14.2.2007

HVAđ ER SVONA RËTTĂKT VIđ Ađ VERA VINSTRI-GRĂN(N)?

VIđ ÍLL: ═slenskt velfer­arsamfÚlag ß tÝmamˇtum eftir SteingrÝm J. Sigf˙sson, al■m. 224 bls., Salka 2006. ôŮa­ er bjargf÷st sannfŠring mÝn, a­ samßbyrgt velfer­arsamfÚlag Ý anda ■ess besta, sem vi­ ■ekkjum a­ norrŠnni fyrirmynd, sÚ ■rˇa­asta samfÚlagsskipan, sem enn hefur liti­ dagsins ljˇs ß j÷r­inni... Hvergi Ý heiminum er betra a­ b˙a, hvergi er betra a­ ala upp b÷rn, hvergi er betra a­ lifa lÝfinu og hvergi er betra a­ ver­a gamall heldur en Ý norrŠnu velfer­arsamfÚl÷gunum.ö (SteingrÝmur J. Sigf˙sson: Vi­ ÷ll, bls. 200)<(i> Ef ma­ur vissi ekki, a­ ofangreind tilvitnun er ˙r stefnuskrßrriti formanns Vinstri-grŠnna, gŠti ma­ur haldi­, a­ forma­ur Al■ř­uflokksins for­um daga vŠri a­ tala. E­a einhver innm˙ra­ur og innvÝg­ur e­alkrati af Nor­url÷ndum, sem hljˇma­i svona Ý Ýslenskri ■ř­ingu. Alla vega er ■etta sˇsÝaldemˇkratÝskt manifesto ľ lÝfssko­un jafna­armanns - Ý hnotskurn. Samt vill SteingrÝmur alls ekki gangast vi­ ■vÝ a­ vera krati. Hann vegsamar ■ß samfÚlagsger­, sem er skilgeti­ afkvŠmi sˇsÝaldemˇkratÝskrar hugmyndafrŠ­i og hundra­ ßra barßttu jafna­armannaflokka og verkalř­shreyfinga ß Nor­url÷ndum. En samt vill hann ekki vera vi­ ■ß kenndur.

VIđ ÍLL: ═slenskt velfer­arsamfÚlag ß tÝmamˇtum eftir SteingrÝm J. Sigf˙sson, al■m. 224 bls., Salka 2006.

Hvers vegna ekki? Hann vill lßta kalla sig rˇttŠkan jafna­armann. En hva­ er svona vo­alega rˇttŠkt vi­ SteingrÝm Jˇhann? A­ vera ß mˇti NATO og her Ý landi, eftir a­ herinn er farinn? Er ■a­ ekki bara svona dejß vu upp ß fr÷nsku - b˙i­ mßl? En a­ yfirbjˇ­a b˙verndarstefnu Framsˇknar, sem Halldˇr Laxness kenndi einu sinni vi­ ôHerna­inn gegn landinuö - b˙verndarstefnu, sem Ý al■jˇ­legu samhengi heldur helmingi jar­arb˙a Ý heljargreipum ÷rbirg­ar ľ hva­ er svona rˇttŠkt vi­ ■a­?
Ekkert. Meira um ■a­ sÝ­ar.

DRAUMURINN UM SAMEININGU JAFNAđARMANNA.

Draumurinn um sameiningu jafna­armanna a­ norrŠnni fyrirmynd innan vÚbanda ÷flugrar og lifandi grasrˇtarhreyfingar, sem gŠti bo­i­ Ýhaldinu birginn og keppt vi­ ■a­ um stjˇrnarforystu ß eigin forsendum ľ ■essi draumsřn var sem lei­arhno­a hinna bestu sona og dŠtra Ý r÷­um Ýslenskra jafna­armanna ß ÷ldinni sem lei­. Draumsřn og lei­arhno­a ľ en hversu ■rßlßtlega gekk ■a­ ■eim ekki ˙r greipum ß vegleysum og Ý ÷ngstrŠtum Ýslenskra stjˇrnmßla?

┴ seinni hluta seinasta ßratugar seinustu aldar virtist loksins rofa til. Hin mikla en harms÷gulega ■jˇ­fÚlagstilraun, sem kennd var vi­ r˙ssnesku byltinguna og ÷fgastefnu r˙ssneskra komm˙nista, undir forystu manna eins og LenÝns og StalÝns, var li­in undir lok. Kalda strÝ­inu, sem hˇfst eftir heimstyrj÷ldina miklu, og stˇ­ Ý nŠstum hßlfa ÷ld milli alrŠ­ishyggju SovÚtkomm˙nismans og vestrŠnna lř­rŠ­isrÝkja, var ■ar me­ loki­. Hrun SovÚtrÝkjanna ■řddi Ý raun frelsun fj÷lmargra ■jˇ­a Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu undan nřlenduoki. Ůar me­ lauk seinni heimstyrj÷ldinni Ý ■eim heimshluta. Ůa­ var runninn upp tÝmi til a­ byrja nřtt lÝf. ŮŠr hugmyndafrŠ­ilegu kennisetningar fortÝ­ar, sem h÷f­u klofi­ hina al■jˇ­legu hreyfingu jafna­armanna og kenndar voru vi­ arfleif­ komm˙nismans, heyr­u n˙ s÷gunni til.

N˙ gafst m÷nnum rß­r˙m til a­ vega og meta ßrangur af hinni frjßlslyndu hugmyndafrŠ­i og pˇlitÝsku starfi jafna­armannahreyfingarinnar ß Nor­url÷ndum og Ý Evrˇpu. ┴rangurinn blasti vi­. S˙ ■jˇ­fÚlagstilraun haf­i tekist jafnvel framar bj÷rtustu vonum. Ef marka mß tilvitnunina hÚr a­ ofan, ■ß greinir okkur SteingrÝm Jˇhann ekki ß um ■a­. Vi­ skyldum ■vÝ halda a­ pˇlitÝskir endurfundir vŠru Ý nßnd; og ekkert ■vÝ til fyrirst÷­u a­ lßta drauminn um sameiningu jafna­armanna rŠtast. Vi­ Ëlafur Ragnar fˇrum um landi­ ß rau­u ljˇsi, sk÷mmu eftir fall BerlÝnarm˙rsins. Tilgangurinn var sß, a­ ■a­ fˇlk, sem haf­i gert hrˇp hvert a­ ÷­ru ˙r pˇlitÝskum skotgr÷fum lungann ˙r ÷ldinni, mŠtti n˙ koma upp ˙r skotgr÷funum og taka upp talsamband ß nř.

DRAUMUR OG VERULEIKI.

En ■a­ kom bakslag. Ëlafur Ragnar og fÚlagar, ■.ß. M. Hinn ungi landb˙na­arrß­herra Ý vinstristjˇrn SteingrÝms Hermannssonar (1988-91), skildu ekki ■ß ■jˇ­arnau­syn, sem bar til ■ess a­ tryggja EES-samningnum framgang. Kannski var lŠrdˇmsk˙rfa nřrra tÝma of br÷tt. Lßtum ■a­ vera. Eftir a­ Vi­eyjarstjˇrnin haf­i komi­ EES-samningnum heilum Ý h÷fn og ■ar me­ loki­ sÝnu hlutverki, nß­u g÷mlu helmingaskiptaflokkarnir, SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokkurinn, aftur saman um stjˇrn landsins. Ůeir uppskßru Ý makindum ßrangurinn af ■eirri kerfisbreytingu ■jˇ­fÚlagsins, sem komi­ var ß vi­ hin erfi­ustu skilyr­i ß fyrri huta ßratugarins. Ůß gßtu ■eir flokkar og flokksbrot, sem sŠkja sinn innblßstur s÷gulega sÚ­ Ý hugmyndafrŠ­i jafna­arstefnunnar, og voru saman Ý stjˇrnarandst÷­u, fari­ a­ tala saman ß nř.

Fyrst kom heil÷g Jˇhanna aftur heim me­ sinn Ůjˇ­vaka. SÝ­an kom a­ ■vÝ, a­ Al■ř­uflokkur, Al■ř­ubandalag og Samt÷k um kvennalista leg­u sig ni­ur og rynnu saman Ý vÝsi a­ ■eim stˇra jafna­armannaflokki, sem ßtti a­ lßta drauminn rŠtast. Allar forsendur fyrir heilsteyptu samstarfi innan vÚbanda sameina­rar hreyfingar virtust vera til sta­ar. Hugsjˇnir og hugmyndir jafna­arstefnunnar og jßkvŠ­ reynsla af ßrangursrÝku uppbyggingarstarfi jafna­armanna ß Nor­url÷ndum og Ý Evrˇpu ßtti a­ duga til a­ la­a til samstarfs alla ■ß, sem ß­ur h÷f­u sta­i­ sundra­ir. RˇttŠk sřn ß ßstand heimsmßla og endursko­un ß utanrÝkisstefnu ═slands ß tÝ­ kalda strÝ­sins var ß dagskrß. Ůa­ gat rutt brautina. Barßttan fyrir jafnrÚtti kynjanna r˙mast vel undir merkjum jafna­arstefnunnar. Velfer­arrÝki­ Ýslenska var vanrŠkt og stˇ­ ß veikum grunni, sem kalla­i ß ÷flugt uppbyggingarstarf ■eirra, sem eiga a­ slß um ■a­ skjaldborg. Ůa­ var ekkert a­ vanb˙na­i a­ sameinast um a­ lßta drauminn rŠtast.

En ■eim var ekki skapa­ nema a­ skilja. Hva­ ger­ist? Fßeinir einstaklingar ˙r ■ingflokki Al■ř­ubandalagsins skßrust ˙r leik. Foringi ■eirra heitir SteingrÝmur Jˇhann Sigf˙sson, og fˇstbrˇ­ir hans heitir Ígmundur Jˇnasson, forma­ur BSRB. Og fleiri fylgdu ■eim a­ mßlum, menn sem bjuggu yfir mikilli pˇlitÝskri reynslu ˙r skotgrafarherna­i Al■ř­ubandalagsins fyrr ß tÝ­. Ůessir menn og ■eir sem hugsu­u ß svipu­um nˇtum, vildu ekki vera me­. Ůeir vildu vera sÚr ß bßti.

TRILLUKARLINN OG STËR┌TGERđARMAđURINN.

Af hverju? Ůeir s÷g­ust vera rˇttŠkari og ekki eiga heima Ý stˇrum (og kannski sundurleitum) krataflokki. Og ■au k÷llu­u sig Vinstri-grŠn. Ůau kenndu sig vi­ vinstri­ ˙r fortÝ­inni og hina grŠnu von framtÝ­arinnar. ═ upphafi var ■etta bara lÝtill flokkur, Ý lÝkingu vi­ litla systurflokka ß Nor­url÷ndum. Menn ypptu ÷xlum og s÷g­u sem svo: Kannski er ■etta ˇhjßkvŠmilegt. Kannski ver­ur a­ vera til smßflokkur yst til vinstri ľ pˇlitÝskt athvarf fyrir fˇlk, sem vill halda ßrunni hreinni; fˇlk me­ sÚr■arfir; fˇlk sem vill ekki flekka hendur sÝnar af mßlami­lunum Ý alv÷rupˇlÝk. Fˇlk sem vill vera Ý mˇtmŠlahreyfingu ľ hreyfingu sem fÝlar vel a­ vera Ý eilÝfri stjˇrnarandst÷­u.

Ůetta var ■ß, ßri­ 1999. En n˙ er ÷ldin ÷nnur. Hinn pˇlitÝski trillukarl, sem einu sinni var, SteingrÝmur Jˇhann, upprunninn ˙r Ůistilfir­inum, er n˙ or­inn a­ stˇr˙tger­armanni me­ haffŠrnisskÝrteini sem nŠststŠrsti flokkur ■jˇ­arinnar og nřja ßh÷fn, sem er lÝbbleg og samhent og lÝkleg til a­ rˇtfiska Ý nŠstu kosningum, enda me­ vana menn Ý br˙nni. Ůa­ ß a­ vÝsu eftir a­ innbyr­a trolli­ og gera a­ aflanum. En horfurnar vir­ast alla vega vera břsna bjartar.

Hva­ hefur gerst? Hver er skřringin ß ■essum umskiptum? Skřringin er tvÝ■Štt: Annars vegar skřrist ■etta af mist÷kum Samfylkingarinnar, sem vir­ist einhvern veginn ekki kunna a­ reka pˇlitÝk ß eigin forsendum, nÚ heldur a­ endurnřja li­skostinn og virkja hŠfileikafˇlk til starfa. Samfylkingarfˇlk fer gjarnan me­ ■a­ sem betur hljˇmar, en ■a­ er eins og ■vÝ fylgi engin sannfŠring. Og svo sannarlega enginn eldmˇ­ur. Ůa­ er alveg sama, hverjir gefast upp ß a­ fylgja stjˇrnarflokkunum a­ mßlum: Alltaf gera ■eir lykkju ß lei­ sÝna framhjß gar­i Samfylkingarinnar. Meira a­ segja kvenfˇlki­ flykkist frß Samfylkingunni, ■ˇtt stu­ningur vi­ hana eigi a­ gefa ■eim von um a­ sjß konu Ý fyrsta sinn sem h˙srß­anda Ý forsŠtisrß­uneytinu. Sß kostur vir­ist ekki hafa miki­ a­drßttarafl. ŮŠr vir­ast heldur vilja skipa sÚr Ý flokk me­ Ůistilfir­ingnum, enda er hann me­ karlmannlegri m÷nnum, ■eirra sem n˙ sitja ß ■ingi. Me­ ÷­rum or­um, ■a­ skortir eitthva­ ß stefnufestu, sannfŠringarkraft og tr˙ver­ugleika ■eirra sem standa Ý fylkingarbrjˇsti Samfylkingarinnar; einmitt allt ■etta, sem ■eir SteingrÝmur og Ígmundur ľ ■etta nřja tvÝeyki Ýslenskra stjˇrnmßla- vir­ast hafa til brunns a­ bera Ý rÝkum mŠli.

Hinn partur skřringarinnar er SteingrÝmur sjßlfur. Hann kemur ■jˇ­inni fyrir sjˇnir sem Šrlegur ma­ur. Hann segir ■a­ sem hann meinar og vir­ist meina ■a­ sem hann segir. Hann er talinn vera ÷flugasti rŠ­uma­ur ■ingsins ß seinni ßrum. RŠ­a hans hljˇmar sannfŠrandi, af ■vÝ a­ hann er einlŠgur. Ůar a­ auki talar ma­urinn Ýslensku, sem er meira en sagt ver­ur um marga keppinauta hans, sem lesa upp illa samda heimastÝla ß brag­daufri mßllřsku skriffinnskunnar. Nßtt˙ruverndarsinninn SteingrÝmur kemur lÝka fyrir sjˇnir sem tr˙ver­ugur Ý ■eirri rullu. Ůetta er ma­urinn sem gaf sjßlfum sÚr Ý afmŠlisgj÷f, fimmtugum, g÷ngufer­ um landi­ ■vert og endilangt. Og lß ˙ti undir berum himni, hvernig sem vi­ra­i. Ůetta er ma­ur, sem hefur har­an klett a­ h÷f­alagi. Hann er ekta. Og ■a­ skÝn Ý gegn ß skjßnum. Menn gleyma ■vÝ jafnvel, a­ ■essi r˙mlega fimmtugi ma­ur er b˙inn a­ vera hundlengi Ý pˇlitÝk; sitja tŠpan aldarfjˇr­ung ß ■ingi og gŠti ■ess vegna seti­ ■ar Ý tuttugu ßr Ý vi­bˇt ef hann nennir. Ůetta mß heita mikil ■rautseigja og a­dßunarvert ■olgŠ­i, Ý ljˇsi ■ess a­ Al■ingi er ekki beinlÝnis skemmtilegasti vinnusta­ur, sem hugsast getur fyrir fˇlk, sem er vant ■vÝ a­ lßta hendur standa fram ˙r ermum.

RËTTĂKNI EđA ═HALDSSEMI?

En hva­ er svona rˇttŠkt vi­ ■a­ a­ vera vinstri-grŠnn? A­ vera ß mˇti hernum? Ůa­ er nokku­ seint Ý rassinn gripi­, ■egar herinn er farinn. A­ vera ß mˇti bandarÝskri heimsvaldastefnu? Ůa­ er kannski ekki eins rˇttŠkt og ■a­ hljˇmar, Ý ljˇsi ■ess, a­ Bush BandarÝkjaforseta hefur tekist ■a­, sem engum ÷­rum hefur tekist hinga­ til: A­ sameina allan heiminn gegn utanrÝkisstefnu BandarÝkjanna. Ůa­ er varla til sß stjˇrnmßlama­ur Ý Evrˇpu, e­a Ý afganginum af ver÷ldinni, sem mŠlir Bush og kumpßnum bˇt, eftir a­ ■eir hurfu af sjˇnarsvi­inu, Aznar, Berlusconi, Oddsson og ┴sgrÝmsson.

A­ vera ß mˇti NATO? Jß, en SteingrÝmur er Ý a­ra r÷ndina sannfŠr­ur al■jˇ­asinni, sem vill a­ al■jˇ­asamfÚlagi­ lßti ekki einrŠ­isherrum lÝ­ast a­ k˙ga og ofsŠkja sitt eigi­ fˇlk. Ůa­ ger­ist Ý Kosovo. NATO st÷­va­i loks ■jˇ­ernishreinsun Milosevich Ý Kosovo, eftir a­ Sameinu­u ■jˇ­irnar og Evrˇpusambandi­ h÷f­u gefist upp. Og eftir a­ Kanar hafa sn˙i­ baki vi­ ôvinum sÝnumö ß ═slandi er hyggilegt a­ vera Ý NATO og borga i­gj÷ldin ■ar enn um sinn. NATO mun a­ vÝsu leysast upp Ý fyrirsjßanlegri framtÝ­ vegna ■ess a­ Evrˇpusambandi­ getur ekki til langframa li­i­ ■a­ a­ vera eins konar verkfŠrakassi bandarÝskra heimsvaldasinna, sem Kanar grÝpa til ÷­ru hverju og ˙t ˙r ney­, til a­ hreinsa upp eftir sig skÝtinn vÝtt og breytt um ver÷ldina. En ■ß breg­ur svo vi­, a­ SteingrÝmur er har­ur ß mˇti Evrˇpusambandinu, sem er ■ˇ eina vonin um a­ skapa mˇtvŠgi vi­ herna­arofbeldi BandarÝkjamanna, og er raunverulegt fri­arafl Ý heiminum.

Og svona er ■etta Ý hverju mßlinu ß fŠtur ÷­ru, nßnast sama hvar gripi­ er ni­ur: SteingrÝmur er einlŠgur nßtt˙ruverndarsinni( og enginn sem rengir ■a­). ┴ sama tÝma er hann forhertur stu­ningsma­ur landb˙na­arstefnu Framsˇknarflokksins. Eins og allir nßtt˙ruvÝsindamenn vita (og SteingrÝmur er bŠ­i jar­frŠ­ingur a­ mennt og bˇndi a­ upplagi) ß s˙ stefna sinn hlut Ý uppblŠstri og grˇ­urey­ingu, sem hefur leiki­ Ýslenska nßtt˙ru svo grßtt, a­ ═slandi er lřst sem ôlandi Ý t÷trumö.
SteingrÝmur er Ý a­ra r÷ndina eindreginn al■jˇ­asinni. Honum rennur til rifja ÷rbirg­ meira en helmings mannkyns og vill auka efnahagsa­sto­ vi­ ■rˇunarrÝki rausnarlega. ┴ sama tÝma sty­ur hann b˙verndarstefnu, sem Ý al■jˇ­legu samhengi lokar m÷rku­um rÝku ■jˇ­anna fyrir innflutningi ß landb˙na­arv÷rum frß fßtŠkum ■jˇ­um. Fˇrnarkostna­ur hinna fßtŠku ■jˇ­a af ■essum s÷kum nemur margfaldri ■rˇunara­sto­inni, sem ■Šr ■iggja sem ÷lmusu.
Vinstri-grŠn bera hag laun■ega og neytenda fyrir brjˇsti. Samt sty­ur flokkurinn innflutningsbann og ofurtolla ß innflutt matvŠli, sem valda ■vÝ, a­ Ýslensk heimili b˙a vi­ hŠsta matvŠlaver­ Ý heimi. Ůa­ kallar aftur ß lengsta vinnutÝma, sem ■ekkist ß nßlŠgum breiddargrß­um. Ůa­ hefur aftur ■Šr aflei­ingar, a­ vinnu■rŠlkun beggja foreldra bitnar ß uppeldi barna. Ůa­ ■ykir or­i­ frÚttnŠmt, a­ Ýslenskir foreldrar kunni ekki lengur a­ tala vi­ b÷rnin sÝn e­a hafa ekki tÝma til ■ess. Ůa­ er tr˙lega stŠrsta vandamßli­, sem ■essi ■jˇ­ ß vi­ a­ b˙a til framtÝ­ar.

SteingrÝmur fordŠmir ■ß tilhneigingu, sem gŠtir til fßkeppni og einokunar ß hinum ÷rsmßa heimamarka­i okkar. Samt greiddi hann atkvŠ­i gegn EES-samningnum, sem innleiddi ■ˇ evrˇpskar samkeppnisreglur ß ═slandi og gefur rÝkisvaldinu ■au tŠki sem ■arf til Ýhlutunar, ef marka­shlutdeild einstakra fyrirtŠkja er talin brjˇta Ý bßga vi­ samkeppnisforsendur. Vilji er allt sem ■arf til a­ taka ß ■essu vandamßli.

Ůß mß nefna, a­ SteingrÝmur fordŠmir hina ôstalÝnÝskuö stˇri­justefnu stjˇrnvalda, sem byggir ß forsjßrhyggju rÝkisvaldsins og lofsyngur Ý sta­inn sk÷punarkraft lÝtilla og me­alstˇrra fyrirtŠkja, sem ver­a til fyrir frumkvŠ­i og ˙tsjˇnarsemi einstaklinga Ý frjßlsu marka­skerfi. Samt er ■a­ svo, a­ ■ˇtt leita­ sÚ me­ logandi ljˇsi Ý stefnuskrßrriti SteingrÝms, er vandfundin s˙ tilvitnun, sem vi­urkennir yfirbur­i marka­skerfisins, ■ar sem ■a­ ß vi­. Samt mß finna ■vÝ sta­ Ý frŠ­um SteingrÝms, a­ hann vi­urkenni n˙or­i­ kosti hins blanda­a hagkerfis og ■ß vonandi ■a­ hlutverk, sem samkeppni ß m÷rku­um og frÝverslun Ý al■jˇ­avi­skiptum ■jˇna til ver­mŠtask÷punar Ý velfer­arrÝkinu.

HEIMATILB┌IN HAGFRĂđI.

Almennt mß segja, a­ veiku punktana Ý hugmyndafrŠ­i SteingrÝms sÚ a­ finna ß landamŠrum hagfrŠ­i og stjˇrnmßla. Til dŠmis er skřring SteingrÝms ß efnahagslegri velgengni ═slendinga ß ÷ldinni sem lei­ helst til einf÷ld. Skřringar hans eru Ý stˇrum drßttum endurheimt sjßlfstŠ­is frß D÷num og me­fŠdd vinnusemi ■jˇ­arinnar. Au­velt er a­ finna m÷rg dŠmi um vinnusamar ■jˇ­ir, sem hefur ekki vegna­ vel, jafnvel ■ˇtt ■Šr heiti a­ vera pˇlitÝskt sjßlfstŠ­ar. A­gangur a­ fjßrmagni (t.d. Stofnun ═slandsbanka vi­ upphaf seinustu aldar) og frjßls a­gangur a­ m÷rku­um fyrir ˙tflutningsafur­ir skipti sk÷pum um efnahags■rˇun ═slendinga Ý upphafi 20. aldar, og menntunarstig ■jˇ­arinnar. Ma­ur ■arf ekki a­ vera frjßlshyggjuma­ur til ■ess a­ gera sÚr grein fyrir ■vÝ, a­ tollfrjßls a­gangur a­ m÷rku­um (og reyndar opingßtt fyrir erlendu fjßrmagni) hefur skipt sk÷pum fyrir ■Šr ■jˇ­ir, sem brotist hafa frß ÷rbirg­ til bjargßlna. Ůetta ß vi­ um okkur ═slendinga. Og ■etta ß vi­ um AsÝumˇdeli­ svokalla­a. Ůa­ eru einmitt AsÝu■jˇ­irnar, sem nß­ hafa bestum ßrangri Ý a­ ˙trřma fßtŠkt og bŠta lÝfskj÷r ß okkar samtÝ­.

Ůa­ er hins vega rÚtt hjß SteingrÝmi, a­ efnahagsßrangur ═slendinga ß seinni hluta sÝ­ustu aldar var meiri en margra annarra, ■rßtt fyrir pˇlitÝskt sk÷mmtunar- og haftakerfi og vi­skiptah÷mlur Ý bak og fyrir. ┴stŠ­a er til a­ Štla, a­ sß ßrangur hef­i or­i­ enn meiri, ef vi­ hef­um b˙i­ vi­ skynsamlega hagstjˇrn og meira vi­skiptafrelsi. En skřringin ß ■vÝ, a­ okkur tˇkst samt sem ß­ur a­ halda uppi tilt÷lulega miklum hagvexti, er fyrst og fremst s˙, a­ vi­ komumst upp me­ h÷mlulausa rßnyrkju ß ■eim takm÷rku­u au­lindum hafsins, sem okkur var fali­ a­ gŠta. ┌tfŠrsla landhelginnar ˙r fjˇrum Ý tv÷ hundru­ mÝlur ( blessu­ sÚ minnig L˙­vÝks Jˇsefssonar) framlengdi tÝmabil rßnyrkjunnar um skei­. En ■ar kom, a­ vi­ ur­um a­ setja okkur sjßlf h÷mlur um sˇkn Ý au­lindina og leita lei­a til a­ skjˇta fleiri sto­um undir efnahagslega velsŠld okkar, ■ar me­ tali­ me­ stˇri­ju.

Ůa­ mß merkilegt heita, a­ nßtt˙rufrŠ­ingurinn SteingrÝmur huglei­ir hvergi samhengi­ milli rßnyrkjunnar ß fiskistofnunum og grˇ­urey­ingarinnar af v÷ldum landb˙na­arstefnunnar, en hvort tveggja var til marks um ˇsjßlfbŠra ■rˇun.SjßlfbŠr ■rˇun ß ■ˇ a­ heita mantra Vinstri-grŠnna. Ůa­ mß t.d. Merkilegt heita, a­ SteingrÝmur og fÚlagar hans Ý Al■ř­ubandalaginu, studdu aldrei ■ß kr÷fu okkar jafna­armanna, a­ rÚtturinn til nřtingar ß fiskistofnunum yr­i hß­ur gjaldt÷ku samkvŠmt almennum leikreglum frambo­s og eftirspurnar. Ůetta var vÝst partur af bygg­astefnu SteingrÝms. Ůetta er enn eitt dŠmi­, sem bendir til ■ess, a­ eitthva­ skorti ß gerhygli hans um n˙tÝmalega hagstjˇrn Ý al■jˇ­avŠddum heimi.

ALŮJËđAHYGGJA GEGN INNILOKUNAR┴R┴TTU.

═ nř˙tkominni bˇk eftir EirÝk Bergmann, dˇsent vi­ Hßskˇlann a­ Bifr÷st, undir heitinu ôOpi­ land ľ sta­a ═slands Ý samfÚlagi ■jˇ­annaö, heldur hann ■vÝ fram, a­ ßtakalÝnurnar Ý stŠrstu mßlum lř­veldiss÷gunnar hafi sta­i­ milli ôopingßttarmannaö og ôinnilokunarsinnaö. Hann nefnir hin augljˇsu dŠmi um inng÷nguna Ý NATO 1949, varnarsamninginn vi­ BandarÝkin 1951, inng÷nguna Ý EFTA 1970 og EES-samninginn, sem klauf ■jˇ­ina Ý andstŠ­ar fylkingar Ý kosningunum 1991. ═ ÷llum ■essum mßlum hef­i SteingrÝmur og flokkur hans tr˙lega Ý skipa­ sÚr Ý fylkingu ôinnilokunarsinnaö.

Ůa­ bo­ar ekki gott um framhaldi­. HnattvŠ­ingin er or­in sta­reynd, ekkert sÝ­ur en loftslagsbreytingar af mannav÷ldum. Ůa­ er rÚtt hjß SteingrÝmi, a­ hnattvŠ­ing ß forsendum bandarÝskra og al■jˇ­legra au­hringa er varas÷m. Ůa­ ß vissulega vi­ um rßnyrkju au­linda, ar­rßn ß fßtŠku fˇlki og jafnvel ■rŠlahald; og ■a­ ß vi­ um ■ß tilhneigingu fjßrmagnsins a­ knřja ■jˇ­rÝkin til samkeppni um lŠkkun skatta og launa, a­ vi­lag­ri hˇtun um a­ ella fari fjßrmagni­ ■anga­ sem betur er a­ ■vÝ b˙i­.

Hin rÚttu vi­br÷g­ vi­ ■essari hˇtun eru hins vegar hvorki einangrun nÚ innilokun. Hin rÚttu vi­br÷g­ kalla ß al■jˇ­lega e­a svŠ­isbundna samst÷­u lř­rŠ­isrÝkja til andˇfs vi­ hnattvŠ­ingu fjßrmagnsins. Hva­a ■jˇ­um hefur vegna­ best Ý hinni h÷r­u samkeppni hnattvŠ­ingarinnar? SteingrÝmur svarar sjßlfur ■eirri spurningu og nefnir til s÷gunnar hin norrŠnu velfer­arrÝki. Ůau skara nefnilega fram ˙r flestum ÷­rum ■jˇ­um ß samrŠmdu prˇfunum um menntunarstig, samkeppnishŠfni, nřsk÷pun, tŠkni■rˇun og j÷fnu­ og ■ar af lei­andi um lÝfsgŠ­i. Hvers vegna hafa ■au spjara­ sig svona vel? Ůa­ er vegna ■ess a­ ■au hafa ß l÷ngum tÝma fjßrfest Ý mannau­num; fjßrfest Ý menntun, rannsˇknum, vÝsindum og ÷­rum innvi­um hins ■rˇa­a lř­rŠ­is■jˇ­fÚlags. Ůess vegna hefur ■eim vegna­ vel. Ůa­ er ekki ■rßtt fyrir velfer­arrÝki­, heldur beinlÝnis vegna ■ess.

Hva­a ■jˇ­ir hafa or­i­ verst ˙ti Ý samkeppni hnattvŠ­ingarinnar? Ůa­ eru ■Šr ■jˇ­ir, sem b˙a vi­ veikt rÝkisvald og van■roska lř­rŠ­i; sem b˙a vi­ vanbur­uga og veika innvi­i, lßgt menntunarstig, lÚlegt heilsufar o.s.fr. Margar ■essara ■jˇ­a hafa veri­ Ý gj÷rgŠslu al■jˇ­astofnana hins amerÝska kapitalisma og or­i­, vegna skuldsetningar, a­ hlÝta form˙lu Washingtonviskunnar um veikt rÝksvald og marka­slausnir ß ÷llum svi­um. Ůessar ■jˇ­ir hafa fŠstar geta­ nřtt sÚr tŠkifŠri hnattvŠ­ingarinnar. AfrÝku■jˇ­irnar sunnan Sahara hafa upplifa­ hnignun og afturf÷r. Ůau rÝki Su­ur-AmerÝku,sem voru undir jßrnhŠl frjßlshyggjutr˙bo­s BandarÝkjanna, hafa seti­ f÷st Ý efnahagslegri st÷­nun og sÝvaxand misskiptingu au­s og tekna. ŮŠr ■jˇ­ir, sem hafa spjara­ sig best, ßsamt velfer­arrÝkjum Evrˇpu, eru AsÝu■jˇ­irnar, ■ar sem rÝkisvaldi­ gegnir veigamiklu hlutverki Ý efnahagsstarfseminni og ßhersla er l÷g­ ß menntun, heilbrig­i og lausnir, sem byggja ß fÚlagslegri samst÷­u, t.d. ┴ vinnumarka­i, Ý samrŠmi vi­ gˇ­ar og gildar hef­ir Ý menningu bŠ­i KÝnverja og Indverja.

Af ■essu mß margt lŠra. Kjarni mßlsins er ■essi: Frjßlshyggjumˇdel hŠgri bylgjunnar, sem upphˇfst me­ Reagan og Thatcher, hefur ekki risi­ undir vŠntingum og reyndar brug­ist hrapalega, ■ar sem ■vÝ hefur veri­ ■r÷ngva­ upp ß ■rˇunarrÝkin. Velfer­arrÝki Nor­urlandanna hafa sta­i­ sig frßbŠrlega. Evrˇpusambandi­ hefur unni­ kraftaverk vi­ a­ lyfta lÝfskj÷rum fßtŠkra ■jˇ­a innan bandalagsins upp ß sama stig og hinar ■rˇa­ri ■jˇ­ir hafa noti­. ═rland, Spßnn, Port˙gal, Su­ur-═talÝa og Grikkland eru dŠmi um ■etta. Og n˙ er ■a­ sama a­ gerast Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu og vi­ Eystrasalt. Beri­ ■etta saman vi­ framfer­i BandarÝkjamanna gagnvart nßgranna■jˇ­um ■eirra Ý Mi­- og Su­ur-AmerÝku. Ůar hafa ■eir i­ulega beitt hervaldi til a­ steypa af stˇli lř­rŠ­islega kj÷rnum umbˇtastjˇrnum og til a­ halda alls kyns ˇgnarstjˇrnum hŠgri ÷fgamanna vi­ v÷ld. Su­ur-AmerÝkumenn hafa lŠrt ■a­ af biturri reynslu, a­ Ý ■eirra heimshluta er ■a­ tvennt, sem BandarÝkjamenn standa fyrir: Ar­rßn og ˇgnarstjˇrn.

ŮJËđARÍRYGGI + VIđSKIPTAHAGSMUNIR = EVRËPUSAMBANDSAđILD.

Ůa­ er frßleitt af SteingrÝmi a­ skilgreina Evrˇpusambandi­ sem hluta af ■vÝ marka­str˙bo­i, sem hefur h÷fu­st÷­var sÝnar Ý Washington D.C. Ůa­ er ÷fugmŠli. Eiginlega mß segja, a­ norrŠna mˇdeli­ sÚ a­ brei­ast ˙t um alla Evrˇpu. A­ vÝsu er ■a­ rÚtt, a­ ■a­ er ekkert til, sem heitir evrˇpska velfer­arrÝki­, og ■au eru eins misj÷fn og ■au eru m÷rg. Engu a­ sÝ­ur er ljˇst, a­ a­ildarrÝki Evrˇpusambandsins l˙ta ekki form˙lu marka­str˙bo­sins Ý Washington. Ůau eru ■vert ß mˇti valkostur vi­ ■a­ mˇdel. Og Ý al■jˇ­legu samhengi eru vonir okkar jafna­armanna vi­ ■a­ bundnar, a­ Evrˇpusambandi­ ver­i me­ tÝ­ og tÝma ekki a­eins fri­arafl Ý okkar heimshluta (sem ■a­ er), heldur ÷flugt mˇtvŠgi vi­ bandarÝska heimsvaldastefnu, ■egar ß ■arf a­ halda. A­ ■vÝ eigum vi­ jafna­armenn a­ vinna saman ľ innan Evrˇpusambandsins.

Ůa­ er engin tilviljun, a­ ■a­ eru breskir Ýhaldsmenn, sem eru h÷r­ustu gagnrřnendur Evrˇpusambandsins innan frß. Ůa­ er heldur engin tilviljun, a­ SjßlfstŠ­isflokkurinn er eini hŠgri flokkurinn Ý Evrˇpu, sem lřsir har­ri andst÷­u vi­ Evrˇpusambandsa­ild og yfirleitt ß ■eirri forsendu, a­ Evrˇpusambandi­ sÚ of sˇsÝaldemˇkratiskt. Vinstri-grŠnir reyna hins vegar a­ telja sÚr tr˙ um, a­ Evrˇpusambandi­ sÚ partur af hinu amerÝska frjßlshyggjutr˙bo­i.

Hvort tveggja getur ekki veri­ rÚtt. En Evrˇpusambandi­ er hinn rÚtti vettvangur fyrir lř­rŠ­isrÝki Evrˇpu til a­ breg­ast vi­ hnattvŠ­ingunni, me­ kostum hennar og g÷llum, me­ samst÷­u um ■a­, sem ■jˇ­rÝkin ein og sÚr fß ekki vi­ rß­i­. Evrˇpusambandi­ er ˇtvÝrŠtt fri­arafl Ý okkar heimshluta, sem getur or­i­ mˇtvŠgi vi­ ÷fgar amerÝskrar heimsvaldastefnu. Og hi­ fÚlagslega ■jˇ­fÚlagsmˇdel EvrˇpurÝkja er vissulega Ý grundvallaratri­um frßbrug­i­ amerÝskum kapitalisma og Ý reynd valkostur vi­ hann. Af ■essum ßstŠ­um er Evrˇpusambandi­ kj÷rinn samstarfsvettvangur jafna­armanna. Ůess vegna sŠtir ■a­ fur­u, a­ fulltr˙ar Vinstri-grŠnna Ý Evrˇpustefnunefnd skrifa undir sameiginlega ßlitsger­ me­ Ýhaldinu undir forystu Bj÷rns Bjarnasonar. Hva­ ß svona nokku­ a­ ■ř­a? Ůykjast ■au sjß eitthva­ rˇttŠkt vi­ ■a­?

Sannleikurinn er sß, a­ gagnrřni SteingrÝms ß Evrˇpusambandi­ samanstendur a­allega af spar­atÝningi um aukaatri­i ľ jafnvel n÷ldri ľ fremur en greiningu ˙t frß pˇlitÝskum grundvallarsjˇnarmi­um og ■jˇ­arhagsmunum ═slendinga. HrŠ­slußrˇ­urinn um, a­ vi­ a­ild yr­u ═slendingar a­ afsala sÚr forrŠ­i yfir fiskimi­unum, hefur veri­ marghrakinn og n˙ seinast Ý vitnisbur­i fyrir Evrˇpustefnunefnd. ╔g er ■ess fullviss ľ og tala af nokkurri reynslu af samningum vi­ Evrˇpusambandi­ - a­ sjßvar˙tvegsmßlin ver­a okkur ekki sß Ůrßndur Ý G÷tu, sem L═┌ klÝkan og kvˇtaeigendurnir vilja vera lßta.

Stˇra spurningin um hugsanlega a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu er hßpˇlitÝsk. Ůa­ er spurningin um ■a­, hvar ═slendingar vilji skipa sÚr Ý sveit Ý samfÚlagi ■jˇ­anna Ý framtÝ­inni. Svari­ vi­ ■eirrri spurningu byggir ß raunsŠju mati ß ■vÝ, hvernig ■jˇ­arhagsmunum okkar ver­ur best borgi­ ˙t frß sjˇnarmi­um ■jˇ­ar÷ryggis, vi­skiptahagsmuna og pˇlitÝskrar samst÷­u. Grundvallarhagsmunir ═slendinga sem herlausrar smß■jˇ­ar l˙ta a­ ■vÝ a­ tryggja, a­ l÷g og rÚttur rß­i fremur en valdbeiting Ý samskiptum ■jˇ­a. Ůar eigum vi­ samst÷­u me­ Nor­arlanda- og Eystrasalts■jˇ­um og Ý vaxandi mŠli me­ Evrˇpusambandinu sem fri­arafli, sem byggir ÷ll samskipti a­ildarrÝkjanna ß samningum ß grundvelli laga og rÚttar.

GEGN OKURSAMF╔LAGINU ľ MEđ EVRËPU.

S˙ kenning, a­ slß beri skjaldborg um sjßlfstŠ­a peningamßlastefnu og Ýslensku krˇnuna sem tßkn um Ýmynda­ fullveldi rÝkisins, er ekki til marks um rˇttŠka hugsun Ý ■ßgu almannahagsmuna. Íllum mß ljˇst vera, a­ krˇnan hefur ekki veri­ gjaldgengur gjaldmi­ill frß ■vÝ a­ ver­tryggingin var tekin upp. Krˇnan er ekki nothŠf Ý lßnsvi­skiptum til lengri tÝma. H˙n er hvorki nothŠf til v÷rslu ver­mŠta nÚ sem reiknieining e­a mŠlikvar­i ß ver­mŠti. Einmitt ■ess vegna ur­um vi­ a­ taka upp ver­trygginguna. Ůa­ ger­um vi­ ß sÝnum tÝma af illri nau­syn til ■ess a­ kve­a ni­ur ver­bˇlguna og var­veita skyldusparna­ almennings Ý lÝfeyrissjˇ­um, sem ella hef­u fu­ra­ upp Ý ver­bˇlgunni. Ůetta var harkaleg a­ger­ ß sÝnum tÝma, en h˙n dug­i til a­ bjarga lÝfeyrissjˇ­unum og ■ar me­ lßgmarksafkomu÷ryggi vinnandi fˇlks Ý framtÝ­inni.

LÝfeyrisrÚttindi, sem byggja ß sjˇ­as÷fnun og ßv÷xtun af fjßrfestingu, eru einn helsti styrkleiki Ýslenska hagkerfisins Ý samanbur­i vi­ ÷nnur. Hins vegar eru ˇfyrirsÚ­ar og ˇŠskilegar aflei­ingar ver­tryggingarinnar sÝfellt a­ koma betur Ý ljˇs. Ver­tryggingin er farin a­ virka sem snu­, sem firrir rÝkisstjˇrnir og fjßrmßlavaldi­ ( t.d.bankana) ßbyrg­ ger­a sinna. Ůegar hagstjˇrnarmist÷k lei­a til ver­bˇlgu og vaxtahŠkkana, er kostna­inum beint um farveg ver­tryggingarinnar inn Ý h÷fu­stˇl skulda landsmanna. Ůetta ■ř­ir, a­ hin skuldugu heimili ß ═slandi eru bundin ß skuldaklafa lßnardrottna ßratugi fram Ý tÝmann. Heimilin eru or­in ve­sett okursamfÚlaginu. Ef engin vŠri ver­tryggingin, hef­u vextir af lßnum roki­ upp ˙r ÷llu valdi, sem hef­i fjˇtlega leitt til fj÷ldaatvinnuleysis og eignamissis almennings. VŠntanlega myndu kjˇsendur henda ˙t skussum, sem vŠru uppvÝsir a­ slÝkri ˇstjˇrn. Ůegar Úg segi, a­ ver­tryggingin sÚ or­in a­ d˙su, ■ß ß Úg vi­, a­ h˙n felur aflei­ingar ˇstjˇrnar, en framlengir skuldafj÷tra almennings og sker­ir lÝfskj÷r til langs tÝma. Ůetta er Ý reynd hi­ heimatilb˙na sÚreinkenni Ýslenska okursamfÚlagsins.

FyrirtŠkin ß ═slandi hafa a­ undanf÷rnu unnv÷rpum fl˙i­ undan hagstjˇrnarmist÷kum stjˇrnvalda og me­fylgjandi ˇst÷­ugleika gjaldmi­ilsins og leita­ skjˇls Ý evrunni. Almenningur Ý landinum reynir a­ fara a­ fordŠmi fyrirtŠkjanna eftir ■vÝ sem kostur er. Ef krˇnunni er rÚttilega lřst sem vi­skiptahindrun, ■ß er ver­tryggingarkrˇnan or­in a­ tßkni um nřtt vistarband og skuldafj÷tra. Sß sem vill losa um ■essa skuldafj÷tra, og gefa fˇlki og fyrirtŠkjum kost ß a­ b˙a vi­ st÷­ugleika og ÷ryggi um afkomu sÝna, hlřtur a­ taka spurninguna um Evrˇpusambandsa­ild alvarlega. Ůa­ er ■ess vegna ekkert rˇttŠkt vi­ stefnu SteingrÝms og Ígmundar Ý Evrˇpumßlum. Ůvert ß mˇti lřsir afsta­a ■eirra hef­bundnum heimˇttarskap ôinnilokunarsinnaö Ý nafni misskilinnar ■jˇ­ernishyggju, sem endar fyrr en varir Ý lř­skrumi. Sß sem vill skera upp her÷r gegn okursamfÚlaginu, getur ekki afneita­ Evrˇpu.

ALŮINGISKOSNINGAR 2007: HVERRA KOSTA ER VÍL?

Ůa­ er merkilegt, hversu sko­anak÷nnunum fyrir nŠstu kosningar vori­ 2007 svipar saman til kosninga˙rslitanna 1978. Ůß eins og n˙ h÷f­u helmingaskiptaflokkarnir, SjßlfstŠ­is- og Framsˇknarflokkurinn, seti­ saman Ý rÝkisstjˇrn ľ ■ß a­ vÝsu a­eins Ý fj÷gur ßr, en n˙ Ý ■rj˙ kj÷rtÝmabil, e­a tˇlf ßr. Ůß t÷pu­u stjˇrnaflokkarnir bß­ir miklu fylgi, en Framsˇknarflokkurinn galt afhro­. Ůß fÚkk Al■ř­uflokkurinn svipa­ fylgi og Samfylkingin er lÝkleg til a­ fß n˙. N˙ lÝtur ˙t fyrir, a­ Vinstri-grŠnir fßi Ývi­ meira fylgi en Al■ř­ubandalagi­ fÚkk ■ß. Fari svo, ver­ur ■a­ a­ teljast meiri hßttar pˇlitÝskt afrek ■eirra fˇstbrŠ­ra, SteingrÝms og Ígmundar, sem mŠta ■ß sterkir til leiks Ý stjˇrnarmyndunarvi­rŠ­um. Hvorn kostinn velja ■eir: Tveggja flokka stjˇrn me­ SjßlfstŠ­isflokknum (■jˇ­lega Ýhaldsstjˇrn), sem mun Ý stˇrum drßttum vi­halda ˇbreyttu ßstandi. E­a ■riggja flokka stjˇrn me­ Samfylkingu og ■ri­ja a­ila, nŠ­i hann mßli? Hver gŠti veri­ ■ri­iji a­ilinn: Framsˇkn, Frjßlslyndi flokkurinn e­a ═slandshreyfing Ëmars og MargrÚtar? Sagt er, a­ SteingrÝmur haldi bß­um kostum opnum, en a­ Ígmundur fari me­ hi­ gamla bo­or­ ■eirra fe­ga, Hermanns Jˇnassonar og SteingrÝms Hermannssonar, um a­ allt sÚ betra en Ýhaldi­. Um ■etta ber a­ spyrja frambjˇ­endur Vinstri-grŠnna Ý ■aula Ý kosningabarßttunni. Eiga kjˇsendur ekki rÚtt ß ■vÝ a­ vita sv÷rin, ß­ur en ■eir ganga a­ kj÷rbor­inu?

Ver­i kosninga˙rslitin ß ■essa lei­, sta­festir ■a­, a­ tilraunin um sameiningu jafna­armanna hefur enn einu sinni mistekist. Ůa­ vŠri ■ß eins og ekkert hef­i gerst. ┴ri­ 1978 fengu A-flokkarnir samtals 28 ■ingmenn, vanta­i fjˇra Ý meirihluta. Ni­ursta­an um stjˇrnarmyndun ■ß (ßri­ 1978) var­ s˙, a­ me­ gagnkvŠmri ˇvild ˙tiloku­u A-flokkarnir stjˇrnarforystu hvors annars. Endatafli­ leiddi ■vÝ til rÝkisstjˇrnar undir forystu Framsˇknarflokksins, ■ess flokks, sem goldi­ haf­i mest afhro­ Ý kosningunum. Ůetta var reyndar ein versta rÝkisstjˇrn lř­veldiss÷gunnar og er ■ˇ af nˇgu a­ taka til samanbur­ar. Getur ■essi saga endurteki­ sig? Ef ■a­ er satt, a­ allt sÚ leyfilegt Ý ßstum, fˇtbolta og pˇlitÝk, ■ß leyfist manni ekki a­ ˙tiloka ■a­.

En ■a­ er a.m.k. Einn munur ß kosningunum 1978 og kosningunum Ý vor. Ůa­ eru fleiri frambo­ n˙ en ■ß. Ůa­ ver­ur a­ teljast lÝklegt, a­ stjˇrnarflokkana vanti herslumun Ý a­ halda meirihluta sÝnum. Ůa­ bendir lÝka allt til ■ess, a­ ■a­ vanti talsvert upp ß til ■ess a­ Vinstri-grŠn og Samfylkingin geti mynda­ stjˇrn. Ůa­ ■arf ekki a­ ey­a or­um a­ frambo­i aldra­ra. Ůa­ er andvana fŠtt. Frjßlslyndi flokkurinn er ß gˇ­ri lei­ me­ a­ dŠma sig ˙r leik ľ og hefur kannski ■egar gert ■a­ ľ me­ lř­skrumi gegn innflytjendum og me­ ■vÝ a­ ala ß ˇtta um atvinnuleysi og kjarasker­ingu Ý samkeppninni um atvinnuna. Ůß stendur eftir hi­ pˇlitÝska eignarhaldsfÚlag Framsˇknar, sem hefur maka­ krˇkinn Ý makindum valdsins s.l. Tˇlf ßr. Og ═slandshreyfing Ëmars og MargrÚtar. Getur h˙n fengi­ nŠgilega m÷rg atkvŠ­i frß stjˇrnarflokkunum bß­um, frß ■eim kjˇsendum, sem vilja mˇtmŠla stˇri­justefnu stjˇrnvalda og vanrŠkslu velfer­ar■jˇnustunnr, til ■ess a­ ═slandshreyfingin geti rß­i­ ˙rslitum um myndun rÝkisstjˇrnar vori­ 2007? Eins og Hannibal ger­i me­ Samt÷kum frjßlslyndra og vinstrimanna 1971?

Burt sÚ­ frß f÷stum li­um eins og venjulega Ý Ýslenskri pˇlitÝk, vir­ist ■etta vera lykilspurningin um stjˇrnarmyndunarkosti a­ loknum kosningum 2007.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷f. var forma­ur Al■ř­uflokksins 1984-1996)