1.5.2006

HVERJIR ERU ŮESSIR ═SLENDINGAR?

Hverjir eru ■essir ═slendingar, og hva­an koma ■eir? ═slendingar geta stßta­ af ■vÝ, umfram flestar a­rar ■jˇ­ir, a­ eiga skrß­ar heimildir um fund landsins og landnßm ß 9du og 10du ÷ld. Ůetta gerist ß ˙t■ensluskei­i norrŠnna manna, sem vi­ k÷llum VÝkinga÷ld, u.■.b. 800-1190, ef fall Dyflinar sem vÝkingavirkis ßri­ 1190 er tali­ tßkna lok ■ess tÝmabils. ┴ VÝkinga÷ld leitu­u norrŠnir menn ˙t frß meginlandi SkandÝnavÝu austur og vestur og jafnvel su­ur ß bˇginn inn Ý ver÷ld Mi­jar­arhafsins. Sˇkn ■eirra yfir Atlantshafi­ Ý ßf÷ngum me­ fundi og landnßmi FŠreyja, ═slands, GrŠnlands og loks meginlands Nor­ur-AmerÝku um ßri­ 1000, var afrek, sem fŠr­i ˙t landamŠri hins ■ekkta heims ■eirrar tÝ­ar, hßlfu ßr■˙sundi ß undan Kˇlumbusi. Ëgrynni heimilda hafa var­veist, ■.ß.m. Ý ═slendingas÷gum, um samskipti norrŠnna manna, misjafnlega fri­samleg, og hinna řmsu Šttbßlka handan Eystrasalts, sem n˙ byggja ■au l÷nd, sem vi­ k÷llum Finnland, Eistland, Lettland og Lithßen og inn Ý R˙ssland og ┌kraÝnu. LÝvˇnÝa, K˙rland og KŠnugar­ur eru kunnuglegt s÷gusvi­ Ý ═slendingas÷gum.

VÝkingar sˇttu Ý vesturveg til skosku eyjanna, inn Ý Skotland og ═rland og til Englands og stofnu­u reyndar vÝkingarÝki Ý NormandÝ Ý Frakklandi. Vilhjßlmur hinn sigursŠli, sem seinustum manna heppna­ist innrßs Ý England ßri­ 1066, var beinn afkomandi G÷ngu-Hrˇlfs, stofnanda vÝkingarÝkisins Ý NormandÝ. TŠknikunnßtta vi­ skipasmÝ­i, sjˇmennskureynsla og siglingakunnßtta trygg­i vÝkingum yfirbur­i umfram a­ra ß ■eim tÝma. Ůa­ voru ■essir tŠknilegu yfirbur­ir, sem ger­u vÝkingum kleift a­ stunda ˙thafssiglingar ß Atlantshafi og br˙a ■annig bili­ milli Evrˇpu og AmerÝku Ý fyrsta sinn, svo vita­ sÚ.

Landnßmsmenn og konur ═slands voru einkum af bl÷ndu­um stofni norrŠnna manna og Kelta. Ůeir vir­ast hafa sameina­ skipulagshŠfni Nor­urlandab˙a og skßldgßfu hins keltneska kyns. Ůeir stofnu­u sÚrstakt ■jˇ­fÚlag ß ═slandi, sem blˇmstra­i Ý 300 ßr (930-1262). Landnemarnir stofnu­u fyrsta ■jˇ­■ing s÷gunnar ßri­ 930 ß Ůingv÷llum og k÷llu­u Al■ingi. Al■ingi var hvort tveggja l÷ggjafarsamkoma og dˇmstˇll. Landnemarnir reyndu a­ leysa ßrekstra og vi­halda fri­i eftir lei­um rÚttarrÝkisins. Engan vildu ■eir konung hafa nÚ a­alsmenn og reyndar ekkert mi­střrt framkvŠmdavald. Ůetta var einstŠtt ■jˇ­fÚlagsform ß ■eim tÝma. Ůa­ bygg­i ß hugsjˇninni um frelsi einstaklingsins, en var jafnframt gegnsřrt jafna­aranda. Ůetta hljˇmar fram˙rstefnulegt, jafnvel enn Ý dag. Ůetta ■jˇ­fÚlag var ekki einasta frjßlst og farsŠlt, heldur lifir hugmyndaheimur ■ess og gildismat Ý sÝgildum bˇkmenntum, ═slendingas÷gum og EddukvŠ­um, sem teljast til helstu andans afreka Mi­alda. Ůessar bˇkmenntir, sem voru skrß­ar ß hinu forna mßli vÝkinganna, eru sameiginleg uppspretta norrŠnnar menningar.

En land elds og Ýsa er hŠttulegt land a­ lifa Ý. ═sland er ß einu virkasta eldfjallasvŠ­i jar­ar. Vi­kvŠmur jar­vegur lands undir heimskautsbaugi ß Ý st÷­ugu strÝ­i vi­ ey­ingar÷lf eldgosa og ofbeitar. Loftslagsbreytingar, hin svokalla­a litla Ýs÷ld (1400-1880), nßtt˙ruhamfarir og sj˙kdˇmsfaraldrar, ßsamt me­ gl÷tu­u sjßlfstŠ­i, fyrst Ý hendur Noregskonunga og sÝ­ar Dana, kn˙­i ■jˇ­ina ■vÝ sem nŠst ß ystu n÷f ˙trřmingar ß 19du ÷ld, ■egar fjˇr­ungur ■eirra, sem h÷f­u lifa­ af, gßfu upp alla von og fl˙­u til Nor­ur-AmerÝku.

═slendingar hˇfu vegfer­ sÝna ß 20stu ÷ld sem einhver fßtŠkasta ■jˇ­ Evrˇpu. En ■eir voru ekki einasta ÷rsnau­ir, heldur spß­u fßir ■eim farheilla. Vi­ lok 20stu aldar eru ═slendingar taldir Ý hˇpi tÝu rÝkustu ■jˇ­a heims. 20sta ÷ldin hefur ■vÝ reynst ═slendingum, ÷fugt vi­ margar a­rar ■jˇ­ir, bŠ­i gj÷ful og eftirlßt. Kannski er forsjˇnin a­ bŠta ■eim upp sj÷ alda harmkvŠli. Hva­ ger­ist? ═slendingar ßunnu sÚr heimastjˇrn frß D÷num ßri­ 1904 og fullt sjßlfstŠ­i ßri­ 1918, ■ˇtt ■eir hÚldu ßfram konungssambandi vi­ Danm÷rku, uns lř­veldi­ var stofna­ 1944. Um lei­ og ═slendingar gßtu rß­i­ eigin mßlum sjßlfir, reyndust ■eir fljˇtir a­ taka upp nřja tŠkni og a­ beita henni vi­ nřtingu nßtt˙ruau­lindanna: Hinna au­ugu fiskimi­a umhverfis landi­ og hinnar hreinu og endurnřjanlegu orku, sem fˇlgin er Ý fossum landsins og Ý i­rum jar­ar. Hi­ Ýslenska efnahagsundur ß 20stu ÷ld, ■egar ■jˇ­in reis frß ÷rbirg­ til allsnŠgta, hefur forsagnargildi fyrir a­rar smß■jˇ­ir, sem n˙ hafa nřlega velt af sÚr oki erlendra yfirrß­a og lagt upp Ý langfer­ Ý ßtt til sjßlfbŠrrar efnahags■rˇunar. Sem eitt hinna fimm norrŠnu velfer­arrÝkja er ═sland rei­ub˙i­ a­ leggja fram sinn skerf til a­ rŠkta og styrkja samstarf Nor­urlanda og Eystrasalt■jˇ­a og sameiginlegan framgang ■eirra ß 21stu ÷ldinni. Sameiginlega getum vi­ nß­ miklum ßrangri og um lei­ gefi­ ÷­rum ver­ugt fordŠmi.

Ůegar ═slendingar eru spur­ir, hvers vegna ■eir hafi sřnt svo lifandi ßhuga ß barßttu Eystrasalts■jˇ­a fyrir endurreisn sjßlfstŠ­is, og hvers vegna ═slendingar ur­u fyrstir ■jˇ­a til a­ vi­urkenna endurreisn sjßlfstŠ­is ■eirra, fŠr ma­ur gjarnan svar eitthva­ ß ■essa lei­: Vi­ eigum sameiginlega s÷gu. ┴ grundvelli hennar vonumst vi­ til a­ eiga sameiginlega framtÝ­.

Jˇn Baldvin Hannibalsson (H÷fundur var utanrÝkisrß­herra ═slands 1988-1995)