7.1.2014

Gu­s vola­a land - Fer­asaga me­ dřpri undirtˇn

Jˇlin eru hßtÝ­ fj÷lskyldunnar. Og vinßttunnar. ١tt myrkri­ umlyki okkur, njˇtum vi­ samvista vi­ ßstvini fyrir framan heimilisarininn ľ vi­ kertaljˇs (og yl af hitaveitunni). Skata og brennivÝn (alla vega fyrir Vestfir­inga), og lotterÝi­ me­ rj˙puna ß a­fangadag. Og svo er ■a­ lambalŠri­, hamborgarhryggurinn, hangikÚti­. S˙kkula­i me­ rjˇma og p÷nnuk÷kur inn ß milli. Og sofi­ fram ˙r. Ůetta blÝfur, ■rßtt fyrir allt.

Jˇlin eru au­vita­ fyrir l÷ngu or­in hßtÝ­ prangarans. Auglřsingamennska, gervi■arfir, neysluŠ­i, ey­sla og sˇlund um efni fram ľ yfirdrßttur og okurvextir Ý byrjun ßrs. Grˇ­afÝknin er l÷ngu b˙in a­ yfirtaka fagna­arerindi­ og sn˙a ■vÝ upp ß Mammon. Eftir allt sukki­ er fj÷lskyldan ß hausnum, ■egar reikningarnir innheimtast eftir ßramˇt. Hjß flestum er ■etta upp ß krÝt ľ ekki satt? (eins og styrjaldir hjß AmerÝk÷num n˙ til dags). En samt. Vi­ ■urfum ■essa daga og nŠtur til a­ lřsa upp vetrarmyrkri­ Ý sßlinni og finna ylinn hvert af ÷­ru.

┴ri­ 2013 var hins vegar äannus horribilisô fyrir okkar litlu fj÷lskyldu. Vi­ gßtum ekki lßti­, eins og ekkert hef­i Ý skorist og sest a­ krßsum til a­ fagna samheldni og vinßttu. Ůa­ hef­i veri­ lßtalŠti. Svo a­ vi­ tˇkum ■ann kostinn a­ fara burt og vera ein me­ sjßlfum okkur. Vi­ eigum okkur athvarf Ý Andal˙sÝu. En sˇlarlandi­ Spßnn er kaldlynt um hßvetur. Vi­ ßkvß­um ■vÝ a­ leita sunnar, yfir sundi­ til Marokkˇ. Ůar hÚldum vi­ jˇlin ■etta ßri­: Tangier ľ Fez ľ Marakesh ľ Casablanca ľ Rabat ľ Tangier. ┴ ■essum slˇ­um skynjum vi­ skur­punktinn milli Evrˇpu og Arabaheimsins; milli vestrŠnnar menningar og Islam.

Vi­ finnum ■ennan mun vi­ hvert fˇtmßl ß g÷ngu inni Ý medinunni (mi­aldaborginni innan m˙ra). Ůar er urmull af fˇlki, ÷xl vi­ ÷xl. Reyndar ˙ir og gr˙ir af bur­ardřrum, m˙l÷snum, hundum og k÷ttum og annarri fßnu. Tjald vi­ tjald, sjoppa vi­ sjoppu. Prangararnir reyna a­ vei­a varnarlitla t˙rista Ý net sÝn. Teppi, leirker, skartgripir, skrautklŠ­i, sessur, p˙­ar, lßt˙n og ˙tskur­ur, glingur og gler, ilmsmyrsl og krydd. Og jar­argrˇ­ur Ý ÷llum regnbogans litum. ┴vextir, sem vi­ kunnum varla a­ nefna, heilu kj÷tskrokkarnir e­a girnilegir partar ľ kebab og k˙sk˙s.

Medinan er karlaveldi. Konur mega ekki stunda i­ju prangarans, en vestrŠnar konur eru tilvalin fˇrnarl÷mb, hrekklausar og ginnkeyptar. Ekki sÝst ■egar kemur a­ skottulŠkningum. Hva­ amar a­ ■Úr? ┴hyggjur, kvÝ­i, svefnleysi, bakverkir, stir­ni, gigt, hŠg­atreg­a, ■vagleki e­a reinsarlinkind ľ nefndu ■a­, og ■eir bjˇ­a fram ßbur­, smyrsl, ilmefni e­a t÷fradropa. Og sjß, allt ■etta mun hverfa eins og d÷gg fyrir sˇlu. SÚr Ý lagi, ef ■˙ lŠtur afvegalei­ast inn Ý hammam (almenningsba­), ■ar sem virkjamiklar skessur hno­ast ß ■Úr og skr˙bba ■ig hßtt og lßgt, svo a­ ■˙ missir rß­ og rŠnu og gleymir basli og b˙ksorgum ■essa heims. Ůetta er ekki verra jˇlahald en hva­ anna­.

Ůetta marka­storg hefur sta­i­ Ý ■˙sund ßr. Prangararnir eru ˙tsmognir, ßgengir og ˇ˙treiknanlegir. Ůeir skirrast einskis. HÚr er ekkert sem sřnist. Ver­in eru Ý byrjun stjarnfrŠ­ileg ľ en Ý reynd merkingarlaus. Ů˙ setur upp ■a­ ver­, sem ■˙ heldur a­ k˙nninn lßti ginnast af. Tr˙girni og hrekkleysi bjˇ­a hŠttunni heim. En ef ■˙ ert sjßlf(ur) ˇsvÝfin(n) og samviskulaus, ■ß pr˙ttar­u ver­i­ ß le­urjakkanum langt undir kostna­aver­. Allt er falt, en ekkert er fast Ý hendi. Ef ■˙ kemst ˙t ˙r ÷ngstrŠtum medinunnar, ˙t um hli­i­ ß borgarm˙rnum og fram ß torgi­, ■ß tekur vi­ nřtt sjˇnarspil: apar (e­a apakettir?) st÷kkva upp ß her­ar ■Úr, sl÷ngur dansa vi­ fŠtur ■Úr, blßsarar og trommarar Šra ■ig, og boldangsmiklar dansmeyjar reyna a­ tŠla ■ig, me­ sei­andi magadansi. Svona voru jˇlin Ý ßr.

En vi­ fengum svo sem ekki umfl˙i­ umvandanir Spßmannsins. ┴ fßrra klukkutÝma fresti kva­ vi­ ßminningartˇnn Ýmansins (prestsins) Ý moskunni, sem kalla­i hina bersyndugu til bŠnahalds. Ůß fleygja allir frß sÚr ■vÝ, sem ■eir voru a­ h÷ndla me­, kasta sÚr ß alla fjˇra fŠtur, me­ h÷fu­i­ Ý ßtt til Mekka, rassinn upp Ý lofti­ og tuldra form˙luna: Alla er einn og M˙hame­ er spßma­ur hans (= og ■˙ skalt eigi a­ra gu­i hafa). HÚr dirfist enginn a­ standa upprÚttur og frßbi­ja sÚr a­ taka ■ßtt Ý ■essari fyrirskipu­u tilbei­slu.

Dˇttir vor, Kolfinna, hin fj÷ltyngda farandkona, ß vini Ý Marokkˇ. Vi­ ■ß gßtum vi­ tala­ hispurslaust. Spurt spurninga og vŠnst Šrlegra svara. Og spurningarnar hr÷nnu­ust upp. Marokkˇ er stˇrt land, ■jˇ­in er fj÷lmenn (30-40 milljˇnir), vel Ý sveit sett ß m÷rkum Evrˇpu og AfrÝku, Mi­jar­arhafsins og Atlantshafsins. A­ stˇrum hluta er ■etta frjˇsamt landb˙na­arland, en lÝka a­ hluta uppblßsi­ og ÷rfoka eftir ofbeit og ßnÝ­slu.

┴ fer­ okkar sßum vi­ ˙t um bÝlr˙­una kannski ■ri­ja part af landinu. Ůa­ sem blasti vi­ augum umfram allt anna­, var ■etta: misskipting au­s og tekna sker Ý augu. Sjßlfskipa­ur alrŠ­iskˇngur af Štt M˙hame­s og vildarvinir hans eiga landi­ me­ g÷gnum ■ess og gŠ­um. SamkvŠmt Forbes er kˇngurinn sj÷tti rÝkasti ma­ur heims. Hann ß fimmtßn vÝggirtar hallir Ý ÷llum helstu borgum, vÝ­lenda listigar­a og vei­ilendur allt um kring. Hann ß landi­ og rß­andi hlut Ý ÷llum helstu fyrirtŠkjasamsteypum, sem hafa landslř­inn a­ fÚ■˙fu (bankar, tryggingafÚl÷g, sÝma- og fjarskiptafÚl÷g, flutningafyrirtŠki, hafnir ľ og meira a­ segja Bˇnus og Hagkaup Ý helstu borgum). ═ stjˇrnsřsluborginni Rabat er Se­labanki rÝkisins haf­ur innan gir­ingar Ý 6000 hektara listigar­i kˇngsins, allt saman vÝggirt innan m˙ra. (Innm˙ra­ og innvÝgt, eins og Styrmir segir.)

Utan m˙ranna lepur landslř­urinn dau­ann ˙r skel, en fleygir sÚr ß fjˇra fŠtur Ý au­mřkt fimm sinnum ß dag Ý tilbei­slu til valdsins me­ bŠn um, a­ molar af bor­i hinna rÝku megi nß­arsamlegast hr÷kkva til ■eirra. Ůegar vi­ spur­um vini Kolfinnu, hvernig ■a­ mŠtti vera, a­ landslř­urinn ľ ■jˇ­in ľ sŠtti sig vi­ ■etta k˙gunarkerfi, hvers vegna blˇ­ug bylting hef­i ekki ■egar brotist ˙t og hvers vegna Marokkˇ vŠri nßnast eina M˙slimalandi­, ■ar sem äarabÝska vori­ô festi ekki rŠtur ľ voru sv÷rin m÷rg, en ni­ursta­an ein og s˙ sama: Hlekkir tr˙arinnar. Kˇngurinn er allsrß­andi, af ■vÝ a­ hann er af Štt M˙hame­s og umbo­sma­ur Alla. RÝki og kirkja eru eitt. K˙gunarkerfi rÝkisins (her, l÷gregla, leyni■jˇnusta, fyrirgrei­sluvald) er rÚttlŠtt me­ tr˙nni. Kˇngurinn (alvaldur yfir hinu veraldlega valdi) rÚttlŠtir ■a­ vald, af ■vÝ a­ hann er Š­sti tr˙arlei­togi ■jˇ­arinnar (emÝr). Vald hans er frß Gu­i.

Gu­ er alvaldur og umbo­sma­ur hans er ˇskeikull. Kˇngurinn skipar prestana (Ýmanana) . Ůeir skulda honum sÝna hollustu. Prestarnir kalla lř­inn til bŠna fimm sinnum ß sˇlarhring (og oftar en Úg get tali­ Ý f÷stumßnu­inum Ramada). Og um hva­ snřst allt ■etta bŠnahald? A­ bi­ja til Alla fyrir kˇnginum og vildarvinum hans, sem beita valdi sÝnu til ■ess a­ ar­rŠna lř­inn og halda honum Ý ÷rbirg­ og fßfrŠ­i (65% kvenna/mŠ­ra eru ˇlŠsar). Me­ ÷­rum or­um hlutverk kirkjunnar er a­ innrŠta lř­num hollustu vi­ k˙gara sÝna og a­ sŠtta lř­inn vi­ sitt ÷murlega hlutskipti Ý ■essu lÝfi Ý von um umbun Ý ■vÝ nŠsta (ef ■˙ ert tr˙r yfirv÷ldunum). Hafi nokkru sinni veri­ ßstŠ­a til a­ efast um, a­ Karl Marx haf­i rÚtt fyrir, ■egar hann sag­i ľ tr˙in er ˇpÝum handa fˇlkinu ľ ■ß sřnist ■a­ vera ßstŠ­ulaust eftir ■essa reynslu.

Ůetta er n˙ ■a­ sem vi­ lŠr­um af jˇlahaldinu Ý Marokkˇ äanno horribilis 2013ô. VestrŠn menning ľ upprunnin Ý Evrˇpu og breidd ˙t um heiminn Ý krafti tŠkni og herna­arlegra yfirbur­a ľ byggir, ■egar allt er sko­a­, ß einni forsendu: A­skilna­i rÝkis og kirkju. Ůegar kirkjan missti einokunarvald sitt ß menntun og uppeldi lř­sins, hˇfst blˇmaskei­ vestrŠnnar menningar: renaissance og reformation ľ endurreisn og upplřsinga÷ld. Forsenda ■ess er andlegt frelsi. Andlegt frelsi er tilraunastofa vÝsindanna. VÝsindin eru undirsta­a framfaranna. Ůa­ heitir i­n- og tŠknibylting. Ůetta leysti ˙r lŠ­ingi krafta, sem hafa gerbreytt mannlegu samfÚlagi ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma. Vi­ h÷fum n˙ fjßrhagslega og tŠknilega bur­i til ■ess a­ ˙trřma ÷rbirg­ ˙r mannlegu samfÚlagi. Vilji er allt sem ■arf. Ůa­ heitir pˇlitÝk. Skapandi pˇlitÝk ■rÝfst ekki nema samkvŠmt leikreglum lř­rŠ­is, andlegs frelsis, tjßningarfrelsins; frelsis til or­a og athafna.

Engu af ■essu er til a­ dreifa Ý heimi Islams. A­skilna­ur rÝkisins (stjˇrnmßlanna) og kirkju (tr˙arbrag­ainnrŠtingar) hefur ekki fari­ ■ar fram. Ůvert ß mˇti. Tr˙arbrag­ainnrŠtingin er ■ar notu­ til a­ rÚttlŠta ˇbreytt ßstand. Ůess vegna kˇl arabÝska vori­ Ý rˇtina. 800 milljˇnir manna kasta sÚr fl÷tum Ý au­mřkt og tilbei­slu til a­ bi­ja fyrir k˙gurum sÝnum. HÚr gildir ■a­, sem sr. MatthÝas sag­i for­um: äŮrŠlahj÷r­ ■Úr ver÷ldin ver­ur, verk ■Ýn sjßlfs nema geri ■ig frjßlsanô. Amen.

Jˇn Baldvin Hannibalsson