18.7.2015

H┴SKËLAR: HANDA HVERJUM ľ TIL HVERS?

INNGANGUR: G˙staf Vasa SvÝakonungur er gu­fa­ir Hßskˇlans Ý Tartu Ý Eistlandi, enda var hann frumkv÷­ull a­ stofnun skˇlans ßri­ 1632. ┴ri­ 2032 fagnar hßskˇlinn ■vÝ fj÷gurra alda afmŠli sÝnu. Af ■vÝ tilefni var efnt til mßl■ings ß vegum Tartu Hßskˇla ■ann 11. aprÝl, 2014 um framtÝ­ hßskˇlamenntunar. Undirb˙ningur rß­stefnunnar stˇ­ Ý u.■.b. tv÷ ßr. Fulltr˙ar allra deilda hßskˇlans komu a­ ■vÝ verki, en sÚrstakur střrihˇpur skipti me­ m÷nnum verkum. Mßl■ingi­ sjßlft var sÝ­an haldi­ til ■ess a­ kynna ni­urst÷­urnar. ľ Sim Kallas, fv. forsŠtisrß­herra Eista og fv. varaforseti framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpusambandsins, ˙tskrifa­ist ß sÝnum tÝma frß Tartu Hßskˇla. Honum var Štla­ a­ flytja inngangserindi­ ß mßl■inginu en forfalla­ist ß seinustu stundu. ┴ ■essum tÝma var Úg gestafyrirlesari vi­ hßskˇlann og rannsˇknarfÚlagi vi­ RUSUS (stofnun sem fŠst vi­ rannsˇknir ß svi­i Evrˇpu- og R˙sslandsmßla). Rektor, Volli Kalm, ba­ mig a­ hlaupa Ý skar­i­ fyrir Kallas. ╔g var­ vi­ ■eirri bˇn. HÚr fer ß eftir inngangserindi mitt ß mßl■inginu Ý Tartu.

1.

UTANR═KISR┴đHERRAR ■urfa ß stundum a­ fylgja ■jˇ­h÷f­ingjum Ý opinberar heimsˇknir til annarra rÝkja. Ein slÝk heimsˇkn til HertogadŠmisins Ý Luxemborg snemma ß tÝunda ßratug sÝ­ustu aldar er mÚr enn minnisstŠ­. ┴stŠ­an er s˙, a­ ■ß komst Úg af hendingu Ý tŠri vi­ gamalreyndan stjˇrnmßlamann til a­ leita skřringa ß fßgŠtum ßrangri ■essarar smß■jˇ­ar ß svi­i efnahagsmßla.

╔g rifja ■etta upp vegna ■ess a­ uppskriftin frß Luxemborg var­ar beint umrŠ­uefni okkar hÚr Ý dag: Hvernig geta smß■jˇ­ir hanna­ menntastefnu sÝna fyrir ˇvissa framtÝ­ Ý von um a­ nß tilŠtlu­um ßrangri?

GASTON THORN var ß ■essum tÝma äthe grand old manô Ý pˇlitÝk Luxemborgara. Hann var forsŠtisrß­herra oftar en einu sinni og a­ lokum forseti framkvŠmdastjˇrnar Evrˇpusambandsins. ╔g var svo heppinn a­ hafa hann fyrir sessunaut Ý einhverri veislunni, sem efnt var til vegna heimsˇknarinnar. MÚr lÚk forvitni ß a­ vita, hvernig ■eir Luxemborgarar hef­u fari­ a­ ■vÝ a­ ver­a rÝkasta a­ildar■jˇ­ Evrˇpusambandsins ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma, einkum Ý ljˇsi ■ess, a­ fyrir strÝ­ haf­i Luxemburg veri­ fßtŠkt og van■rˇa­ land. Uppskriftin af ßrangrinum, sem hr. Thorn deildi me­ mÚr yfir steik og rau­vÝnsglasi ■essa kv÷ldstund fyrir meira en tuttugu ßrum, hljˇ­a­i eitthva­ ß ■essa lei­:
═ FYRSTA LAGI tˇkst okkur, sag­i hr. Thorn, a­ koma Ý veg fyrir, a­ innhverfir ■jˇ­ernissinnar ger­u mßllřskuna, sem vi­ h÷fum hÚr til daglegs br˙ks, a­ l÷gvernda­ri ■jˇ­tungu.

═ ÍđRU LAGI ľ og n˙ tala­i hr. Thorn Ý fyrstu persˇnu ľ tˇkst mÚr a­ koma Ý veg fyrir, a­ ■essum s÷mu stjˇrnmßla÷flum tŠkist a­ stofna ■jˇ­arhßskˇla, ■ar sem kennsla fŠri eing÷ngu fram ß hinni l÷gverndu­u ■jˇ­tungu. ═ sta­inn beitti Úg mÚr fyrir stofnun lßna- og styrktarsjˇ­s nßmsmanna, sem ger­i okkar bestu nßmsm÷nnum kleift a­ afla sÚr hßskˇlamenntunar og sÚrfrŠ­ikunnßttu me­al grann■jˇ­anna: ═ Ůřskalandi, Frakklandi, Sviss, ═talÝu, BelgÝu, Hollandi og sÝ­ar meir Ý BandarÝkjunum. Hr. Thorn gleymdi ekki a­ geta ■ess, a­ Ý flestum tilvikum hef­u ■essar ■jˇ­ir Ý reynd ni­urgreitt hßskˇlamenntun fyrir Luxemborgara, a­ svo miklu leyti, sem ■eir lÚtu ˇgert a­ innheimta skˇlagj÷ld.

═ ŮRIđJA LAGI tˇkst okkur, sag­i hr. Thorn ľ og ■a­ votta­i fyrir glotti ľ a­ koma Ý veg fyrir, a­ ■essi glŠsilega bygging (■ar sem hßtÝ­arkv÷ldver­urinn fˇr fram) yr­i rekin sem Ůjˇ­leikh˙s, ■.e.a.s. stofnun me­ fastrß­num leikurum, sem lÚku einungis ß ■jˇ­tungunni. ═ sta­inn hefur ■etta leiksvi­ sta­i­ opi­ fyrir bestu leikhˇpa heimsins, sem og ˇperuflytjendur, sem hafa bo­i­ okkur upp ß heimsklassak˙lt˙r.

═ stuttu mßli sagt var bo­skapur hr. Thorns svohljˇ­andi: Vi­ Luxemborgarar stˇ­um frammi fyrir vali. Anna­ hvort mundum vi­ byggja helstu stofnanir okkar fyrst og fremst ß ■jˇ­ararfinum (■jˇ­tungu og menningu); e­a vi­ nřttum okkur landfrŠ­ilega sta­setningu mitt ß me­al miklu ÷flugri ■jˇ­a sem ■ßtttakendur Ý samrunaferlinu Ý Evrˇpu frß byrjun.
A­ loknum tilfinninga■rungnum r÷krŠ­um og h÷r­um deilum var­ ni­ursta­a okkar s˙ a­ velja seinni kostinn. Ůa­ ger­i okkur kleift a­ breyta okkar frumstŠ­a landb˙na­arlandi Ý fj÷lbreytt ■jˇnustusamfÚlag ß tilt÷lulega sk÷mmum tÝma. Vi­ bygg­um upp n˙tÝmalegar ■jˇnustugreinar ľ einkum Ý banka- og fjßrmßla■jˇnustu. Samkeppnisyfirbur­ir okkar bygg­u ß ■vÝ a­ ■ekkja tungumßl, lagaumhverfi og hugsunarhßtt grann■jˇ­anna eins vel og ■Šr sjßlfar. Unga fˇlki­ okkar fÚkk menntun og starfs■jßlfun vi­ hina bestu hßskˇla erlendis. Ůetta unga fˇlk tala­i ■řsku, fr÷nsku, Ýt÷lsku ľ og sÝ­ar meir ensku, ÷ll helstu tungumßl hins evrˇpska samfÚlags. Og unga fˇlki­ okkar ■ekkti, eins og ß­ur sag­i, lagaumhverfi og hugarfar grann■jˇ­anna og vissi ■vÝ af reynslu, hvernig bŠri a­ haga samskiptum vi­ ■Šr.

Ůessi grundvallarstefnum÷rkun hefur skila­ miklum ßrangri. Vi­ h÷fum lßti­ ■au bo­ ˙t ganga til grann■jˇ­anna, a­ äanything you can do, we can do betterô (■.e.a.s. ß ■eim svi­um, ■ar sem vi­ h÷fum sÚrhŠft okkur). Ůrßtt fyrir utana­komandi gagnrřni um, a­ Luxemborg hřsi illa fengi­ fÚ frß ÷­rum ■jˇ­um Ý skjˇli bankaleyndar, hafa ■eir komist upp me­ ■a­ hinga­ til, m. a. Ý skjˇli smŠ­arinnar. En hversu lengi enn? Hruni­ afhj˙pa­i ■etta sj˙ka fjßrmßlakerfi. Luxemborgarar sitja upp me­ ■a­, a­ ■eir byggja afkomu sÝna ß a­ vera äfree ridersô, ß kostna­ annarra.

En hafa Luxemborgarar ekki or­i­ a­ fŠra einhverjar fˇrnir fyrir ■ennan ßrangur? Hva­ me­ sjßlfstŠ­a ■jˇ­arvitund ■eirra og ■jˇ­menningu? Ůetta er ßlitamßl. Reynslan sřnir, a­ me­ vaxandi velmegun hefur sta­a ■jˇ­armßllřskunnar styrkst, ef eitthva­ er: innlendir leikhˇpar eru vÝst farnir a­ bjˇ­a upp ß sřningar Ý al■jˇ­aleikh˙sinu ß mßllřsku heimamanna. Myndin er ■vÝ ekki alveg svart/hvÝt. Fj÷l■jˇ­ahyggjan, sem flestir vi­urkenna, a­ er lykillinn a­ ßrangri ■eirra, hefur m.÷.o. ekki me­ ÷llu ˙tiloka­ sÚrstaka ■jˇ­arvitund heimamanna.

Eftir stendur spurningin: Getur fordŠmi Luxemborgar ľ ßrangursrÝkt, sem ■a­ ˇtvÝrŠtt er ľ veri­ ÷­rum smß■jˇ­um til eftirbreytni? ╔g varpa ■essari spurningu fram til umrŠ­u hÚr ß eftir.

2.

ŮEGAR ═SLAND fÚkk heimastjˇrn frß D÷num ßri­ 1904, var ■a­ ofarlega ß dagskrß heimastjˇrnarinnar a­ stofna ■jˇ­arhßskˇla. äLand, ■jˇ­ og tungaô var hin heilaga ■renning, sem ■jˇ­arhßskˇlinn ßtti a­ ■jˇna. ═ upphafi voru hßskˇladeildirnar ■rjßr. Ein ßtti a­ rŠkta menningararfinn, tungumßli­ og s÷guna. Ínnur ßtti a­ ■jˇna gu­i ľ ˙tskrifa prelßta til a­ ■jˇna ■jˇ­kirkjunni. S˙ ■ri­ja var helgu­ l÷gum landsins. Me­ ÷­rum or­um: Ůjˇ­arhßskˇlinn ßtti a­ ■jˇna bŠ­i Gu­i og Mammon, en meginßherslan var ß a­ ˙tskrifa embŠttismenn Ý ■jˇnustu rÝkisins.

Ůegar ═sland var­ fullvalda rÝki ßri­ 1918 (en Ý konungssambandi vi­ Danm÷rku ■ar til 1944), mß ■a­ teljast til fˇrnarkostna­ar, a­ Ýslenskir nßmsmenn gl÷tu­u ■ar me­ forrÚttindum, sem ■eir h÷f­u ß­ur noti­ til a­ stunda nßm vi­ Kaupmannahafnarhßskˇla. Hßskˇli ═slands haf­i ekki bur­i til a­ koma Ý sta­ Kaupmannahafnarhßskˇla. Hva­an ßttu ■eir a­ koma, verkfrŠ­ingarnir, arkitektarnir, byggingameistararnir, fiskifrŠ­ingarnir og a­rir tŠknimenn, sem ßttu a­ byggja upp stofnanir hins nřja rÝkis, sem fram a­ ■vÝ haf­i byggst ß frumstŠ­um sjßlfs■urftarb˙skap li­innar tÝ­ar? Svari­ er, a­ ■eir hlutu a­ koma a­ utan, frß erlendum hßskˇlum, tŠkniskˇlum, e­a me­ starfsreynslu erlendis ľ rÚtt eins og Ý Luxemborg.

Uppskriftin a­ sÝ­b˙inni n˙tÝmavŠ­ingu ═slands ß tuttugustu ÷ld gŠti ■vÝ hljˇ­a­ eitthva­ ß ■essa lei­:
  1. Tilt÷lulega hßtt menntunarstig Ýslensku ■jˇ­arinnar ger­i henni kleift a­ hagnřta sÚr tilt÷lulega grei­lega innflutta tŠkni. ═slendingar voru aldrei svo ÷rsnau­ir, a­ ■eir vŠru ˇlŠsir og ˇskrifandi.
  2. A­gangur a­ erlendu fjßrmagni fÚkkst me­ stofnun banka Ý eigu Dana.
  3. Fram a­ fyrri heimsstyrj÷ldinni nutum vi­ a­ mestu tollfrjßls a­gangs a­ erlendum m÷rku­um fyrir ˙tflutningsafur­ir okkar (a­allega sjßvarafur­ir). Ůetta snerist mj÷g ß verri veg ß kreppußrunum. Seinni heimsstyrj÷ldin, sem lag­i Evrˇpu a­ mestu Ý r˙st, reyndist ═slendingum gˇsentÝ­. Herna­arlegt mikilvŠgi landsins ß tÝmabili kalda strÝ­sins ■řddi, a­ ═slendingar nutu mikilvŠgrar efnahagsa­sto­ar frß bandalags■jˇ­um.
  4. PˇlitÝskt sjßlfsforrŠ­i fullvalda rÝkis Ý sta­ erlendrar nřlendustjˇrnar reyndist vera drifkraftur n˙tÝmavŠ­ingar og vaxandi velmegunar.
  5. Ůrßtt fyrir lofgj÷r­ina um hina heil÷gu ■renningu (land, ■jˇ­ og tungu) fylgdu ═slendingar svipa­ri stefnu og Luxemborgarar a­ ■vÝ leyti, a­ bestu nßmsmenn hverrar kynslˇ­ar fˇru erlendis til nßms. Ůa­ votta­i jafnvel fyrir landfrŠ­ilegri verkaskiptingu Ý ■vÝ, hvernig ■eir dreif­ust: RaunvÝsindamennirnir leitu­u einkum til Ůřskalands e­a SkandinavÝu; lŠknar stundu­u sitt sÚrhŠf­a framhaldsnßm Ý Nor­ur-AmerÝku e­a SkandinavÝu; fÚlagsvÝsindamenn fˇru framan af einkum til Bretlandseyja e­a SkandinßvÝu, en sÝ­ar meir Ý vaxandi mŠli til BandarÝkjanna. Hinir listhneig­u leitu­u til Frakklands e­a SkandinavÝu.
┴ ■vÝ leikur naumast vafi, a­ ■etta fˇlk flutti heim me­ sÚr bŠ­i hagnřta sÚr■ekkingu og fj÷lbreytta menningarstrauma, sem au­gu­u Ýslenskt samfÚlag; for­u­u ■essu eysamfÚlagi frß ■vÝ a­ forpokast Ý einangrun og sjßlfsßnŠgju og jˇk a­l÷gunarhŠfni ■ess ß ÷ru breytingarskei­i.

3.

Snemma ß 7unda ßratugnum stofnu­u ═slendingar sinn älßnasjˇ­ Ýslenskra nßmsmannaô, um lÝkt leyti og Gaston Thorn beitti sÚr fyrir ■vÝ Ý Luxembourg. Alla tÝ­ sÝ­an hefur L═N gert Ýslenskum nßmsm÷nnum, sem uppfylla kr÷fur erlendra hßskˇla, kleift a­ stunda nßm og sŠkja sÚr sÚr■ekkingu og reynslu erlendis.

Okkar fßmenna samfÚlag hefur ekki bur­i til a­ halda uppi rannsˇknum og kennslu, sem standast al■jˇ­lega samkeppni Ý ÷llum ■eim vÝsindagreinum, sem hß■rˇu­ ■jˇ­fÚl÷g byggja tilveru sÝna ß. S˙ stefna, a­ sty­ja nßmsmenn fjßrhagslega til a­ afla sÚr menntunar erlendis, hefur vafalÝti­ gagnast okkar fßmenna samfÚlagi, ekki sÝ­ur en Luxemborg. En um lei­ t÷kum vi­ vissa ßhŠttu. ┴hŠttan er Ý ■vÝ fˇlgin, a­ nßmsmennirnir Ýlendist a­ nßmi loknu erlendis ľ skili sÚr ekki heim.

┴ fyrsta ßratug nřrrar aldar var ═slandi breytt Ý eins konar tilraunastofu fyrir vanhugsa­ar og illkynja hugmyndir nř-frjßlshyggjumanna me­ skelfilegum aflei­ingum. Ůanga­ til haf­i hugur meirihluta ═slendinga sta­i­ til ■ess a­ tilheyra fÚlagsskap hinna norrŠnu velfer­arrÝkja. Ůessi ˇgŠfusamlega tilraunastarfsemi enda­i ß ÷rfßum ßrum Ý kerfislŠgu hruni, bŠ­i fjßrmßlakerfis og gjaldmi­ils. Meira a­ segja Se­labankinn var­ grei­slu■rota.

═slenskir skattgrei­endur munu ß ˇkomnum ßrum ■urfa a­ bera ■ungar skuldabyr­ar, sem vanhŠfir og grß­ugir fjßrglŠframenn skildu eftir, Ý skjˇli fßkŠnna stjˇrnmßlamanna. Ůeir einu sem grŠddu ß tilrauninni voru fßmennur hˇpur fjßrmßlafursta, sem tˇkst a­ koma illa fengnum au­ Ý skattaskjˇl erlendis. A­rir ■urfa a­ bera ■yngri skattbyr­i en ella og taka aflei­ingunum af harkalegum ni­urskur­i fjßrveitinga til heilbrig­isstofnana og menntamßla.

┴ bˇlußrunum stßtu­u ═slendingar af meira en tylft svokalla­ra hßskˇla ľ og gera reyndar enn. Rektor Hßskˇla ═slands lřsti vi­ hßtÝ­lega ath÷fn ßformum sÝnum um a­ skipa ■jˇ­arhßskˇlanum ß bekk me­ hundra­ bestu hßskˇlum Ý heimi. Eftir Hrun er ■etta gjarnan nefnt sem dŠmi um snert af brjßlsemi (äcollective madnessô), eins og einn helsti sÚrfrŠ­ingur heims Ý fjßrmßlakreppum lřsti Ýslensku nř-frjßlshyggjutilrauninni.

Ůa­ mun taka Ýslensku ■jˇ­ina drj˙gan tÝma a­ nß sÚr eftir ßfalli­. Eitt me­ ÷­ru, sem vi­ ■urfum a­ horfast Ý aug vi­, eru vaxandi lÝkur ß heilaflˇtta (e. brain-drain). S˙ hŠtta blasir vi­, a­ hinir bestu me­al ■eirra sem hafa sÚrhŠft sig erlendis, finni ekki st÷rf vi­ hŠfi ß ═slandi e­a a­ ■au laun sem Ý bo­i eru, reynist ekki samkeppnishŠf. Augljˇs merki um ■etta blasa ■egar vi­. Undantekningin er offramlei­sla ß l÷gfrŠ­ingum, sem fitna eins og p˙kinn ß fjˇsbitanum vegna endalausra mßlaferla Ý kj÷lfar fjßrmßlahrunsins. Hinga­ til hefur mannau­sflˇttinn lÝklega bitna­ har­ast ß heilbrig­iskerfinu. E.t.v. ver­um vi­ sÝ­ur v÷r vi­ heilaflˇttann Ý ÷­rum greinum me­ jafnßberandi hŠtti.

Menn la­a ekki a­ beinar erlendar fjßrfestingar (e. FDI), nÚ heldur geta menn vi­ lßti­ a­ sÚr kve­a ß erlendum m÷rku­um, afgirtir bak vi­ m˙ra fjßrmagnshafta. Fjßrmagnsh÷ftin voru ˇhjßkvŠmileg eftir Hrun, en voru hugsu­ til skamms tÝma. Ůau hafa n˙ vara­ Ý sj÷ ßr. Vonir standa til, a­ ■a­ takist a­ aflÚtta ■eim Ý upphafi nŠsta ßrs, ßn ■ess ■a­ valdi nřju gjaldmi­ilshruni. Takist ■a­ ßfallalaust, hlřtur ■a­ a­ teljast veigamiki­ skref Ý rÚtta ßtt til a­ endurreisa Ýslenskt efnahagslÝf ˙r r˙stum Hrunsins.

En ß ■essari stundu hljˇtum vi­ a­ velta ■vÝ fyrir okkur, hversu lengi vi­ getum sta­i­ undir lßna- og styrkjakerfi til nßms erlendis, ef ar­urinn af ■eirri fjßrfestingu skilar sÚr ekki heim me­ v÷xtum og vaxtav÷xtum.

4.

UNESCO (Mennta- og vÝsindastofnun Sameinu­u ■jˇ­anna) ߊtlar, a­ ß nŠstu ■remur ßratugum muni fleira fˇlk stunda hßskˇlanßm en ■ekkst hefur Ý s÷gu mannkynsins hinga­ til. Ůa­ er mikill fj÷ldi fˇlks ß sk÷mmum tÝma. Og ein sta­reynd Ý vi­bˇt til a­ skerpa ß einbeitingunni: Sex ßra barn, sem byrjar Ý skˇla ß ■essu hausti, mun vŠntanlega setjast Ý helgan stein kringum ßri­ 2075. Hvernig Štlum vi­ a­ b˙a hann e­a hana nŠstu ßrin undir langan starfsferil, ß ÷ru breytingaskei­i?

Erum vi­ viss um, a­ vi­ vitum svari­ vi­ ■essari spurningu, byggt ß reynslu okkar af kennslu og rannsˇknum ß hßskˇlastigi hinga­ til? En ß tÝma ÷rra tŠknibreytinga ľ tÝmabili äskapandi ey­ileggingarô me­ or­um Josephs Schumpeter ľ mß vera, a­ okkar fremstu vÝsindamenn og frumkv÷­lar hafi ■egar breytt sv÷runum vi­ ■essari spurningu, rÚtt eins og Einstein for­um.

Fremstu vÝsindamenn okkar ßminna okkur Š oftar um ■a­, a­ linnulaus eftirsˇkn eftir hagvexti og ˇ■rotleg leit a­ nřjum nßtt˙ruau­lindum til a­ nřta vÝtt og breitt um hn÷ttinn, sÚ fari­ a­ ganga of nŠrri okkar nßtt˙rulega umhverfi. ═ grennd vi­ okkur ═slendinga ľ ß Nor­urheimskautssvŠ­inu ľ er brß­nun Ýshellunnar a­ afhj˙pa nřtt meginland, sem břr yfir rÝkulegum nßtt˙ruau­lindum, en Ý umhverfi, sem er ˇvenju vi­kvŠmt fyrir ßgengni mannsins. Ůetta skapar hvort tveggja, nř tŠkifŠri og bř­ur heim nřjum hŠttum um lei­.

Mun okkur takast a­ nřta ■essar au­lindir ß sjßlfbŠran hßtt, mannkyni til gˇ­a? E­a munum vi­ hefja blinda samkeppni um forrŠ­i og yfirrß­, lÝkt og ger­ist Ý AfrÝku ß ofanver­ri 19du ÷ld me­ skelfilegum aflei­ingum fyrir ■a­ meginland og heimsbygg­ina alla ľ eins og vi­ upplifum ■essi misserin vi­ Mi­jar­arhafi­? Sannleikurinn er sß, a­ vi­ vitum ekki svari­.

Okkar bestu fÚlagsvÝsindamenn eru n˙ smßm saman a­ ßtta sig ß ■vÝ, a­ fjßrmßlakerfi heimsins hefur vaxi­ raunhagkerfinu yfir h÷fu­ og er or­i­ stjˇrnlaust. Megini­ af au­sk÷pun heimsins ß tÝmabili nřfrjßlshyggjunnar hefur komi­ Ý hlut ÷rfßmenns forrÚttindahˇps au­křfinga, bŠ­i Ý ■rˇu­um rÝkjum og ■rˇunarrÝkjum. Frumskylda lř­rŠ­islegra stjˇrnarhßtta er a­ var­veita rÚttarrÝki­ ľ tryggja, a­ allir sÚr jafnir fyrir l÷gunum.

Ůa­ hefur ekki tekist betur en svo, a­ ■essi ÷rfßmenni forrÚtttindahˇpur au­křfinga ß al■jˇ­avÝsu hefur komi­ undan fjßrmunum Ý skattaskjˇlum, sem rannsˇknarstofnun Ý Washington D.C. ߊtlar a­ samsvari ■jˇ­arframlei­slu BandarÝkjanna og Japans ľ stŠrsta og ■ri­ja stŠrsta hagkerfi heimsins til samans. Allt er ■etta utan vi­ l÷g og rÚtt. Engu a­ sÝ­ur hafa skattaskjˇlin noti­ verndar rß­andi afla Ý voldugustu rÝkjum heims. ┴ sama tÝma hafa raunlaun vinnandi fˇlks sta­na­ e­a jafnvel rřrna­ a­ kaupmŠtti og atvinnuleysi ungs fˇlks mŠlist Ý himinhßum t÷lum. Hvort tveggja er augljˇs einkenni sj˙ks ■jˇ­fÚlags ľ og lama­s lř­rŠ­is.

Stjˇrnmßlaforingjar, ■jˇ­■ing, rÝkisstjˇrnir og fj÷lmi­lar eru vÝ­ast hvar ß mßla hjß ■essari valdamiklu au­klÝku. Hinga­ til hefur ■a­ hindra­, a­ umbŠtur ß kerfinu Ý ■ßgu almannahagsmuna hafi nß­ fram a­ ganga. ═ ljˇsi ■essa kemur ekki ß ˇvart, a­ nřfasiskar stjˇrnmßlahreyfingar, sem ■rÝfast best Ý jar­vegi ■jˇ­ernisofstŠkis, lßti Š meir ß sÚr krŠla Ý Evrˇpu og annars sta­ar.

5.

Hva­ um mßtt menntunar og upplřsingar til a­ vinna bug ß fordˇmum og valdnÝ­slu? AkademÝunni er Štla­ a­ standa fyrir utan ßhrifasvŠ­i sÚrhagsmuna og valdstreitu. Hafa okkar lŠr­u prˇfessorar gegnt ■eirri borgaralegu skyldu sinni a­ varpa ljˇsi ■ekkingarinnar ß raunverulegt ßstandi ■jˇ­fÚlags og umhverfis? Hva­ er a­ segja um ■ß tegund af ■jˇ­hagfrŠ­i, sem er kennd og numin vi­ frŠgustu menntasetur BandarÝkjanna og heimsins og var til skamms tÝma vi­tekin sem hlutlŠg vÝsindi? Hversu margir Nˇbelsver­launahafar Ý hagfrŠ­i sßu fyrir e­a v÷ru­u okkur vi­ Hruni fjßrmßlakerfisins? Ůeir eru teljandi ß fingrum annarrar handar.

Hefur hin akademÝska ˙rvalssveit brug­ist ■eirri skyldu sinni a­ koma ni­urst÷­um rannsˇkna og ■ekkingarleitar ß framfŠri vi­ almenning? Ůa­ fˇr ekki fram hjß okkur ß ═slandi, a­ hinar sjßlfskipu­u eftirlitsstofnanir me­ heilbrig­i hins al■jˇ­lega fjßrmßlakerfis gßfu Ýslensku b÷nkunum toppeinkunn ■ar til daginn eftir a­ ■Šr hrundu til grunna. Ůß var ■eim skipa­ Ý ruslflokk, en ekki fyrr.

HÚr kemur tilvitnun Ý grein Ý New York Times frß 16. Febr˙ar, ßri­ 2014.
äSumir frjˇustu hugsu­ir samtÝmans um vandamßl manns og nßtt˙ru eru hßskˇlaprˇfessorar. En hversu margir ■eirra lßta a­ sÚr kve­a Ý r÷krŠ­um um samtÝ­ina? Ef vi­ viljum vÝsa ßleitnum vandamßlum ß bug, ■ß segjum vi­ gjarnan: Ůetta er n˙ bara akademÝsk spurning. Me­ ÷­rum or­um, ■a­ sem frŠ­imennirnir eru a­ fßst vi­, er ekki tali­ skipta mßliô.
Tilvitnunin er Ý grein eftir Nicholas Kristof, dßlkah÷fund NYT og stjˇrnmßlafrŠ­ing a­ mennt. ╔g lÚt festa ljˇsrit af greininni ß tilkynningat÷flur Ý kennarastofum Tartu hßskˇla ß sÝnum tÝma. Greininni lřkur me­ ßskorun ß innbyggjara fÝlabeinsturna akademÝunnar um a­ stÝga ni­ur ˙r turnunum og kasta sÚr ˙t Ý r÷krŠ­ur samtÝmans um ■a­, sem mßli skiptir. Lokaor­ greinarinnar eru: äPrˇfessorar, dragi­ ykkur ekki Ý hlÚ eins og mi­aldamunkar ľ vi­ ■urfum ß ykkur a­ haldaô!

╔g hvet ykkur til ■ess a­ breg­ast vi­ ■essari Ý ßskorun Ý umrŠ­um hÚr ß eftir.

6.

Vi­ ■urfum a­ r÷krŠ­a okkur til ni­urst÷­u um ßlitamßl af ■essu tagi: Ătlum vi­ a­ undirb˙a unga fˇlki­ okkar fyrir virka ■ßttt÷ku Ý lř­rŠ­is■jˇ­fÚlagi ľ sem ■ř­ir a­ veita ÷llum j÷fn tŠkifŠri til nßms, ßn tillits til efnahags e­a ■jˇ­fÚlagsst÷­u? E­a Štlum vi­ a­ sam■ykkja, a­ hßskˇlamenntun ver­i forrÚttindi fyrir elÝtu ľ ˙rvalshˇp ■eirra, sem hafa efni ß a­ borga fyrir menntun sÝna? Ătlum vi­ a­ fylgja fram stefnu, sem kennd er vi­ norrŠna mˇdeli­, sem leggur ßherslu ß fÚlagslega samst÷­u og ■ß samfÚlagslegu skyldu a­ tryggja ÷llum j÷fn tŠkifŠri til menntunar? E­a Štlum vi­ a­ leita fyrirmyndar Ý AmerÝku, ■ar sem allt er falt fyrir fÚ og tŠkifŠri til menntunar rß­ast af efnahag og ■jˇ­fÚlagsst÷­u. S˙ stefna hefur n˙ breytt älandi tŠkifŠrannaô Ý virki forrÚttindastÚttar. Vi­ komumst ekki hjß ■vÝ a­ rŠ­a ■essar spurningar hÚr ß eftir.

Smß■jˇ­ir heimsins njˇta vissrar sÚrst÷­u. SmŠ­in au­veldar okkur a­ vi­halda virku lř­rŠ­i, auk ■ess sem okkur er lÝfsnau­syn a­ hamla ß mˇti tilhneigingum til vaxandi stÚttaskiptingar, ef vi­ viljum vi­halda fÚlagslegri samst÷­u. ═ ljˇsi ■essa legg Úg til, a­ eftirfarandi grundvallarreglur ver­ir haf­ar til hli­sjˇnar vi­ mˇtun menntastefnu til framtÝ­ar: LÝfsgŠ­ak÷nnun Sameinu­u ■jˇ­anna lei­ir Ý ljˇs, a­ lÝfsgŠ­i eru ˇvÝ­a betri en me­al smß■jˇ­a, sem leggja ßherslu ß j÷fnu­ Ý lÝfskj÷rum og vinna gegn stÚttaskiptingu Ý nafni fÚlagslegrar samst÷­u. SamfÚlag hinna norrŠnu ■jˇ­a er dŠmi um ■etta. Ůessar ■jˇ­ir vÝsa veginn me­ gˇ­u fordŠmi. Vera mß, a­ lÝfsgŠ­i af ■essu tagi ľ Ý samanbur­i vi­ firringu megaborga stˇr■jˇ­anna ľ dugi sem a­drßttarafl til a­ beina hinum al■jˇ­lega menntu­u heimsborgurum aftur heim.

Sjß http://jbh.is/default.asp?ID=309

Jˇn Baldvin Hannibalsson H÷f. var gestafyrirlesari vi­ Tartu hßskˇla Ý Eistlandi ß vormisseri 2014