ kenna okkur vi­ hann. Kirkjuyfirv÷ld hafa hins vegar l÷ngum klappa­ ■ann steininn, a­ almenningur Štti a­ sŠtta sig vi­ tßradalinn hÚr ß j÷r­u Ý von um umbun ß himnum. ╔g er ekki viss um, a­ ■i­, hinir geistlegu, geti sta­i­ vi­ ■au "kosningalofor­" fremur en lÝkrŠningjar samvinnuhreyfingarinnar Ý Framsˇkn geta sta­i­ vi­ sÝn.

Vi­ BryndÝs eyddum jˇlunum Ý Marokko. Okkur rann til rifja, hvernig gerspillt yfirv÷ld nota tr˙arinnrŠtingu til a­ fß lř­inn til a­ sŠtta sig vi­ k˙gun, ar­rßn og rÚttleysi. Kˇngurinn, sem er einhver afkastamesti rummungs■jˇ­fur heimsbygg­arinnar og telst vera af Štt M˙hame­s, er Š­sti yfirma­ur tr˙arinnar og vi­heldur v÷ldum sÝnum Ý nafni gu­s (Alla). ForrŠ­i tr˙arinnar yfir og samtvinnun vi­ rÝkisvaldi­, er meginskřringin ß skelfilegum ˇfarna­i almennings Ý Arabaheiminum.

Jˇn Baldvin
23.4.2014 09:59:22
Gunnlaugur Stefßnsson, Heyd÷lum
KŠri flokksbrˇ­ir, Jˇn Baldvin,
Ůa­ er vekjandi a­ eiga ■etta samtal, ■ˇ alltaf sÚ erfitt a­ dŠma s÷guna me­ sjˇngleri n˙tÝmans. Ůa­ sÚst m.a. vel ß ■vÝ, a­ ßgŠtur ma­ur, hvorki tr˙ nÚ kirkjurŠkinn, fˇr Ý katˇlska jar­af÷r og ßtta­i sig ■ß ß ■vÝ, hve innilega l˙therskur hann vŠri. MÚr kom ■etta Ý hug vi­ lestur huglei­ingar ■innar, hve l˙therskur ■˙ ert. N˙na ertu umvafinn gj÷rˇlikum tr˙arsi­, sem er svo ■vert ß allt sem kristin samviska ■Ýn og mannskilningur bř­ur ■Úr,- samkvŠmt l˙therskum si­. Ůa­ var einmitt si­bylting L˙thers sem fyrst kraf­ist a­skilna­ar rÝkis og kirkju me­ kenningunni um rÝkin tv÷, andlegt og veraldlegt, anna­ til a­ rŠkta tr˙na og hitt til a­ tryggja fri­ og for­a frß vondum verkum. Upplřsingin e­a endurreisnin kom ekki fyrr en ÷ldum sÝ­ar og var r÷krÚtt framhald af si­byltingu L˙thers og lag­i m.a. ßherslu ß samviskufrelsi­ eins og L˙ther. En hvort um sig svi­i­, rÝki­ og kirkjan, stŠ­u undir ┴BYRGđ gagnvart Gu­i og m÷nnum, (sem eki hefur n˙ veri­ sÚrstaklega Ý hßvegum h÷f­ hjß gu­leysinu, ekki einu sinni hjß upplřstri skynsemishyggjunni og er Hruni­ skřrasta tßkni­ um ■a­.)L˙therskan kenndi ekki einv÷r­ungu b÷rnum og fullor­num ß ═slandi a­ lesa kveri­, heldur setti upp skˇla og prentsmi­jur, gaf ˙t bŠkur, rŠkta­i menningu og ■ekkingarleit Ý klaustrunum og bo­a­i beint samband ß milli Gu­s og manns, ekki undir forrŠ­i og valdi fursta e­a kirkju, heldur ß grundvelli samviskufrelsis mannsins. Ůetta var bylting Ý hugsun og mannskilningi sem upplřsingin og endurreisnin nŠr­ist af l÷ngu sÝ­ar. En ■essi bylting nß­i ekki rˇtum Ý katˇlskum si­ og l÷ndum, enda var­ ■rˇunin ■ar ß allt annan veg eins og ■˙ lřsir svo ß■reifanlega. En Nor­ul÷ndin skera sig ˙r, einmtt ■ar sem l˙therskur si­ur festi dřpstu rŠtur. Franmhjß ■vÝ getur enginn sanngjarn ma­ur horft og ■ar skipti l˙therskan ˙rslitum sem ger­i frelsinu, velfer­inni og mannrÚttindum kleift a­ blˇmgast og tˇk ■ßtt Ý ■eirri ■rˇun, og mˇta­i ß k÷flum, til farsŠldar. NorrŠna ■jˇ­kirkjufyrirkomulagi­ var og er einstakt, og hefur reynst vel, enda byggt ß tveggja rÝkja kenning L˙thers.

En kirkjan var og er breysk, eins og gildir um ÷ll mannanna verk, og tekur mi­ af samtÝma sÝnum, bŠ­i me­ ■vÝ a­ mˇta og ■iggja. ═ ■eim efnum ß ekkert a­ undanskilja vi­ gagnrřna s÷gusko­un.. En bylting L˙thers og ßhrif hennar ß Ýslenskt ■jˇ­lÝf, menningu og pˇlitÝk, hefur veri­ vanmetin. Vandinn er sß, a­ Ýslensk s÷gukennsla hefur ˙thřst L˙ther og si­byltingu hans um langa tÝ­, dŠmt hann Ýhaldsamann og vondan kall sem lamdi ß fßtŠkum bŠndum, ■egar ■eir hß­u strÝ­. Ůetta er mikil einf÷ldun og dŠmiger­ fyrir fordˇma sem l÷ngum hafa einkennt Ýslenska ■jˇ­fÚlagsumrŠ­u, og ■˙ ■ekkir betur en margir. Ůess vegna er svo spennandi a­ nřta tŠkifŠri­, sem afmŠlisßri­ 2017 gefur og endurmeta l˙thersk ßhrif ß ■rˇun s÷gunnar og samtÝmann. Ůar ßtt ■˙ miki­ til a­ leggja a­ m÷rkum.

Kve­ja Gunnlaugur
24.4.2014 14:36:14
Gunnar Kßri Magn˙sson
SŠll Jˇn
öHva­ er verst: tr˙arofstŠki­, ■jˇ­ernisofbeldi­ e­a hrŠsnin, sem snřr ÷llu ß haus?ö
Íll ■essi tilbrig­i myrkurs eru slŠm, ekkert verra en anna­.
Ůa­ er talsmßti sem segir a­ ma­ur sigli milli skers og bßru. SlÝkur kostur er ekki fřsilegur og framhaldi­ vart til heilla. Ef skipi­ er ■ess utan vÚlarvana e­a rifin segl, ■ß er vo­in vÝs. Engin lausn er gˇ­ lausn.
Skipi­/manneskjan er fyrir mÚr allt, ef vi­ getum ekki mŠst ■ar sem vi­ erum, hvar sem er, ■ß skiptir engu mßli hva­a reglum vi­ h÷fum lofa­ a­ fylgja. Vi­ t˙lkum ■Šr allar ß mismunandi hßtt.
Gu­irnir, ■jˇ­irnar e­a hin f÷lsku bros, stŠkjan er r÷mm af ÷llu. Hvort sem a­ gu­inn er ß Heyd÷lum, Ý Rˇm e­a Mekka, ■jˇ­in ß nor­urhveli, amerÝku e­a asÝu, hrŠsnin Ý gasbindinu, nˇbelshßtÝ­inni e­a H÷f­a.
Skilningur ß st÷­u hvors annars er forsenda ■ess a­ ferli­ breytist ekki svari­ vi­ ■vÝ hva­ sÚ verst.
Far­u vel me­ ■ig.
Gunnar Kßri

Skrifa ummŠli

Nafn
Netfang
Skilabo­
Skrß­u inn ■etta or­
Ý ■ennan reit